/ Forside / Interesser / Dyr / Heste / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Heste
#NavnPoint
dova 1741
o.v.n. 570
Teil 560
AG112 475
hjr 430
Chamira 426
Nordsted1 405
arne.jako.. 370
Balcanard 350
10  jannie73 328
et meget kedeligt spørgsmål...
Fra : Musen


Dato : 17-01-03 19:32

Ja set i forhold til den debat der kører omkring slagtning eller ikke
slagtning af heste, så er det her spørgsmål jo mærmest til at falde i søvn
over. Men nu er det jo sådan, at jeg faktisk har købt en af de der stakkels
markedsheste, som har været vidt omkring, inden han endte her hos mig. Og nu
nærmer sig jo foråret og hans 3. år, og derfor vil jeg gerne så småt igang
med at begynde at arbejde lidt med ham. Jeg regner med at starte med at gå
nogle ture med ham, og så på et tidspunkt begynde at longere ham så
småt...Men hvordan starter man på det? Vil han ikke styrte direkte ind til
mig, så snart jeg slipper ham (i longen altså)? Er der nogen der har nogle
fif?
Venlig hilsen Musen



 
 
Anet (17-01-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 17-01-03 21:01

Ideen med at gå ture med ham er rigtig god. Det giver hest og menneske
tillid til hinanden og så lærer man også sin hest bedre at kende. Fordelen
ligger også at man mere og mere kan styre ham. Lig evt. hovedtøj på ham så
kan du forsigtigt styre ham i bidet mere og mere efterhånden. Du kan når du
føler dig sikker på at han forstår at gå pænt ved siden af dig gå ture på
mindre veje og træne ham i at møde biler og stå stille mens du snakker med
f.eks naboen eller andre du møder på din vej. Når du kommer dertil hvor du
gerne vil longere så skal du ligesom gå lidt bagom hesten altså ned langs
siden af ham mens du driver ham fremad, hvis du forstår hvad jeg
mener......sådan at du ikke står ligesom foran ham men mere ned mod
bageneden af ham. Så vil han nok rende ud i longen i trav. Han vil hurtigt
finde ud af fidusen med at løbe i longe.
Der er så mange gode ting man kan foretage sig med unge heste. Man kan løfte
ben på dem, strigle, kæle og klappe dem. Du kan senere i forløbet ligge
sadel på ham stille og roligt og alt det der. Lær ham at have et dækken på
osv. Det er en meget spændende process som kan være rigtig dejlig at opleve
med sin hest.
held og lykke med ham.


--
Hilsen
Annette



Zirfelt (18-01-2003)
Kommentar
Fra : Zirfelt


Dato : 18-01-03 08:57

Når du kommer dertil hvor du
gerne vil longere så skal du ligesom gå lidt bagom hesten altså ned langs
siden af ham mens du driver ham fremad, hvis du forstår hvad jeg
mener......sådan at du ikke står ligesom foran ham men mere ned mod
bageneden af ham. Så vil han nok rende ud i longen i trav. Han vil hurtigt
finde ud af fidusen med at løbe i longe.
------klip-------

Min Islænder hoppe er mester i at longere mig. Jeg startede jo også med at
gå ned langs siden, men ak, hun drejede bare på forparten, så til sidst var
det mig der løb rundt om hende. Så til hende bruger jeg et lidt større
kropssprog. I øvrigt mener jeg at det er dødssygt at longere både for mig og
også for hesten, hvis ikke der er en masse stoppe og vendeøvelser

--
Fortsat god og positiv dag


ZIRAX
v. Irene Zirfelt
Løgstørvej 84
9600 Års
98 62 31 31
www.zirfelt.dk



Anet (18-01-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 18-01-03 10:58


>
> Min Islænder hoppe er mester i at longere mig. Jeg startede jo også med at
> gå ned langs siden, men ak, hun drejede bare på forparten, så til sidst
var
> det mig der løb rundt om hende.


(klip)

*GGGGGG* Ja, sådan kan det også gå. Kan næsten se det for mig........men
joh, du har ret der er en masse andre ting man kan lave hvis man gerne vil
longere sine hest så det ikke bare bliver at løbe rundt og rundt. Et
alternativ som jeg godt kan lide er b.la at køre sin hest i to liner istedet
for men det giver så mennesket lidt motion også da man jo går efter hesten.
Det er godt til at gøre hesten styrbar med.
>

--
Hilsen
Annette



Liz (17-01-2003)
Kommentar
Fra : Liz


Dato : 17-01-03 21:21

Hej Musen,
Start med at gennemlæse Gitte Naldahls Fra Rytter Til Hest, evt. se videoen,
og læse alt mulige andet om samme emne. Og så, "take it away, baby!"
Altså, arbejde derfra langsomt men sikkert. Du får verdens bedste hest i
sidste end. Bare spørge Ole BS. Og jeg er af den mening at longering er
nok noget af det mest kedelig du kan udsætte din hest for. Hvis det er bare
rundt og rundt, ville hesten bare udføre det pr. rutine. Men se om ikke du
kan få fat i lidt NH (Natural Horsemanship) før du starter med hesten.
Holde os orienteret, ikke? Held og lykke med det. Et par links på vejen:

www.naturalhorsemanship.dk
www.naturalhorse.dk

Hilsener Liz





Anet (17-01-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 17-01-03 22:04

Jeg kan altid huske at man har brugt at longere ungheste ved tilridning. Her
for to år siden da jeg havde Shane (hestevisker) til at hjælpe mig med min
unghest da forbandede han det langt væk. Han sagde at det var at jage sin
hest og det forstod hesten ikke. Jeg longerer aldrig selv men lader hellere
hesten løbe en tur på folden. Man kan tro på det hesteviskeri eller ej men
har man først oplevet hvad det kan gøre ved en hest og i og for sig også ved
den rytter så er man overbevist....... Da jeg fik min hest kunne hun ikke
rides men var sadel og trense vant. Jeg sadlede hende så op hver dag og gik
så en lang tur med hende på vejene og mødte biler, busser, cykler og
knallerter. SToppede og tale med folk og hunde og det var en god måde at få
vænnet hende til trafik på og til at være tryg ved mig på.

Læs endelig alt du kan om hesteviskeri og deltag i de kurser der byder sig
rundt om dig også for de er meget meget lærerige.


--
Hilsen
Annette



Anet (17-01-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 17-01-03 22:05

Til Musen

Forøvrigt så er det ikke et kedeligt emne faktisk tværtimod vil jeg sige
*smiler*





Holm (18-01-2003)
Kommentar
Fra : Holm


Dato : 18-01-03 10:43

{snip]
Men hvordan starter man på det? Vil han ikke styrte direkte ind til
> mig, så snart jeg slipper ham (i longen altså)? Er der nogen der har nogle
> fif?
> Venlig hilsen Musen



Hej Mus !

Det kan godt lade sig gøre at lære en hest at gå i longe , uden en hjælper.
Det er rigtigt nok at man skal være lidt "bag" hesten og så drive den
fremad.
Jeg har altid startet med at tage hesten ind i en lille lukket fold/bane og
så lært den "fri-longering" først, altså uden line på , og det har fungeret
utrolig godt.

Alternativet kunne være at få en medhjæper til at holde hesten udvendigt , i
en løs line, og hvis din hest så trækker ind mod dig modtrækker hjælperen en
smule....og DU roser hesten.

Husk at longering ikke må udøves for længe , og varier øvelserne godt.
Jeg har altid set det som gymnastik øvelser , og sørget for at det blev ved
med at være sjovt for både hest og rytter.
Brug helst kapsun , som ikke glider rundt på hestens hovede , og hiv aldrig
i biddet , hvis sådan et bruges.....det skal være en behagelig oplevelse for
hesten.

Held og lykke med træningen .....
og i øvrigt er det super godt at gå tur med sin hest!!!
( der findes ingen kedelige spørgsmål ).......
Holm



Anet (18-01-2003)
Kommentar
Fra : Anet


Dato : 18-01-03 11:16

Det med at hive og slide i en hest det kan man godt lære hesten ikke er
nødvendigt. Vi kan trække ture, longere (men gør det aldrig mere), osv. kun
i grime og træktov eller longe (for at have en lidt længere snor at holde
i). Det er skønt at hestene f.eks stoppe hvis jeg stopper. De er lige så
lette at gå med ved siden som en hund. Det kræver lidt træning men er skønt
når først det lykkes. Stop op og hvis hesten går videre så giv den et let
ryk i rebet. Efter som du har prøvet det flere gange så finder hesten ud af
at når dens menneske stopper så skal den også stoppe og så roser du meget.
Efterhånden så kan du komme løbende i trav, stoppe op og din hest vil da
have forstået legen og stopper op promte og står så stolt og venter på at du
skal rose den. Og huske endelig at rose den meget. Det kan man nå rigtig
langt med at lege og rose.


--
Hilsen
Annette



Heidi Falch (18-01-2003)
Kommentar
Fra : Heidi Falch


Dato : 18-01-03 12:13

Anet <anet49@hotmail.com> skrev:

<snip>

>Efterhånden så kan du komme løbende i
>trav, stoppe op og din hest vil da
>have forstået legen og stopper op
>promte og står så stolt og venter på at du
>skal rose den. Og huske endelig at
>rose den meget. Det kan man nå rigtig
>langt med at lege og rose.

Dette kan jeg gøre med min islænderhoppe *uden* tov i ridehallen,
endda uden at have trænet med tov først, hvilket jeg blev noget
overrasket over da jeg prøvede det første gang. Ikke mindst fordi
jeg faktisk havde prøvet *med* tov udenfor på ridebanen, hvor hun
nærmest kiggede undrende på mig og sikkert tænkte noget i retning
af "mor, hvorfor hiver du sådan i mig - kan du ikke selv se, at
tovet ikke er længere?" *GG*

Og for så lige at svare musen Så kan jeg da fortælle dig, hvad
jeg har gjort med min hest, som også er en unghest, og da jeg
startede med hende (i oktober 2001), kunne hun stort set kun finde
ud af at gå med, når man træk hende (eller løb efter hende, fordi
hun ikke kunne finde ud af at holde sig bagved .

Jeg tog hende ind i stalden, og startede med at binde hende ved en
bom (ikke altid en ubetinget succes, da hun så kunne dreje
bagparten 180 grader - så hvis du vidste hvor meget motion jeg
fik, når jeg skulle rense hove mm *fnis* ), og så lod jeg hende
egt. bare stå lidt for sig selv, indtil hun fandt sig i at være
bundet. Efter at have kæmpet lidt med det der med at skulle stå
stille, når jeg ville strigle, prøvede jeg så at binde hende på
staldgangen i stedet, i begge sider af grimen. Hun kan stadig
bevæge sig, men ikke helt så meget (bortset fra altså når hun står
på det breddeste sted i stalden - der kan hun vende helt rundt
også selvom hun er bundet. Hun har dog aldrig gjort det, men det
er set med andre heste), og her begyndte vi så stille og roligt at
lære at få taget ben, at blive striglet under maven og mellem
benene - hun er heldigvis en stor nussegøj, så der var ikke de
store problemer. Hun har dog stadig een hov, hun af en eller anden
grund helst ikke vil have renset, så den kæmper vi lidt med hver
gang, men det bliver bedre og bedre for hver gang.

Vi har gået meget ture i sommers - hvilket sikkert nogen gange har
set temmelig sjovt ud, eftersom vi nærmest ikke er kommet ud af
stedet *GG*, fordi hver gang hun kom foran mig vendte jeg om, så
hun igen var bagved, på samme måde, som lederhesten heller ikke
tillader lavere rangerende medlemmer af flokken at komme foran.
Som menneske er det dog temmelig svært at bide eller på
anden "lederhestemaner" at gøre opmærksom på, at hesten er kommet
over det punkt man vil have den, hvorfor det med at dreje rundt er
en fin ide. Og det virker - Assa bliver pænt bagved nu, med mindre
hun bliver så ivrig at hun forglemmer sig, og så drejer vi blot
rundt igen.

Jeg har altid blot løslogeret, fordi vores ridehal lige har
størrelsen til det - og der lærer man virkelig hvordan man skal
stå i forhold til hesten for at få den til at gå frem (jeg bruger
nødigt longepisk, og kan faktisk drive hende blot ved at knipse
med fingrene). Det er faktisk blot hestens eget sprog man bruger i
en sådan situation; når jeg går tilbage, går du frem og når jeg
går frem, sætter du farten ned, eller stopper.

Sidste sommer begyndte jeg så at smide en sadel på hende - bare en
ponypude, da det jeg egentlig ville var at se, hvordan hun
reagerede på gjorden. (På
<http://www.troldepower.dk/gallery/view_photo.php?
set_albumName=assa&id=medsadel02> kan du se, hvor virkelig meget,
det bekymrede hende at have den på Jeg har så i løbet af
sommeren ellers ladet hende gå på marken, og kun haft hende inde
til hygge, så hun har kunnet tænke over, hvad vi rendte og lavede.

Nu er jeg så nået dertil, hvor hun har haft en rigtig sadel på
incl. halerem, da den ellers vil ende ude omkring ørene , og vi
har haft stigbøjler på, der hænger og slasker - og hun er bare så
kold overfor det, heldigvis da

Alt dette er i øvrigt gjort uden brug af klikker bare til en
orientering ))

Nu hvor vi så er begyndt at klikke, har hun så - som nævnt i andre
indlæg - lært at "smile", spille mulebold, gå tilbage på kommando,
samt løbe/gå sammen med mig - bagved og til højre for mig, og jeg
har holdt en pause med det, da hun simpelthen er for kvik - hun
finder aaaalt for hurtigt ud af, hvad vi skal, og da hun er ret
ung er hun også meget påvirkelig, og hun skal helst også kunne
opføre sig som en rigtig hest, ikke mindst overfor det føl, hun
gerne skulle få om en 3 måneders tid, så pt. er det eneste
klikkertræning vi laver "vedligehold" af det hun allerede kan.


Nårh - det blev vist en længere smøre - håber ikke I blev trætte
af mig

--
Knus,

Trolden, som har taget et billede af sin "smilende" hest - godt
nok gjorde hun det mest for at tigge, men alligevel
<http://www.troldepower.dk/gallery/view_photo.php?
set_albumName=assa&id=smiiiiiil>


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177553
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste