/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
creamygirl 610
berpox 610
jomfruane 570
10  3773 570
Hvordan regner man tyngdepåvirkningen ud p~
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 04-02-03 13:19

Hej NG.

Jeg stor overfor at skulle lave lidt fusker elektronik til min bil. Den skal
kunne fortælle mig hvor mange G måleinstrumentet er påvirket af i X, Y og Z
aksen.

Jeg har fået fat i nogle chips der kan måle g-påvirkninger i områderne enten
+/- 2g og +/- 10 g.

Nu er jeg i tvivl om noget:

Hvordan regner man tyngdepåvirkningen ud på en bil der bremser hårdt på ?
Er +/- 10g eller +/- 2g meget eller lidt ?

--
mvh/rg. From The Sum of all Fears:
Christian [In a Nuclear Arms depot in Russia, during an inspection]
Bill Cabot: What's that man's T-Shirt say?
Depot Worker: Oh...[laughs]... I am a bomb technician, if
you see me running, try to catch up!



 
 
James Wholar (04-02-2003)
Kommentar
Fra : James Wholar


Dato : 04-02-03 13:57

> Hvordan regner man tyngdepåvirkningen ud på en bil der bremser hårdt på ?
> Er +/- 10g eller +/- 2g meget eller lidt ?

hvis du udsættes for 1g ved opbremsning, så er det ganske voldsomt. Burde
vel ikke kunne lade sig gørre uden at køre ind i noget, eller have klister
på hjulene, da bilen kun trykkes ned mod vejen med 1g.

forestil dig at sidde i dit sæde med sikkerhedssele på. Vip nu sædet 90
grader fremad, så du i praksis hænger i selen under det. Nu svarer det til
at du bremser med en g. Ikke de kræfter man normalt oplever vel?



Christian B. Andrese~ (04-02-2003)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 04-02-03 15:08


"James Wholar" <_@_.a> wrote in message
news:b1oda1$30b8$1@news.cybercity.dk...
> > Hvordan regner man tyngdepåvirkningen ud på en bil der bremser hårdt på
?
> > Er +/- 10g eller +/- 2g meget eller lidt ?
>
> hvis du udsættes for 1g ved opbremsning, så er det ganske voldsomt. Burde
> vel ikke kunne lade sig gørre uden at køre ind i noget, eller have klister
> på hjulene, da bilen kun trykkes ned mod vejen med 1g.

Det kan godt være jeg spørger dumt, men hvad har påvirkningen ved
nedbremsning at gøre med at bilen kun trykkes ned mod vejen med 1g ?

>
> forestil dig at sidde i dit sæde med sikkerhedssele på. Vip nu sædet 90
> grader fremad, så du i praksis hænger i selen under det. Nu svarer det til
> at du bremser med en g. Ikke de kræfter man normalt oplever vel?

Det er rigtigt.


--
mvh/rg. From The Sum of all Fears:
Christian [In a Nuclear Arms depot in Russia, during an inspection]
Bill Cabot: What's that man's T-Shirt say?
Depot Worker: Oh...[laughs]... I am a bomb technician, if
you see me running, try to catch up!



Ivar (04-02-2003)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 04-02-03 18:04


Christian B. Andresen skrev:

> Det kan godt være jeg spørger dumt, men hvad har påvirkningen ved
> nedbremsning at gøre med at bilen kun trykkes ned mod vejen med 1g ?

Friktionskoefficienten mellem dæk og vej er mindre end 1, med mindre
du har nogle dæk der smelter sig ned i vejen. Du kan derfor hverken
accelerer eller decelerere med mere end 1 g eller 9,8 m/s^2.
Da 100 km/t svarer til 27,8 m/s vil det altid tage mindst 2,8 sek. at
komme op på den hastighed, ligegyldigt hvor meget du tuner bilen.
Ved opbremsning kan du heller ikke komme over 1 g.
Vil du opleve mere end 1 g i en bil, må du køre ind i noget

Hvis din bil kan køre fra 0 til 100 km/t på 10 sek, vil dit instrument
i gennemsnit stå på 280 mg.


Ivar



Christian B. Andrese~ (05-02-2003)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 05-02-03 07:55


"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> wrote in message
news:3e3ff244$0$83831$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Christian B. Andresen skrev:
>
> > Det kan godt være jeg spørger dumt, men hvad har påvirkningen ved
> > nedbremsning at gøre med at bilen kun trykkes ned mod vejen med 1g ?
>
> Friktionskoefficienten mellem dæk og vej er mindre end 1, med mindre
> du har nogle dæk der smelter sig ned i vejen. Du kan derfor hverken
> accelerer eller decelerere med mere end 1 g eller 9,8 m/s^2.
> Da 100 km/t svarer til 27,8 m/s vil det altid tage mindst 2,8 sek. at
> komme op på den hastighed, ligegyldigt hvor meget du tuner bilen.
> Ved opbremsning kan du heller ikke komme over 1 g.
> Vil du opleve mere end 1 g i en bil, må du køre ind i noget
>
> Hvis din bil kan køre fra 0 til 100 km/t på 10 sek, vil dit instrument
> i gennemsnit stå på 280 mg.

Mange tak, det var en god og logisk forklaring.
Så man skal ikke tro på dem der evt. ville påstå at deres bil kan klare
0-100 på 2,0 sek.


--
mvh/rg. From The Sum of all Fears:
Christian [In a Nuclear Arms depot in Russia, during an inspection]
Bill Cabot: What's that man's T-Shirt say?
Depot Worker: Oh...[laughs]... I am a bomb technician, if
you see me running, try to catch up!



Jeppe Stig Nielsen (06-02-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 06-02-03 14:07

"Christian B. Andresen" wrote:
>
> Mange tak, det var en god og logisk forklaring.
> Så man skal ikke tro på dem der evt. ville påstå at deres bil kan klare
> 0-100 på 2,0 sek.

Hvis bilen har »vinger« der gør at den presses ned mod vejen med en
større kraft (»downforce«) end blot vægten af bilen, så kan man også
øge acceleration til op over 1 g selvom friktionen mellem dæk og vej
fortsat er under 1. Dette er af fuldkommen afgørende betydning i fx
Formel 1.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

JAM (05-02-2003)
Kommentar
Fra : JAM


Dato : 05-02-03 19:58

> Da 100 km/t svarer til 27,8 m/s vil det altid tage mindst 2,8 sek. at
> komme op på den hastighed, ligegyldigt hvor meget du tuner bilen.

Hvordan forklarer du så at en dragracer kun bruger 0,6 sekunder på at komme
fra 0 til 100 Km/t ?. De hurtigste bruger kun 5 sekunder på en kvartmile,
fra stående start.
http://www.sverrekahrsracing.no/racing/artikler/0-100.htm

Mvh
Jakob



James Wholar (05-02-2003)
Kommentar
Fra : James Wholar


Dato : 05-02-03 21:57

> Hvordan forklarer du så at en dragracer kun bruger 0,6 sekunder på at
komme
> fra 0 til 100 Km/t ?. De hurtigste bruger kun 5 sekunder på en kvartmile,
> fra stående start.
> http://www.sverrekahrsracing.no/racing/artikler/0-100.htm

Smeltet gummi som klistre hjulet fast til vejen. Med lim eller andre
bindemidler kan du få vilkårligt høj "friktion". Det er bare ikke friktion,
men sammenklistring.



Ivar (05-02-2003)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 05-02-03 22:00


JAM skrev:

> Hvordan forklarer du så at en dragracer kun bruger 0,6 sekunder på at komme
> fra 0 til 100 Km/t ?

At den bruger dæk der smelter sig ned i vejen. Hvis du satte 4 Viborg-dæk på
en dragracer ville den mindst bruge 2,8 sek.


Ivar



JAM (06-02-2003)
Kommentar
Fra : JAM


Dato : 06-02-03 12:25

> At den bruger dæk der smelter sig ned i vejen. Hvis du satte 4
> Viborg-dæk på en dragracer ville den mindst bruge 2,8 sek.

Det gad jeg nu godt se

Mvh
Jakob



Erland R. Nielsen (04-02-2003)
Kommentar
Fra : Erland R. Nielsen


Dato : 04-02-03 17:36


"James Wholar" <_@_.a> wrote in message
news:b1oda1$30b8$1@news.cybercity.dk...
> > Hvordan regner man tyngdepåvirkningen ud på en bil der bremser hårdt på
?
> > Er +/- 10g eller +/- 2g meget eller lidt ?
>
> hvis du udsættes for 1g ved opbremsning, så er det ganske voldsomt. Burde
> vel ikke kunne lade sig gørre uden at køre ind i noget, eller have klister
> på hjulene, da bilen kun trykkes ned mod vejen med 1g.
>
Hvorfor må accelerationen ved nedbremsning nu ikke være mere end -9.82m/s^2
(altså uden nogen form for downforce) ?
Gnidningskoefficienten kan da sagtens være større end 1 mellem to
materialer, f.eks mellem et dæk og en vejbane.

Gnidningsmodstandskraften er reelt et resultat af en af de fire "basis"
kræfter, den elektromagnetiske kraft.

mvh Erland



James Wholar (04-02-2003)
Kommentar
Fra : James Wholar


Dato : 04-02-03 20:38

> Hvorfor må accelerationen ved nedbremsning nu ikke være mere
end -9.82m/s^2
> (altså uden nogen form for downforce) ?
> Gnidningskoefficienten kan da sagtens være større end 1 mellem to
> materialer, f.eks mellem et dæk og en vejbane.
>
> Gnidningsmodstandskraften er reelt et resultat af en af de fire "basis"
> kræfter, den elektromagnetiske kraft.

Bevares... hvis hjulene er magnetiske i forhold til vejen, så kan friktionen
være hvad som helst.
Eller hvis hjulene er med pigge.

Imidlertid er den ikke større end 1 for dæk og asfalt. Mener det er 0.9
elelr der omkring for gummi/beton



Erland R. Nielsen (05-02-2003)
Kommentar
Fra : Erland R. Nielsen


Dato : 05-02-03 00:01


"James Wholar" <_@_.a> wrote in message
news:b1p4qb$uv9$1@news.cybercity.dk...
> > Hvorfor må accelerationen ved nedbremsning nu ikke være mere
> end -9.82m/s^2
> > (altså uden nogen form for downforce) ?
> > Gnidningskoefficienten kan da sagtens være større end 1 mellem to
> > materialer, f.eks mellem et dæk og en vejbane.
> >
> > Gnidningsmodstandskraften er reelt et resultat af en af de fire "basis"
> > kræfter, den elektromagnetiske kraft.
>
> Bevares... hvis hjulene er magnetiske i forhold til vejen, så kan
friktionen
> være hvad som helst.
> Eller hvis hjulene er med pigge.
>
> Imidlertid er den ikke større end 1 for dæk og asfalt. Mener det er 0.9
> elelr der omkring for gummi/beton
>
Jaja, du er ikke enige med mine censorer da jeg var til afgangseksamen i
"Computerunderstøttet simulering af 3D bil". My kan sagtens være større end
1. Dæk og vejbane er i indgreb som andre materialeparringer kan være. Reelt
er friktion et elektromagnetisk fænomen. Og ja, jeg var ved at dumme mig ved
eksamenen og sige at my maks. kan være 1.

Men lad mig tage en "tilfældig" test af en motorcykel fra tyske Motorrad
(ok, sportspræget med bremseevne næsten som en Porsche):

Kawasaki zx6r ('02 model):
Bremseevne målt med accelerameter påmonteret der tager hensyn til hældning
(dykning) af cyklen. Målt fra 100 km/t til nul. Chafføren er naturligvis en
erfaren testkører:

Gennemsnitlig bremseevne: 10.0 m/s^2 tilsvarende 38.6 meter.
Grafen for acc. ift. tiden viser at den meget af tiden ligger rimeligt
stabilt på 10.5 m/s^2 og at den ved afslutningen er meget tæt på 12 m/s^s.
Den "lave" middelværdi er resultat af at bremsen (forbremsen) kortvarigt
slækkes midt i forløbet (acc. kommer ned på ca. -8.9 m/s^2) for at bagenden
ikke skal lette for meget.

Familliebilers evne testes vel ca. til 40-43 meter fra 100 km/t, med acc.
omkring 9.5 til 1.
Lidt ret har du selvfølgeligt. Det hele er dæk- og vejbaneafhængigt.

mvh Erland








James Wholar (05-02-2003)
Kommentar
Fra : James Wholar


Dato : 05-02-03 07:48

> Jaja, du er ikke enige med mine censorer da jeg var til afgangseksamen i
> "Computerunderstøttet simulering af 3D bil". My kan sagtens være større
end
> 1. Dæk og vejbane er i indgreb som andre materialeparringer kan være.
Reelt
> er friktion et elektromagnetisk fænomen. Og ja, jeg var ved at dumme mig
ved
> eksamenen og sige at my maks. kan være 1.

Jaja, de censorer ved da heller ikke noget


> Gennemsnitlig bremseevne: 10.0 m/s^2 tilsvarende 38.6 meter.
> Grafen for acc. ift. tiden viser at den meget af tiden ligger rimeligt
> stabilt på 10.5 m/s^2 og at den ved afslutningen er meget tæt på 12 m/s^s.
> Den "lave" middelværdi er resultat af at bremsen (forbremsen) kortvarigt
> slækkes midt i forløbet (acc. kommer ned på ca. -8.9 m/s^2) for at
bagenden
> ikke skal lette for meget.

Tja... de 10 m/s^2 skyldes vel at der lå noget vældig tungt under vejbanen,
så.... ehm.. nah..
Måske det er en begrænset effekt alla hvad dragracers bruger.. nemlig varmt
gummi. Når man bremser kraftigt, lige på grænsen af den statiske friktion,
så varmes dækket jo op og får bedre fat. Om det kan forklare det hele ved
jeg ikke.
Man hører dog at dragracers kommer op over 5g ved start.

Der er også aerodynamikken som kan forklare noget af det. Bare en smule
ekstra nedadrettet kraft kan øge bremseevnen.

> Familliebilers evne testes vel ca. til 40-43 meter fra 100 km/t, med acc.
> omkring 9.5 til 1.
> Lidt ret har du selvfølgeligt. Det hele er dæk- og vejbaneafhængigt.




Jeppe Stig Nielsen (06-02-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 06-02-03 14:17

"Erland R. Nielsen" wrote:
>
> Jaja, du er ikke enige med mine censorer da jeg var til afgangseksamen i
> "Computerunderstøttet simulering af 3D bil". My kan sagtens være større end
> 1. Dæk og vejbane er i indgreb som andre materialeparringer kan være. Reelt
> er friktion et elektromagnetisk fænomen. Og ja, jeg var ved at dumme mig ved
> eksamenen og sige at my maks. kan være 1.

Principielt kan µ være ethvert positivt tal. Det er »tilfældigt« at
de friktionskoefficienter der er relevant for bilkørsel (nemlig dem
mellem gummi og asfalt) ligger tæt på 1.

Hvis man stiller en bil med blokerede bremser på en asfaltbeklædt
broklap og lukker op for broen, vil bilen begynde at skride ned ad
klappen når denne når en vinkel v givet ved tan(v)=µ . Så hvis bilen
klarer mere end 45°, er µ>1.

(Det forudsættes at bilens tyngdepunkt ikke ligger så højt at bilen
vipper om på siden før dækkene begynder at skride hen over asfalten.)

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Sven Nielsen (06-02-2003)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 06-02-03 18:03

In article <3E42605D.2761E85F@jeppesn.dk>, mail@jeppesn.dk says...

> (Det forudsættes at bilens tyngdepunkt ikke ligger så højt at bilen
> vipper om på siden før dækkene begynder at skride hen over asfalten.)

Det får mig til at tænke på, at jeg har læst at Volvo nu har udviklet
det "omvendte" ABS-system til deres nye 4-hjulstrækker. Det er jo kendt
at de populære store 4-hjulstrækker er ret villige til at vælte, da
deres tyngdepunkt ligger så højt. Derfor blokerer den nye Volvo hjulene
hvis man kommer i skred - så den i bedste fald bliver ved med at skride
i stedet for at vælte rundt. Ideen er, at man måske kommer mindre slemt
til skade hvis man hamrer sidelæns ind i en forhindring, fordi man ikke
kan styre bilen, end ved at tumle rundt med hjulene i en anden retning
end nedad. Men man kunne jo også vælge en slags bil, der i sit
grundlæggende design er mere sikker og ikke har tendens til at ville
vælte.

Med venlig hilsen Sven.

Jason Who (07-02-2003)
Kommentar
Fra : Jason Who


Dato : 07-02-03 07:36

> Det får mig til at tænke på, at jeg har læst at Volvo nu har udviklet
> det "omvendte" ABS-system til deres nye 4-hjulstrækker. <snip>
<snip>
> Men man kunne jo også vælge en slags bil, der i sit
> grundlæggende design er mere sikker og ikke har tendens til at ville
> vælte.

Det sørgelige er at mange folk køber de store 4-hjulstrækkere fordi de
virker mere sikre. Tanken er at hvis de støder sammen med nogen, så kører de
selv i den største bil og er dermed mindre udsatta.
At den anden part så er tilsvarende _mere_ udsat betyder tilsyneladende ikke
så meget.




Martin Larsen (04-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-02-03 14:01

"Christian B. Andresen" <mailto:username@domain.country> skrev i en meddelelse
news:3e3fafcf$0$83832$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Hvordan regner man tyngdepåvirkningen ud på en bil der bremser hårdt på ?
> Er +/- 10g eller +/- 2g meget eller lidt ?
>
v=a*t
I en normal bil kommer du sjældent ud for mere end 1g
(ca 0-100 km/t på 3 sek)

Mvh
Martin



KNL DtP (04-02-2003)
Kommentar
Fra : KNL DtP


Dato : 04-02-03 14:09

"Christian B. Andresen" <mailto:username@domain.country> skrev i en meddelelse
news:3e3fafcf$0$83832$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Jeg stor overfor at skulle lave lidt fusker elektronik til min bil. Den skal
> kunne fortælle mig hvor mange G måleinstrumentet er påvirket af i X, Y og Z
> aksen.

På HTX lavede jeg på 3. år i Elteknik netop en g-måler til en racerbil. Den var
opbygget omkring en strain-gauge, som ændrer modstand når materialet den er
påklistret bliver bøjet (der udvider eller trækker strain-gaugen sig sammen).

Måleren var en metalpind, der under acceleration ville blive bøjet en lille smule
frem (bremsning) eller tilbage (acceleration).

Jeg lavede en del udregninger på baggrund af fysik A og kunne derved kallibrere den
til vor tyngdeacceleration på 9,82 m/s^2.

Det rent elektroniske var nogle en målebro, forstærker led, kallibrering, klargøring
til digital opsamling ect. Desværre havde jeg ikke tid til at lave egentlig
opsamling, men måtte nøje med at få visningen op på et ombygget amparermeter.

.... det hele virkede faktisk ret fint. Dog skal du gøre dig klart at du nok ikke
kommer over 1 g på nogen af akserne, og måske kun op til ½ g ved total nedbremsning
eller høj fart i sving. Når du arbejder med så små udslag, så er usikkerheden jo også
meget stor.

--
MVH

Kristian
www.knl-dtp.dk



Christian B. Andrese~ (04-02-2003)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 04-02-03 15:24


"KNL DtP" <knl_dtp@hotmail.com> wrote in message
news:b1oe27$82h$1@sunsite.dk...
> "Christian B. Andresen" <mailto:username@domain.country> skrev i en
meddelelse
> news:3e3fafcf$0$83832$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> > Jeg stor overfor at skulle lave lidt fusker elektronik til min bil. Den
skal
> > kunne fortælle mig hvor mange G måleinstrumentet er påvirket af i X, Y
og Z
> > aksen.
>
> På HTX lavede jeg på 3. år i Elteknik netop en g-måler til en racerbil.
Den var
> opbygget omkring en strain-gauge, som ændrer modstand når materialet den
er
> påklistret bliver bøjet (der udvider eller trækker strain-gaugen sig
sammen).
>
> Måleren var en metalpind, der under acceleration ville blive bøjet en
lille smule
> frem (bremsning) eller tilbage (acceleration).

Jeg har anskaffet mig nogle af disse:

ADXL202
±2 g Dual Axis Accelerometer
ADXL210
±10 g Dual Axis Accelerometer with Duty Cycle Outputs

>
> Jeg lavede en del udregninger på baggrund af fysik A og kunne derved
kallibrere den
> til vor tyngdeacceleration på 9,82 m/s^2.

De skulle være nemme at kalibrere.

>
> Det rent elektroniske var nogle en målebro, forstærker led, kallibrering,
klargøring
> til digital opsamling ect. Desværre havde jeg ikke tid til at lave
egentlig
> opsamling, men måtte nøje med at få visningen op på et ombygget
amparermeter.
>
> ... det hele virkede faktisk ret fint. Dog skal du gøre dig klart at du
nok ikke
> kommer over 1 g på nogen af akserne, og måske kun op til ½ g ved total
nedbremsning
> eller høj fart i sving. Når du arbejder med så små udslag, så er
usikkerheden jo også
> meget stor.

Opløsningen på kredsene er bedre end 50 mg.


--
mvh/rg. From The Sum of all Fears:
Christian [In a Nuclear Arms depot in Russia, during an inspection]
Bill Cabot: What's that man's T-Shirt say?
Depot Worker: Oh...[laughs]... I am a bomb technician, if
you see me running, try to catch up!


begin 666 check_ma.gif
M1TE&.#EA#0`0`+/_`'-_F8:,F0`SF0HYF1- F29-F3!3F3I9F4-@F4QFF59L
MF6EYF5]SF7R&F8^3F<# P"'Y! $```\`+ `````-`! `0 0X\,E)ZRRB6>M&
MEIT@(%LY!<&F" :U%L% E Z0FCC>$,-M88I2C."H, "/5<*R$!$$R,U!,"CF
$3!$`.P``
`
end


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408528
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste