"Niels Chr." <mnec.nospam@wanadoo.dk> skrev
> Hej med jer.
Selv hej og velkommen til!
> Vi betragter ham som en yderst kærlig, omgængelig dreng med nogle unikke
> særpræg som vi for enhver pris ønsker at bibeholde.
Det lyder som et rigtig godt udgangspunkt! Jeres søn har brug for at blive
elsket som den han er og har brug for at i "ser" ham og kan rumme ham
- akkurat som andre børn!
En diagnose kan udgøre en fin forståelsesramme, men der er en fare for,
at omgivelserne komme til at fokusere på diagnosen, frem for personen
som er udstyret med den. Professionelle (pædagoger, lærere, læger,
socialrådgivere osv) har en tendens til at være fejlfindere og jeg tror
det er vigtigt, at i som forældre udgør en modvægt, der gør opmærksom
på jeres søns styrker og ressourcer.
> Vi ønsker ikke at få ham
> puttet i en "kasse" hvor man SKAL behandles på en given måde, fordi det
står
> i lærebøgerne. Men omvendt vil vi heller ikke gøre os klogere end
lægerne -
> på trods af vores indbyggede skepsis overfor deres udsagn.....
Det er en god ide, at lytte til det relevante fagpersoner har at sige, men
ikke ukritisk, for det er ret sikkert jer, der kender jeres søn bedst. De
professionelle skal kunne holde til jeres skeptiske og måske endda
kritiske spørgsmål og de skal lytte til jeres (og jeres søns) opfattelse af
situationen. Hen ad vejen vil i sandsynligvis få et stort kendskab til
akkurat jeres søns handicap og i vil måske opleve, at i ved mere end de
professionelle.
> Er der nogen herinde der har haft en lignende situation tæt inde på livet,
> der kan komme med nogle kommentarer om hvorledes de har tacklet en
eventuel
> lignende situation...så ville vi sætte stor pris på det !
Jeg kan desværre ikke bidrage med personlige erfaringer, men jeg ved,
at der er et stærkt netværk blandt forældre til børn med asperger og der
findes en del hjemmesider, malinglister osv.
Her i gruppen er der sjældent indlæg om asperger, men det sker da og
hvem ved, måske får du et par smuglæsere ud af busken.
--
Lotte M
http://www.lotte-m.dk
http://www.handiinfo.dk http://www.brugeruddannelsen.dk