|
| Bremselængde Fra : Jørgen |
Dato : 06-01-03 20:51 |
|
Hej.
Jeg søger en formel for udregning af bremselængder for biler?
F.eks. Hvis en bil vejer 1300 kg, kører med 120 km/t, slår bremserne i bund
og det tager bilen 6,8 sek. at stoppe, hvor lang er bremselængden så?
Hilsen Jørgen
| |
Martin Larsen (06-01-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 06-01-03 21:20 |
|
"Jørgen" <joergenRemove@sol.dk> skrev i en meddelelse news:3e19de31$0$175$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej.
>
> Jeg søger en formel for udregning af bremselængder for biler?
>
> F.eks. Hvis en bil vejer 1300 kg, kører med 120 km/t, slår bremserne i bund
> og det tager bilen 6,8 sek. at stoppe, hvor lang er bremselængden så?
>
Du kunne jo kigge på eksemplet ovenfor. Regn om til m/s og find
decelerationen og sæt ind i formlen for vejlængden.
Mvh
Martin
| |
NoName (06-01-2003)
| Kommentar Fra : NoName |
Dato : 06-01-03 21:24 |
|
Martin Larsen skrev:
> Du kunne jo kigge på eksemplet ovenfor. Regn om til m/s og find
> decelerationen og sæt ind i formlen for vejlængden.
>
> Mvh
> Martin
Hvordan finder jeg decelerationen og hvad er formlen for vejlængden?
Mvh
Jørgen
| |
Martin Larsen (06-01-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 06-01-03 21:40 |
|
"NoName" <no_nameREMOVE@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:3e19e5f2$0$135$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Martin Larsen skrev:
> > Du kunne jo kigge på eksemplet ovenfor. Regn om til m/s og find
> > decelerationen og sæt ind i formlen for vejlængden.
> >
> > Mvh
> > Martin
>
> Hvordan finder jeg decelerationen og hvad er formlen for vejlængden?
>
Deceleration er acceleration med aftagende hastighed. Vejlængden er det
der kaldes s.
Slut fra mig :)
Martin
| |
Jørgen (06-01-2003)
| Kommentar Fra : Jørgen |
Dato : 06-01-03 21:41 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:avcpfm$p5f$1@sunsite.dk...
>
> "NoName" <no_nameREMOVE@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3e19e5f2$0$135$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >
> > Martin Larsen skrev:
> > > Du kunne jo kigge på eksemplet ovenfor. Regn om til m/s og find
> > > decelerationen og sæt ind i formlen for vejlængden.
> > >
> > > Mvh
> > > Martin
> >
> > Hvordan finder jeg decelerationen og hvad er formlen for vejlængden?
> >
> Deceleration er acceleration med aftagende hastighed. Vejlængden er det
> der kaldes s.
>
> Slut fra mig :)
> Martin
Jeg forstår stadig ikke, hvordan jeg skal regne det ud?
Er der ikke en der kan vise det ud fra eksemplet i min første mail?
Mvh
Jørgen
| |
Niels L. Ellegaard (06-01-2003)
| Kommentar Fra : Niels L. Ellegaard |
Dato : 06-01-03 21:23 |
|
"Jørgen" <joergenRemove@sol.dk> writes:
> Jeg søger en formel for udregning af bremselængder for biler?
>
> F.eks. Hvis en bil vejer 1300 kg, kører med 120 km/t, slår bremserne
> i bund og det tager bilen 6,8 sek. at stoppe, hvor lang er
> bremselængden så?
Jeg har et tillægsspørgsmål :)
Hvor mange biler kan der maksimalt køre gennem en vej per tidsenhed?
Hvad er den optimale hastighed?
Hint: Vi kræver at det sker på forsvarlig vis, så afstanden mellem
bilerne skal mindst svare til bilernes bremselængde. Husk at tage
højde for chaufførens reaktionstid.
--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/
| |
Preben Riis Sørensen (06-01-2003)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 06-01-03 21:46 |
|
Niels L. Ellegaard <gnalle@ruc.dk> skrev i en
news:7wznqeqb7u.fsf@dirac.ruc.dk...
> "Jørgen" <joergenRemove@sol.dk> writes:
> > Jeg søger en formel for udregning af bremselængder for biler?
> >
> > F.eks. Hvis en bil vejer 1300 kg, kører med 120 km/t, slår bremserne
> > i bund og det tager bilen 6,8 sek. at stoppe, hvor lang er
> > bremselængden så?
>
> Jeg har et tillægsspørgsmål :)
>
> Hvor mange biler kan der maksimalt køre gennem en vej per tidsenhed?
>
> Hvad er den optimale hastighed?
>
> Hint: Vi kræver at det sker på forsvarlig vis, så afstanden mellem
> bilerne skal mindst svare til bilernes bremselængde. Husk at tage
> højde for chaufførens reaktionstid.
>
> --
> Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/
På tør vej er tommelfingerreglen: det halve af hastigheden i km/t er lig
afstanden i meter. Det var der mange der skulle tage op til revision, især
når de skærer ind foran efter en overhaling. Det kan man naturligvis ikke
tillade sig at gøre før man er forbi den afstand der passer til hastigheden.
Jeg har endnu ikke set nogen gøre dette korrekt. Og den danske
standardafstand holdes på et sted mellem det halve og en tiendedel af det
forsvarlige.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jeppe Stig Nielsen (06-01-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 06-01-03 21:58 |
|
"Preben Riis Sørensen" wrote:
>
> På tør vej er tommelfingerreglen: det halve af hastigheden i km/t er lig
> afstanden i meter.
Det var da sært. Formlen er jo
s = v²/(2·a)
Det vil sige at bremselængden går som *kvadratet* på farten (hvad man
da også lærer før teoriprøven).
Hvis vejkontakten er god, er måske a = 8 m/s² (?).
Advarsel: Jeg har ikke regnet reaktionstiden med da den er ret uforud-
sigelig. Men under alle omstændigheder gør reaktionstiden kun at det
er endnu værre at bremse fra høje hastigheder.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Peter Christiansen (06-01-2003)
| Kommentar Fra : Peter Christiansen |
Dato : 06-01-03 22:13 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3E19EDE7.FA7ADD65@jeppesn.dk...
> "Preben Riis Sørensen" wrote:
> >
> > På tør vej er tommelfingerreglen: det halve af hastigheden i km/t er lig
> > afstanden i meter.
>
> Det var da sært. Formlen er jo
>
> s = v²/(2·a)
>
> Det vil sige at bremselængden går som *kvadratet* på farten (hvad man
> da også lærer før teoriprøven).
>
> Hvis vejkontakten er god, er måske a = 8 m/s² (?).
>
Jeg mener at kunne huske fra tests i diverse bilblade at de bedste (Porsche,
stor BMW o.l.) kunne nå en deceleration på lige omkring 10 m/s2. De
dårligste (Fiat punto, hvis ikke jeg husker helt forkert) var nede omkring 6
m/s2.
Mvh
Peter
| |
Sven Nielsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 07-01-03 00:01 |
|
In article <3e19f11a$0$234$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
peter.c@oncable.dk says...
> > Hvis vejkontakten er god, er måske a = 8 m/s² (?).
7-8 m/s^2 er meget almindeligt med moderne biler/dæk på tør vej. På våd
vej halveres friktionen sådan circa. På snedækket vej halveres den igen.
Og på is endnu engang. Dvs. at man på is er nede på 1/10 - 1/8 af normal
friktion.
> Jeg mener at kunne huske fra tests i diverse bilblade at de bedste (Porsche,
> stor BMW o.l.) kunne nå en deceleration på lige omkring 10 m/s2. De
> dårligste (Fiat punto, hvis ikke jeg husker helt forkert) var nede omkring 6
> m/s2.
Tja, det kan næppe lade sig gøre uden downforce, dvs. at bilens
aerodynamik hjælper til med at presse bilen ned. Med det er da rigtigt,
at nogle sportsprægede biler bremser meget godt. F.eks. kan corvetten
bremse fra 100-0 km/t på under 28 meter. Få almindelige biler kan gøre
det på under 32 meter. Små 40 meter er nok mere normalt.
Den bedst bremsende bil jeg selv har kørt er en Peugeot 206 Gti. Jeg kan
ikke sige i tal, hvor godt den bremser, men det føles som om man hænger i
selen, når man træder let på bremsepedalen.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Jesper G. Poulsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 07-01-03 11:45 |
|
In article <MPG.1884292d2a6c4ec89896b6@news.inet.tele.dk>,
sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com says...
> at nogle sportsprægede biler bremser meget godt. F.eks. kan corvetten
> bremse fra 100-0 km/t på under 28 meter. Få almindelige biler kan gøre
Porsche 911 Turbo bremser fra 100-0 kmh på 2,6 sekunder. Hvad det giver
i meter har jeg ikke lige regnet på, men det er ikke meget.
McLaren F1 LM holder en speciel rekord, nemlig 0-100mph-0 på 11,3
sekunder og 248 meter.
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
Jeppe Stig Nielsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 07-01-03 15:09 |
|
Sven Nielsen wrote:
>
> > Jeg mener at kunne huske fra tests i diverse bilblade at de bedste (Porsche,
> > stor BMW o.l.) kunne nå en deceleration på lige omkring 10 m/s2. De
> > dårligste (Fiat punto, hvis ikke jeg husker helt forkert) var nede omkring 6
> > m/s2.
>
> Tja, det kan næppe lade sig gøre uden downforce, dvs. at bilens
> aerodynamik hjælper til med at presse bilen ned.
Hvis man ser bort fra downforce (altså at bilen trykkes hårdede mod
vejen end dens vægt alene tilsiger), så er det jo gnidningkoefficienten
µ mellem vejbane og dæk der bestemmer. I så fald kan bremseaccelera-
tionen ikke overstige µ·g hvor g = 9,8 m/s² (undtagen op ad bakke).
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Peter Weis (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Peter Weis |
Dato : 07-01-03 20:20 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:3E1ADF5F.385DC9B@jeppesn.dk...
> Sven Nielsen wrote:
> >
> > > Jeg mener at kunne huske fra tests i diverse bilblade at de
bedste (Porsche,
> > > stor BMW o.l.) kunne nå en deceleration på lige omkring 10 m/s2.
De
> > > dårligste (Fiat punto, hvis ikke jeg husker helt forkert) var
nede omkring 6
> > > m/s2.
> >
> > Tja, det kan næppe lade sig gøre uden downforce, dvs. at bilens
> > aerodynamik hjælper til med at presse bilen ned.
>
> Hvis man ser bort fra downforce (altså at bilen trykkes hårdede mod
> vejen end dens vægt alene tilsiger), så er det jo
gnidningkoefficienten
> µ mellem vejbane og dæk der bestemmer. I så fald kan bremseaccelera-
> tionen ikke overstige µ·g hvor g = 9,8 m/s² (undtagen op ad
bakke).
Hvis dækkene er lavt af meget blød gummi, mon så ikke det kan lade sig
gøre? Jeg erindrer at småsten kan klæbe til racer-slicks.
Hvis det kun er downforce man er afhængig af, så virker den jo ikke
specielt godt under en nedbremsning. Den virker især når der er fart
på maskinen, og ikke når der bremses ned fra 100 km/t.
mvh
Peter
| |
Sven Nielsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 07-01-03 22:02 |
|
In article <avf9k9$rvl$1@sunsite.dk>, p.weis@email.dk says...
> Hvis det kun er downforce man er afhængig af, så virker den jo ikke
> specielt godt under en nedbremsning. Den virker især når der er fart
> på maskinen, og ikke når der bremses ned fra 100 km/t.
Nej, men hvis vi nu snakker formel 1 biler, så er det også mere relevant
over hvor kort en strækning man kan bremse ned fra 330 km/t til måske 120
km/t, alt efter hvilket sving, der er efter langsiden.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Preben Riis Sørensen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 07-01-03 22:49 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev >
> Hvis man ser bort fra downforce (altså at bilen trykkes hårdede mod
> vejen end dens vægt alene tilsiger), så er det jo gnidningkoefficienten
> µ mellem vejbane og dæk der bestemmer. I så fald kan bremseaccelera-
> tionen ikke overstige µ·g hvor g = 9,8 m/s² (undtagen op ad bakke).
>
> --
> Jeppe Stig Nielsen
Jo, vejens ujævnheder bevirker at man får en vis tandhjulsvirkning så man
kan både bremse hårdere og accellerere mere end 9,8. Et tænkt eksempel:
vejens ujævnheder stiger lige pludselig til størrelsen af en lastbil der
holder stille. Det giver en ret god bremsevirkning
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jeppe Stig Nielsen (08-01-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 08-01-03 18:06 |
|
"Preben Riis Sørensen" wrote:
>
> Jo, vejens ujævnheder bevirker at man får en vis tandhjulsvirkning så man
> kan både bremse hårdere og accellerere mere
Det er jo rigtigt. Især hvis man har »mønster« på dækkene.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Preben Riis Sørensen (08-01-2003)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 08-01-03 20:02 |
|
Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev i en
news:3E1C5A5B.81A2B06C@jeppesn.dk...
> "Preben Riis Sørensen" wrote:
> >
> > Jo, vejens ujævnheder bevirker at man får en vis tandhjulsvirkning så
man
> > kan både bremse hårdere og accellerere mere
>
> Det er jo rigtigt. Især hvis man har »mønster« på dækkene.
>
> --
> Jeppe Stig Nielsen
Nej, hvis vejen er ren og tør er glatte dæk det bedste, forudsat at
gummiblandingen passer til vejens grad af ujævnheder. Her er det gummiet
selv der giver tandhjulsvirkningen.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Sven Nielsen (06-01-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 06-01-03 23:52 |
|
In article <3e19eaf5$0$231$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
preben@esenet.dk says...
> På tør vej er tommelfingerreglen: det halve af hastigheden i km/t er lig
> afstanden i meter. Det var der mange der skulle tage op til revision, især
> når de skærer ind foran efter en overhaling. Det kan man naturligvis ikke
> tillade sig at gøre før man er forbi den afstand der passer til hastigheden.
> Jeg har endnu ikke set nogen gøre dette korrekt. Og den danske
> standardafstand holdes på et sted mellem det halve og en tiendedel af det
> forsvarlige.
I Tyskland koster det point på kørekortet hvis man tages med under halv
sikkerhedsafstand. Hvis afstanden er nede på en tiendedel kan man miste
kortet med det samme; men det er altså i Tyskland. De har vist
nok automatiske anlæg, der kan måle om folk holder afstand og fotografere
synderne. For min skyld kunne vi godt indføre dette her hjemme; gerne i
stedet for de rene fartfælder.
Vidste du så, at lastbiler i Danmark faktisk skal holde den dobbelte
sikkerhedsafstand? Hvor tit ser du lastbiler holde 80 meters afstand til
forankørende?
Med venlig hilsen Sven.
| |
Peter Weis (06-01-2003)
| Kommentar Fra : Peter Weis |
Dato : 06-01-03 22:11 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
news:3e19eaf5$0$231$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> På tør vej er tommelfingerreglen: det halve af hastigheden i km/t er
lig
> afstanden i meter. Det var der mange der skulle tage op til
revision, især
> når de skærer ind foran efter en overhaling. Det kan man naturligvis
ikke
> tillade sig at gøre før man er forbi den afstand der passer til
hastigheden.
> Jeg har endnu ikke set nogen gøre dette korrekt. Og den danske
> standardafstand holdes på et sted mellem det halve og en tiendedel
af det
> forsvarlige.
Tommelfingerreglen svarer til 1.8 sekunders køretid mellem bilerne.
Hvis en anden bil skærer ind foran dig efter en overhaling er dens
hastighed større end din, og dermed vil dens standselængde også være
større. Det kompenseer til en vis grad for den kortere afstand.
mvh
Peter
| |
Niels Teglsbo (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Niels Teglsbo |
Dato : 07-01-03 00:47 |
|
gnalle@ruc.dk (Niels L. Ellegaard) wrote:
> Hvor mange biler kan der maksimalt køre gennem en vej per tidsenhed?
Min kørelærer sagde, at man skulle holde 2 sekunders afstand til den
forankørende.
Hvis man tager det for gode varer og en bil ikke har nogen længde giver det
30 biler i minuttet.
2 sekunders afstand er ved 60 km/t = 16,6 m/s: 33,3 m.
2 sekunders afstand er ved x km/t: x/1,8 m.
Hvis man kører 60 km/t og bilen er 3 m lang bliver afstanden fra bagende
til næste bagende 36,3 m, med 60 km/t=16,6m/s tager det 2,2 s at pasere
36,3 m. Så det tillader 27,5 biler i sekundet.
For 120 km/t = 33,33 m/s, 2 sekunders afstand: 66,7 m, afstand fra ende til
ende: 69,67 m, der tager 2,09 s at tilbagelægge, så det tillader 28,7 biler
i sekundet.
Så jo hurtigere jo flere biler, og jo kortere biler jo flere biler.
Men alt sammen kun hvis man tager de 2 sekunder bogstaveligt (og at jeg har
regnet rigtigt).
--
Niels, The Offspring Mailinglist www.image.dk/~teglsbo
| |
Kai Birger Nielsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Kai Birger Nielsen |
Dato : 07-01-03 09:36 |
|
In <2v2k1v0jntia3odl2nfrccoltkaq6krlh4@news.image.dk> Niels@fabel.dk (Niels Teglsbo) writes:
>gnalle@ruc.dk (Niels L. Ellegaard) wrote:
>> Hvor mange biler kan der maksimalt køre gennem en vej per tidsenhed?
>Min kørelærer sagde, at man skulle holde 2 sekunders afstand til den
>forankørende.
>Hvis man tager det for gode varer og en bil ikke har nogen længde giver det
>30 biler i minuttet.
>2 sekunders afstand er ved 60 km/t = 16,6 m/s: 33,3 m.
>2 sekunders afstand er ved x km/t: x/1,8 m.
>Hvis man kører 60 km/t og bilen er 3 m lang bliver afstanden fra bagende
>til næste bagende 36,3 m, med 60 km/t=16,6m/s tager det 2,2 s at pasere
>36,3 m. Så det tillader 27,5 biler i sekundet.
Hm, 27 biler i sekundet ? Jeg tror de udregninger har brug for
et sanity-check. Mon ikke det snarere er 60 km/t = 60000/3600 =
16.6 m/s og derfor x sekunder = x * 16.6 m og du mener nok også
27 biler i minuttet.
>For 120 km/t = 33,33 m/s, 2 sekunders afstand: 66,7 m, afstand fra ende til
>ende: 69,67 m, der tager 2,09 s at tilbagelægge, så det tillader 28,7 biler
>i sekundet.
Igen i minuttet, tak. Hvis bilerne holder 2 sekunders afstand, kan
der højst komme 30 pr minut. Hvis de kører med lyshastighed, er
de 2 sekunder nok svære at nå at bremse på.
>Så jo hurtigere jo flere biler, og jo kortere biler jo flere biler.
>Men alt sammen kun hvis man tager de 2 sekunder bogstaveligt (og at jeg har
>regnet rigtigt).
Det kommer også an på om man regner med at bilen foran bremser
på samme måde som en ens egen bil. Så kan man nøjes med en
afstand svarende til reaktionstiden + en billængde. Det er langt
værre hvis man regner med at ham foran taber en stak I-bjælker fra
ladet eller at der pludseligt er 0 meters sigt (fx pgra en
forulykket gastankvogn med ammoniak eller klorgas).
Det er smartere at holde fornuftig afstand efter forholdene end at
regne sig frem til minimalafstanden
mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)
| |
Niels Teglsbo (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Niels Teglsbo |
Dato : 07-01-03 14:53 |
|
bnielsen@daimi.au.dk (Kai Birger Nielsen) wrote:
> >Hvis man kører 60 km/t og bilen er 3 m lang bliver afstanden fra bagende
> >til næste bagende 36,3 m, med 60 km/t=16,6m/s tager det 2,2 s at pasere
> >36,3 m. Så det tillader 27,5 biler i sekundet.
> Hm, 27 biler i sekundet ? [...]
Ups, jo, i minuttet. 60 s / 2,18 s = 27,5.
> >Men alt sammen kun hvis man tager de 2 sekunder bogstaveligt (og at jeg har
> >regnet rigtigt).
> Det kommer også an på om man regner med at bilen foran bremser
> på samme måde som en ens egen bil. Så kan man nøjes med en
> afstand svarende til reaktionstiden + en billængde. Det er langt
> værre hvis man regner med at ham foran taber en stak I-bjælker fra
> ladet eller at der pludseligt er 0 meters sigt (fx pgra en
> forulykket gastankvogn med ammoniak eller klorgas).
Eller hvis forankørende kører frontalt ind i en modkørende, så vil begge
biler stoppe på stedet.
> Det er smartere at holde fornuftig afstand efter forholdene end at
> regne sig frem til minimalafstanden
Men det er utroligt så få der overholder de 2 sekunder.
--
Niels, The Offspring Mailinglist www.image.dk/~teglsbo
| |
Jeppe Stig Nielsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 07-01-03 15:18 |
|
Kai Birger Nielsen wrote:
>
> Det kommer også an på om man regner med at bilen foran bremser
> på samme måde som en ens egen bil. Så kan man nøjes med en
> afstand svarende til reaktionstiden + en billængde.
Det er nok det der ligger i de 2 sekunder.
> Det er langt
> værre hvis man regner med at ham foran taber en stak I-bjælker fra
> ladet [...]
Ja, hvor hurtigt bremser sådan nogle I-bjælker mon? Næppe hurtigere
end en bil ...
Hvis man antager at den forankørende standser momentant (ved frontalt
sammenstød med noget meget tungt), så har man overhovedet ingen chance
for at nå selv at stoppe hvis man kører med 2 sekunders afstand.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Preben Riis Sørensen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 07-01-03 22:40 |
|
Niels Teglsbo <Niels@fabel.dk> skrev i en
news:2v2k1v0jntia3odl2nfrccoltkaq6krlh4@news.image.dk...
> gnalle@ruc.dk (Niels L. Ellegaard) wrote:
>
> > Hvor mange biler kan der maksimalt køre gennem en vej per tidsenhed?
>
> Min kørelærer sagde, at man skulle holde 2 sekunders afstand til den
> forankørende.
>
> Hvis man tager det for gode varer og en bil ikke har nogen længde giver
det
> 30 biler i minuttet.
>
> 2 sekunders afstand er ved 60 km/t = 16,6 m/s: 33,3 m.
> 2 sekunders afstand er ved x km/t: x/1,8 m.
>
> Hvis man kører 60 km/t og bilen er 3 m lang bliver afstanden fra bagende
> til næste bagende 36,3 m, med 60 km/t=16,6m/s tager det 2,2 s at pasere
> 36,3 m. Så det tillader 27,5 biler i sekundet.
>
> For 120 km/t = 33,33 m/s, 2 sekunders afstand: 66,7 m, afstand fra ende
til
> ende: 69,67 m, der tager 2,09 s at tilbagelægge, så det tillader 28,7
biler
> i sekundet.
>
> Så jo hurtigere jo flere biler, og jo kortere biler jo flere biler.
>
> Men alt sammen kun hvis man tager de 2 sekunder bogstaveligt (og at jeg
har
> regnet rigtigt).
>
> --
> Niels
Jeg var lidt hurtigt ude med det med at blande afstand til forankørende
sammen med bremselængde. Det er jo kun reaktionstiden der skal være plads
til, den forankørende skal jo også bremse (forudsat ens bremseevne). Men ser
man det sent nok, skal der være plads til mere end reaktionsafstanden, og to
sekunder er vel også det dobbelte af hvad man forventer.
Når overhalende skærer ind, er de næsten nede på samme fart, så det
berettiger IKKE til manøvren, og da slet ikke den manøvre man oftest må
lægge krop til er: at fjolset klemmer sig ind og jokker på bremsen. Skal de
fortsætte med at køre væsentligt hurtigere, er de enten ved at overhale
videre, eller der er fri bane. I begge tilfælde er der ikke behov for at
skære ind.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jeppe Stig Nielsen (06-01-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 06-01-03 21:52 |
|
"Jørgen" wrote:
>
> Jeg søger en formel for udregning af bremselængder for biler?
>
> F.eks. Hvis en bil vejer 1300 kg, kører med 120 km/t, slår bremserne i bund
> og det tager bilen 6,8 sek. at stoppe, hvor lang er bremselængden så?
Du kan regne med at bremsningen foregår med konstant acceleration.
Som omtalt i tråden om faldet fra træet (»Hastighed«) gælder der ved
bevægelse med konstant acceleration (a) at
v² = 2·a·s
hvor v er hastigheden efter at der er tilbagelagt strækningen s.
I dit eksempel er
a = (120 km/h)/6,8 s = (33 m/s)/6,8 s = 4,9 m/s²
Derfor er standselængden s = v²/(2·a) på
s = (33 m/s)²/(2·4,9 m/s²) = 113 m
Faktisk har vi netto brugt formlen s = v·t/2 . Den kan med Lasses
filosofi (fra den anden tråd) forstås ved at middelhastigheden er
det halve af starthastigheden.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
alexbo (06-01-2003)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 06-01-03 23:16 |
|
"Jørgen" <joergenRemove@sol.dk> skrev
>
> F.eks. Hvis en bil vejer 1300 kg, kører med 120 km/t, slår bremserne i
bund
> og det tager bilen 6,8 sek. at stoppe, hvor lang er bremselængden så?
Du kan gøre meget simpelt.
Ved at regne ud hvor langt bilen ville have kørt med konstant hastighed, og
så halvere den længde.
Bilens vægt er ligegyldig.
Der er 3600 sek på en time
Hvis bilen kører 120 km/t kører den på 1 sek 120km/3600 = 0,0333 km.= 33,3m.
på 6,8 sek kører den 33,3*6,8 =226,6 m
Men da den starter på 120 km/t og slutter på 0 har den i gennemsnit kørt 60
km/t.
Så bremselængden er 226,6 / 2 = 113,3
mvh
Alex Christensen
| |
Lasse Reichstein Nie~ (06-01-2003)
| Kommentar Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 06-01-03 23:54 |
|
"alexbo" <alexbo@email.dk> writes:
> Men da den starter på 120 km/t og slutter på 0 har den i gennemsnit kørt 60
> km/t.
Er det egentlig en sikker antagelse at decelerationen er konstant?
Da man ikke laver en fuld blokkering, så er der andre faktorer
indblandet end bare dækkets gnidning mod asfalten. Er der nogen
der ved om disse faktorer er hastighedsafhængige?
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
| |
Kai Birger Nielsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Kai Birger Nielsen |
Dato : 07-01-03 09:50 |
|
In <7kdhopoh.fsf@hotpop.com> Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> writes:
>"alexbo" <alexbo@email.dk> writes:
>> Men da den starter på 120 km/t og slutter på 0 har den i gennemsnit kørt 60
>> km/t.
>Er det egentlig en sikker antagelse at decelerationen er konstant?
>Da man ikke laver en fuld blokkering, så er der andre faktorer
>indblandet end bare dækkets gnidning mod asfalten. Er der nogen
>der ved om disse faktorer er hastighedsafhængige?
>/L
>--
>Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
>'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
De afhænger sikkert af mangt og meget. Konstant deceleration
er bare nemmest at regne med. Det kunne være sjovt at se data
fra nogle af de BlackBox'e, der er i nyere biler. Der sidder
g-målere i, så selestrammere og airbags kan vide at du er på
vej ind i et sammenstød lidt før. De mere snedige af bilerne
lægger mærke til at du slipper speederen panisk og når at sætte
bremsetrykket op, sænke fronten lidt (så kofangerne rammer
bedre) og rykke lidt i selerne. Der mangler bare at de tænder
for camcorderen, så du kan se dig selv køre galt igen og igen,
mens du ligger på hospitalet og venter på at knoglerne gror
sammen igen
mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)
| |
Jeppe Stig Nielsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 07-01-03 15:26 |
|
Lasse Reichstein Nielsen wrote:
>
> Er det egentlig en sikker antagelse at decelerationen er konstant?
Nej, men den er nok ret rimelig.
>
> Da man ikke laver en fuld blokkering, så er der andre faktorer
> indblandet end bare dækkets gnidning mod asfalten. Er der nogen
> der ved om disse faktorer er hastighedsafhængige?
At man ikke blokerer, betyder bar at man kan udnytte den statiske
friktionskoefficient i stedet for den dynamiske. Men den statiske
må da netop være uafhængig af farten.
Luftmodstanden er større ved stor fart. Hvis bilen har »vinger« der
giver den downforce, kan den decelerere kraftigst ved høj fart. Begge
disse ting tyder altså på størst deceleration i starten. Men jeg tror
det er meget små effekter ved almindelige biler og hastigheder.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Sven Nielsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 07-01-03 16:48 |
|
In article <3E1AE36C.737FE245@jeppesn.dk>, mail@jeppesn.dk says...
> At man ikke blokerer, betyder bar at man kan udnytte den statiske
> friktionskoefficient i stedet for den dynamiske. Men den statiske
> må da netop være uafhængig af farten.
Hmm, hvorfor? Der er noget om, at den optimale friktion får man "på
grænsen." Dvs. at gummiet faktisk deformeres kraftigt (så det hviner) men
at man netop ikke skrider (og dækkene skriger).
> Luftmodstanden er større ved stor fart. Hvis bilen har »vinger« der
> giver den downforce, kan den decelerere kraftigst ved høj fart. Begge
> disse ting tyder altså på størst deceleration i starten. Men jeg tror
> det er meget små effekter ved almindelige biler og hastigheder.
Modsat så har mange almindelige bilister ikke en særlig god bremseteknik,
og de bremser typisk for svagt til at starte med, hvis de får brug for at
standse hurtigst muligt.
Min egen bil (Citroën Xsara) har skam gode nok bremser, men bremser man
hårdt ved hastigheder over ca. 100 km/t føles den noget urolig under
nedbremsningen - nærmest sejlende. Det gør nok, at jeg ikke ville være
helt tryg ved at trykke maksimalt på bremsen ved endnu højere
hastigheder. Men pyt - det er jo en bil til almindelig brug, og ikke til
banekørsel.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Jeppe Stig Nielsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 07-01-03 17:14 |
|
Sven Nielsen wrote:
>
> > At man ikke blokerer, betyder bar at man kan udnytte den statiske
> > friktionskoefficient i stedet for den dynamiske. Men den statiske
> > må da netop være uafhængig af farten.
>
> Hmm, hvorfor?
Kan gummiet og asfalten lokalt mærke hvor hurtigt man kører, hvis
dækket ikke glider/skrider?
>
> Modsat så har mange almindelige bilister ikke en særlig god bremseteknik,
> og de bremser typisk for svagt til at starte med, hvis de får brug for at
> standse hurtigst muligt.
Det er vist rigtigt. Folk trykker pedalen mere og mere ned i løbet af
opbremsningen sådan at decelerationen gradvist øges. Dette kulminerer
med et ryk når bilen står helt stille, thi da går accelerationen fra
at være nær sit maksimum til at være nul på meget kort tid.
Men ved en katastrofeopbremsning må man gå ud fra at folk klamper
pedalen i bund fra starten.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Peter Weis (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Peter Weis |
Dato : 07-01-03 20:26 |
|
"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> wrote in message
news:3E1AFCDD.F2980062@jeppesn.dk...
> Sven Nielsen wrote:
> >
> > > At man ikke blokerer, betyder bar at man kan udnytte den
statiske
> > > friktionskoefficient i stedet for den dynamiske. Men den
statiske
> > > må da netop være uafhængig af farten.
> >
> > Hmm, hvorfor?
>
> Kan gummiet og asfalten lokalt mærke hvor hurtigt man kører, hvis
> dækket ikke glider/skrider?
Det vil jeg tro. Et givet punkt på dækket er i hvert fald i kontakt
med vejen i en højere frekvens, og den deformation der sker medens det
er i kontakt varer i kortere tid.
Det er vist en af grundene til hastighedsmærkningen. Dæk med lav
tophastighed flabrer mere i overfladen. Hvis et dæk køres hurtigere
hurtigere end det er mærket til, så dør deres flabren ikke ud i løbet
af en omdrejning og vejkontakten bliver dårlig.
mvh
Peter
| |
Martin Larsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 07-01-03 16:54 |
|
"Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@hotpop.com> skrev i en meddelelse news:7kdhopoh.fsf@hotpop.com...
> "alexbo" <alexbo@email.dk> writes:
>
> > Men da den starter på 120 km/t og slutter på 0 har den i gennemsnit kørt 60
> > km/t.
>
> Er det egentlig en sikker antagelse at decelerationen er konstant?
>
Jeg kiggede lidt på McLaren tallene: 11,3 sek, 248m, 44,7 m/s
Så beregnede jeg:
a = v/t = 3,96
a=2*s/t^2=3,88
a=v^2/2/s=4,03
Om det siger mere om lineariteten end usikkerheden på tallene skal
jeg ikke kunne sige
Mvh
Martin
| |
Martin Larsen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 07-01-03 19:33 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse news:avet34$l7f$1@sunsite.dk...
>
> Jeg kiggede lidt på McLaren tallene: 11,3 sek, 248m, 44,7 m/s
Jeg undrede mig lidt over den lave deceleration og ser nu at tallene
både inkluderer start og opbremsning. Det kunne ellers have været
meget sjovere at have dem separat
Mvh
Martin
| |
Jørgen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Jørgen |
Dato : 07-01-03 00:35 |
|
Tak fo svarene.
| |
Thor (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Thor |
Dato : 07-01-03 14:31 |
|
Kan I huske kampagnen 10=44 der kørte for nogen år siden?
Den hævdede, at hvis man kørte 50 km/t ville man lige akkurat nå at
kunne bremse, hvis en person løb ud foran ens bil, mens man ved 60 km/t
ville ramme personen med 44 km/t.
Jeg har regnet lidt på påstanden, men kan ikke få det til at stemme.
Er der nogen, der har et bud?
mvh Thomas Riedel
| |
Lasse Reichstein Nie~ (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 07-01-03 14:58 |
|
"Thor" <thr@image.danmark> writes:
> Kan I huske kampagnen 10=44 der kørte for nogen år siden?
> Den hævdede, at hvis man kørte 50 km/t ville man lige akkurat nå at
> kunne bremse, hvis en person løb ud foran ens bil, mens man ved 60 km/t
> ville ramme personen med 44 km/t.
> Jeg har regnet lidt på påstanden, men kan ikke få det til at stemme.
> Er der nogen, der har et bud?
Det kan jeg heller ikke.
Hvis man antager konstant deceleration (det kan være fejlen!), A, og
en start-afstand, D, til den stakkels fodgænger, så må der altså gælde at
1) med 50 km/t når du netop at bremse på afstanden D.
Det tager tid T1. Vi ved at gennemsnitshastigheden er 25km/t over tiden T1,
så D = 25km/t * T1. Vi ved også at man har decelereret 50km/t over tiden T1,
så T1 = 50km/t / A. Sætter man det sammen får man D = 25km/t * 50km/t / A.
2) Starter man med 60km/t så decelererer man på tiden T2 til 44km/t.
Gennemsnitshastighed er 52km/t, og samlet deceleration er 16km/t. Med
samme formler får man
D = 52km/t * T2
T2 = 16km/t / A
så
D = 52km/t * 16km/t / A
Specielt er
25 * 50 / A = 52 * 16 / A
Det kan ganske rigtigt ikke passe (med mindre accelerationen er
uendelig og afstanden nul :))
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
| |
Mikkel T Jensen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Mikkel T Jensen |
Dato : 07-01-03 15:12 |
|
In <ptr9ukn9.fsf@hotpop.com> Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> writes:
>"Thor" <thr@image.danmark> writes:
>> Kan I huske kampagnen 10=44 der kørte for nogen år siden?
>> Den hævdede, at hvis man kørte 50 km/t ville man lige akkurat nå at
>> kunne bremse, hvis en person løb ud foran ens bil, mens man ved 60 km/t
>> ville ramme personen med 44 km/t.
>> Jeg har regnet lidt på påstanden, men kan ikke få det til at stemme.
>> Er der nogen, der har et bud?
>Det kan jeg heller ikke.
>Hvis man antager konstant deceleration (det kan være fejlen!), A, og
>en start-afstand, D, til den stakkels fodgænger,
<snip>
Jeg regnede det igennem dengang kampagnen kørte, og fik det til at
stemme. Så vidt jeg husker passer det, hvis man regner med en
reaktionstid på et sekund, svarende til at der går et sekund fra
personen løber ud foran bilen til man reagerer ved at træde på
bremsepedalen.
Nogen der gider regne efter?
Mikkel
| |
Mikkel T Jensen (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Mikkel T Jensen |
Dato : 07-01-03 15:16 |
|
In <aven75$17t0$1@news.net.uni-c.dk> Mikkel T Jensen <mjensenXX@daimi.au.dk> writes:
>Jeg regnede det igennem dengang kampagnen kørte, og fik det til at
>stemme. Så vidt jeg husker passer det, hvis man regner med en
>reaktionstid på et sekund, svarende til at der går et sekund fra
>personen løber ud foran bilen til man reagerer ved at træde på
>bremsepedalen.
Eller også var reaktionstiden kun 0.1 sekund, nu bliver jeg i tvivl...
Mikkel
| |
Thor (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Thor |
Dato : 07-01-03 19:14 |
|
"Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@hotpop.com> wrote in message
news:ptr9ukn9.fsf@hotpop.com...
> Det kan jeg heller ikke.
>
Jeg tror, at de regner med en reaktionstid, hvor bilen kører med jævn
hastighed inden
opbremsningen starter. - men jeg kan ikke få det til at stemme.
mvh Thomas Riedel.
| |
Lasse Reichstein Nie~ (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 07-01-03 19:59 |
|
"Thor" <thr@image.danmark> writes:
> "Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@hotpop.com> wrote in message
> news:ptr9ukn9.fsf@hotpop.com...
> > Det kan jeg heller ikke.
> >
>
> Jeg tror, at de regner med en reaktionstid, hvor bilen kører med
> jævn hastighed inden opbremsningen starter. - men jeg kan ikke få
> det til at stemme.
Jeg prøver igen :)
Rektionstid: T0
Bremse-deceleration: A
Afstand til offer: D
Bremsetid fra 50 til 0 km/t, T1:
T1 = (D - 50km/t * T0) / (25km/t)
T1 = 50km/t / A
Bremsetid fra 60 til 44 km/t, T2:
T2 = (D - 60km/t * T0) / (52km/t)
T2 = 16km/t / A
Rokere rokere ...
A(D - 50km/t * T0) = (25km/t)(50km/t) = 1250 km^2/t^2
A(D - 60km/t * T0) = (52km/t)(16km/t) = 832 km^2/t^2
Dvs 10km/t*T0*A = 1250-832 km^2/t^2 = 418 km^2/t^2,
så T0 * A = 41.8 km/t.
Det tal siger hvor meget man kunne have decelereret i løbet af
reaktionstiden.
Hvis vi sætter reaktionstiden til et sekund, så er decelerationen på
~11.6 m/s^2. Hvis reaktionstiden kun er på 0.1 sekund, så må
decelerationen være ti gange større. En eller anden kan sikkert sige
hvad der er mest realistisk (den første gætter jeg på).
Sætter vi reaktionstiden til et sekund, så bliver afstanden
kun 22 meter, og T1 er ca. 1.19 sekund. Det lyder af lidt,
men det ser ud til at passe.
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
| |
Thor (07-01-2003)
| Kommentar Fra : Thor |
Dato : 07-01-03 22:28 |
|
Dine udregninger ser absolut overbevisende ud.
Et normalt menneske vil kunne reagere på max 1/2 sekund.
Hvordan ser det ud i det tilfælde mht decelleration og afstand til personen?
mvh Thomas Riedel
| |
|
|