On Mon, 5 Mar 2001 23:52:38 +0100, "Bruun"
<dikkedarer@hotmail.com> wrote:
> Jeg har fået bundlet adapterens porte, så de fungere som en. Nu vil jeg så
> bundle/groupe 2 porte på cisco-switchen. Det er lykkedes mig at lave en
> group af 2 porte. Men hvis jeg sætter en FTP-overførsel i gang fra 2 andre
> maskiner, således at de henter data fra maskinen med dual kortet. Så henter
> de kun med samlet 7+ MB/s. Et eller andet fortæller mig her at bundlingen,
> så jeg kan kører 200 Mbit på dualkortet mod Cisco'en ikke rigtig fungere!?
For det første, fungerer Fast EtherChannel sådan, at hvis du kun
har to maskiner, så får du ikke 200 Mbps, men kun 100 Mbps. Det
skyldes den måde trafikken fordeles mellem de forskellige links.
Faktisk kan du også være uheldig, at to forskellige test-maskiner
vil 'mappe' til samme link, og så vil du heller ikke få noget ud
af FEC. Det fungerer kun rigtig godt, hvis der er mange adresser
at fordele trafikken ud fra.
For det andet, skal du være meget opmærksom på, hvor data skal
komme fra. 7 MB/s er ca. 56 Mbps, og hvis du ikke har en ret
veldimensioneret server (med en ret hurtig cpu og gode, hurtige
diske), så skal du ikke regne med at få mere igennem.
Hvis du ønsker at teste, hvad netværket faktisk kan flytte vha.
de givne maskiner, skal du som minimum tage diskenes hastighed ud
af ligningen. Brug fx. TTCP til at teste med i stedet for FTP.
Spørgsmål til ovenstående kan du typisk finde svar på på
http://www.net-faq.dk/.
-A
--
Heroes: Vint Cerf & Bob Kahn, Leonard Kleinrock, Robert Metcalfe, Jon Postel
Links :
http://www.hojmark.org/networking/
FAQ :
http://www.net-faq.dk/