Davs,
Nu har jeg leget med nævnte distributioner, og kender lidt til deres styrker
og svagheder. Jeg kunne dog godt tænke mig lidt mere fremtidssikrede
kommentarer. Med det mener jeg "hvad er der i vente efter fx. 1 år".
Her lige som jeg hurtigt ser de 3 distros. Jeg er meget interesseret i jeres
kommentarer og rettelser, da jeg nok har misfortået/overfortolket noget:
Gentoo er den jeg synes bedst om...men også den jeg er mest usikker på.
"emerge" er fint, men hele distributionen er i en voldsom udvikling, og jeg
synes allerede jeg har set mange fejl som nok var undgået hvis ikke
pakkerne/opdateringerne kom så hurtigt i stable. I Gentoo har jeg mulighed
for selv at styre 100% hvad der sker...dog er dette i mine øjne også et
problem, da man stort set skal være Guru for at kunne overskue det hele!
Kikser overblikket kan en Gentoo installation blive fyldt med
ikke-supporterede pakkekombinationer og unødige pakker. Dette som konsekvens
af at "emerge" ikke er voksen, trods alt.
Debian stable er...mja...stable :)
"Apt" er ok, men ikke på højde med "emerge"...set over tid får man nok ikke
så store problemer med Debian som med Gentoo, da man ikke har muligheden (og
i Gentoo er det faktisk et krav) at slå konfigurationer fra og til efter
behag (fx USE). Et plus for Debian da jeg ikke umiddelbart ser Gentoo's
voldsomme tweak-muligheder som en fordel efter et stykke oppetid...
Mandrake...Ja "urpmi" fungerer fint, men systemet synes meget tungt i
forhold til Gentoo og Debian. Fx. bruger systemet (fra strøm til kørende
KDE) over 1 min på at starte, hvor den i fx. Gentoo tager ca. 30 sek. Der er
tons af pakker installeret som jeg ikke kan bruge til noget som helst.
Mandrake's installer er dog ok efterhånden, og man har med 9.1 nu en reel
mulighed for at holde systemet opdateret.
Så for at opsummere: Gentoo er "bleeding-edge" - med de problemer der nu
engang følger med det. Men tror I også at det giver problemer set over tid?
Tør man installere og opdatere en Gentoo distro som skal kunne starte hver
dag og bruges som arbejdsmaskine?
Mandrake var måske bedre som klient distro?
Debian synes at være mit fortrukne valg til server...Enig? Men hvad med
klient? Er OO fx overhovedet ude til Debian...den slags tanker
(stable/unstable - tiden) synes måske at tale imod Debian som klient distro.
Alle tanker/kommentarer mere end velkomne :)
--
TH
--
TH
Pffmppppmppffpmmpp fmpmfpmpp mpmppfmfm
mmpmppmpfppfpffmpp pffmpppfmpmfffmmffpppmfm...
<
http://www.namesuppressed.com/kenny/>