| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Hvordan er det nu rækkefølgen er? Fra : Brian Jensen | 
  Dato :  12-02-03 18:31 |  
  |   
            
 Jeg har læst et sted om en anbefalet rækkefølge for søgning af 
 oplysninger om kirkelige hændelser, fødsel/dåb, død, vielse og 
 konfirmation.
 
 Jeg mener, man tog udgangspunkt i død, så vielse, konfirmation og 
 endelig fødsel, men er ikke helt sikker.
 
 Er der andre der er stødt på denne anbefalede rækkefølge?
 
 Med venlig hilsen
 Brian Jensen
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Kurt Hansen (12-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kurt Hansen | 
  Dato :  12-02-03 19:18 |  
  |   
            Wed, 12 Feb 2003 18:30:48 +0100, skrev Brian Jensen:
 
 >Jeg har læst et sted om en anbefalet rækkefølge for søgning af 
 >oplysninger om kirkelige hændelser, fødsel/dåb, død, vielse og 
 >konfirmation.
 >
 >Jeg mener, man tog udgangspunkt i død, så vielse, konfirmation og 
 >endelig fødsel, men er ikke helt sikker.
 >
 >Er der andre der er stødt på denne anbefalede rækkefølge?
 
 Det er vist svært at sige noget generelt om, men genealogen Anton
 Blåbjergs første bud lyder: "Slå dem ihjel".
 
 Man kan ofte spare timer ved straks at få konstateret, om et barn er
 død i tidlig alder. Derved er det jo omsonst at lede efter bl.a.
 eventuel vielse m.m.
 
 Venlig hilsen
 Kurt Hansen
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           K. Thidemann (12-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : K. Thidemann | 
  Dato :  12-02-03 19:28 |  
  |   
            On Wed, 12 Feb 2003 19:17:58 +0100, Kurt Hansen <kurt@towle.dk> wrote:
 
 
 >Det er vist svært at sige noget generelt om, men genealogen Anton
 >Blåbjergs første bud lyder: "Slå dem ihjel".
 
 
 I 1993 lærte Anton også mig denne fremgangsmetode, som jeg stadig
 anser for den mest effektive.
 
 Mvh
 Ketty Thidemann   
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Lars Kr. Lundin (13-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Kr. Lundin | 
  Dato :  13-02-03 00:01 |  
  |  
 
            On Wed, 12 Feb 2003 19:17:58 +0100, Kurt Hansen wrote:
 > Det er vist svært at sige noget generelt om,
 Enig. Generelt går jeg efter den kilde, som jeg vurderer at
 mit kildemateriale giver mig mulighed for at finde lettest
 og med mindst risiko for forbytning.
 Det betyder konstant skift mellem de forskellige kildetyper
 (kirkebøger, folketællinger, lægdsruller, skifter, o.a.).
 For de kirkelige hændelsers vedkommende finder jeg typisk
 først anens børns dåb (og deres begravelse når den kommer
 efter få år), så anens vielse, herefter begravelse, så
 konfirmation (når den ellers findes), og til sidst dåb
 - og så er jagten på den næste generation aner i gang.
 -Lars Lundin.
 -- 
 GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
 interesse i Danmark:  http://www.lklundin.dk/gedcomp/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Hans Engmark (12-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Hans Engmark | 
  Dato :  12-02-03 23:37 |  
  |   
            On Wed, 12 Feb 2003 18:30:48 +0100, Brian Jensen
 <suntripFJERNMIG@tiscali.dk> wrote:
 
 >
 >Jeg har læst et sted om en anbefalet rækkefølge for søgning af 
 >oplysninger om kirkelige hændelser, fødsel/dåb, død, vielse og 
 >konfirmation.
 >
 >Jeg mener, man tog udgangspunkt i død, så vielse, konfirmation og 
 >endelig fødsel, men er ikke helt sikker.
 >
 >Er der andre der er stødt på denne anbefalede rækkefølge?
 
 Ja, som regel kender man et par forældre ved navn, og så 
 
 Find forældrene døde
 Find evt. skifter
 Find vielse(r)
 Find børnefødsler og døde børn
 Find børnenes konfirmation
 Tjek undervejs i folketællingerne
 Find evt. børnenes vielser
 Find evt. fæstebreve
 Find evt. faderen i lægdsrullen
 
 Når man så har et overblik over familien gøren og laden kan man
 begynde at lede efter næste generation.
 
 Find forældrenes konfirmation
 Find forældrenes fødsel
 
 og så har man igen 2 problemer
 
 Det er selvfølgelig meget generelt, fordi nogle gange får man ikke
 forældrene aflivet før man har fundet børnene gift.
 Forældrene findes ofte indlogeret hos et af børnene.
 
 mvh
 Hans Engmark
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Joan Jensen (13-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Joan Jensen | 
  Dato :  13-02-03 11:00 |  
  |   
            Det kan være jeg spørger dumt, men spørger man ikke, bliver man ikke
 klogere.
 
 Hvis man "kun" har forældrenes navne, hvordan vil du så finde deres død.
 Kigge kirkebøger igennem for 20-30 år??
 
 Joan
 
 
 "Hans Engmark" <hengmark@post6.tele.dk> wrote in message
 news:lshl4vcdtjcsmi3l2f36c4017pg3kmo68v@4ax.com...
 > On Wed, 12 Feb 2003 18:30:48 +0100, Brian Jensen
 > <suntripFJERNMIG@tiscali.dk> wrote:
 >
 > >
 > >Jeg har læst et sted om en anbefalet rækkefølge for søgning af
 > >oplysninger om kirkelige hændelser, fødsel/dåb, død, vielse og
 > >konfirmation.
 > >
 > >Jeg mener, man tog udgangspunkt i død, så vielse, konfirmation og
 > >endelig fødsel, men er ikke helt sikker.
 > >
 > >Er der andre der er stødt på denne anbefalede rækkefølge?
 >
 > Ja, som regel kender man et par forældre ved navn, og så
 >
 > Find forældrene døde
 > Find evt. skifter
 > Find vielse(r)
 > Find børnefødsler og døde børn
 > Find børnenes konfirmation
 > Tjek undervejs i folketællingerne
 > Find evt. børnenes vielser
 > Find evt. fæstebreve
 > Find evt. faderen i lægdsrullen
 >
 > Når man så har et overblik over familien gøren og laden kan man
 > begynde at lede efter næste generation.
 >
 > Find forældrenes konfirmation
 > Find forældrenes fødsel
 >
 > og så har man igen 2 problemer
 >
 > Det er selvfølgelig meget generelt, fordi nogle gange får man ikke
 > forældrene aflivet før man har fundet børnene gift.
 > Forældrene findes ofte indlogeret hos et af børnene.
 >
 > mvh
 > Hans Engmark
 >
 >
 >
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Krabsen (13-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Krabsen | 
  Dato :  13-02-03 12:11 |  
  |  
 
            "Der findes ikke dumme spørgsmål, men kun dumme svar"..
 Her er svaret 'ja egentlig'. Hvis man har en indikation af hvornår, hvor, så
 indskrænker det naturligvis bladringen, men ellers er det vejen frem.
 Det er naturligvis lettest, hvis det er et ikke alt for almindeligt navn,
 men det kan jeg jo sagtens sige   
mvh
 Krabsen
 "Joan Jensen" <joan@weblinks.dk> skrev i en meddelelse
 news:3e4b6c94$0$6613$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
 > Det kan være jeg spørger dumt, men spørger man ikke, bliver man ikke
 > klogere.
 >
 > Hvis man "kun" har forældrenes navne, hvordan vil du så finde deres død.
 > Kigge kirkebøger igennem for 20-30 år??
 >
 > Joan
 >
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Lars Kr. Lundin (13-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Kr. Lundin | 
  Dato :  13-02-03 12:23 |  
  |  
 
            On Thu, 13 Feb 2003 12:11:21 +0100, Krabsen wrote:
 > Her er svaret 'ja egentlig'. Hvis man har en indikation af hvornår,
 > hvor, så indskrænker det naturligvis bladringen, men ellers er det vejen
 > frem.
 > 
 > Det er naturligvis lettest, hvis det er et ikke alt for almindeligt
 > navn, men det kan jeg jo sagtens sige   
OK.
 I FT-1801 er der i Frederiksborg amts Tjæreby sogns Harløse en
 50-årig husfader, Ole Pedersen. Hans børn nyder skolehjælp af
 fattigkassen.
 Samme sogns kirkebog har i 1831 en begravelse af en 80 3/4 år
 gammel Ole Pedersen husmand i Harløse. Amtstuens skifteprotokol
 oplyser samtidigt at fattiglem i Harløse Ole Pedersens
 efterladenskab tilfalder fattighuset.
 Hvordan ved man at de 2 sæt oplysninger, som har 30 års
 mellemrum, drejer sig om samme person ?
 -Lars Lundin.
 -- 
 GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
 interesse i Danmark:  http://www.lklundin.dk/gedcomp/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Ivan jensen (13-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ivan jensen | 
  Dato :  13-02-03 17:33 |  
  |   
            
 "Lars Kr. Lundin" <news-70@lklundin.dk> skrev i en meddelelse
 news:IeL2a.83744$Hl6.7775465@news010.worldonline.dk...
 > On Thu, 13 Feb 2003 12:11:21 +0100, Krabsen wrote:
 >
 > I FT-1801 er der i Frederiksborg amts Tjæreby sogns Harløse en
 > 50-årig husfader, Ole Pedersen. Hans børn nyder skolehjælp af
 > fattigkassen.
 >
 > Samme sogns kirkebog har i 1831 en begravelse af en 80 3/4 år
 > gammel Ole Pedersen husmand i Harløse. Amtstuens skifteprotokol
 > oplyser samtidigt at fattiglem i Harløse Ole Pedersens
 > efterladenskab tilfalder fattighuset.
 >
 > Hvordan ved man at de 2 sæt oplysninger, som har 30 års
 > mellemrum, drejer sig om samme person ?
 >
 
 Det ved man ikke!
 Men man kan sandsynliggøre det ved at slægtsFORSKE.
 Da der nu er børn, ville jeg prøve at følge dem og se om gamle Ole er nævnt,
 først ved deres konfirmation, så ved deres vielser, så ved deres børns dåb.
 Jeg vil naturligvis også checke, at der ikke før eller siden er død endnu en
 Ole i samme sogn.
 Jeg kan ikke huske, om til- og afgangslisterne er begyndt på dette
 tidspunkt, ellers vil jeg checke dem.
 Muligvis er der en fattigprotokol i enten kommunens eller præstens arkiv,
 hvor der kan være oplysninger.
 Hvad med konen? Hvad er der blevet af hende?
 Osv. Osv.
 
 mvh
 Ivan Jensen
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Anders B. Christophe~ (13-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anders B. Christophe~ | 
  Dato :  13-02-03 18:47 |  
  |   
            
 "Ivan jensen" <ij@oncable.dk> skrev i en meddelelse
 news:3e4bc8cb$0$148$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
 >
 > "Lars Kr. Lundin" <news-70@lklundin.dk> skrev i en meddelelse
 > >
 > > I FT-1801 er der i Frederiksborg amts Tjæreby sogns Harløse en
 > > 50-årig husfader, Ole Pedersen. Hans børn nyder skolehjælp af
 > > fattigkassen.
 > >
 > > Samme sogns kirkebog har i 1831 en begravelse af en 80 3/4 år
 > > gammel Ole Pedersen husmand i Harløse. Amtstuens skifteprotokol
 > > oplyser samtidigt at fattiglem i Harløse Ole Pedersens
 > > efterladenskab tilfalder fattighuset.
 > >
 > > Hvordan ved man at de 2 sæt oplysninger, som har 30 års
 > > mellemrum, drejer sig om samme person ?
 
 > Men man kan sandsynliggøre det ved at slægtsFORSKE.
 > Da der nu er børn, ville jeg prøve at følge dem og se om gamle Ole er
 nævnt,
 > først ved deres konfirmation, så ved deres vielser, så ved deres børns
 dåb.
 > Jeg vil naturligvis også checke, at der ikke før eller siden er død endnu
 en
 > Ole i samme sogn.
 > Jeg kan ikke huske, om til- og afgangslisterne er begyndt på dette
 > tidspunkt, ellers vil jeg checke dem.
 > Muligvis er der en fattigprotokol i enten kommunens eller præstens arkiv,
 > hvor der kan være oplysninger.
 > Hvad med konen? Hvad er der blevet af hende?
 > Osv. Osv.
 >
 > mvh
 > Ivan Jensen
 
 En anden mulighed er at kigge fæsteprotokollerne/jordebøger for at se om der
 kun er en Ole Pedersen.
 Du kan muligvis endda fastslå, at den i 1801 nævnte Ole Pedersen og den i
 1831 nævnte bor i samme hus. Hvis der ikke er en ny OP der fæster hus i
 Harløse i den nævnte periode, må man gå ud fra at det er samme mand.
 
 Med venlig hilsen
 Anders B. Christophersen
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Lars Kr. Lundin (13-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Kr. Lundin | 
  Dato :  13-02-03 19:35 |  
  |  
 
            On Thu, 13 Feb 2003 18:46:46 +0100, Anders B. Christophersen wrote:
 >> "Lars Kr. Lundin" <news-70@lklundin.dk> skrev i en meddelelse
 >> > [...] fattiglem i Harløse Ole Pedersen 
 > En anden mulighed er at kigge fæsteprotokollerne/jordebøger for at se om
 > der kun er en Ole Pedersen.
 > Du kan muligvis endda fastslå, at den i 1801 nævnte Ole Pedersen og den
 > i 1831 nævnte bor i samme hus. Hvis der ikke er en ny OP der fæster hus
 > i Harløse i den nævnte periode, må man gå ud fra at det er samme mand.
 Ja, det var et par gode ideer. Han står i amtstuens (amtets) jordebog
 i 1796, jeg tror ikke deres jordebøger går meget længere frem.
 Når han er død som fattiglem går jeg ud fra at han har afgivet sit
 fæste tidligere. Men det kan selvfølgelig stadig være nyttigt at se
 hvilke fæstere der hed Ole Pedersen, og hvornår de indgik og afstod
 fæster. Det ryger på listen til næste arkivbesøg...
 -Lars Lundin.
 -- 
 GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
 interesse i Danmark:  http://www.lklundin.dk/gedcomp/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Lars Kr. Lundin (13-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Kr. Lundin | 
  Dato :  13-02-03 19:26 |  
  |  
 
            On Thu, 13 Feb 2003 17:33:19 +0100, Ivan jensen wrote:
 >  Da der nu er børn,
 > ville jeg prøve at følge dem og se om gamle Ole er nævnt, først ved
 > deres konfirmation, så ved deres vielser, så ved deres børns dåb. Jeg
 > vil naturligvis også checke, at der ikke før eller siden er død endnu en
 > Ole i samme sogn.
 > Jeg kan ikke huske, om til- og afgangslisterne er begyndt på dette
 > tidspunkt, ellers vil jeg checke dem. Muligvis er der en fattigprotokol
 > i enten kommunens eller præstens arkiv, hvor der kan være oplysninger.
 > Hvad med konen? Hvad er der blevet af hende? Osv. Osv.
 Ja. God forklaring, som jeg er enig i. Jeg kan tilføje
 at vedr. sønnerne kan man følge dem (i hvert fald til det
 rigtige sogn) fra dåb til konfirmation og i nogle tilfælde
 til vielsen via lægdsrullerne, så man ved man har fat i de
 rigtige.
 Min pointe er, at jeg generelt mener at man ikke som det
 første skal forsøge at finde kilder angående en anes død,
 men snarere starte med at få noget klarhed over hvad personen
 lavede i sit voksne liv. Den kirkelige hændelse vielse findes
 oftest nær børnenes dåb, og er i de tilfælde naturlig at
 tage før anens død.
 OP's yngste søn blev konfirmeret hjemmeboende i 1809, og
 begravelsen i 1831 er den eneste i perioden med det navn og
 en rimelig alder. Fattigkommisionen, til- og afgang-lister
 har ikke noget og konen kan jeg slet ikke finde. Men da OP's
 begravelse og død ikke fører mig videre, har jeg markeret den
 med et '?'.
 Lad os nu sige at en af børnenes forlovere faktisk hed Ole Pedersen.
 Så er det nærliggende at antage at det drejer sig om faderen.
 Hvor godt holder den tommelfingerregel i almindelighed?
 -Lars Lundin.
 -- 
 GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
 interesse i Danmark:  http://www.lklundin.dk/gedcomp/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Hans Engmark (13-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Hans Engmark | 
  Dato :  13-02-03 23:28 |  
  |  
 
            On Thu, 13 Feb 2003 12:23:20 +0100, "Lars Kr. Lundin"
 <news-70@lklundin.dk> wrote:
 >On Thu, 13 Feb 2003 12:11:21 +0100, Krabsen wrote:
 >
 >> Her er svaret 'ja egentlig'. Hvis man har en indikation af hvornår,
 >> hvor, så indskrænker det naturligvis bladringen, men ellers er det vejen
 >> frem.
 >> 
 >> Det er naturligvis lettest, hvis det er et ikke alt for almindeligt
 >> navn, men det kan jeg jo sagtens sige   
>
 >OK.
 >
 >I FT-1801 er der i Frederiksborg amts Tjæreby sogns Harløse en
 >50-årig husfader, Ole Pedersen. Hans børn nyder skolehjælp af
 >fattigkassen.
 >
 >Samme sogns kirkebog har i 1831 en begravelse af en 80 3/4 år
 >gammel Ole Pedersen husmand i Harløse. Amtstuens skifteprotokol
 >oplyser samtidigt at fattiglem i Harløse Ole Pedersens
 >efterladenskab tilfalder fattighuset.
 >
 >Hvordan ved man at de 2 sæt oplysninger, som har 30 års
 >mellemrum, drejer sig om samme person ?
 Det kræver nok lidt udvidet forskning, men få styr på hele familien
 fra vugge til grav. Kig i kirkebogen 1801-1831 om han eller konen
 optræder som faddere eller forlovere.
 Find evt. søskende til Ole og dyrk dem. Skifter, børn etc.
 Udeluk andre med samme navn. Slå dem ihjel.
 Efter mange hyggelige timer finder du måske den brik der 100% knytter
 forbindelsen, men måske må du nøjes med at sandsynliggøre det.
 mvh
 Hans
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Hans Nørgaard (15-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Hans Nørgaard | 
  Dato :  15-02-03 02:16 |  
  |  
 
            I et sådant tilfælde ville jeg ubetinget først søge efter fattigsager i det
 kommunale arkiv, være sig en protokol eller korrespondancesager. De kan
 faktisk indeholde mange interessante og relevante oplysninger for den videre
 forskning.
 Jeg har ofte brugt sådanne sager i lokalhistorisk øjemed.
 "En decemberdag 1840.bankede det på porten til Ollerup præstegård. Efter mange
 år i det fremmede var Rasmus Jacobsen
 vendt hjem til fødestavnen. Han var fyldt 56 år og var nu med pastor Jens
 Sophus Brandts udsagn "Candidat til
 fattigvæsenet". Som den øverst ansvarlige for kommunens fattigvæsen modtog
 Brandt ham derfor just ikke med åbne arme
 men ville egentlig godt have ham "afskibet" igen til en anden kommune. Men det
 var ikke så lige til at afklare, hvilken
 kommune der egentlig havde forsørgelsespligten. Rasmus Jacobsen  forklarede
 Brandt, at han fra c. 1806 til 1818 var "i
 Kongens Tjeneste", var derpå kusk på Skjoldemose i 6 år og på Nakkebølle i et
 år, inden han rejste til Als, hvor han opholdt
 sig til 1840. Brandt kunne ikke afgøre spørgsmålet, som han derfor bad pastor
 Rasmussen i Stenstrup prøve at finde ud af.
 Hvilken kommune der rent faktisk kom til at "hænge på" Rasmus Jacobsen har jeg
 ikke undersøgt.
 En ung pige, barnefødt i Lunde sogn, med to børn født uden for ægteskab, var
 blevet forelsket og ville giftes med sin Jens, der
 opholdt sig i Kirkeby sogn. Ollerup-Kirkeby kommune modsatte sig dog at parret
 blev gift, da kommunens fattigvæsen i såfald
 ville få forsørgelsespligten over Anne Marie Lavetzdatters to børn. En udgift
 som hidtil havde belastet Stenstrup-Lunde
 fattigkasse. Vi skriver 1839. Senere blev Anne Marie Lavetzdatter dog gift og
 41 år senere i 1880 havde hun fast ophold i
 Kirkeby Fattighus, hvor hun supplerede fattigunderstøttelsen ved at binde og
 sælge skrubber, som hun fremstillede af lyng plukket på Kirkeby Hede".
 mvh
 Hans
 "Lars Kr. Lundin" wrote:
 > On Thu, 13 Feb 2003 12:11:21 +0100, Krabsen wrote:
 >
 > > Her er svaret 'ja egentlig'. Hvis man har en indikation af hvornår,
 > > hvor, så indskrænker det naturligvis bladringen, men ellers er det vejen
 > > frem.
 > >
 > > Det er naturligvis lettest, hvis det er et ikke alt for almindeligt
 > > navn, men det kan jeg jo sagtens sige   
>
 > OK.
 >
 > I FT-1801 er der i Frederiksborg amts Tjæreby sogns Harløse en
 > 50-årig husfader, Ole Pedersen. Hans børn nyder skolehjælp af
 > fattigkassen.
 >
 > Samme sogns kirkebog har i 1831 en begravelse af en 80 3/4 år
 > gammel Ole Pedersen husmand i Harløse. Amtstuens skifteprotokol
 > oplyser samtidigt at fattiglem i Harløse Ole Pedersens
 > efterladenskab tilfalder fattighuset.
 >
 > Hvordan ved man at de 2 sæt oplysninger, som har 30 års
 > mellemrum, drejer sig om samme person ?
 >
 > -Lars Lundin.
 > --
 > GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
 > interesse i Danmark:  http://www.lklundin.dk/gedcomp/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Hans Engmark (13-02-2003) 
         
	
            | Kommentar Fra : Hans Engmark | 
  Dato :  13-02-03 23:14 |  
  |   
            On Thu, 13 Feb 2003 10:59:46 +0100, "Joan Jensen" <joan@weblinks.dk>
 wrote:
 
 >Det kan være jeg spørger dumt, men spørger man ikke, bliver man ikke
 >klogere.
 >
 >Hvis man "kun" har forældrenes navne, hvordan vil du så finde deres død.
 >Kigge kirkebøger igennem for 20-30 år??
 
 Ja.
 Hvis man ikke finder forældrene døde i det sogn som deres børn fødes
 i, så må man bevæge sig rundt i nabosognene.
 
 Nu er jeg så heldigat mine aner kommer fra et begrænset område, Mors
 og Thy. På Mors er der kun 33 sogne, så det er såmænd ingen sag at
 løbe dem igennem. Det har jeg gjort utallige gange
 
 
 mvh
 Hans Engmark
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |