Danmarks Tofarvede Frimærker. Del 1.
De tofarvede frimærker, som blev brugt i Danmark i perioden 1870-1905, er et
af de mest populære områder i dansk filateli, og ikke uden grund. For det
første synes de fleste samlere at de er utroligt flotte. For det andet er
der så mange spændende variationer og fejl i disse frimærker, at de er
enhver prik-filatelists drøm. For det tredje sker der henover denne periode
en hel masse hvad posttakster angår, så posthistorikere kan nemt få deres
lyst styret.
De tofarvede afløste 1864 udgaven (også kaldet Krone-Scepter-Sværd), fordi
man fandt ud af at designet var for stort. De fyldte simpelthen for meget på
forsendelserne, efterhånden som behovet for høje frankeringer blev større.
Derfor blev det vedtaget at udsende en helt ny serie, og tilmed i 2 farver,
da man derved havde større mulighed for at gøre hver enkelt værdi
genkendelig, vha af en farvekombination. For man mente at behovet
forskellige værdier ville øges i de kommende år, og det var godt at være
forberedt. Følgende værdier blev udsendt i 1870:
2sk, 3sk, 4sk, 8sk, 16sk, 48sk
"sk" står for skilling, som var møntenheden dengang (96 skilling = 1
rigsdaler). Men Danmark, Norge og Sverige indgik en møntunion (ja vi har
faktisk været med i sådan én, hvilket der sikkert ikke er så mange der ved),
og Sveriges kroner og Øre, blev fælles møntfod i alle de tre lande, og pga.
unionen kunne hvert lands mønter bruges i de 2 andre lande). Møntreformen
fandt sted 1 januar 1875, og Danmark havde allerede forberedt tofarvede
frimærker med øre værdier:
3ø, 4ø, 8ø, 12ø, 16ø, 25ø og 50ø.
Senere (indtil 1877) kom flere værdier til, nemlig: 5ø, 20ø og 100ø.
Udover i kongeriget, startede man også med at udsende tofarvede på Dansk
Vestindien. Det blev gennem årene til følgende værdier:
1c, 3c, 4c, 5c, 7c, 10c, 12c, 14c, 50c.
"c" står for cents. 50c var faktisk ikke tofarvet, men en-farvet violet.
Hvorfor, ved man ikke.
---
René
|