/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Om strømkredsløb
Fra : Jørgen Lassen


Dato : 23-01-03 16:58

Hej.

Jeg har et simpelt spørgsmål til en ting, jeg pludselig kom til at
tænke på. Hvis man sætter to pærer i serieforbindelse fra
stikkontakten, vil de da enkeltvis lyse med samme effekt som en
enkelt, den halve, den kvarte eller hvad?

Umiddelbart formoder jeg den kvarte effekt, da modstanden R fordobles
til den samme spænding U, så strømmen I halveres. Hver pære har et
spændingsfald på 110V, formoder jeg, og det giver en effekt på P =
U*I, hvor såvel U som I er det halve af enpæreseksperimentet, altså
kvart effekt? Tænker jeg ret?

(Er det rigtigt at de to deler spændingsfaldet lige, og i så fald,
hvordan kan det forklares?)

 
 
Henning Makholm (23-01-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 23-01-03 17:03

Scripsit Jørgen Lassen <yorge9@hotmail.com>

> Hvis man sætter to pærer i serieforbindelse fra stikkontakten, [...]

> Umiddelbart formoder jeg den kvarte effekt,

Det ville jeg også umiddelbart (for hver pære, altså i alt halvdelen
af en enkelt pæres effekt!) - men når effekten bliver lavere, bliver
glødetråden koldere, og det får dens modstand til at falde. Så i
praksis ender effekten nok på lidt over den kvarte.

> (Er det rigtigt at de to deler spændingsfaldet lige, og i så fald,
> hvordan kan det forklares?)

Ja. Af symmetrigrunde.

--
Henning Makholm "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"

Erling (24-01-2003)
Kommentar
Fra : Erling


Dato : 24-01-03 22:39

Er det ikke et "teoretisk" spørgsmål.

Det holder da ikke i virkeligheden ?

Hvis du serieforbinder to 100W pærer til stikkontakten kommer du da ikke til
at se to ca 30W pærer lyse - eller hur ?
Erling

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yah8yxb97lw.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit Jørgen Lassen <yorge9@hotmail.com>
>
> > Hvis man sætter to pærer i serieforbindelse fra stikkontakten, [...]
>
> > Umiddelbart formoder jeg den kvarte effekt,
>
> Det ville jeg også umiddelbart (for hver pære, altså i alt halvdelen
> af en enkelt pæres effekt!) - men når effekten bliver lavere, bliver
> glødetråden koldere, og det får dens modstand til at falde. Så i
> praksis ender effekten nok på lidt over den kvarte.
>
> > (Er det rigtigt at de to deler spændingsfaldet lige, og i så fald,
> > hvordan kan det forklares?)
>
> Ja. Af symmetrigrunde.
>
> --
> Henning Makholm "Al lykken er i ét ord:
Overvægtig!"



Henning Makholm (24-01-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 24-01-03 22:41

Scripsit "Erling" <erlinggo@post.cybercity.dk>

> Hvis du serieforbinder to 100W pærer til stikkontakten kommer du da ikke til
> at se to ca 30W pærer lyse - eller hur ?

Jeg ville forvente at se to pærer bruge 30-40 W hver. Det betyder ikke
at de ville se ud som om de var konstrueret til at lyse hvidt ved 30 W.

Forskellen er at en ægte 30 W-pære lyser med en kort meget varm
glødetråd, mens en 100 W-pære med halv spænding lyser med en længere
men ikke nær så varm glødetråd. Det giver et rødere lys, og en større
andel af energien vil gå tabt som varmestråling i stedet for lys.

Har du prøvet eksperimentet i praksis?


Dine indlæg ville blive lettere at læse hvis du klippede citatet af
det du svarer på, ned til det strengt nødvendige - og så svarede
nedenunder de par linjer der er tilbage.

--
Henning Makholm "Hør, hvad er det egentlig
der ikke kan blive ved med at gå?"

Jeppe Stig Nielsen (24-01-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 24-01-03 23:10

Henning Makholm wrote:
>
> Forskellen er at en ægte 30 W-pære lyser med en kort meget varm
> glødetråd, mens en 100 W-pære med halv spænding lyser med en længere
> men ikke nær så varm glødetråd. Det giver et rødere lys, og en større
> andel af energien vil gå tabt som varmestråling i stedet for lys.

Selv ved den »rigtige« spænding spildes der meget energi på at lave
IR-stråling som ikke bidrager til belysningen. Og det er helt sikkert
rigtigt at dette bliver værre når pæren opererer ved en lavere spænding
end den er beregnet til.

Hvis man sætter mange pærer nok i serie, kommer der slet intet synligt
lys. Men de bruger dog en vis energi alligevel.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Erling (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Erling


Dato : 25-01-03 00:12


"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3E31B99A.56B3657A@jeppesn.dk...
> Henning Makholm wrote:
>
> Hvis man sætter mange pærer nok i serie, kommer der slet intet synligt
> lys. Men de bruger dog en vis energi alligevel.
>
Vil det sige atalle lamper i et hus typisk er parallelforbundne ?

Erling



Henning Makholm (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 25-01-03 00:09

Scripsit "Erling" <erlinggo@post.cybercity.dk>
> "Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse

> > Hvis man sætter mange pærer nok i serie, kommer der slet intet synligt
> > lys. Men de bruger dog en vis energi alligevel.

> Vil det sige atalle lamper i et hus typisk er parallelforbundne ?

Ja, lige med undtagelse af (visse typer) juletræskæder.

Og idet vi ser bort fra at elforsyningen i forskellige dele af huset
kan komme fra forskellige faser, så de ikke er rigtigt parallelle
alligevel.

--
Henning Makholm "No one seems to know what
distinguishes a bell from a whistle."

Bertel Lund Hansen (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-01-03 00:08

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>Hvis man sætter mange pærer nok i serie, kommer der slet intet synligt
>lys. Men de bruger dog en vis energi alligevel.

Korrekt. Og hvis man sætte 37 pærer (6V 1A) i serie, kan man
sætte dem til en stikkontakt og se dem lyse som en juletræskæde.
Men der er livsfarlig spænding på hvis man bryder kredsen og
rører ved de to åbne forbindelser (hvilket i første omgang virker
underligt).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Sven Nielsen (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 25-01-03 02:22

In article <1nh33vc0ohdd1aufuaonu6iq19l3obe3g9@news.stofanet.dk>,
nospamfor@lundhansen.dk says...

> Korrekt. Og hvis man sætte 37 pærer (6V 1A) i serie, kan man
> sætte dem til en stikkontakt og se dem lyse som en juletræskæde.
> Men der er livsfarlig spænding på hvis man bryder kredsen og
> rører ved de to åbne forbindelser (hvilket i første omgang virker
> underligt).

Hvorfor er det underligt? Der er ikke spændingsfald over pærerne, hvis
der ikke går strøm, hvilket følger af Ohms 1. lov. Så hvis man klipper
forbindelsen mellem to pærer, vil der være fuld spænding (230 volt)
mellem de to overskårne ender.

Hvis der så er en person, der forbinder enderne, vil han komme i stødet.
Nu går der en strøm, og derfor er der spændingsfald over pærerne. Men da
resistansen gennem personen (måske) er 10 gange større end den gennem
pærerne, får han stadig et pænt spændingsfald over sig - ca. 210 volt.

Hvad er det underlige så?

Med venlig hilsen Sven.

Bertel Lund Hansen (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-01-03 02:30

Sven Nielsen skrev:

>Hvorfor er det underligt?

Jeg sagde ikke at jeg ikke var fuldt ud klar over hvordan det
hænger sammen. Men en naiv betragtning siger at der er et
spændingsfald på 6 V over en pære og at man derfor kan indsætte
sig selv i stedet for en pære.

>Hvad er det underlige så?

At ovenstående ikke passer.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Sven Nielsen (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 25-01-03 13:18

In article <i0q33vkd348kqd70j7iqvj94l6rk2f1nc2@news.stofanet.dk>,
nospamfor@lundhansen.dk says...

> Jeg sagde ikke at jeg ikke var fuldt ud klar over hvordan det
> hænger sammen. Men en naiv betragtning siger at der er et
> spændingsfald på 6 V over en pære og at man derfor kan indsætte
> sig selv i stedet for en pære.

Du har ret, og jeg tror jeg selv har tænkt på den måde engang. Altså at
modstandene deler spændingen - uanset om der går en strøm. Men det er jo
ikke det, som Ohms lov siger.

Elektricitetslære er tricky. Ohms og Kirchhoffs love er besnærende simple
at lære udenad, mens det kræver noget mere at kunne anvende dem. Jeg har
hørt om en undersøgelse af elever i 1.G, hvor en stor del af eleverne
efter at have været undervist i elektricitetslære stadig ikke kunne
anvende det i praksis på simple kredsløb.

Med venlig hilsen Sven.

Martin Larsen (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 25-01-03 14:05

"Sven Nielsen" <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> skrev i en meddelelse news:MPG.189c9ed07dc6143d9896bc@news.inet.tele.dk...

> Jeg har
> hørt om en undersøgelse af elever i 1.G, hvor en stor del af eleverne
> efter at have været undervist i elektricitetslære stadig ikke kunne
> anvende det i praksis på simple kredsløb.
>
Men her er nok en del instrument-fobi indblandet. Vi kender det selv,
når vi har anskaffet en ny ting med mange knapper. Efter nogen tid
bliver det banalt.

Mvh
Martin



Peter Weis (23-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 23-01-03 21:39


"Jørgen Lassen" <yorge9@hotmail.com> wrote in message
news:hu303vodu11p75h94ijhseb8c282isbjik@4ax.com...

> (Er det rigtigt at de to deler spændingsfaldet lige, og i så fald,
> hvordan kan det forklares?)

Det gør de kun hvis de har samme modstand, dvs samme Watt
specifikation.

Når de har samme modstand, vil de have samme spændingsfald da strømmen
der løber igennem to serieforbundne komponenter er den samme.

mvh
Peter



Regnar Simonsen (24-01-2003)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 24-01-03 09:13

Jørgen Lassen :
> Umiddelbart formoder jeg den kvarte effekt, da modstanden R fordobles
> til den samme spænding U, så strømmen I halveres. Hver pære har et
> spændingsfald på 110V, formoder jeg, og det giver en effekt på P =
> U*I, hvor såvel U som I er det halve af enpæreseksperimentet, altså
> kvart effekt? Tænker jeg ret?
>
> (Er det rigtigt at de to deler spændingsfaldet lige, og i så fald,
> hvordan kan det forklares?)

Som andre har nævnt, er spændingsfaldet 110V over hver pære - og modstanden,
og dermed strøm og effekt afhænger af glødetrådens temperatur. I den lineære
approximation gælder :

Effekt : P = U^2 / (R0·(1+a0·T))

U = 110V
R0 = resistans ved 0°C
a0 = temperaturkoefficient for glødetråden ved 0°C = 0,0048 K^-1 for wolfram
T = temperaturen i °C

--
Hilsen
Regnar Simonsen



Martin Larsen (24-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 24-01-03 12:57

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse news:0A6Y9.43997$Hl6.5254575@news010.worldonline.dk...
>
> Som andre har nævnt, er spændingsfaldet 110V over hver pære - og modstanden,

Det bør måske erindres at det snart er mange år siden at spændingen
steg fra 220 til et eller andet mellem 230-240 V.

Mvh
Martin



Jeppe Stig Nielsen (24-01-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 24-01-03 22:40

Martin Larsen wrote:
>
> > Som andre har nævnt, er spændingsfaldet 110V over hver pære - og modstanden,
>
> Det bør måske erindres at det snart er mange år siden at spændingen
> steg fra 220 til et eller andet mellem 230-240 V.

Navnet blev i hvert fald ændret fra »220 V« til »230 V«. Men jeg tror
nok at det interval som man tilstræber at forsyningsspændingen skal
holde sig inden for, var uændret ved »navneskiftet«.

I øvrigt er jeg enig med Regnar i at effekten er P = U²/R , så hvis
man halverer spændingen, bliver effekten den kvarte (hvis man altså
kan se bort fra at resistansen også varierer (Henning)).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Regnar Simonsen (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 25-01-03 00:20

Jeppe Stig Nielsen skrev :
> I øvrigt er jeg enig med Regnar i at effekten er P = U²/R , så hvis
> man halverer spændingen, bliver effekten den kvarte (hvis man altså
> kan se bort fra at resistansen også varierer (Henning)).

OK - et standardforsøg er at bestemme temperatur og effekt af en glødetråd,
når spændingen varieres fra 0 og til max.
Man bemærker bla., at temperaturen hurtigt vokser med spændingen - og let
kommer op på mellem 1000 og 2000 grader.
Ved forsøget måles strømstyrke og spænding, og resistans og effekt beregnes.

Et side-spørgsmål til Jeppe : Hvorledes får du "hævet" og "sænket" skrift i
dinne indlæg.

--
Hilsen
Regnar Simonsen



Jeppe Stig Nielsen (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 25-01-03 00:32

Regnar Simonsen wrote:
>
> Et side-spørgsmål til Jeppe : Hvorledes får du "hævet" og "sænket" skrift i
> dinne indlæg.

Det gør jeg på en måde heller ikke. Jeg bruger bare de tegn der i
forvejen findes i tegnsættet »Latin 1«. Nemlig:

 ¡¢£¤¥¦§¨©ª«¬­®¯°±²³´µ¶·¸¹º»¼½¾¿
ÀÁÂÃÄÅÆÇÈÉÊËÌÍÎÏÐÑÒÓÔÕÖ×ØÙÚÛÜÝÞß
àáâãäåæçèéêëìíîïðñòóôõö÷øùúûüýþÿ

Hvordan man indtaster dem, afhænger af éns styresystem mv. på com-
puteren. I Windows kan du prøve at holde Alt nede og trykke 0178 på
nummertastaturet samtidig.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Henning Makholm (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 25-01-03 00:36

Scripsit "Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk>
> Jeppe Stig Nielsen skrev :

> > I øvrigt er jeg enig med Regnar i at effekten er P = U²/R , så hvis

> Et side-spørgsmål til Jeppe : Hvorledes får du "hævet" og "sænket" skrift i
> dinne indlæg.

Vel er jeg ikke Jeppe (og vel er dette ikke Gudenåen), men: I
almindelighed kan man ikke bruge hævet og sænket skrift på usenet. Men
der er nogen få tegn der findes i en hævet udgave i det tegnsæt vi
bruger:

Løftet 1: ¹ (0185)
Løftet 2: ² (0178)
Løftet 3: ³ (0179)
Gradtegn: ° (0176) - kan i en snæver vending bruges som løftet 0
Løs macron: ¯ (0175) - kan i en snæver vending bruges som løftet minus
Løftet a: ª (0170) - bruges på spansk
Løftet o: º (0186) - bruges på spansk

Hvordan man taster dem kommer an på computer, styresystem og
tastaturopsætning. Under Windows kan man altid holde Alt-tasten nede
og trykke det fircifrede tal jeg har angivet i parentes, på det
numeriske tastatur. I visse tastaturvarianter er der nemmere genveje.

--
Henning Makholm "Vend dig ikke om! Det er et meget ubehageligt syn!"

Bertel Lund Hansen (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-01-03 00:45

Henning Makholm skrev:

>Løs macron: ¯ (0175) - kan i en snæver vending bruges som løftet minus

Er det nu vi skal gå til macronerne?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jeppe Stig Nielsen (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 25-01-03 12:50

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> >Løs macron: ¯ (0175) - kan i en snæver vending bruges som løftet minus
>
> Er det nu vi skal gå til macronerne?

Hvad er det egentlig denne vandrette streg over et bogstav hedder? Man
ser den fx ved translitteration af græsk hvor blandt andet eta bliver
til et »e« med »¯« over (i modsætning til epsilon).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Henning Makholm (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 25-01-03 19:19

Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Bertel Lund Hansen wrote:

> > >Løs macron: ¯ (0175) - kan i en snæver vending bruges som løftet minus

> > Er det nu vi skal gå til macronerne?

> Hvad er det egentlig denne vandrette streg over et bogstav hedder?

I unicode-tabellen hedder den "macron". Det var derfor jeg kaldte den
sådan.

--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."

Jeppe Stig Nielsen (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 25-01-03 20:54

Henning Makholm wrote:
>
> > > >Løs macron: ¯ (0175) - kan i en snæver vending bruges som løftet minus
>
> > > Er det nu vi skal gå til macronerne?
>
> > Hvad er det egentlig denne vandrette streg over et bogstav hedder?
>
> I unicode-tabellen hedder den "macron". Det var derfor jeg kaldte den
> sådan.

Ja, men jeg har ikke kunnet finde dette ord på dansk. Den eneste
danske betegnelse jeg foreløbig har set for ¯, er længdetegn.

Men måske hedder det også »macron« på dansk. Det står bare ikke i mine
ordbøger eller leksika.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Bertel Lund Hansen (25-01-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-01-03 00:40

Regnar Simonsen skrev:

>Et side-spørgsmål til Jeppe : Hvorledes får du "hævet" og "sænket" skrift i
>dinne indlæg.

Jeg gør det ved at åbne tegnoversigten og vælge et af de få tegn
der er hævede.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Peter Weis (26-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 26-01-03 11:03


"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:3E31B2BE.59F46715@jeppesn.dk...

> Navnet blev i hvert fald ændret fra »220 V« til »230 V«. Men jeg
tror
> nok at det interval som man tilstræber at forsyningsspændingen skal
> holde sig inden for, var uændret ved »navneskiftet«.

Man ændrede vist tolerancerne fra 220V +10%/-5% til 230V +5%/-10%. I
praksis en meget lille ændring.

> I øvrigt er jeg enig med Regnar i at effekten er P = U²/R , så hvis
> man halverer spændingen, bliver effekten den kvarte (hvis man altså
> kan se bort fra at resistansen også varierer (Henning)).

Men da der er to pærer, enden man totalt set på den halve effekt.

mvh
Peter



Jeppe Stig Nielsen (26-01-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 26-01-03 14:02

Peter Weis wrote:
>
> Man ændrede vist tolerancerne fra 220V +10%/-5% til 230V +5%/-10%. I
> praksis en meget lille ændring.

Hvis det er rigtigt, satte man på en måde spændingen *ned* ...

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Ove Kjeldgaard (26-01-2003)
Kommentar
Fra : Ove Kjeldgaard


Dato : 26-01-03 15:03

"Peter Weis" <p.weis@email.dk> wrote:
>
>Man ændrede vist tolerancerne fra 220V +10%/-5% til 230V +5%/-10%. I
>praksis en meget lille ændring.
>
Det er næsten rigtig.

I gamle dage var det 220v +/- 10% og det blev ændret til 230v +6%/-10%


--
Med venlig hilsen, Ove Kjeldgaard
Natur og Friluftsliv: <http://hiker.dk>

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408532
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste