En mørk vinteraften sad vi nogle stykker ude på vores kollegiekøkken
og talte om film, der havde gjort indtryk på os. En af os kom til at
nævne en polsk science fiction-film, om to mænd, der bliver frosset
ned og tøet op mange år senere i en underjordisk verden uden mænd, som
Danmarks Radio viste i bedste sendetid, da vi var teenagere (midt i
firserne). Vi andre kunne også huske den tydeligt - den må have gjort
et uudsletteligt indtryk på sarte jyske teenagedrenge...
Nu vil vi naturligvis gerne skaffe den på video, så vi sammen kan
genopleve gamle glade minder. Men hvor og hvordan?
Det er lykkedes mig at finde ud af, at den polske originaltitel er
"Seksmisja", den stammer fra 1984, og den er instrueret af Juliusz
Machulski. Det er også lykkedes mig at finde et netforretning i
England, der sælger den med engelske undertekster til 50 pund (600
kr.) - men det er altså lige dyrt nok!
Er der nogen, der kender den danske titel? Og véd, om den kan købes
eller lejes i Danmark (helst i Århus) for menneskepenge (og helst med
danske eller engelske undertekster)?
/Thomas
--
Thomas Martin Widmann, Universitetsparken 8, 2., -333, DK-8000 Århus C
Tel.: 7028 4406 * (park) 8942 7333 * (mob.) 2167 6127 * (SDS) 8733 4465
<mailto:viralbus@daimi.au.dk> <URL:
http://www.daimi.au.dk/~viralbus>
MA stud. (ling-dat); stud.prog.; aktiv radikal; formand/DK-TUG; T4ONF/TK