Hej Søren
Jeg håber Svendsen snart er frisk igen. Jeg vil bare lige forberede dig på,
at de små uheld kan ske et stykke tid endnu, for en kastration er ikke som
en afbryder, der straks den er udført ændrer hans optræden. Det hele er
styret af hormoner, og det kan tage op til en lille måned, inden tingene er
normaliseret. Bare så du ikke mister modet og troen på, at kastration
hjælper. Det skal blot have sin tid.
--
Med venlig hilsen
Ole Palmhøj
Dark Moon Abyssiniere
http://home.worldonline.dk/~darkmoon
"Søren Kongstad" <soren@kongstad.net> wrote in message
news:kRoq6.3087$lk1.105852@twister.sunsite.dk...
> En lille fortælling om hvordan vores hankat blev til en høn.
>
> Vi fik for lidt over en måned siden to killinger fra kattens værn
> Frederiksberg. Sally en lille gråstribet hun på 3 1/2 måned og Svendsen en
> sort han på 4 1/2 - 5 måneder.
>
> Vi sørgede selvfølgelig for at de havde nogle gode steder at ligger så vi
> havde bla. placeret to papkaser med håndklæder i, en i stuen, og en i
> soverværelset.
>
> En dag ser jeg at håndklædet i stuen er rodet sammen, og da jeg retter på
er
> det lidt fugtigt - så røg den papkasse (når først de tror en kasse er et
> toilet tror jeg ikke man skal lade det stå).
>
> Det samme gentager sig for kassen i soveværelset - nu bliver vi lidt
> nervøse. da vi jo har to katte er det ikke til at sige hvem der er
synderen.
>
> Svendsen som er ca. dobbelt så stor som Sally bliver voldsommere og
> voldsommere i slåskampe. Hun nøjes med at slå efter ham og bide ham i
> fødderne, men når han får fat på hende lægger han sig ovenpå hende og
> skiftevis bider hende i halsen og slikker hende i ørerne. Vi taler nu om
at
> det er ved at være på tide at få klippet pladerne på ham.
>
> Dagen efter vi har talt om dette er vores dyne gennemblødt. Det drejer sig
> ikke om en lille tår, men dyne, rullemadras, og boxmadras er sjaskvåde!
>
> Mandag ringer vi til kattens værn, og tirsdag afleverer jeg ham om
morgenen
> for at få ham snittet.
>
> Da jeg henter ham kan han ikke en gang løfte hovedet i hilsen, og jeg får
at
> vide at jeg skal lægge ham varmt når vi kommer hjem, og han kun mås spise
> meget lidt hvorefter der skal gå et par timer før han må spise igen.
>
> Da vi kommer hjem tror jeg han vil sove lidt, men nej. Så snart transport
> kassen er åbnet bogstavelig talt vælter han ud af den. På stive bagben
(jeg
> fik selv ondt i skridtet af at se på dem) og totalt ustyrlige forben, med
> hovedet hængende nedad kæmper han sig ud til madskålen. Her har vi blandet
> lidt dåsefoder op med lunken vand, og han nærmest kollapser ned i maden.
>
> Det gør så ondt at se ham kæmpe med maden at vi tænker at det er for hans
> eget bedste hvis han får sovet rusen af.
> Da han har fået lidt mad tager vi ham og lægger ham ind kassen igen for at
> tvinge ham til at sove. Det har han ikke lyst til så efter at have set ham
i
> 2 minutter prøve at vælte sig igennem lågen, lukker vi ham ud.
>
> Han spæner, eller prøver at spæne ud i køkkenet, idet han vælter for hvert
> andet skridt. Her prøver han at slikke de sidste mikroskopiske rester op.
>
> Igen forbarmer vi os over ham (han har ikke fået mad i snart 24 timer) og
> giver ham mere at spise.
>
> Efter lang tids spisning, skal han til at gå sine runder. Selv om han
dårlig
> kan gå generer det ham ikke for at springe op på sofaer, stole og borde.
> Sally skal heller tro hun er noget hvis hun bliver for fræk så kan han
> stadig jage hende rundt. deres yndlingslegetøj, et stykke skind på en snor
> kan han stadig lokkes til at jage rundt.
>
> I det hele taget er vi meget imponerede over hans ukuelighed. Svendsen er
en
> meget stolt kat, og selv om han er "syg" så har han hele værdigheden i
> behold.
>
> De næste par dage var bagbenene lidt stive, og hans ører drillede (han var
> blevet øremærket). Vi havde et uheld til, med en pude der lå på gulvet,
men
> det skete samme dag han kom hjem, så det tilgav vi ham.
>
> Søren
>
>
>
>