/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Uløselig gåde?
Fra : Bjarne Lander


Dato : 27-03-03 08:51

Uløseligt?



Frederik Petersen født 1834 eller 35 fundet i FT-1845 som 11 år, ugift,
pensionær, født på Skt. Croix.

Fundet i FT-1850 som 16 år, ugift, i pleie hos Johannes Tauber og Elisabeth
Busch, født i Vestindien.

Jeg har nu været i kontakt med Svend Holsoe på St. Croix Landmarks Society.
Han har fundet noget, der kunne være min Frederik:

Frederik Augustus Petersen, født 09-02-1835

Søn af: Christian Boas Petersen (f. 1799, Christiansted, d. 1862) og Amelia
Louise Heyliger (f. 03-04-1813, d. 21-04-1881)

Svend Holsoe mener at moderen kan have taget dem begge med til København
omkring 1937. Frederik har nemlig en bror: Carl Theodor Petersen, født
13-06-1836. Han er død 29-10-1837 i København og blev begravet på Assistens
Kirkegård.



Men hvordan i alverden finder jeg ud af, om det er den samme Frederik
Petersen?

Hvorfor mon moderen ikke tog ham med tilbage til Skt. Croix? Frederik var
nr. 2 i en børneflok på 10.



Er der nogen her, der har mulighed for at slå op i en FT, eller noget andet,
som kan give nye oplysninger? Eller er det helt umuligt at finde ud af
noget?



På forhånd tak

Venlig hilsen

Lise Tauber



 
 
Tom Brøndsted (27-03-2003)
Kommentar
Fra : Tom Brøndsted


Dato : 27-03-03 17:25



Bjarne Lander wrote:
> Uløseligt?
.......
>
> Men hvordan i alverden finder jeg ud af, om det er den samme Frederik
> Petersen?
>
> Hvorfor mon moderen ikke tog ham med tilbage til Skt. Croix? Frederik var
> nr. 2 i en børneflok på 10.
>
Jeg synes det virker meget naturligt, at de to ældste børn anbringes i
Danmark hvor de sikkert kunne få en bedre skolegang. Og at der tænkes
lidt mere på de ældste børns (sønners) fremtid end på de yngres, ser jeg
gang på gang på den tid.

En anden mulighed er at plejeforældrene er i familie med de biologiske
forældre og måske selv har været barnløse. Også det er et spor at gå efter.

Endelig må der vel være et skifte efter forældrene?

Og måske: Fik Frederik Petersen selv børn? Hvad er deres fornavne? De er
måske opkaldt efter farforældrene.

mvh tb


Bjarne Lander (28-03-2003)
Kommentar
Fra : Bjarne Lander


Dato : 28-03-03 13:52


"Tom Brøndsted" <tb@cpk.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:3E8325EA.4060603@cpk.auc.dk...
>
>


Bjarne Lander wrote:
>Jeg synes det virker meget naturligt, at de to ældste børn anbringes i
Danmark hvor de sikkert kunne få en bedre skolegang. Og at der tænkes lidt
mere på de >ældste børns (sønners) fremtid end på de yngres, ser jeg gang på
gang på den tid.



Frederik (Augustus) Petersen f. 09-02-1835. Hans bror Carl Theodor f.
13-06-1836 og død i København 29-10-1837. De var nr. 2 og 3 i
søskendeflokken.

Jeg har lige fået en mail fra USA, hvor en forsker har fundet Frederik i en
FT fra 1841, hvor han er hos sin familie på Skt. Croix. Hvis det er den
samme Frederik, må han så være kommet til DK mellem 1841 og 1845, hvor han
er i den danske FT hos sine plejeforældre.


>En anden mulighed er at plejeforældrene er i familie med de biologiske
forældre og måske selv har været barnløse. Også det er et spor at gå efter.

Det er muligt de er i familie, men Frederiks familie (hvis det er ham), har
boet på Skt. Croix i 3-4 generationer.

Plejeforældrene er Johan Henrik Gregor Tauber f. 27-03-1794, d. 25-05-1868
(Copist ved Politiretten) og Elisabeth Cathrine Busch f. 31-05-1797, d.
24-07-1867.

De har 2 børn, født i 1830 og 1832, så barnløse er de ikke, men Elisabeth
Busch mistede sin far da hun var ca. 2 år og sin mor før hun fyldte 9 år, så
hun må selv have været plejebarn.



>Endelig må der vel være et skifte efter forældrene?

Frederiks biologiske forældre blev på Skt. Croix og døde der.
Plejeforældrene må der jo nok være et skifte fra. Nu er jeg bare så uheldig
at jeg er allergisk over for nogle dampe som microkortene afgiver, når de er
i læseapparaterne, så jeg kan ikke komme på arkiverne. Derfor ligger den
mulighed ikke lige for.


>Og måske: Fik Frederik Petersen selv børn? Hvad er deres fornavne? De er
måske opkaldt efter farforældrene.

Jeg ved ikke hvor Frederik bliver af. Jeg kan kun finde ham i FT-1845 og
FT-1850 (på Internettet) hos plejeforældrene. Det er det eneste konkrete jeg
har på ham.



Måske vil nogen synes det er lidt tyndt, men det er nu de betingelser jeg
kan arbejde under, når arkiverne er lukket land for mig.



Venlig hilsen

Lise Tauber



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste