Kan du huske ericsson R380? En telefon med et stort display bag et
klaptastatur. Så sig goddag til P800 - der i virkeligheden er en
vidreudvikling af R380, blot uden alle de sygdomme som R380 var behæftet
med. Jeg er det første medie der har fået P800 til test, og hvis ikke du
gider og læse hele testen, vil jeg gerne afsløre nu, at jeg er ganske
begejstret for produktet. P800 vejer 158g. Hvis man piller klappen af,
smider man 10g. Men det mener jeg faktisk er en dårlig idé. Godt nok kan
man godt undvære klappen, men den er med til og beskytte displayet, så
det ikke bliver ridset. På klappen sidder tasterne - piller man klappen
af, kan man vælge et softtastatur på skærmen i stedet. Men lad klappen
sidde. For jeg tør faktisk ikke tænke på, hvad det vil koste at udskifte
displayet på P800. Displayet er ganske stort. Hele 208x320 pixels.
farvemængden er dog kun på 4096 farver. Men om displayet bare er
utroligt godt, eller om det bare er synsbedrag har jeg ikke helt kunne
opklare. Uanset hvad så er displayet bedre end de andre 4096 farvers
display, som jeg har kigget på tidligere. Formen på P800 er glimrende.
På venstre side sidder der en tænd/sluk knap, den infrarøde port og den
såkaldte jogdial, som kendes fra Sony´s produkter. Jogdial- tasten kan
rulle op og ned og trykker man ind, bekræfter man valget. Man skal lige
lære at bruge knappen, men når man har lært det, er den en fantastisk
opfindelse. På højre side finder man en tast, der aktiverer
kamera-delen. En tast der åbner internet browseren, og den lille
>>Blyant<< til og taste på skærmen med. Under blyanten finder man
slottet til det hukommelses kort, som P800 kan andvende. Ikke
overraskende er det Sony´s memory stick duo, der også bruges i en række
digitale kameraer. På bagsiden findes det indbyggede digitale kamera,
der fotograferer i VGA-kvalitet. Der er ingen tvivl om, at det er det ,
som er inde i P800, der er mest interessant. Styresystemet er symbian
7.0, og det er et styresystem, der også bruges i nokia 7650. Men faktisk
virker det ikke som om de to modeller har meget tilfælles. Jeg har
sammenlignet de to produkter, men efter at have haft P800 til test i et
stykke tid, viser det sig, at de i virkeligheden ikke rigtigt kan
sammenlignes. P800 kan meget mere end nokia 7650. Når klappen er slået
op foran skærmen, er der kun et mindre display. Her kan man vælge mellem
fem menupunkter: Beskeder, adressebog, opkaldsliste, kalender og
applikationer. Herudover vises både dato, sendestyrke og batteristatus
på skærmen. Tasterne på klappen trykker på skærmen. Og det virker fint -
man skal dog trykke en anelse hårdt, men det fungerer alligevel godt.
det var ellers en af de store ankepunkter ved R380. Det er først, når
klappen foldes ud, at der sker noget. Så er displayet pludselig enormt,
og de samme fem punkter går igen i toppen af skærmen. Men telefonen
åbner samtidig applikationsvinduet. Og her kan man vælge mellem kamera,
billeder, video, lyd og meget mere. P800 er et sandt overflødighedshorn
af funktioner. Foruden det indbyggede digitalkamera kan den afspille
videosekvenser der er streamet fra nettet, mp3 musikfiler og vise
billeder. Der er adgang til nettet med en browser. Her syntes jeg dog,
at orange spv´ens fungerer bedre på P800. Lyden i P800 er glimrende.
hvis man putter stereo headsettet i, bliver lyden rigtig god. Den store
fordel er også den trykfølsomme skærm. Den fungerer helt til ug, og når
man skal skrive sms, mms eller en e-mail, kan man vælge at benytte et
lille tastatur til at prikkepå eller benytte skrift genkendelse.
Genkendelsen virker i store og hele som palm Grafitti system. Jeg havde
dog lidt problemer med nogle af bogstaverne. Men muligheden for at
benytte skærmen til at skrive på er en kæmpefordel, og jeg vil til hver
en tid vælge den løsning, frem for en løsning med et tastatur, som man
finder på nokia 9210. Batteri tiden på P800 er ganske imponerende. Den
kan klare helt op til 13 timers taletid eller 400 timers standby tid.
Jeg har nu ikke været i nærheden af de standby tider, men har kunnet
arbejde ca. fire dage, inden den skulle lades. Og det er fire gange så
længe, som orange SPV, hvis man benytter telefonerne meget. Fire dage
mellem opladningerne ved heftig brug må siges at være rigtig godt. P800
er udstyret med Bluetooth. Det betyder, at man uden problemer kan
anvende den sammen med de mange headset, der er på markedet idag.
Bluetooth er dog også med til at gøre modellen dyrere. Og P800 er ikke
et billigt bekendtskab. Når den kommer på markedet (er kommet) , kommer
den til og koste omkring 6000 Kroner uden abonnement. Man vil ganske
givet kunne finde den nogle hundrede kroner billigere eller dyrere alt
efter, hvor man køber den. 6.000 kroner er mange penge, selv for en
veludstyret model. Og prisen ligger faretruende tæt på nokia 9210, noget
der gør det svært og hedde sony ericsson. For til den pris hendvender
modellen sig til erhvervslivet, og så tror jeg at mange vil foretrække
tastaturet på nokia 9210. Hvis det havde været muligt at få modellen ned
under 5.000 kroner, er markedet for modellen meget større. Uanset hvad,
så er P800 et fantastisk bekendtskab. Og jeg er sikker på at, sony
ericsson vil vise række spændende nye produkter frem i starten af dette
år.
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"