---

Lidt et filosofisk/videnskabeligt spørgsmål.



Man snakker og skriver meget om teorien for alt. Dette er fysikernes
endelige mål. Denne teori må nødvendigvis ligge øverst i "teori hierarkiet"
(over kvantefysik osv.), hvor ALT i teorien skulle kunne udledes.



Når videnskabsmænd når frem til fysiske teorier, er det for at forklare og
tilføje mening til det univers vi lever i. Teorien for alt må netop derfor
IKKE give mening, da kloge folk så ville begynde at lede efter en DYBERE
mening, hvilket jo igen ville betyde, at teorien ikke kan befinde sig i
toppen af "teori hierarkiet".



Men spørgsmålet er.... kan den menneskelige hjerne "opfinde" en teori, der
ikke giver mening, og hvordan ved vi at målet er nået?


Ville teorien for alt blot være ren matematik ?



Eller er jeg helt bims... nu har jeg gået og tænkt over det længe



Venlig Hilsen

Søren Emig

---

Hej.

"Søren Emig" <soren@robtech.dk> wrote in message
news:3e385af3$0$226$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Når videnskabsmænd når frem til fysiske teorier, er det for at forklare og
> tilføje mening til det univers vi lever i.

Der er jeg bestemt ikke enig med dig.
Formålet med en sådan teori er, at beskrive naturkræfterne, og dermed alle
forekommende fænomener, og har som sådan ikke noget med "mening" at gøre.
Den vil kunne beskrive/forklare det du oplever*, men den vil ikke kunne
fortælle dig noget om "hvorfor" du oplever det.

* Så længe det du oplever ligger indenfor teoriens rækkevidde. Der kan jo
altid komme nye ting til.

-mb

---

"Søren Emig" <soren@robtech.dk> wrote in message
news:3e385af3$0$226$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Lidt et filosofisk/videnskabeligt spørgsmål.

> Når videnskabsmænd når frem til fysiske teorier, er det for at
forklare og
> tilføje mening til det univers vi lever i. Teorien for alt må netop
derfor
> IKKE give mening, da kloge folk så ville begynde at lede efter en
DYBERE
> mening, hvilket jo igen ville betyde, at teorien ikke kan befinde
sig i
> toppen af "teori hierarkiet".

Jeg ikke helt klar over hvad du lægger i begrebet mening. Kunne du
uddybe?

mvh
Peter

---

> Jeg ikke helt klar over hvad du lægger i begrebet mening. Kunne du
> uddybe?

Ja okay... kan godt se det kan tolkes forkert, men det gav mening for mig


Det er ikke en teologisk mening jeg her tænker på, men evnen til at beskrive
fysiskken i universet.

Eks. Newton og planeternes bevægelser : Han kunne forklare lige præcis dette
system med matematik, men samtidig er det også soleklart, at der ligger
fysik over denne teori. Newtons love forklarer ikke hvad tyngdekraft
egentlig er for en størrelse. Det er dette jeg mener, når jeg bruger det
selvudnævnte begreb "teori hierarkiet". Newtons love er en del af
"sandheden", og kan udemærket bruges til at beskrive alm. bevægelse osv.

Det jeg mener, når jeg siger, at der kan være en dybere mening med en teori,
er erkendelsen af at der må ligge noget mere rundt om det næste
videnskabelige hjørne.

Når man engang er nået til toppen af dette hierarki, kan man ikke tillade
sig den luxus mere, men er det ikke en utopi?

---

"Søren Emig" wrote:
>
> Det er ikke en teologisk mening jeg her tænker på, men evnen til at beskrive
> fysiskken i universet.
>
> Eks. Newton og planeternes bevægelser : Han kunne forklare lige præcis dette
> system med matematik, men samtidig er det også soleklart, at der ligger
> fysik over denne teori. Newtons love forklarer ikke hvad tyngdekraft
> egentlig er for en størrelse. Det er dette jeg mener, når jeg bruger det
> selvudnævnte begreb "teori hierarkiet". Newtons love er en del af
> "sandheden", og kan udemærket bruges til at beskrive alm. bevægelse osv.
>
> Det jeg mener, når jeg siger, at der kan være en dybere mening med en teori,
> er erkendelsen af at der må ligge noget mere rundt om det næste
> videnskabelige hjørne.
>
> Når man engang er nået til toppen af dette hierarki, kan man ikke tillade
> sig den luxus mere, men er det ikke en utopi?

Selv hvis vi får en teori for alt som har alle andre fysiske lovmæssig-
heder som specialtilfælde, vil denne superteori vel stadig have nogle
metafysiske spørgsmål man kan stille. Man kan jo altid spørge: »Hvorfor
ser ligningen sådan ud; man kunne jo også forestille sig at den havde
set ud på en anden måde?« og lignende. Selvom teorien er øverst i det
du kalder teori-hierarkiet og dermed indeholder al anden fysik som
specialtilfæde, kan der jo godt være nogle postulater i den som ikke
kan begrundes nærmere. Alle andre begrundelser end »erfaringen har fore-
løbig understøttet at sådan er det« er jo ret metafysiske.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Mon du i grunden ikke har mere ret end du bryder dig om...
En mulighed kunne være et altomfattende ligningssæt, som i al sin
"enkelhed" kunne forklare alt fra kvantemekanik til tidsrejser. Jeg har
"Maxwells ligninger på anaboler, speed, og et extra stort glas
koffeintabletter" i tankerne som model..
Erkendelsesmæssigt tror jeg dog ikke at det vil være synderligt
lykkebringende at få løst gåden om ALT. Farvel Gud. Farvel filosofi.


/Christian Viktorin

Søren Emig wrote:
> Lidt et filosofisk/videnskabeligt spørgsmål.
>
>
>
> Man snakker og skriver meget om teorien for alt. Dette er fysikernes
> endelige mål. Denne teori må nødvendigvis ligge øverst i "teori hierarkiet"
> (over kvantefysik osv.), hvor ALT i teorien skulle kunne udledes.
>
>
>
> Når videnskabsmænd når frem til fysiske teorier, er det for at forklare og
> tilføje mening til det univers vi lever i. Teorien for alt må netop derfor
> IKKE give mening, da kloge folk så ville begynde at lede efter en DYBERE
> mening, hvilket jo igen ville betyde, at teorien ikke kan befinde sig i
> toppen af "teori hierarkiet".
>
>
>
> Men spørgsmålet er.... kan den menneskelige hjerne "opfinde" en teori, der
> ikke giver mening, og hvordan ved vi at målet er nået?
>
>
> Ville teorien for alt blot være ren matematik ?
>
>
>
> Eller er jeg helt bims... nu har jeg gået og tænkt over det længe
>
>
>
> Venlig Hilsen
>
> Søren Emig
>
>
>

---

Stop lige en gang ! Lad os lige fastslå at Kvantes lov om iagttagelsen er
afhængig af iagttageren, fejer alle de videnskablige fysikeres
måleinstrumenter og hvad de ellers måtte benytte, af bordet.
Partiklen el. bølgen opfører sig da pænt og målbart mens vi kikker...
Med kvante blev videnskaben religiøs, igen.
neurologiens forsøg på at afdække hjernens sorte huller, fysikkens ditto,
psykiatrien med det ubevidste, der laver ting vi ikke helt har styr på.
Filosofferne har længe været der

---

Michael Bruun wrote:
>
> Stop lige en gang ! Lad os lige fastslå at Kvantes lov om iagttagelsen er
> afhængig af iagttageren, fejer alle de videnskablige fysikeres
> måleinstrumenter og hvad de ellers måtte benytte, af bordet.
> Partiklen el. bølgen opfører sig da pænt og målbart mens vi kikker...
> Med kvante blev videnskaben religiøs, igen.

Det hedder altså

et kvant, flere kvanter

og det er ikke noget egennavn.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Det hedder altså
>
> et kvant, flere kvanter
>
> og det er ikke noget egennavn.

Nå. Jeg troede, at det var Kvanteloven fra Sandemoes' "en flygtning
krydser sit spor og krydser ikke sit spor".

Du ved, den med: "Såfremt du er noget er det den mindste mulige enhed
af dette noget, du er."


--
Peter B. Juul, o.-.o "når nattehimmelen er mørk bag stjernerne,
The RockBear. ((^)) så er det fordi nattehimmelen er dækket
I speak only 0}._.{0 af 'sorte huller'"
for myself. O/ \O -POK

---

"Peter B. Juul" wrote:
>
> Nå. Jeg troede, at det var Kvanteloven fra Sandemoes' "en flygtning
> krydser sit spor og krydser ikke sit spor".
>
> Du ved, den med: "Såfremt du er noget er det den mindste mulige enhed
> af dette noget, du er."

For mig forbliver jantemekanik det rene volapyk. »Du skal vide at der
dog er en grænse for hvor lidt du kan være.«

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>

> For mig forbliver jantemekanik det rene volapyk.

Det er også meningen. "Du skal ikke tro du kan vide noget om OS."

--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."