/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Adventskalender 4. del
Fra : Isabella


Dato : 22-12-02 11:49

Hej alle

Så er den her endelig - den uigenkaldelige, endelige afslutning. Nej, spøg
til side, med katte er der ingen endelig afslutning, men her er i hvert fald
slutningen på adventskalenderen.
Håber I nyder den.

I ønskes allesammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår, både for
tobenede og firbenede, tusind tak for de mange gode råd i året der er gået.

Hilsen Tina, julespind fra Gizmo og Freya.



 
 
Isabella (22-12-2002)
Kommentar
Fra : Isabella


Dato : 22-12-02 11:51


Gizmos Eventyr - en adventskalender i fire dele.

4.del eller: Gizmo flytter hjemmefra
Dagen efter var bylden ikke just blevet mindre, til gengæld havde Gizmo
efterhånden en skaldet plet svarende til den, så energisk havde han slikket
i den. Der var ikke nogen tvivl om hvad vi skulle gøre, og vi fik fluks en
tid hos dyrlægen.

Dyrlægen kunne da godt se at det var en byld og den var da heldigvis åben
endnu, så det var godt. Han gav Gizmo en sprøjte i nakken, ikke et kny fra
vor dyrlæge-forelskede kat, og greb efter hårtrimmeren. Så, tænkte jeg, nu
bliver der ballade. Det gjorde der bare ikke. Ikke alene fik dyrlægen lov at
tænde for trimmeren, han fik rent faktisk også lov til at afpelse et godt
stykke af ham, uden at der hørtes en lyd fra katten. Nej, det er alligevel
ikke helt sandt. Gennem hele seancen lød der en veltilpas, højlydt brummen
fra dyret. Jeg tror altså aldrig jeg fatter hvad jeg har gjort for at
fortjene sådan et dydsmønster.

Vel hjemme fra dyrlægen med en penicillin kur i lommen, blev Gizmo lukket ud
af transportkassen midt på stuegulvet. Min far stod i stum spænding og
ventede for at se den barberede plet. Og hvad gjorde Gizmo. Han rendte
sidelæns rundt det meste af en time, hele tiden med den anden side til ham,
fordi han var så flov over ikke at se perfekt ud mere.

Gizmo kom over sin flovhed, om end han stadig ikke var helt glad når vi tog
kameraet frem. Det var ligesom han var klar over at vi nu havde tænkt os at
fange hans ydmygelse for eftertiden.

Som sommeren gik, begyndte pelsen også langsomt at dække den bare plet og
Gizmo begyndte at se normal ud igen. På dette tidspunkt havde min far sat
huset til salg, og vi skulle være en del af et landsdækkende åbent-hus
arrangement. Det vil sige, det skulle jeg, for min far og bror havde,
heldigt nok for dem, allerede truffet andre planer, og kunne derfor ikke
være hjemme den dag. Derfor stod jeg alene og skulle lege ejendomsmægler med
en bunke salgsopstillinger - troede jeg da. For da det første hold
interesserede købere ringede på døren var det ikke mig der tog imod dem, det
var Gizmo. Han fræsede simpelthen forbi mig og ud i entreen hvor han stod
parat til kæl og snak i samme øjeblik døren blev åbnet. Sådan fortsatte han
hele dagen, hver gang det ringede på døren. En ældre dame gik endda så vidt
som til at tilbyde ekstra penge for huset, hvis katten fulgte med i købet.

Vi fik nu ikke solgt huset i forbindelse med det arrangement, men det blev
solgt til sidst og det var tid til at finde ud af hvad der skulle ske med
Gizmo. Han var helt klart udekat, det var der ingen tvivl om. En dag hvor
min bror og jeg havde været på kirkegården med blomster, gik vi ned ad
hovedgangen og snakkede, da Gizmo pludselig kom væltende over gangen foran
os. Forstå mig nu korrekt, vi vidste godt han slog sine folder på
kirkegården, hvor skulle han ellers fange alle de fede mus, men vi havde
aldrig set ham derovre. Men der var han altså lige pludselig. Han så lige så
overrasket ud som os, sikkert fordi han troede at han var på gale veje og vi
var der for at fange ham ind. Så han fræsede af sted igennem diverse buske
og hæk-anlæg, hvor der så vidt vi kunne se ikke engang var plads til en
lille mus, men hvor der tydeligvis var plads til knap 7 kilo kat.
Imponerende, blev vi enige om, og så gik vi ellers hjem for ikke at forvirre
ham yderligere.

Men tilbage til sagen. Gizmo skulle finde et nyt sted at være nu hvor huset
var solgt, og vi besluttede at han skulle bo hos mig, selvom det er forbudt
at holde kæledyr i min boligforening. Vi bestemte også at han skulle flytte
ned til mig et stykke tid før min far rent faktisk skulle flytte, så vi
kunne se om han overhovedet kunne vænne sig til at være indekat. Det var den
bedste årstid at gøre forsøget på, det var begyndt at blive koldere om
aftenen, og Gizmo bryder sig absolut ikke om kulde. Han er en rigtig
luksuskat, der sætter pris på tæpper, puder, bløde sofaer og dybe
lænestole - og en puttetur under dynen om morgenen er heller ikke af vejen.
Derfor havde jeg ikke så forfærdelig dårlig samvittighed da jeg fik proppet
katten i transportkassen klokken et om morgenen, og i ly af mørket smuglede
ham ind i min lejlighed uden at nogen opdagede det.

Det tog ikke lang tid for Gizmo at vænne sig til lejligheden. Nu er der
heller ikke så meget at vænne sig til, 45 m2 er hurtigt overset, kattebakken
i køkkenet, maden lige foran fiskene (mmmmm..der er også et akvarium hernede
og det står i missehøjde) og en hurtig afprøvning af alle bløde overflader
for at finde et godt sted at sove. Han tog sig ikke engang af, at
lejligheden var Halloween-pyntet, ikke at jeg havde forventet det, men det
kunne da være at han havde fundet bare noget af det fascinerende.

To dage senere modtog jeg to gæster til Halloweenfest og Gizmo var festens
midtpunkt. Hvad kunne man ellers forvente af en kulsort kat med et blinkende
græskarhoved om halsen, der modtager gæsterne mellem edderkoppespind,
spøgelser og monstre, med de mest uhyggelige lyde kørende i baggrunden? Jo,
Gizmo, han var aftenens helt og fik mere end en godbid i løbet af festen.

Det blev mig hurtigt klart, at når en udekat bliver indekat kræver det lidt
mere leg, eller i dette tilfælde, lidt stærkere legetøj. Inden han flyttede
ned til mig havde han allerede ødelagt en boksehandske, og dermed tvunget os
til at købe en til. Han havde ikke været i gang med den nye i mange minutter
før fyldet fløj omkring ørerne på ham. Altså måtte den lappes, ligesom den
første var blevet det. Boksehandsken er nu populært omtalt som Frankensteins
handske, takket være mine store, ubehjælpelige sting og en vis
disproportional fordeling af fyld ved genpropning.

Men en ting er at lege noget mere med katten når man er hjemme, en anden
ting er, når katten keder sin røv i laser mens man er væk. I al den tid
Gizmo havde været hos os, havde der været mennesker til hans rådighed 24
timer i døgnet. Når vi en sjælden gang alle var væk hjemmefra, så fræsede
han rundt ude i den vilde natur og nød livet, eller også lå han og boblede i
husets bedste lænestol og ventede på at vi skulle vende tilbage. Det havde
åbenbart ikke helt samme virkning, det der med at vente, når man pludselig
boede i lejlighed. Så da en ny lille mis besluttede sig for at anvende
Gizmo-metoden hjemme hos min far, var jeg ikke længe om at lægge to og to
sammen. Hun var nu også en sød lille størrelse, kælen og snakkesalig og
noget så interesseret i at blive vores kat og få lov at komme indenfor.
Efter at have fremlyst hende i et stykke tid og ingen havde henvendt sig,
blev min far og jeg enige om, at en dyrlægeregning da egentlig også var en
god julegave. Så vi drog til dyrlægen, der konstaterede at vi havde ret i,
at det var en lille frøken, så navnet Freya var ikke noget problem. Hun blev
førstegangsvaccineret, behandlet for orm, øremider og vel hjemme igen, også
for lopper. Og så blev hun indekat - med alle de problemer det indebar. Hun
havde dårlig mave, det lugtede, det var tyndt og det endte alle andre steder
end i kattebakken. Så hun blev sat i karantæne i bryggerset, på faste,
skånekost og Zoolac. Og det blev bedre.

Da der var gået to uger og vi var sikre på at maven var i orden og at hun
ikke skulle kunne smitte Gizmo med noget, tog vi hende med ned til
lejligheden. Det første møde gjorde mig helt eksalteret - der blev uddelt
næsemøs, knus og snus til hinanden. Men så var det også enden på alt det der
pladderromantiske bavl som kun menneskemødre til misser kan finde på at håbe
på. Gizmo var helt vild efter at komme til at snakke med Freya, måske fordi
hun endnu ikke var neutraliseret og derfor lugtede så dejligt, og Freya
hadede Gizmo som pesten. Hver gang han stak næsen frem for at dele et lille
møs, blev han mødt af en pote med kløerne fremme. Bum. Han skulle ikke komme
her og tro han var noget. Det var galt ved spisetid. De kom op og toppes om
madskålene, selvfølgelig skulle de altid spise af hinandens for rigtigt at
irritere, og når de om aftenen fik vådfoder og Gizmo fik mere en Freya, var
hun altid ovre i hans skål, når han gik fra den. For Freya havde stadig
baggårdskatte-manererne. Man spiser al mad som var det den sidste. Gizmo
derimod elskede at gemme og det endte med at jeg måtte gemme skålen fra
Freya hver aften, og derefter lære at forstå Gizmo, når han fortalte mig at
nu ville han altså gerne lige have et par bidder mere. En ting kunne de dog
blive enige om. Ternede stofmus er det bedste legetøj i hele verden.
Heldigvis havde de en hver, ellers er det ikke godt at vide hvordan den
historie kunne ende. Jeg har ikke tal på hvor mange gange de mus er blevet
dræbt, sparket, smidt, kastet og gemt i løbet af december måned. Jeg har dem
begge mistænkt for at bruge musene som boksebold når den anden kat blev bare
lidt for irriterende. Man får ikke skældud af mor når man afreagerer på en
mus, nej, så får man ros, fordi hun synes man er så sød når man leger. Slår
eller bider man til gengæld den anden firbenede, ja så er det helt andre
ting man får at vide, og det er altså ikke altid lige sjovt.

Hun fik også hurtigt tillagt sig nogle vaner, nogle dårlige, nogle lige på
grænsen. For eksempel skal jeg ikke mere end lige nå ud i køkkenet før Freya
en to tre, ikke alene er i køkkenet, men hop, oppe på taget af
kattetoilettet med forpoterne solidt plantet på køkkenbordet. Tænk nu hvis
der var noget lækkert i sigte. Og anden bordskik har damen heller ikke lært.
Hun hopper op i skødet på gæsterne når de sidder i lænestolen eller sofaen
og spiser, og klatrer nærmest op af folks ben når man sidder ved
spisebordet. Bare der er mad i sigte.

Men det blev da til en hverdag. Gizmo og Freya tolererede hinanden til en
vis grænse. Gizmo bestemte over sengen, Freya skulle ikke nærme sig sengen,
og da slet ikke om natten når jeg lå i den. Siden Freya flyttede ind har
Gizmo sovet i min fodende hver nat, noget han ellers kun gjorde den første
uge han boede hernede. Freya til gengæld bestemte over prinsessetæppet, et
pink satin børnetæppe som var en prinsesse værdig. På den anden side, når
prinsessetæppet lå på sengen, så bestemte Gizmo over det, det var kun når
det lå på gulvet at Freya var den stærke. Nej, vent, det begynder at blive
en smule frustrerende.

Det syntes jeg også da vi havde forsøgt os i tre uger uden nævneværdige
fremskridt. Det var snarere blevet værre. Begge misser gik amok på hinanden
lige så snart jeg kom hjem, for de ville begge have min opmærksomhed og
ingen af dem var villige til at dele.

Heldigvis var det tid til endnu et dyrlægebesøg, Freya skulle revaccineres.
Desværre for Gizmo blev det også til en dyrlægetur for ham, jeg var bekymret
over hvad der lignede et hul i en kindtand. Så vi troppede op hos dyrlægen
med to misser, fredag den 20. december og slæbte hele menageriet ind i
konsultationsrummet. Det var godt vi alle tre var med, for det kræver altså
sit at holde styr på to misser der hellere vil udforske hele området end stå
ordentligt og stille på dyrlægens bord. Freya blev stukket, ingen problemer
overhovedet, hun havde endda taget 200 gram på i den tid hun havde været hos
mig (stolt, stolt mor). Gizmo havde været meget rastløs imens Freya blev
undersøgt, nu skulle han ikke bare dele mig med hende det bette gespenst,
han skulle også dele sin elskede dyrlæge, øv altså. Men det blev Gizmos tur
og han fandt sig endnu engang i det hele, også at blive rodet i et hul i en
tand med en af de der djævelsk spidse tingester, som mennesketandlæger også
har. Han slap for yderligere behandling indtil videre, det var et hul, men
der skulle ikke gøres noget ved det. Hvis han senere fik problemer med at
spise, ja, så skulle den ud. Men den tid, den sorg, den ekstra
dyrlægeregning. Og så var det jo lige at jeg nævnede det der med
uoverensstemmelserne. Man har jo hørt efter i timen, så jeg begyndte at tale
om Felifriend og Feliway. Og heldigt nok, dyrlægen havde Feliway stående på
hylden lige bag sig, det syntes han bestemt var en god ide når det ikke var
blevet bedre endnu. Det syntes jeg også, hele pointen var jo at have to
misser der kunne holde af hinanden og lege sammen.

Min far betalte som lovet dyrlægeregningen, det var jo min julegave og så
fik både Gizmo og Freya minsandten en julegave. Fint pakket ind i gavepapir,
med krøllede bånd omkring og med kort på. Til Gismo fra dyrlægen og til
Freja fra dyrlægen. Det har jeg alligevel aldrig hørt om før og var noget
benovet. Julegaverne ligger nu blandt alle de andre, så de kan blive åbnet
sammen juleaften i en stor udpakningsrus for alles vedkommende.

Og så gik turen hjem igen. Feliway-fordeleren blev sat i stikkontakten og
misserne fik en lille bid leverpostej hver som ros for deres gode opførsel.

Og hvad er der så sket i de sidste 24 timer? Jo, Freya har været hundesyg på
grund af vaccinationen. Jeg vågnede flere gange i løbet af natten ved at
høre hende fræse forbi ud i køkkenet og på kassen, og få øjeblikke senere
spredte sig den liflige duft af tyndskid. Da jeg stod op i morges kunne jeg
også bedre forstå det, for en af gangene var hun ikke nået helt ind i
kassen, men havde tømt tarmen på måtten lige udenfor. Den lille stakkel. Om
det er på grund af hendes åbenbare dårligdom, eller om det er Feliway duften
der begynder at virke skal jeg ikke kunne sige, men Gizmo har holdt nøje øje
med hende hele dagen og har ikke angrebet hende overhovedet. Snarere
tværtimod. De har næsten ligget i arm under spisestuebordet det meste af
aftenen og han har været en sand gentleman. Som jeg sidder og skriver dette
klokken halv fire søndag morgen har Freya lige været henne og spise af maden
for første gang siden i går aftes, så det går fremad. Og de er stadig gode
venner.

Det var Gizmos eventyr - for denne gang.
For som alle katteejere vil vide er eventyret langt fra slut, det er lige
begyndt, og nye spændende oplevelser venter lige om hjørnet.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår af Tina, Gizmo og
Freya.





Battlefield´s (22-12-2002)
Kommentar
Fra : Battlefield´s


Dato : 22-12-02 12:17

Tak for en dejlig historie. En skam at der kun er 4 dele.
God jul til Gizmo og Freya.
Hilsen Vibeke
"Isabella" <isabella_bouvoir@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:3e0598fa$0$208$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Gizmos Eventyr - en adventskalender i fire dele.
>
> 4.del eller: Gizmo flytter hjemmefra
> Dagen efter var bylden ikke just blevet mindre, til gengæld havde Gizmo
> efterhånden en skaldet plet svarende til den, så energisk havde han
slikket
> i den. Der var ikke nogen tvivl om hvad vi skulle gøre, og vi fik fluks en
> tid hos dyrlægen.
>
> Dyrlægen kunne da godt se at det var en byld og den var da heldigvis åben
> endnu, så det var godt. Han gav Gizmo en sprøjte i nakken, ikke et kny fra
> vor dyrlæge-forelskede kat, og greb efter hårtrimmeren. Så, tænkte jeg, nu
> bliver der ballade. Det gjorde der bare ikke. Ikke alene fik dyrlægen lov
at
> tænde for trimmeren, han fik rent faktisk også lov til at afpelse et godt
> stykke af ham, uden at der hørtes en lyd fra katten. Nej, det er alligevel
> ikke helt sandt. Gennem hele seancen lød der en veltilpas, højlydt brummen
> fra dyret. Jeg tror altså aldrig jeg fatter hvad jeg har gjort for at
> fortjene sådan et dydsmønster.
>
> Vel hjemme fra dyrlægen med en penicillin kur i lommen, blev Gizmo lukket
ud
> af transportkassen midt på stuegulvet. Min far stod i stum spænding og
> ventede for at se den barberede plet. Og hvad gjorde Gizmo. Han rendte
> sidelæns rundt det meste af en time, hele tiden med den anden side til
ham,
> fordi han var så flov over ikke at se perfekt ud mere.
>
> Gizmo kom over sin flovhed, om end han stadig ikke var helt glad når vi
tog
> kameraet frem. Det var ligesom han var klar over at vi nu havde tænkt os
at
> fange hans ydmygelse for eftertiden.
>
> Som sommeren gik, begyndte pelsen også langsomt at dække den bare plet og
> Gizmo begyndte at se normal ud igen. På dette tidspunkt havde min far sat
> huset til salg, og vi skulle være en del af et landsdækkende åbent-hus
> arrangement. Det vil sige, det skulle jeg, for min far og bror havde,
> heldigt nok for dem, allerede truffet andre planer, og kunne derfor ikke
> være hjemme den dag. Derfor stod jeg alene og skulle lege ejendomsmægler
med
> en bunke salgsopstillinger - troede jeg da. For da det første hold
> interesserede købere ringede på døren var det ikke mig der tog imod dem,
det
> var Gizmo. Han fræsede simpelthen forbi mig og ud i entreen hvor han stod
> parat til kæl og snak i samme øjeblik døren blev åbnet. Sådan fortsatte
han
> hele dagen, hver gang det ringede på døren. En ældre dame gik endda så
vidt
> som til at tilbyde ekstra penge for huset, hvis katten fulgte med i købet.
>
> Vi fik nu ikke solgt huset i forbindelse med det arrangement, men det blev
> solgt til sidst og det var tid til at finde ud af hvad der skulle ske med
> Gizmo. Han var helt klart udekat, det var der ingen tvivl om. En dag hvor
> min bror og jeg havde været på kirkegården med blomster, gik vi ned ad
> hovedgangen og snakkede, da Gizmo pludselig kom væltende over gangen foran
> os. Forstå mig nu korrekt, vi vidste godt han slog sine folder på
> kirkegården, hvor skulle han ellers fange alle de fede mus, men vi havde
> aldrig set ham derovre. Men der var han altså lige pludselig. Han så lige

> overrasket ud som os, sikkert fordi han troede at han var på gale veje og
vi
> var der for at fange ham ind. Så han fræsede af sted igennem diverse buske
> og hæk-anlæg, hvor der så vidt vi kunne se ikke engang var plads til en
> lille mus, men hvor der tydeligvis var plads til knap 7 kilo kat.
> Imponerende, blev vi enige om, og så gik vi ellers hjem for ikke at
forvirre
> ham yderligere.
>
> Men tilbage til sagen. Gizmo skulle finde et nyt sted at være nu hvor
huset
> var solgt, og vi besluttede at han skulle bo hos mig, selvom det er
forbudt
> at holde kæledyr i min boligforening. Vi bestemte også at han skulle
flytte
> ned til mig et stykke tid før min far rent faktisk skulle flytte, så vi
> kunne se om han overhovedet kunne vænne sig til at være indekat. Det var
den
> bedste årstid at gøre forsøget på, det var begyndt at blive koldere om
> aftenen, og Gizmo bryder sig absolut ikke om kulde. Han er en rigtig
> luksuskat, der sætter pris på tæpper, puder, bløde sofaer og dybe
> lænestole - og en puttetur under dynen om morgenen er heller ikke af
vejen.
> Derfor havde jeg ikke så forfærdelig dårlig samvittighed da jeg fik
proppet
> katten i transportkassen klokken et om morgenen, og i ly af mørket
smuglede
> ham ind i min lejlighed uden at nogen opdagede det.
>
> Det tog ikke lang tid for Gizmo at vænne sig til lejligheden. Nu er der
> heller ikke så meget at vænne sig til, 45 m2 er hurtigt overset,
kattebakken
> i køkkenet, maden lige foran fiskene (mmmmm..der er også et akvarium
hernede
> og det står i missehøjde) og en hurtig afprøvning af alle bløde overflader
> for at finde et godt sted at sove. Han tog sig ikke engang af, at
> lejligheden var Halloween-pyntet, ikke at jeg havde forventet det, men det
> kunne da være at han havde fundet bare noget af det fascinerende.
>
> To dage senere modtog jeg to gæster til Halloweenfest og Gizmo var festens
> midtpunkt. Hvad kunne man ellers forvente af en kulsort kat med et
blinkende
> græskarhoved om halsen, der modtager gæsterne mellem edderkoppespind,
> spøgelser og monstre, med de mest uhyggelige lyde kørende i baggrunden?
Jo,
> Gizmo, han var aftenens helt og fik mere end en godbid i løbet af festen.
>
> Det blev mig hurtigt klart, at når en udekat bliver indekat kræver det
lidt
> mere leg, eller i dette tilfælde, lidt stærkere legetøj. Inden han
flyttede
> ned til mig havde han allerede ødelagt en boksehandske, og dermed tvunget
os
> til at købe en til. Han havde ikke været i gang med den nye i mange
minutter
> før fyldet fløj omkring ørerne på ham. Altså måtte den lappes, ligesom den
> første var blevet det. Boksehandsken er nu populært omtalt som
Frankensteins
> handske, takket være mine store, ubehjælpelige sting og en vis
> disproportional fordeling af fyld ved genpropning.
>
> Men en ting er at lege noget mere med katten når man er hjemme, en anden
> ting er, når katten keder sin røv i laser mens man er væk. I al den tid
> Gizmo havde været hos os, havde der været mennesker til hans rådighed 24
> timer i døgnet. Når vi en sjælden gang alle var væk hjemmefra, så fræsede
> han rundt ude i den vilde natur og nød livet, eller også lå han og boblede
i
> husets bedste lænestol og ventede på at vi skulle vende tilbage. Det havde
> åbenbart ikke helt samme virkning, det der med at vente, når man pludselig
> boede i lejlighed. Så da en ny lille mis besluttede sig for at anvende
> Gizmo-metoden hjemme hos min far, var jeg ikke længe om at lægge to og to
> sammen. Hun var nu også en sød lille størrelse, kælen og snakkesalig og
> noget så interesseret i at blive vores kat og få lov at komme indenfor.
> Efter at have fremlyst hende i et stykke tid og ingen havde henvendt sig,
> blev min far og jeg enige om, at en dyrlægeregning da egentlig også var en
> god julegave. Så vi drog til dyrlægen, der konstaterede at vi havde ret i,
> at det var en lille frøken, så navnet Freya var ikke noget problem. Hun
blev
> førstegangsvaccineret, behandlet for orm, øremider og vel hjemme igen,
også
> for lopper. Og så blev hun indekat - med alle de problemer det indebar.
Hun
> havde dårlig mave, det lugtede, det var tyndt og det endte alle andre
steder
> end i kattebakken. Så hun blev sat i karantæne i bryggerset, på faste,
> skånekost og Zoolac. Og det blev bedre.
>
> Da der var gået to uger og vi var sikre på at maven var i orden og at hun
> ikke skulle kunne smitte Gizmo med noget, tog vi hende med ned til
> lejligheden. Det første møde gjorde mig helt eksalteret - der blev uddelt
> næsemøs, knus og snus til hinanden. Men så var det også enden på alt det
der
> pladderromantiske bavl som kun menneskemødre til misser kan finde på at
håbe
> på. Gizmo var helt vild efter at komme til at snakke med Freya, måske
fordi
> hun endnu ikke var neutraliseret og derfor lugtede så dejligt, og Freya
> hadede Gizmo som pesten. Hver gang han stak næsen frem for at dele et
lille
> møs, blev han mødt af en pote med kløerne fremme. Bum. Han skulle ikke
komme
> her og tro han var noget. Det var galt ved spisetid. De kom op og toppes
om
> madskålene, selvfølgelig skulle de altid spise af hinandens for rigtigt at
> irritere, og når de om aftenen fik vådfoder og Gizmo fik mere en Freya,
var
> hun altid ovre i hans skål, når han gik fra den. For Freya havde stadig
> baggårdskatte-manererne. Man spiser al mad som var det den sidste. Gizmo
> derimod elskede at gemme og det endte med at jeg måtte gemme skålen fra
> Freya hver aften, og derefter lære at forstå Gizmo, når han fortalte mig
at
> nu ville han altså gerne lige have et par bidder mere. En ting kunne de
dog
> blive enige om. Ternede stofmus er det bedste legetøj i hele verden.
> Heldigvis havde de en hver, ellers er det ikke godt at vide hvordan den
> historie kunne ende. Jeg har ikke tal på hvor mange gange de mus er blevet
> dræbt, sparket, smidt, kastet og gemt i løbet af december måned. Jeg har
dem
> begge mistænkt for at bruge musene som boksebold når den anden kat blev
bare
> lidt for irriterende. Man får ikke skældud af mor når man afreagerer på en
> mus, nej, så får man ros, fordi hun synes man er så sød når man leger.
Slår
> eller bider man til gengæld den anden firbenede, ja så er det helt andre
> ting man får at vide, og det er altså ikke altid lige sjovt.
>
> Hun fik også hurtigt tillagt sig nogle vaner, nogle dårlige, nogle lige på
> grænsen. For eksempel skal jeg ikke mere end lige nå ud i køkkenet før
Freya
> en to tre, ikke alene er i køkkenet, men hop, oppe på taget af
> kattetoilettet med forpoterne solidt plantet på køkkenbordet. Tænk nu hvis
> der var noget lækkert i sigte. Og anden bordskik har damen heller ikke
lært.
> Hun hopper op i skødet på gæsterne når de sidder i lænestolen eller sofaen
> og spiser, og klatrer nærmest op af folks ben når man sidder ved
> spisebordet. Bare der er mad i sigte.
>
> Men det blev da til en hverdag. Gizmo og Freya tolererede hinanden til en
> vis grænse. Gizmo bestemte over sengen, Freya skulle ikke nærme sig
sengen,
> og da slet ikke om natten når jeg lå i den. Siden Freya flyttede ind har
> Gizmo sovet i min fodende hver nat, noget han ellers kun gjorde den første
> uge han boede hernede. Freya til gengæld bestemte over prinsessetæppet, et
> pink satin børnetæppe som var en prinsesse værdig. På den anden side, når
> prinsessetæppet lå på sengen, så bestemte Gizmo over det, det var kun når
> det lå på gulvet at Freya var den stærke. Nej, vent, det begynder at blive
> en smule frustrerende.
>
> Det syntes jeg også da vi havde forsøgt os i tre uger uden nævneværdige
> fremskridt. Det var snarere blevet værre. Begge misser gik amok på
hinanden
> lige så snart jeg kom hjem, for de ville begge have min opmærksomhed og
> ingen af dem var villige til at dele.
>
> Heldigvis var det tid til endnu et dyrlægebesøg, Freya skulle
revaccineres.
> Desværre for Gizmo blev det også til en dyrlægetur for ham, jeg var
bekymret
> over hvad der lignede et hul i en kindtand. Så vi troppede op hos dyrlægen
> med to misser, fredag den 20. december og slæbte hele menageriet ind i
> konsultationsrummet. Det var godt vi alle tre var med, for det kræver
altså
> sit at holde styr på to misser der hellere vil udforske hele området end
stå
> ordentligt og stille på dyrlægens bord. Freya blev stukket, ingen
problemer
> overhovedet, hun havde endda taget 200 gram på i den tid hun havde været
hos
> mig (stolt, stolt mor). Gizmo havde været meget rastløs imens Freya blev
> undersøgt, nu skulle han ikke bare dele mig med hende det bette gespenst,
> han skulle også dele sin elskede dyrlæge, øv altså. Men det blev Gizmos
tur
> og han fandt sig endnu engang i det hele, også at blive rodet i et hul i
en
> tand med en af de der djævelsk spidse tingester, som mennesketandlæger
også
> har. Han slap for yderligere behandling indtil videre, det var et hul, men
> der skulle ikke gøres noget ved det. Hvis han senere fik problemer med at
> spise, ja, så skulle den ud. Men den tid, den sorg, den ekstra
> dyrlægeregning. Og så var det jo lige at jeg nævnede det der med
> uoverensstemmelserne. Man har jo hørt efter i timen, så jeg begyndte at
tale
> om Felifriend og Feliway. Og heldigt nok, dyrlægen havde Feliway stående

> hylden lige bag sig, det syntes han bestemt var en god ide når det ikke
var
> blevet bedre endnu. Det syntes jeg også, hele pointen var jo at have to
> misser der kunne holde af hinanden og lege sammen.
>
> Min far betalte som lovet dyrlægeregningen, det var jo min julegave og så
> fik både Gizmo og Freya minsandten en julegave. Fint pakket ind i
gavepapir,
> med krøllede bånd omkring og med kort på. Til Gismo fra dyrlægen og til
> Freja fra dyrlægen. Det har jeg alligevel aldrig hørt om før og var noget
> benovet. Julegaverne ligger nu blandt alle de andre, så de kan blive åbnet
> sammen juleaften i en stor udpakningsrus for alles vedkommende.
>
> Og så gik turen hjem igen. Feliway-fordeleren blev sat i stikkontakten og
> misserne fik en lille bid leverpostej hver som ros for deres gode
opførsel.
>
> Og hvad er der så sket i de sidste 24 timer? Jo, Freya har været hundesyg

> grund af vaccinationen. Jeg vågnede flere gange i løbet af natten ved at
> høre hende fræse forbi ud i køkkenet og på kassen, og få øjeblikke senere
> spredte sig den liflige duft af tyndskid. Da jeg stod op i morges kunne
jeg
> også bedre forstå det, for en af gangene var hun ikke nået helt ind i
> kassen, men havde tømt tarmen på måtten lige udenfor. Den lille stakkel.
Om
> det er på grund af hendes åbenbare dårligdom, eller om det er Feliway
duften
> der begynder at virke skal jeg ikke kunne sige, men Gizmo har holdt nøje
øje
> med hende hele dagen og har ikke angrebet hende overhovedet. Snarere
> tværtimod. De har næsten ligget i arm under spisestuebordet det meste af
> aftenen og han har været en sand gentleman. Som jeg sidder og skriver
dette
> klokken halv fire søndag morgen har Freya lige været henne og spise af
maden
> for første gang siden i går aftes, så det går fremad. Og de er stadig gode
> venner.
>
> Det var Gizmos eventyr - for denne gang.
> For som alle katteejere vil vide er eventyret langt fra slut, det er lige
> begyndt, og nye spændende oplevelser venter lige om hjørnet.
>
> I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår af Tina, Gizmo og
> Freya.
>
>
>
>



Trine Piltoft (22-12-2002)
Kommentar
Fra : Trine Piltoft


Dato : 22-12-02 13:01

> Tak for en dejlig historie.

Enig - tror Tina har lidt af en forfatterspire gemt i sig

> En skam at der kun er 4 dele.

Mon ikke vi kan lokke lidt, så vi også får en nytårshistorie? - jeg vil da
gerne læse fortsættelsen om Gizmo og Freya

Glædelig jul og godt nytår.

Mvh. Trine

Piltoft´s Siamese & Oriental Shorthair´s
e-mail: piltofts@post.tele.dk
Web: http://home0.inet.tele.dk/piltofts/



Denise (22-12-2002)
Kommentar
Fra : Denise


Dato : 22-12-02 13:47

Hej
Tak for en god historie
Også glædelig jul og godt nytår herfra til jer.
Hilsen Denise



Kate (22-12-2002)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 22-12-02 22:34

"Isabella" <isabella_bouvoir@yahoo.dk> wrote in
news:3e0598fa$0$208$edfadb0f@dread14.news.tele.dk:

> 4.del eller: Gizmo flytter hjemmefra

Kan kun melde mig i koret af lovprisninger. Sikke en skøn historie.

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

Sander (22-12-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 22-12-02 18:59


"Isabella" <isabella_bouvoir@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:3e05987b$0$229$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej alle
>
> Så er den her endelig - den uigenkaldelige, endelige afslutning. Nej, spøg
> til side, med katte er der ingen endelig afslutning, men her er i hvert
fald
> slutningen på adventskalenderen.
> Håber I nyder den.
>
> I ønskes allesammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår, både for
> tobenede og firbenede, tusind tak for de mange gode råd i året der er
gået.
>
> Hilsen Tina, julespind fra Gizmo og Freya.


Tak for en god og gribende historie. Har fulgt med i alle 4 afsnit og glæder
mig til, at høre mere om Gizmo og Freya i fremtiden.
Også en glædelig jul, samt et godt nytår herfra !


Mvh. www.tjekmig.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177503
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408541
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste