"Jebir" <jebir@dayofdefeat.dk> wrote in message
news:au4sho$k6g$1@sunsite.dk...
> Davs!
>
> Jeg sidder her med en fødsels/dåbsattest på min morfar (f. 1917), og vil
> gerne prøve at se om jeg ikke kunne finde noget om ham og hans slægt.
> Er der nogen der har en ide om hvor på nettet jeg evt kan kigge?
> Eller andre ideer?
> Skal siges jeg er HELT blank mht slægtsforskning.
> Alle råd og ideer modtages gerne!!!
Jamen, bette ven, da - så er du kommet det helt rigtige sted hen!
Du tager din morfars dåbsattest - og finder en dag til at tage til det
Landsarkiv, som hans fødesogn hører til, og så spørger du pænt
om hjælp ved skranken.
I mellemtiden - indtil du kommer afsted - tager du på biblioteket
og låner en bog, som handler om den slags - den bedste er vist
skrevet af Hans Worsøe.
Begynd at spørge din familie ud - husk altid at skrive dine kilder
op til dine informationer (huske titel, sidetal og evt. nr.). Saml
billeder sammen, scan dem ind, og når du har alle, sætter du
dem på en CD.
Når du kommer på Landsarkivet, så køb dig en stor anetavle,
som du udfylder pænt og ordentligt.
Og sæt så dine oplysninger ind i ringbind, sorteret pænt efter
forældrenes anenumre (f.eks. ane 24+25). Når du føler trang
til det, kan du også skrive alle dine oplysninger ind i et
slægtsforskningsprogram, der er mange gode forskellige,
men prøv at kigge tidligere i denne ng - det kan starte en
mindre borgerkrig, hvis du spørger, hvilken er den bedste.
Du kan downloade PAF-programmet gratis fra denne side:
http://www.familysearch.org/Eng/default.asp
vælg "Order/download products" i den grønne bjælke
øverst. Dernæst vælger du: "Software downloads - free",
og sluttelig: "Personal Ancestral File 5.2.18.0 -
Multilanguage (9.7MB)".
Når det så er lykkedes dig at komme godt i gang,
og du er kommet længere tilbage, kan du prøve
at finde navne på denne side:
www.familysearch.org
Mvh. Bodil.