Johan <kystflue@lazy-fup-.dk> skrev i en meddelelse
news:0QfS9.25978$Hl6.3000600@news010.worldonline.dk...
> > 10% af billederne blev acceptable - og dem
> > vil jeg da genre ha' lidt kommentarer på; det være sig
> > ris, ros, gode råd/vejledninger osv - hold jer ikke
> > tilbage, mine jyske skuldre kan tåle presset (selv om
> > de er i eksil på Sjælland).
>
> Hej
>
> Ja ja da, så får du lidt tæsk!
>
> Lad os starte med at prygle Ib. Jeg synes, som du
> allerede har fået at vide, at baggrunden forstyrrer en
> del. Jeg synes også, billedet fremstår lidt fladt og
> kontrastløst. Jeg ville aldrig begive mig ud i at afmaske
> så fine detaljer som knurhår for at lave blur i
> baggrunden. Du kan ikke lave udtynding på det valgte
> afmaskede område, og så får du en meget tydelig skarp
> kant mellem den plørede baggrund og den mindre plørede
> Ib. Luk evt. hjørnerne. Jeg kan i øvrigt ikke se, hvorfor
> du ikke skulle gå tættere på, når du har en generende
> baggrund. Der kan sagtens komme fine billeder ud af at gå
> helt tæt på. Ikke mindst katteansigter egner sig til
> dette. Og Ib ser ikke ud til at lide voldsomt af
> lampefeber...
Så er vi jo enige mht. baggrunden - alt for komplekst at pløre til...
Jeg venter bare til næste chance byder sig - for ja, han er en lille
linselus, er han!
Efterfølgende har jeg da osse efterhånden fundet ud af, HVOR tæt kameraet
kan tåle at gå på motivet, så der skal nok blive eksperimenteret videre der.
> Isbroen. Sådan som du har taget billedet, er der ikke
> andet end navnet, der viser beskueren, at du vil vise os
> en bro pakket ind i is. Vandet er ikke interessant. Du er
> for langt væk fra bølgerne, til at de kan tilføre
> billedet nogen dynamik. Du er som sagt for langt væk fra
> broen, til at den virker som andet end et næsten
> forstyrrende element. Der er ingen linier i billedet, som
> fører øjet nogen steder hen. Det er ingenting, der
> tilfører billedet dybde, og det virker i det hele taget
> ikke, som om du har gjort noget for at give os en
> oplevelse. Mere som om du bare har stillet dig op og
> trykket på knappen. Du må bruge noget tid, kravle rundt
> og lede efter spændende vinkler. I dette tilfælde skulle
> du nok have været helt nede ved broen. Tæt på isen. Tag
> stativ med og skab noget liv i bølgerne med lange
> lukkertider. Prøv f.eks. de ekstremt lange og se hvad der
> sker...! Sørg bare for at have et holdepunkt i billedet,
> noget der står skarpt. F.eks. en bro, der er pakket ind i
> is. Billedet fremstår temmelig kontrastløst, men netop i
> dette tilfælde er det måske på sin plads. Grågrøn
> vinterfims skal selvfølgelig ikke gengives som den
> klareste lyse forårsdag. Det kan kun du bedømme, eftersom
> det var dig, der var på stedet.
Ja, jeg manglede 'grundudstyret' i enhver naturfotografs
overlevelseskuffert: både røjsere og stativ (hvilket jeg stadig mangler)
Jeg tog et skud, der var zoomet endnu mere ind på broen, men det blev for
shaky - der var temmeligt koldt - og jeg kunne ikke komme tættere på vandet
i mine gummisko. Kompositionen kunne måske ha' været bedre, men den slags
hører jo med til indlæringskurven.
> Din skrotbunke efterlader mig med et spørgsmål. Hvorfor
> har du taget det billede? Er det et forsøg på at udstille
> vores overflodssamfund? Har du jagtet spændende detaljer?
> Jeg kan ikke se det, for billedet er hverken det ene
> eller det andet. Det virker på mig bare som en
> registrering af, at du der har fundet en bunke skrot. Det
> virker ikke, som om ud har gjort dig særligt umage. Mere
> som om du egentlig bare har taget billedet, fordi det er
> "enormt kunstnerisk og kreativt" at fotografere grimme
> ting og industriaffald. Billedet siger mig kort og godt
> intet! Og det siger heller ikke enormt meget om
> samfundet!
Endnu en slags test af kameraets evner - denne gang i mørke, og i snevejr.
Bunken faldt jeg nu kun for pga. af de mange sære former i den - der er ikke
noget politisk budskab gemt i pixlerne. Endu en leg-og-lær oplevelse...
> Vallø Slot. Teknisk meget pænt. Et postkortmotiv skal dog
> komponeres mere rent. Hvad skal jeg med en smule
> cykelstativ helt tilfældigt i forgrunden til venstre?
> Hvad skal jeg egentlig med hegnet? Det ser ud til, at der
> er åbent. Hvorfor gik du så ikke ind og slap for hegnet?
> Hvis ikke, hvorfor stak du så ikke frontlinsen ind gennem
> et af hullerne? Der er masser af træer, du kan bruge som
> forgrund. Hvis noget ikke bidrager til billedet, skal det
> væk! Det gør hverken cykelstativ, hegn og alléen. Alléen
> kan du bruge til en masse andet, men i dette tilfælde
> tjener den kun til at lede blikket væk fra hovedmotivet.
> Så væk med den!
Fanget! Ja, den med stativet havde jeg 'endnu' ikke selv set - tak for det.
> Vallø Slot (dammen) mangler i udtalt grad nogle linier,
> der kan guide øjet. Det er mig komplet umuligt at
> gennemskue, hvad du har villet med det billede! Der er
> for meget og for lidt af alting, og det er kogt sammen
> til en rodebunke uden hoved eller hale! Ud fra billedet
> kan jeg ikke engang se, hvad du kunne have gjort for at
> gøre det interessant. Ikke andet end at flytte dig hen
> til et andet sted, hvor der var noget at fotografere!
Svær at kommentere - jeg faldt bare selv for motivet, uden at jeg skal kunne
anskueliggøre hvorfor...
> Vintervejen. Her havde jeg nok valgt at stille mig præcis
> midt på vejen. Dit billede balancerer ikke helt, og
> bliver lidt tungt i venstre side. Og når du så står midt
> på vejen, venter du, til der kommer en cykel i rød jakke
> ind i billedet lige i det gyldne snit.
Se, dér lærte jeg lidt igen - jeg tror, jeg sender Fruen i forvejen på cykel
næste gang
> Og apropos - det kan ikke siges tit nok. Lær noget om at
> komponere efter det gyldne snit! Næsten alle gode
> billeder er bevidst eller ubevidst bygget op omkring det
> gyldne snit. Dermed ikke sagt, at man ikke kan bryde
> reglerne. Men for at få noget godt ud af det, er det en
> kæmpestor fordel at kende de regler, man bryder.
Oh, skal skam i gang med at se lidt nærmere på teknikken omkring
fotografering så snart tiden er til det. Men indtil da skyder jeg løs...
> Mvh.
> Johan Gadegaard
Mvh Espen
--
http://www.neilbrophy.com
http://www.suell.dk