"Jes Conradsen" <conradsan@hotmail.com> wrote in
news:b6edpb$4eg$2@news.net.uni-c.dk: 
> * Er der nogen modeller der er anbefalesværdige ?
Jeg er selv ved at finde digitalkamera og er ligesom dig på SU. Jeg vil 
gerne have meget zoom og minimum 3MP.
Jeg har haft et 2MP point-and-shoot kamera i et par år nu, og må indrømme 
at det jeg mangler mest på det er en ordentlig zoom funktion med manuel og 
automatisk fokus, samt nogle flere indstillinger til forskellige typer 
billeder. Så det er ikke MP der er afgørende for mig. Derudover vil jeg 
gerne have mulighed for at montere UV eller POL filtre på det - så det 
spiller også ind for mit vedkommende.
De tre kameraer jeg er ved at kigge nærmere efter i sømmene er: 
Minolta Dimage 7i 
(7x optisk Zoom, 5MP, kan montere 49mm filtre uden adapter. Forholdsvis 
klodset at se på, men rart at holde. Virkelig mange muligheder med dette 
kamera, som kræver en del af fotografen. Bruger 4xAA batterier, og man skal 
passe lidt på ikke at bruge strømmen ved at anvende LCD'en hele tiden. Man 
bør minimum slæbe ét ekstra sæt batterier med sig. Har EVF og LCD. 
EVD=Elektronisk view finder - det vil sige du kan se informationer om zoom, 
aperture, opløsning osv. selv ved at kigge på den lille søger i stedet for 
LCD'en.)
Fuji Finepix s602z 
(6x optisk Zoom, 3.3MP, kræver adapter for montering af filtre. Ligger godt 
i hånden, og vægtfordelingen er god. Samt kan tage to forskellige formater 
hukommelseskort. Det eneste problem er at nummereringen af billederne 
nulstilles ved tømning af hukommelseskortet, men dette kan omgås ved at 
gemme det sidste billede på kortet og slette alle de andre. Personligt 
plejer jeg at lave en folder til hver tømning af kortet, så for mig vil det 
ikke være vigtigt om nummereringen fortsætter. Bruger 4xAA batterier, og 
man skal igen passe på ikke at bruge batterierne på LCD'en.)
Canon Powershot G3 
(4x optisk Zoom, 4MP, kræver adapter for montering af filtre. Man kan se 
standardlinsen i nederste hjørne i viewfinderen, hvis man sætter en adapter 
på så vil linsen være endnu mere synlig og blitzen på kameraet vil ramme 
linsen og danne skygge i det nederste højre hjørne i vidvinkel fotos. 
www.lensmate-online.com har nogle mindre linser som skulle minimere denne 
problematik, men det er alligevel noget jeg ikke bryder mig om ved 
kameraet. Bruger Lithium ion batteripakke som koster rimelig mange penge 
hvis du vil have en ekstra (80 Euro hos Technikdirect). Til gengæld kan man 
tage rigtig mange billeder på en opladning, selvom LCD'en anvendes. Jeg 
synes umiddelbart at det virker en kende klodset at holde på, sammenlignet 
med Fuji Finepix og Minolta Dimage 7i. Til gengæld har det en rigtig lækker 
LCD der tilmed kan vippes ud og vendes og drejes... Rigtig smart LCD efter 
min mening)
(Jeg har også kigget på Nikon Coolpix 5700 men brød mig ikke om det efter 
at have haft det i hånden.)
I udlandet kan de alle erhverves til under 6000. Dog skal man være 
opmærksom på diverse ekstraudstyr hurtigt løber op i pris. For alle 
kameraerne gælder det at det vil være klogt at købe et større 
hukommelseskort.
> * Vil det være mange penge at spare ved at købe i udlandet, hvis ja,
> hvor ? 
Ja, der er mange penge at spare. Flest ved køb i USA som følge af lavere 
afgifter og lav dollarkurs, og næstmest i EU lande - f.eks. Tyskland. 
Ved køb i USA kommer der med stor sandsynlighed både told og moms oveni 
prisen, så et hurtigt overslag på den samlede pris får du ved at lægge 33% 
oveni den samlede pris du skal betale det amerikanske firma så ved du ca. 
hvad du skal af med i alt. Denne pris vil typisk være lavere end den pris 
du skal betale i Tyskland f.eks., men det er ikke sikkert garantien kan 
bruges i Danmark.
Ved køb i EU lande kommer der ingen gebyrer eller afgifter oveni prisen. 
Derudover gælder garantien i hvert fald for Canon kameraer også i Danmark. 
(De dækker alle Canon kameraer købt i EU, dog ikke i tidligere østlande). 
Om Minolta og Fuji har andre regler skal jeg lige have tjekket inden jeg 
beslutter mig.
En Europæisk online butik der virker ret gennemført er 
http://www.technikdirekt.de. De har mange af de samme ting som danske web-
butikker har - 14 dages returret, tager kreditkortbetaling, sender til 
Danmark osv. Du kan eventuelt finde den billigste butik på 
http://www.geizhals.cc/eu/, men læs betingelserne for de enkelte butikker 
grundigt. Det er ikke dem alle der har de samme ting som Technikdirect, men 
man kan selvfølgelig spare nogle penge ved at købe hos de billigste. Du 
skal dog lige være opmærksom på om kameraet er parallelimporteret til EU - 
i så fald dækker garantien ikke i Danmark (for Canons vedkommende) og du 
vil skulle sende kameraet til den tyske butik for garantireparationer.
I USA har jeg fundet dette firma som har nogle meget billige priser (og da 
dollaren er lav er det jo godt for os danskere der køber ting derovre):
http://store.yahoo.com/royalcamera/
I deres Info står der at de sender world-wide, så det skulle være muligt at 
få kameraet sendt til Danmark. 
> * Hvor er der fornuftige brugtkøb, hvis de findes ?
Du kan jo være heldig med QXL.dk, og DBA.dk samt i nyhedsgruppen 
news://dk.marked.privat.foto
Men jeg personligt vil nu hellere betale lidt mere og have glæden af fuld 
garanti, skulle jeg være uheldig. Det er jo mange penge at smide efter et 
kamera som kan risikere at gå i stykker og det er alt andet lige ret dyrt 
at få repareret et kamera.
Mvh.
Flemming