"Peter Brandt Nielsen" <peterbrandtnielsen@hotmail.com> wrote in message
news:b0h37e$3hr$1@sunsite.dk...
> > Ingen når ind til ham ud over muligvis hans datter i det
> > begrænsede omfang, at hun får ham til at lade være med at sige
> > hvad han mener ved bryllupsfesten.
> Jeg synes, det må være en central pointe, at Schmidt finder ud af,
> at selvom han ikke har magt over andre mennesker - som topchef
> eller som far - kan han godt leve i deres nærhed, ligesom han
> stadig har urealiserede muligheder for at hjælpe andre mennesker.
> Ndugu er vel det eneste håndfaste eksempel på dette, men han skal
> nok også kun repræsentere en begyndelse på Schmidts nye liv, hvor
> han finder en ny, omend bittersød, tilfredshed.
Sådan er det vel også på Usenet.
Hvis man har et åbent sind
og evner tolerance også, når folk ikke skriver lige det sædvanlige, så
hænder det, at sød musik opstår.
Jack Nicholson havde med sin kone et inderlig tomt liv, som forstenet
topchef, men med en følelse af magt.
Hans ny liv starter med overfladisk fordømmelse af folk, der "ikke er
gode nok til ham", men han har nok legebarn i sig, til at lægge
dømmesygen fra sig og give anderlesheden en chance. Bl.a. fordi en
datter, der holder af ham, giver ham et kærligt møgfald.
Hans vrede over konens oldgamle utroskab, kan sammenlignes med folk der
har hørt, at BW kan li Glistrup, så ham skal man HADE. Men den gamle
ven, som oplever Jack Nicholsons forskruede anfald, og får smidt
ungdoms-kærestebreve i hovedet, reagerer mildt og overbærende - lev og
lad leve. Gå efter bolden, ikke efter manden.
Folk der har meget travlt (og især i de gamle langsomme modemmers tid)
og har erfaret at visse personers indlæg altid skuffer dem, sætter
killfilter på i stilhed.
Når folk nyder egen højrøstede harme, fx praler af at de har killfiltret
en eller anden aparte afviger, så siger det noget om umoden
debat-kultur,
Gad vide om skitzofrenien om at jeg er både ALT FOR SELVSTÆNDIG og ALT
FOR USELVSTÆNDIG bliver bakket op med præcisering af den påståede mangel
på logik. I såfald kan off-topic udfaldet reddes over i noget
film-relevant og relevant
Selvfølgelig er det smigrende, at jeg kan få folks pis i kog, uden at
jeg nogensinde har udvist aggression mod nogen. At rygter om rygter
skaber meninger.
Eller mine analyser rammer et ømt punkt hos nogen, så de vredes og
skifter emne.
Men er det ikke sjovere at diskutere film end at diskutere
debat-deltagere?
Jeg nævnte våbenpolitik vedr "Bowling for Columbine"
Straks overfusedes jeg at der ikke må skrives noget politisk i denne ng.
Hvorefter der blev skrevet ti indlæg om filmen, som var mere politiske
end noget jeg nogensinde har skrevet.!
Jeg føler mig som den milde Sokrates, der blev forhadt, fordi han fik
folk til at vikle sig ud i selvmodsigelser.
Sku vi ikke følge fundatsen? Den for dk.kultur.film, ikke den for
dk.snak.mudderkastning.