"Gizwiz" <junk@gizwiz.dk> skrev i en meddelelse
news:3e0a7756$0$175$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg var på Kgs. nytorv og tage billeder til aften. Billederne ligger på
min
> website,
>
>
http://www.gizwiz.dk/photography/photography.html
>
> Kritik er meget velkommen.
>
Hej
Jeg ødelægger lige julestemningen, hvis der er i orden...
Billederne af Magasin du Nord er skåret i toppen, og det er en katastrofe i
dette tilfælde. Hvis du ikke kan få toppen med fra din position, må du
længere væk. Hvis det ikke kan lade sig gøre uden at få forstyrrende
elementer med, så lad være med at tage billedet, eller få fat i en
kraftigere vidvinkel. Det duer ikke at beskære dem i bunden heller. Rent
teknisk er den lyse udgave alt for lys. Og ingen af dem er gjort færdige
under billedbehandlingen bagefter. Nattehimlen er f.eks. ikke helt sort.
Heller ikke i den mørke udgave. Vinduerne på første sal brænder for meget
ud, og den røde kulør kender jeg lidt for godt fra min DCS 520'er. Sådan var
det ikke i virkeligheden, vel? I så fald er det ret let at fjerne. I
Photoshop 6.0 foregår det således: Vælg malerpensel. Under tilstand vælges
farve. Opacitet 70-90%. Hold Alt-tasten nede og vælg en farve fra et sted på
muren, hvor farven er rigtig. Og så maler du bare den røde farve over.
Statuerne har du heller ikke leget nok med. Der er masser af muligheder.
Eksempelvis med skyggen. I stedet sætter du dig lidt mellem to stole og
kommer hverken tæt nok på eller langt nok væk. Hvad med niveauet. Har du
været i frøperspektiv? Eller har du bare taget dem alle stående i samme
højde? Oehlenscläger og Holberg (ja, de er skarpe nok!) står på piedestaler
af forskellig farve. Sådan går det ofte, når man bruger automatisk
hvidbalance. Eller gætter jeg forkert?
Det samme går lidt igen på resten af billederne. Du har haft masser af
muligheder, men du beskærer for sjusket, og du arbejder ikke nok med at
finde spændende vinkler. Og så bliver det heller ikke spændende at se på for
andre.
Nu vi snakker beskæring og komposition. Kender du det gyldne snit? Ellers er
det ikke for tidligt at få det lært. Det er ret sjældent at se et godt
billede, der ikke er bygget op over det gyldne snit. MEGET groft sagt
handler det om at dele billedfladen op i 9 lige store felter. Hjørnerne i
den midterste firkant er gode steder at placere vigtige detaljer. Sjældent
lige i midten. Ellers bygges billeder op via opdelingen. Det virker f.eks.
sjældent godt at placere horisonten midt i billedet. Billedet af Holberg med
MAgasin du Nord i baggrunden er helt klart det bedst komponerede skud. Og
det er netop bygget op over det gyldne snit. Jeg ville så beskære det
anderledes og fjerne lampen bl.a. Men lad det nu ligge.
Jeg synes, du ryster for meget på hånden. Og nej, jeg snakker ikke om
skarphed. Det virker, som om du ikke helt kan blive enig med dig selv om,
hvilken version du selv synes bedst om. Du lægger samme billede ud i både
forskellige eksponeringer og beskæringer. Det absolut værste en fotograf kan
gøre, er at tage de billeder, han/hun tror falder i andres smag!!! Vælg den
version du selv bedst kan lide og stol på den! Men kun hvis du selv er helt
tilfreds. Hvis du ikke selv synes, der faldt ud helt som du havde
forestillet dig, er der ikke store chancer for, at andre vil falde for
billederne.
Mvh
Johan Gadegaard
(fjern fup fra email)