Jytte Kristensen wrote:
> jeg forstår overhovedet ikke hvad du mener med uvedkommende, som sagt har
> siden været nævnt før, og det er vel ikke kun teknik det handler om i denne
> gruppe, hvorfor er det forbudt at stille et spørgsmål om, om andre har
> problemer med at komme ind på en side, det har da ikke noget med reklame at
> gøre, og jeg synes nu forreesten også at en uge er et stykke tid.
Jeg må indrømme at jeg havde svært ved at få din forespørgsel til at
passe ind som henvisning til egne fotos med henblik på
fremvisning/erfaringsudveksling/kritik.
Det er så vidt jeg ved den gyldige grund til at poste links til
hjemmesider her i fotogruppen uden at det er off-topic, og jeg er da
heller ikke den eneste der har skrevet OT i forbindelse med dine posts.
Når du så poster lige omkring et tidspunkt hvor dekreative.dk er sat til
salg[1], og man derfor må formode at selv kortvarigt boostede trafiktal
er meget ønskværdigt af i hvert fald sælger, og jeg kan se at du har
mindst en anelse med siden at gøre (du er registeret bruger), _og_ jeg
og flere andre ikke har problemer med at komme ind på siden - så var
konklusionen "spam med det formål at mange skulle gå ind på siden" altså
nærliggende :\ .
> da siden var nævnt før, havde jeg som ny bruger af denne gruppe ingen anelse
> om at jeg gjorde noget "ulovligt",
Må jeg spørge hvor du har set siden nævnt her i gruppen? Det er ganske
rigtigt ikke første gang dekreative.dk nævnes i gruppen, men heller ikke
første gang indlæg om sitet bliver bedømt som off-topic[2]. Jeg kan ikke
lige se at sitet er debatteret uden at det er bedømt som off-topic.
> jeg synes godt nok du er grov må jeg
> sige, med trusler af den art fordi man har et teknisk problem med en
> fotoside
Så må du undskylde - jeg kommer muligvis for meget i grupper hvor folk
misbruger den slags posts til at reklamere for hjemmesider som absolut
ikke har noget at gøre i gruppen. Dit indlæg lignede (og ligner stadig)
en sådan off-topic post som de-facto er camoufleret spam.
Adgangen til en hjemmeside _har_ altså ikke noget med foto at gøre. Selv
hvis det var fotokritik.dk det handlede om, ville emnet være off-topic
her i gruppen, for det handler om hjemmeside-teknik, ikke foto eller
foto-teknik.
Noget helt andet er at man sikkert vil kunne hjælpe dig langt bedre i en
internet-gruppe som dk.edb.internet.webdesign eller
dk.edb.internet.webdesign/serverside, fordi der dér er flere som kender
til teknikken bag virker/virker ikke på websites.
Den her debat er under alle omstændigheder _ikke_ relevant i
fotogruppen, så jeg sætter XFUT til dk.admin.netikette (Follow-Up-To -
dette indlæg og svar på det bringes i netikkette-gruppen), hvor vi så
kan debattere videre hvis vi vil det
Venlig hilsen
Jesper Brunholm
Fodnoter:
[1:
<
http://groups.google.com/groups?hl=en&lr=&ie=UTF-8&oe=UTF-8&threadm=c1n6a.94205%24Hl6.9087651%40news010.worldonline.dk&rnum=5&prev=/groups%3Fq%3Ddekreative.dk%26hl%3Den%26lr%3D%26ie%3DUTF-8%26oe%3DUTF-8%26selm%3Dc1n6a.94205%2524Hl6.9087651%2540news010.worldonline.dk%26rnum%3D5>
[2:
<
http://groups.google.com/groups?q=dekreative.dk+dk.fritid.foto&hl=en&lr=&ie=UTF-8&oe=UTF-8&selm=3C4E0678.38611B17%40niels-ebbesen.net&rnum=3>