Dansk Ungdomslejr 2001
Er du mellem 13 og 18 år og har du lyst til at bruge en uge af din
sommerferie med en fiskestang i hånden sammen med andre unge fra hele
landet, så har Danmarks Sportsfiskerforbunds ungdomsudvalg et godt tilbud
til dig.
Vi afholder nemlig Dansk Ungdomslejr fra mandag d. 25. juni til og med
lørdag d. 30. juni 2001. Stedet er Sjælsølund Efterskole ved Hørsholm, hvor
der er indkvartering i værelser og god mad lavet af skolens daglige
køkkenleder.
Fiskeri: I løbet af ugen kommer skal deltagerne fiske på turbåd på Øresund
efter sprælske sommertorsk. De skal fiske fra båd på Gurre Sø efter gedde og
aborre. I Tueholm Sø handler det om medefiskeri efter karper, og i
Ladegårdssøen er det først og fremmest regnbueørreder, der gælder.
Andre aktiviteter: Surfcasting, instruktion i havfiskeri, besøg i grejbutik,
grejfremstilling.
Pris: For medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund er deltagerbetalingen
750 kr. For ikke-medlemmer er prisen 950 kr. Betalingen dækker ophold inkl.
forplejning og fiskeri.
Transport: Deltagerne skal selv sørge for transport til og fra lejren.
Program: Efter tilmelding vil deltagerne modtage detaljeret program og andre
praktiske informationer.
Fiskegrej: Eget grej såfremt det er muligt, men ellers hjælper arrangørerne
med det nødvendige.
Tilmelding: Vil du være en af de 48 deltagere på lejren, skal vi have din
tilmelding senest d. 18. april 2001.
Tilmelding ved henvendelse til Danmarks Sportsfiskerforbund på tlf. 75 82 06
99.
Yderligere oplysninger hos Henning Pedersen, tlf. 47 74 54 75 eller 47 74 21
41.
Med venlig hilsen
Henning Pedersen
Ungdomsudvalget
Danmarks Sportsfiskerforbund
--
henning_ped@get2net.dk
http://www.sportsfiskeren.dk/
http://hjem.get2net.dk/fiskeklub