>Bo Warming <XUMPEYFQNLVX@spammotel.com> skrev:
>
>Er det så tosset med tøjbleer? Baby
>lægger ikke vægt på om de er kridhvide,
>så drop vaskemaskine og skyl hurtigt
>op og tør på radiator eller udendørs.
>Du slipper for at slæbe pakker fra
>supermarkedet og til affaldscontainer og
>det er billigt og mindre
>tidsforbrugende og har ingen
>sundhedsulemper og har
>en rar
>vær-jorden-tro(tilbage-til-naturen) følelse.
>
>Vi havde allerbedst erfaringer med at
>lade ungerne løbe uden ble - på
>parketgulv uden gulvtæppe og i have.
>Hurtig optørring af søer og klatter er
>endnu mindre tidsforbrugende.
>
>Skal kapitalen og gruppepresset styre
>os mod unødvendige statussymboler?
Til info fra
http://www.greeninfo.dk/artikel_disc.asp?
artikelID=4079:
(citat begynd)
*Bleer*
Engangsbleer eller stofbleer - det er svært at vurdere, hvilken
ble der er at foretrække rent miljømæssigt. Men der bliver solgt
rigtig mange engangsbleer. Hvert barn bruger mere end 5.000
engangsbleer i hele bleperioden og engangsbleer udgør 95% af alle
de bleer, der sælges i Danmark. Miljøbelastningen ved engangsbleer
ligger hovedsageligt i produktions- og afskaffelsesfasen, hvor den
for stofbleernes vedkommende primært ligger i brugsfasen.
Vand og træ er det der bruges mest af i produktionen af
engangsbleer, og begge dele er fornyelige ressourcer. Desuden
indgår der plast, som bliver fremstillet af råolie, der er en ikke-
fornybar ressource. Det inderste af bleen består af et opsugende
lag, der er en blanding af cellulosemasse og et plastmateriale,
SAP (superabsorberende polymer). Derudover bruges især
plasttyperne polyethylen (PE), polypropylen (PP) og polystyren
(PS). Bleen bleges med klordioxid eller hydrogenperoxid
(brintoverilte). Blegning med hydrogenperoxid (brintoverilte) er
miljømæssigt at foretrække, da det belaster vandmiljøet mindre end
blegeprocesser, hvor klor indgår. Når engangsbleen forbrændes i de
kommunale forbrændingsanlæg omdannes den til vand og drivhusgassen
CO2. Engangsbleer kan være tilsat lotion, parfume eller
farvestoffer, der både udfra et miljømæssigt og et sundhedsmæssigt
perspektiv ikke kan anbefales. Det kan være svært at se, om der er
parfume eller lotion i bleen - det skal nemlig ikke fremgå af
emballagen, hvad bleen indeholder.
Miljøbelastningen fra stofbleer ligger primært i brugsfasen, ved
vask og tørring af de brugte bleer. Hvis stofbleerne vaskes og
lufttørres, er det samlede energiforbrug lidt mindre end
engangsbleernes. Tørretumbles stofbleerne derimod, bliver
energiforbruget næsten dobbelt så stort. Vandforbruget ved
produktion og brug af stofbleer overstiger vandforbruget ved
produktionen af engangsbleerne. Derudover anvendes der store
mængder sprøjtemidler i produktionen af bomuld.
(citat slut)
--
Mange hilsner fra Ann
Kig forbi på:
http://www.familien-petersen.dk