Jesper Nielsen skrev:
> Så vidt jeg forstod på dit tidligere indlæg, så sørger COLLATE
> for, at feltet ikke er case sensitive.
Nej - COLLATE specificerer blot en sortering (collation) - som så
kan være versalfølsom eller ikke. Skriver man ikke COLLATE bruges
den standardsortering der er valgt ved oprettelsen af
feltet/tabellen/databasen.
Collationnavne i SQL-server består af en startdel (fx
DANISH_NORWEGIAN) der bestemmer hvilken grundsortering
(landeområde) der anvendes, og en slutdel (fx _BIN, _CI_AI, _CI_AS)
som fortæller hvordan små tegnforskelle skal fortolkes. _BIN
betyder binær sortering, _CI = case insensitive, _CS = case
sensitive, _AI = accent insensitive (é = e), _AS = accent
sensitive.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html