pr1nSen skrev:
> Hej, jeg ved ikke helt om spørgsmålet skal være her el. i asp,
> men prøver her :),
Gruppen er god nok.
> ... så vil jeg fikse en i frame midt på siden
Fikse? Mener du fiksere - altså fastholde, eller vil du bare
placere en iframe [1] midt på en side?
> ... men er der nogle som kan komme frem med en kode som kan
> indsættes i en hvis tabel,
Hvis tabel? Det er ikke for at være besværlig, men jeg kan
simpelthen ikke forstå hvad du mener med dele af din tekst. Det er
lettere at få hjælp hvis du formulerer dig lidt mere klart.
En iframe kan placeres i ethvert blokelement på en side (modsat
forklaringen på html.dk, hvor det hævdes at den kun kan indeholdes
i body). Bortset fra den fejlagtige besked vedr. de koder der kan
indeholde iframe kan du læse en udmærket beskrivelse af iframe
her: <
http://www.html.dk/dokumentation/html4/tags/iframe/>
Følgende kode indsætter en iframe på 200 x 200 pixels med indholdet
af css.html:
***********************
<iframe src="css.html" height="200" width="200" name="indhold">
Denne tekst vises kun vis browseren ikke understøtter iframes
</iframe>
***********************
> samt koden til at få linket frem i frame'n
Hvis du skal linke fra den side der indeholder iframe-koden skal du
bruge target="framenavn", hvor "framenavn" er det navn du har givet
din iframe - i eksemplet herover altså "indhold". Link på de sider
der inkluderes i iframen vil som standard blot linke til samme
ramme. Du kan bryde ud af iframen med target="_top" (åbner linket i
samme browservindue) eller target="_blank" (åbner linket i et nyt
vindue).
Noter:
======
[1] Bemærk lige at det hedder en iframe - det tog mig en del tid at
regne ud at du ikke bare skrev om hvordan man placerer noget i
rammer (i frames...)
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html