Hej Jacob
> Jeg kigger efter et digitalt kamera i 5000kr. klassen, jeg har på
>
http://www.newyorkcamera.de/language/english/index.htm
> fundet Minolta Dimage 5 til ca. den pris. Jeg kan ikke rigtig finde
> danske sider med oplysninger om hvad det koster i DK. Er det en udgået
> model? Er der nogen der har erfaringer med dette kamera? I øvrigt vil
> jeg meget gerne høre fra andre der har erfaringer med digitale
> kameraer i denne prisklasse.
Minolta DiMAGE5 er udgået for omkring et halvt års tid siden. Jeg skal
ikke kunne sige om prisen er OK, men umiddelbart lyder det ikke helt
tosset.
Jeg har selv et DiMAGE5 og er godt tilfreds med det, men det kræver en
del tilvænning. Samtidig har det et par svagheder som kan være
showstoppere i nogle tilfælde: Autofokus'en har problemer i svagt lys og
ved motiver som bevæger sig hurtigt, og der er en tendens til lidt
rigelig digital støj når der er for lidt lys.
Til gengæld er batterilevetiden ikke noget problem for mig - det er
ellers et af de meget diskuterede emner vedrørende Minolta's DiMAGE-
serie - og jeg har heller ikke noget at udsætte på kameraets funktioner
som sådan: Der er simpelthen alt hvad hjertet begærer, og kameraets
optik er fremragende.
EVF'en kan man enten ikke undvære eller også hader man den - jeg hører
til den første gruppe, men der er delte meninger. Det er ikke et
specifikt Minolta-problem, men du skal nok prøve det for at kunne afgøre
om du kan leve med det lidt anderledes billede, du får gennem denne type
søger. Specielt hvis du bruger briller kan det gå hen og drille en del -
ikke fordi det har generet mig (jeg bruger briller), men jeg ved at det
har været generende for andre.
Alt i alt vil jeg sige at det er en smagssag, og jeg ville ikke turde
købe et DiMAGE5 uden at have prøvet det et par dage først. Til gengæld
mener jeg så, at man får et kanon godt kamera hvis man kan leve med de
underligheder der er.
--
Med venlig hilsen
Anders C. Madsen
webmaster@digitalfotografen.dk
http://www.digitalfotografen.dk - mere sjov med dit digitalkamera!
--