/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
OSS for d.e.i.html (WAS: Re: Links)
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 22-12-02 01:26

I en anden tråd blev der henvist til følgende OSS (Ofte Stillede
Spørgsmål):

   <http://www.usenet.dk/oss/dk.edb.internet.webdesign/>

Nu vil jeg så tage hul på debatten om en OSS til .html-gruppen.
Ovenstående URI er jo egentlig en OSS til modergruppen - selvom
hovedparten af indholdet hører til denne gruppe (OSS'en er
sandsynligvis oprettet før .html-gruppen).

En fornuftig OSS er til gavn for såvel nye som gamle brugere af en
nyhedsgruppe. De nye kan hurtigt få hjælp til trivielle spørgsmål
(som aldrig er trivielle når man selv er ny . De gamle/garvede
brugere kan svare på begynderspørgsmål ved at henvise til OSS'en -
det er langt hurtigere end at skrive en udførlig vejledning.

Meget af indholdet i den gamle OSS er stadig glimrende - men
teksterne i OSS'en er skrevet i 1998-2000, derfor er der en del
formuleringer der trænger til en opdatering (her et par eksempler):

,--------
| Microsoft har lavet en tilføjelse til CSS1, der hedder hover. Den
| virker pt. (2/4-98) ikke i andre browsere end IE4.0 og kan virke
| generende på IE3.0-brugere.
`--------

bq2:
De officielle standarder for HTML kommer fra World Wide Web
Consortium. Den seneste standard HTML 4.0 ....
#

Asp-gruppen fik for ikke længe siden sin egen OSS [1], som på kort tid
har vist sig særdeles nyttig. OSS'en for webdesigngruppen -
<http://www.usenet.dk/oss/dk.edb.internet.webdesign/> - indeholder
mange guldkorn selvom siderne er gamle. Hvis de blot blev ført ajour
kunne man, så vidt jeg kan se, for en beskeden investering få en oss
til gavn for både nybegyndere og erfarne skribenter.

Her er en række punkter der skal overvejes før en fornyet oss kan
tages i brug:

a) Hovedparten af den nuværende OSS handler om html/css og burde
derfor ligge i en OSS for html-gruppen. Men er der emner i den der
stadig hører til modergruppen? Skal der evt. laves en ny OSS for
modergruppen der kan henvise til OSS'er for forskellige
undergrupper (.html, .asp, etc.)

b) Formateringen af html- og css-kode bør ændres til nutidige
standarder - dvs. med små bogstaver og anførselstegn om alle
værdier.

c) Navigation. Den nuværende OSS består af en hovedside med en del
undersider tilknyttet. Den eneste måde at komme fra en underside
til hovedsiden (og videre til andre sider) er ved hjælp af
"tilbage"-knappen - det er ikke tilfredsstillende.

d) Eksterne links. Henvisninger til sider uden for OSS'en skal
tjekkes - eksisterer linket stadig?, er der nyere sider om samme
emne?

Ovenstående punkter gælder for alle sider. Derudover skal hver
enkelt side tjekkes i forhold til dagens standarder. Det er en stor
opgave hvis alt skal klares af én person - men vi kunne vel hjælpe
hinanden. Jeg kunne forestille mig at man tog en side ad gangen op
til fælles revision i gruppen. En anden mulighed er at uddelegere
redigeringen således at en person får ansvaret for at opdatere en
enkelt side - naturligvis med behørig korrektur her i gruppen.

For at gøre en lang historie kort: er der opbakning til at få en
OSS for denne gruppe stablet på benene?

Noter:
======

[1] <http://www.asp-faq.dk/>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

 
 
Erik Ginnerskov (22-12-2002)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 22-12-02 16:50


"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns92ECE96FABACjcdmfdk@gyrosmod.cybercity.dk...
> I en anden tråd blev der henvist til følgende OSS (Ofte Stillede
> Spørgsmål):
>
> <http://www.usenet.dk/oss/dk.edb.internet.webdesign/>
>
> Nu vil jeg så tage hul på debatten om en OSS til .html-gruppen.
> Ovenstående URI er jo egentlig en OSS til modergruppen - selvom
> hovedparten af indholdet hører til denne gruppe (OSS'en er
> sandsynligvis oprettet før .html-gruppen).
..........
> For at gøre en lang historie kort: er der opbakning til at få en
> OSS for denne gruppe stablet på benene?

Jens, det lyder som et rigtig fornuftigt initiativ. Jeg melder mig under
fanerne

Med venlig hilsen

Erik Ginnerskov
erik@ginnerskov.dk
http://www.ginnerskov.dk
http://hjem.get2net.dk/sorgin



Allan Vebel (22-12-2002)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 22-12-02 20:25

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> skrev:

> teksterne i OSS'en er skrevet i 1998-2000, derfor er der en del
> formuleringer der trænger til en opdatering

Jeg kan heller ikke forstå at der ikke jævnligt sker en opdatering.

> a) Hovedparten af den nuværende OSS handler om html/css og
> burde derfor ligge i en OSS for html-gruppen.

Klart!

> emner i den der stadig hører til modergruppen? Skal der evt. laves
> en ny OSS for modergruppen der kan henvise til OSS'er for
> forskellige undergrupper (.html, .asp, etc.)

Det ville være en glimrende ide.

> stor opgave hvis alt skal klares af én person - men vi kunne
> vel hjælpe hinanden.

Det vil jeg gerne være med til.

> er der opbakning til at få en OSS for denne gruppe stablet på
> benene?

Helt klart fra min side. Nu er der sikkert en del overlapning til den
eksisterende OSS, men det gør vel ikke noget at tingene er
forklaret på forskellig måde, bare man når til samme resultat.

Jeg er gerne med på design, kodeeksempler og vedligeholdelse.
Hvem bestemmer - er det dig der er styrmand?

--
Allan
allan@vebel.dk



Toke Eskildsen (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Toke Eskildsen


Dato : 23-12-02 11:56

In article <3e061133$0$88617$bc7fd3c@news.sonofon.dk>, nospam@vebel.dk
says...
> Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> skrev:
> > teksterne i OSS'en er skrevet i 1998-2000, derfor er der en del
> > formuleringer der trænger til en opdatering
>
> Jeg kan heller ikke forstå at der ikke jævnligt sker en opdatering.

Sikkert fordi ham der stod for OSSen blev træt af usenet for et par år
siden og stadig ikke er vendt rigtigt tilbage.
--
Toke Eskildsen <URL:http://ww.daimi.au.dk/~darkwing/>

Allan Vebel (24-12-2002)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 24-12-02 00:15

Toke Eskildsen <dakwing@daimi.au.dk> skrev:

>> Jeg kan heller ikke forstå at der ikke jævnligt sker en
>> opdatering.
>
> Sikkert fordi ham der stod for OSSen blev træt af usenet for
> et par år siden og stadig ikke er vendt rigtigt tilbage.

Jamen, hvorfor giver du ikke bare opgaven fra dig? Der er sikkert
mange initiativrige mennesker der gerne vil tage over.

At du er træt af usenet går ud over mange der gerne vil have nogle
opdaterede oplysninger på dansk. Lige nu hviler faq'en bare i sig
selv - og der sker ikke så meget - kan du være det bekendt?

--
Allan
http://html-faq.dk


Jesper Brunholm (22-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Brunholm


Dato : 22-12-02 21:14

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> I en anden tråd blev der henvist til følgende OSS (Ofte Stillede
> Spørgsmål):

Jeg skal blankt erkende at jeg er lidt "loren" ved det. Jeg synes ofte
at det er mere værd at lære folk at søge i gruppen og andre beslægtede
grupper med groups.google.com, end at slå dem i hovedet med en OSS (nu
ved jeg godt at du ikke vil lave en OSS for at ha' noget at slå folk i
hovedet med, men alligevel ).

Jeg synes omvendt at en OSS er god - især hvis den bliver veldeklareret
med meta og headers, så der er en chance for at den faktisk bliver et
søgeresultat hvis man prøver at løse et problem og ikke lige kender
adressen. Det jeg er på vej frem til er, at folk skal have en rimelig
chance for at finde svaret på OSS'en uden at være usenetveteraner som
rutineret checker OSS'en for gruppen inden de åbner --(munden)-- tastaturet.

Det er også vigtigt at den er voldsomt let at opdatere, for det går
altså stærkt med nyudviklingen af gode spørgsmål som stilles tit, og af
de rigtigt gode svar på dem...

En del spørgsmål mener jeg blot bør "besvares" med link til et indlæg.
(en "Best answers under subject" - liste kommer op i mit hoved ).

Når alt det er sagt så kan jeg jo også godt se fidusen ved det hele, og
jeg vil gerne være med.

> Her er en række punkter der skal overvejes før en fornyet oss kan
> tages i brug:
>
> a) Hovedparten af den nuværende OSS handler om html/css og burde
> derfor ligge i en OSS for html-gruppen. Men er der emner i den der
> stadig hører til modergruppen? Skal der evt. laves en ny OSS for
> modergruppen der kan henvise til OSS'er for forskellige
> undergrupper (.html, .asp, etc.)

Der bør nok laves en ny OSS for modergruppen, hvor der bla. kommer til
at stå fx:

"Hvordan fjerner man margin i Netscape Navigator?" [Dette spørgsmål
hører til i .html-gruppen, og svaret findes i _dennes_OSS_]

- hvor det understregede så skulle være et link...

Jeg mener at det er rigtigst at lave separate under-OSS'er, men jeg
mener også at det vil være meget venligt gjort at lave en central
indholdsfortegnelse for d.e.i.webdesign og d.e.i.w.html, måske endda
også for serverside+clientside (men det bliver straks langt mere
omfattende, og risikoen for at man leder på forkert sted er vist en del
mindre)

> c) Navigation. Den nuværende OSS består af en hovedside med en del
> undersider tilknyttet. Den eneste måde at komme fra en underside
> til hovedsiden (og videre til andre sider) er ved hjælp af
> "tilbage"-knappen - det er ikke tilfredsstillende.

Nej - men har vi adgang til SSI til en menu, og er det ønskeligt?

> Ovenstående punkter gælder for alle sider. Derudover skal hver
> enkelt side tjekkes i forhold til dagens standarder. Det er en stor
> opgave hvis alt skal klares af én person - men vi kunne vel hjælpe
> hinanden. Jeg kunne forestille mig at man tog en side ad gangen op
> til fælles revision i gruppen.

Det er jeg bange for bliver et voldsomt langt og meget sejt træk at
gennemføre

En anden mulighed er at uddelegere
> redigeringen således at en person får ansvaret for at opdatere en
> enkelt side - naturligvis med behørig korrektur her i gruppen.

Den holder jeg mere på.

> For at gøre en lang historie kort: er der opbakning til at få en
> OSS for denne gruppe stablet på benene?

herfra - ja.

mvh

Jesper Brunholm


Jens Gyldenkærne Cla~ (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 23-12-02 01:54

Jesper Brunholm skrev:

[Jeg har egentlig ikke tid, men det er svært at holde sig væk ]

> Jeg skal blankt erkende at jeg er lidt "loren" ved det. Jeg
> synes ofte at det er mere værd at lære folk at søge i gruppen
> og andre beslægtede grupper med groups.google.com, end at slå
> dem i hovedet med en OSS

Det er ikke nemt at finde velstrukterede usenetsvar på et spørgsmål
- slet ikke som nybegynder. Og så har du helt ret - jeg vil netop
ikke "slå" nogen i hovedet med en OSS - den skal bruges som et
hjælpeværktøj.

Hovedfunktionen med OSS'en er, som jeg ser det, at give mulighed
for hurtigt at henvise til gode løsningsbeskrivelser af ofte
stillede spørgsmål. Det er _ikke_ meningen at OSS'en skal være et
adgangskort til gruppen - forstået således at man som ny bruger
ikke er velkommen før man har læst OSS'en.

Der er bestemt ikke noget i vejen med at opfordre nye brugere til
at læse OSS'en før de spørger - men det må ikke blive et krav.


> Jeg synes omvendt at en OSS er god - især hvis den bliver
> veldeklareret med meta og headers, så der er en chance for at
> den faktisk bliver et søgeresultat hvis man prøver at løse et
> problem og ikke lige kender adressen. Det jeg er på vej frem
> til er, at folk skal have en rimelig chance for at finde
> svaret på OSS'en uden at være usenetveteraner som rutineret
> checker OSS'en for gruppen inden de åbner --(munden)--
> tastaturet.

Det er selvfølgelig fint hvis OSS'en dukker op i toppen af et
søgeresultat - men det er i mine øjne ikke et egentligt
succeskriterium. Nye brugere vil altid komme til gruppen med simple
spørgsmål. Med en velplaceret OSS vil andelen af trivielle
spørgsmål falde lidt, men den virkelige gevinst er at svarene på de
trivielle spørgsmål bliver langt enklere - en henvisning til OSS'en
er hurtig at skrive, enkel at læse og den fjerner (noget af)
behovet for lange begynderdebatter.


> Det er også vigtigt at den er voldsomt let at opdatere, for
> det går altså stærkt med nyudviklingen af gode spørgsmål som
> stilles tit, og af de rigtigt gode svar på dem...

Asp-faq er lavet som et system hvor man tilmelder sig som forfatter
og herefter bare kan skrive artikler ind. Det er opdateringsmæssigt
glimrende - til gengæld giver det lidt problemer med strukturen
(der er fx ingen rækkefølge på artiklerne i asp-faq).
Jeg synes det er tankevækkende at en hel del af oplysningerne fra
den gamle OSS endnu er fuldt relevante - på trods af at de er flere
år gamle. Hurtig opdatering er afgjort en god ting(tm) men en
fornuftig struktur er i mine øjne vigtigere.

> En del spørgsmål mener jeg blot bør "besvares" med link til et
> indlæg. (en "Best answers under subject" - liste kommer op i
> mit hoved ).

Mener du link fra OSS'en til usenet-indlæg? Det synes jeg er en
dårlig idé. Den eneste nogenlunde langtidsholdbare metode til at
linke til usenetindlæg på er via Google - og når man alligevel skal
bruge en webbrowser mener jeg at man ligeså godt kan linke til en
webside i stedet for et konverteret usenetindlæg. I mange tilfælde
vil et OSS-svar være nærmest identisk med et usenetindlæg - men jeg
mener at man i alle tilfælde bør lave en "rigtig" side, så man har
styr på udseende, mulighed for at tjekke at efterfølgende
oplysninger tages med, stavefejl rettes etc.

> Når alt det er sagt så kan jeg jo også godt se fidusen ved det
> hele, og jeg vil gerne være med.

Det lyder godt.

> Der bør nok laves en ny OSS for modergruppen, hvor der bla.
> kommer til at stå fx:
>
> "Hvordan fjerner man margin i Netscape Navigator?" [Dette
> spørgsmål hører til i .html-gruppen, og svaret findes i
> _dennes_OSS_]

Det virker lige lovligt specifikt til sådan en OSS. Jeg ville nøjes
med en gennemgang af hvor man skal finde svar på hvilke spørgsmål.
Noget i stil med:

,--------
|    Webdesign er i dag mange ting. Selve designet af sider -
| hvordan man placerer menuer, billeder og tekst, og hvordan man
| definerer farver og skrifttyper bestemmes med html og css.
| Spørgsmål hertil hører hjemme i gruppen d...html (se også denne
| gruppes OSS). Scriptsprog (javascript) bruges fx til at validere
| indtastningsfelter i en form, til at lave popupvinduer og <indsæt
| selv flere anvendelsesmuligheder>. Spørgsmål om disse emner har
| hjemme i gruppen d.e.i.w.clientside. Ved hjælp af serverside-sprog
| (fx asp, php, asp.net) kan man fx inkludere tekster fra en
| database, gøre brug af include-filer o.l. De to mest udbredte
| serverside-sprog (asp og php) har hver deres egen gruppe
| <gruppelinks her>. Asp.net hører hjemme i d.e.p.dotnet (sammen med
| resten af dotnet-frameworket).
`--------

> Jeg mener at det er rigtigst at lave separate under-OSS'er,
> men jeg mener også at det vil være meget venligt gjort at lave
> en central indholdsfortegnelse for d.e.i.webdesign og
> d.e.i.w.html,

Det bliver nærmest umuligt at koordinere.

>> c) Navigation.

> Nej - men har vi adgang til SSI til en menu, og er det
> ønskeligt?

Jeg kan se af Allan Vebels indlæg at der skulle være SSI-adgang -
det er jo fint nok. Men ellers kunne man komme langt ved i første
omgang bare at have et link til indholdsfortegnelsen placeret på
alle undersider. Lidt bedre - og stadig enkelt - er det at sætte
næste/forrige-link på.


>> Jeg kunne forestille mig at man tog en side ad gangen op til
>> fælles revision i gruppen.

> Det er jeg bange for bliver et voldsomt langt og meget sejt
> træk at gennemføre

Det er nok ikke usandsynligt.

Den anden model er tidsmæssigt bedre.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Allan Vebel (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 23-12-02 01:03

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> skrev:

> [1] <http://www.asp-faq.dk/>

Jeg har netop bestilt www.html-faq.dk til formålet - så jeg mener
det altså alvorligt.

<Jesper Brunholm>
> > har vi adgang til SSI til en menu, og er det ønskeligt?
</Jesper Brunholm>

Ja og ja!

--
Allan


Jens Gyldenkærne Cla~ (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 23-12-02 01:15

Allan Vebel skrev:

> Jeg har netop bestilt www.html-faq.dk til formålet - så jeg mener
> det altså alvorligt.

Stærkt. Det er ikke for at gemme mig at jeg ikke har svaret på
andre indlæg i tråden, men jeg sidder og knokler med at få de
sidste dele af et site på plads inden jul.

Hvordan er det med finansieringen af siden - skal vi finde en
sponsor ligesom asp-faq? (hvis ja, har du en på bedding?)
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Allan Vebel (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 23-12-02 01:48

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> skrev:

> Hvordan er det med finansieringen af siden

Foreløbig koster webhotellet 69 kroner om måneden + plus
det øvrige til domænenavn og dk-hostmaster.

> - skal vi finde en sponsor ligesom asp-faq?

Det kunne være en god ide.

> (hvis ja, har du en på bedding?)

Nej, jeg er kodenørd og ikke god til det udadvende sponsorarbejde,
men det må du meget gerne tage dig af.

Jeg har slet ikke tænkt i de baner - jeg har bare bestilt domænet
fordi det var ledigt - og fordi jeg brænder for ideen - så enkelt er
det. Jeg er dog helt med på at kunne få mine udgifter dækket ind
af et sponsorat, så længe det ikke hæmmer designet af siden.

--
Allan


Jesper Brunholm (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Brunholm


Dato : 23-12-02 09:32

Allan Vebel wrote:
> Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> skrev:
>
>
>>[1] <http://www.asp-faq.dk/>
>
>
> Jeg har netop bestilt www.html-faq.dk til formålet - så jeg mener
> det altså alvorligt.

*juble* !

> <Jesper Brunholm>
>
>>>har vi adgang til SSI til en menu, og er det ønskeligt?
>
> </Jesper Brunholm>
>
> Ja og ja!

også lækkert nok.

Så er der vist bare tilbage for mig at sige at familien nu kræver en hel
del af min tid i et par dage

God Jul

Jesper Brunholm


Allan Vebel (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 23-12-02 21:41

Jesper Brunholm <nospam@brunholm-scharff.dk> skrev:

> *juble* !

Nu har jeg i hvert fald taget et initiativ.

>>>> har vi adgang til SSI til en menu, og er det ønskeligt?

Webhotellet er oprettet hos Azero og hedder IronSide SQL, se
http://www.azero.dk/?/salg/prisliste. Det ligger på en Windows
2000-server og er derfor til ASP. Man kan dog afvikle PHP på
samme server, men det går vist ikke så stærkt?

> Så er der vist bare tilbage for mig at sige at familien nu
> kræver en hel del af min tid i et par dage

Klart nok. Jeg har kogt rødkål og forventer det store rykind i
morgen klokken 17 - puha, bare det snart er overstået.

--
Allan
http://html-faq.dk



Lasse Reichstein Nie~ (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 23-12-02 02:47

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> writes:

> For at gøre en lang historie kort: er der opbakning til at få en
> OSS for denne gruppe stablet på benene?

Lad mig lege djævelens advokat.

Her er nogle spørgsmål, som jeg regner med at alle kan svare på. Jeg
tror blot det er vigtigt at alle er *enige* om svarene før man går
igang :).

1) Hvad er formålet, præcist, med en ny OSS? Hvis flere, prioriter
dem.

2) Hvilke krav skal en OSS opfylde - indholdsmæssigt såvel som
designmæssigt? Prioriter dem.

3) Hvordan undgås det at en ny OSS lider samme skæbne som den gamle
(manglende opdatering).

4) Skal/bør OSS'en konkurrere med html.dk's FAQ? Kan det undgås?

5) OSS'en for dk.edb.internet.webdesign ligger på usenet.dk. Hvorfor
ikke lægge en OSS for d.e.i.w.html der også?

Find selv på flere :)

Da jeg selv efterlyste en OSS, så må jeg også hellere sige at jeg også
er villig til at hjælpe med at lave en. :)
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Jens Gyldenkærne Cla~ (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 23-12-02 03:11

Lasse Reichstein Nielsen skrev:

> Lad mig lege djævelens advokat.

Udmærket idé.

> 1) Hvad er formålet, præcist, med en ny OSS? Hvis flere,
> prioriter dem.

a) At give erfarne brugere mulighed for hurtigt, enkelt og godt at
besvare ofte stillede spørgsmål.

b) At give nye brugere mulighed for at få hurtig hjælp i gruppen -
også til trivielle spørgsmål.

c) At være en hjælp til selvhjælp for alle brugere af gruppen.

d) At mindske antallet af indlæg om trivielle emner.


> 2) Hvilke krav skal en OSS opfylde - indholdsmæssigt såvel som
> designmæssigt? Prioriter dem.

Ikke de store krav herfra. Det vil være logisk at sørge for at
siderne validerer - alt andet vil være ufrivilligt komisk.
Derudover skal siderne, som alle andre ordentlige websider, være
til at finde rundt i.


> 3) Hvordan undgås det at en ny OSS lider samme skæbne som den
> gamle (manglende opdatering).

Godt spørgsmål! Den korte version er: ved at bruge den. Men det
kræver også at det er forholdsvis enkelt at opdatere siden.

> 4) Skal/bør OSS'en konkurrere med html.dk's FAQ? Kan det
> undgås?

Det kan næppe helt undgås. Man kunne sådan set også bare bruge
html.dk's faq som OSS - men efter et hurtigt kig virker det ikke
helt tilfredsstillende. De opslag jeg fandt var _meget_ kortfattede
- jeg vil klart anbefale mere beskrivende eksempler.

Ulempen ved at benytte en ekstern faq er desuden at vi ingen
indflydelse har på indholdet.


> 5) OSS'en for dk.edb.internet.webdesign ligger på usenet.dk.
> Hvorfor ikke lægge en OSS for d.e.i.w.html der også?

Hvis en ekstern server giver bedre mulighed for navigation og
opdatering vil jeg vægte det højere. Der er også link fra usenet.dk
til eksterne oss'er (fx asp-faq).


--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Allan Vebel (23-12-2002)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 23-12-02 22:02

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> skrev:

> 1) Hvad er formålet, præcist, med en ny OSS?

At lave noget der er bedre end den eksisterende og som
bedre dækker de spørgsmål der hommer her i gruppen.

> 2) Hvilke krav skal en OSS opfylde - indholdsmæssigt

At kunne give et fyldesgørende svar (med eksempler) så man
ikke skal skrive det samme gang på gang.

> såvel som designmæssigt?

Designet behøver ikke at være vildt avanceret. Jeg foretrækker
noget der er enkelt og først og fremmest nemt at finde rundt i.

> 3) Hvordan undgås det at en ny OSS lider samme skæbne som
> den gamle (manglende opdatering).

Nye engagerede mennesker. Jeg og de andre i tråden har været
dybt engageret gennem mange år.

> 4) Skal/bør OSS'en konkurrere med html.dk's FAQ?

Det skal være en supplement til den eksisterende OSS og til html.dk.

> Kan det undgås?

Nej, det kan ikke undgås og det skal ikke undgås. Konkurrence er
sundt.

> 5) OSS'en for dk.edb.internet.webdesign ligger på usenet.dk.
> Hvorfor ikke lægge en OSS for d.e.i.w.html der også?

Jeg ville være helt tilfreds med et link til faq'en.

> Da jeg selv efterlyste en OSS, så må jeg også hellere sige at
> jeg også er villig til at hjælpe med at lave en. :)

Det lyder fint. Jo flere kreative kræfter, jo bedre - og jo større chancer
er der for at den bliver opdateret jævnligt.

--
Allan
http://html-faq.dk



Claus Sørensen (01-01-2003)
Kommentar
Fra : Claus Sørensen


Dato : 01-01-03 15:58

Lasse Reichstein Nielsen wrote:

> 1) Hvad er formålet, præcist, med en ny OSS? Hvis flere, prioriter
> dem.

Have et sted at henvise de ofte stillede spørgsmål til, så de blev besvaret
ensartet.

> 2) Hvilke krav skal en OSS opfylde - indholdsmæssigt såvel som
> designmæssigt? Prioriter dem.

Hvert spørgsmål sin side.

Implementér det i en databaseløsning.

Opdel den i emner.

Meget enkel, så den også er umiddelbar brugbar med en tekstbaseret browser.

Mange af spørgsmålene kan besvares både kort og mere uddybende. Der skal i
videst muligt omfang være begge typer svar for hvert spørgsmål, men i
første omgang bør der fokuseres på det korte svar.

> 3) Hvordan undgås det at en ny OSS lider samme skæbne som den gamle
> (manglende opdatering).

Ved at flere har mulighed for at opdatere den.

Sendes ud i relevante grupper hver måned (så er der nok nogen, som opdager
de forældede dele).

> 4) Skal/bør OSS'en konkurrere med html.dk's FAQ? Kan det undgås?

En eller anden form for konkurrence er altid sund. Og jeg tror ikke det helt
kan undgås.

> 5) OSS'en for dk.edb.internet.webdesign ligger på usenet.dk. Hvorfor
> ikke lægge en OSS for d.e.i.w.html der også?

God idé, da vi så er rimelig sikker på, at der hvor den implementeres
vedbliver med at eksistere.

De herligste hilsner
--
| Claus Sørensen | Jeg vil leve i en verden, hvor al kommunikation
|--------------------| er baseret på frie og åbne standarder, så enhver
| cs@chbs.dk | har friheden til at vælge.
| http://www.chbs.dk | Claus Sørensen, 2001

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste