/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
spm? Matematik opg hvorfor julemanden ikke~
Fra : steen heide


Dato : 15-12-02 15:36

For nogle år siden stødte jeg på en email der beviste at jule manden ikke
kunne dele alle julegaver ud der var formange km og for mange pakker

Hvis der er nogen der ligger inde med denne eller andre interessante jule
matematik opgaver?

Jeg vil meget gerne se dem

Jeg skal have matematik timer mandag og tirsdag

Venlig hilsen

Steen Heide



 
 
Ivar (15-12-2002)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 15-12-02 16:07


steen heide skrev:

> For nogle år siden stødte jeg på en email der beviste at jule manden ikke
> kunne dele alle julegaver ud der var formange km og for mange pakker

Denne er hentet fra dk.snak.vittigheder, hvor den bliver bragt mindst
en gang pr. år.

_________________________

FINDES JULEMANDEN !!!???

Sagen er, at der her på jorden lever ca. 2 milliarder børn i
gavealderen. Julemanden skal besøge de ca. 15 pct., som holder jul i
vores forstand, eller ca. 300 millioner. Med et globalt gennemsnit for
kristne familier på 3 barn pr. husstand, og det er nok lavt sat, er
der således ca. 100 millioner husstande at besøge.

Her forudsætter vi, at der er mindst ét artigt barn i hver husstand.
På grund af jordens rotation og de deraf følgende forskellige
tidszoner har julemanden ca. 31 timer at klare sit arbejde i, når han
rejser fra øst mod vest. Det svarer til, at han skal besøge 896
husstande pr. sekund. For hver husholdning med et artigt barn har
julemanden således ca. 1/900 sekund til at bremse op, parkere slæden,
springe ud og hoppe ned gennem skorstenen, anbringe gaverne under
træet (eller i sokkerne i visse lande), tømme skålen med risengrød
(hvis en sådan er sat frem til ham), kravle op gennem skorstenen igen,
hoppe op i slæden, accelerere og køre hen til næste hus.

Vi kan også gøre den antagelse, at alle de besøgte huse er jævnt
fordelt med en gennemsnitlig afstand på ca. 0,5 km mellem hvert. Så
skal julemanden i alt rejse en distance på ca. 50 millioner km på de
31 timer. Det vil sige, at Jule-mandens slæde tilbagelægger de 0,5 km
mellem hvert hus med en hastighed på knap 500 km i sekundet. Det er
mere end 1500 gange lydens hastighed i atmosfærisk luft ved 0°C. Et
konventionelt rensdyr kan vel løbe ca. 30 km i timen........

Foruden de voldsomme hastigheder må også slædens vægt give julemanden
et problem. Hvis hvert barn minimum får en pakke, der vejer et par
kg., skal slæden medtage over 500.000 tons gaver. Et normalt rensdyr
kan trække ca. 200 kg gods på god sne, men selv hvis vi antager, at de
specielle flyvende rensdyr kan trække 10 gange denne vægt, vil
julemanden have brug for over 250.000 rensdyr. Dette vil nok bringe
slædens samlede vægt op på omkring 600.000 tons.

600.000 tons blandet gave-guf, som flyver med 500 km i sekundet (1,8
mill. km/h) nær jord overfladen, skaber en enorm luftmodstand med
deraf følgende varmeudvikling. De forreste rensdyr ville ikke alene
blive udsat for et kolossalt overlydsbrag, men efter det oplyste også
absorbere en energi på ca. 7.000 trilliarder joule pr. sekund, eller
7000 trilliarder watt. De ville flamme op øjeblikkeligt, som en
meteor, og den samlede rensdyrflok ville være brændt af i løbet af
4,26 tusindele af et sekund.

Julemanden vil altså ikke være nået ret langt, før hele ekvipagen er
fordampet. Men det er for resten lige meget. For når slæden
accelererer fra 0 til 500 km/s på 1/900 sekund mellem det første og
det andet hus på ruten, vil alle i slæden blive udsat for en kraft der
er beregnet til at være 17.500 gange stærkere end tyngdekraften.
Julemanden kan antages at veje 150 kg og ville blive naglet til
bagenden af slæden med en vægt på ca. 2,6 millioner kg. Lad os bare se
det i øjnene børn, hvis julemanden nogensinde har eksisteret, er han
død nu!

_________________________



Ivar



Peter Makholm (15-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 15-12-02 17:21

"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> writes:

> Her forudsætter vi, at der er mindst ét artigt barn i hver husstand.

Og det er nok her at regnestykket for alvor bryder sammen.

--
Peter Makholm | According to the hacker ethic, the meaning of life
peter@makholm.net | is not Friday, but it is not Sunday either
http://hacking.dk | -- Peeka Himanen

Jeppe Stig Nielsen (15-12-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 15-12-02 18:47

Peter Makholm wrote:
>
> > Her forudsætter vi, at der er mindst ét artigt barn i hver husstand.
>
> Og det er nok her at regnestykket for alvor bryder sammen.

Tyv tror!

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Stefan Holm (15-12-2002)
Kommentar
Fra : Stefan Holm


Dato : 15-12-02 19:18

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:
> Peter Makholm wrote:
>>
>> > Her forudsætter vi, at der er mindst ét artigt barn i hver husstand.
>>
>> Og det er nok her at regnestykket for alvor bryder sammen.
>
> Tyv tror!

Peter bør da være i stand til at afgøre, om der er mindst ét artigt
barn i hans egen husstand. Og ét eneste modeksempel er jo heldigvis
nok til at vi kan genoprette troen på Julemanden.

--
"That was the funnest coma ever."

Henning Makholm (15-12-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 15-12-02 20:50

Scripsit Stefan Holm <nospam@algebra.dk>

> Peter bør da være i stand til at afgøre, om der er mindst ét artigt
> barn i hans egen husstand.

Jeg kan oplyse gruppen om at der ikke er nogen artige børn i Peters
husstand. (Der er heller ikke nogen *u*artige børn, men det er
julemanden ligeglad med).

--
Henning Makholm "... and that Greek, Thucydides"

Ulrik Smed (16-12-2002)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 16-12-02 00:41

In article <3dfc9aa3$0$47416$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>,
Ivar <did@[nozpam]oncable.dk> wrote:

> Lad os bare se
> det i øjnene børn, hvis julemanden nogensinde har eksisteret, er han
> død nu!

Og begravet:
http://home19.inet.tele.dk/ulsm/temp/Santa.jpg
(hehe!

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

Ingolf (19-12-2002)
Kommentar
Fra : Ingolf


Dato : 19-12-02 13:04

"Ulrik Smed" <ulsm@post1.tele.dk> wrote in message
news:4ba574e35bulsm@post1.tele.dk...
> In article <3dfc9aa3$0$47416$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>,
> Ivar <did@[nozpam]oncable.dk> wrote:
>
> > Lad os bare se
> > det i øjnene børn, hvis julemanden nogensinde har eksisteret, er han
> > død nu!
>
> Og begravet:
> http://home19.inet.tele.dk/ulsm/temp/Santa.jpg
> (hehe!

HVAAD?? Findes han slet ikke i virkeligheden?? Det kan sq da ikke passe.. :(



Ulrik Smed (19-12-2002)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 19-12-02 17:56

In article <3e01b561$0$146$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
Ingolf <DONT_SPAM_Ingolf@excite.com> wrote:

> HVAAD?? Findes han slet ikke i virkeligheden?? Det kan sq da ikke passe.. :(

Såså, han var her jo til for ganske nylig og han blev 164 år, det
er da meget godt klaret, selv for en julemand.

Intet varer evigt [suk].

--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ulsm@post1.tele.dk

LR (15-12-2002)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 15-12-02 20:57

Hvad tror du julemanden har hjælpenisser til?!

Lasse



Poul-Erik Andreasen (16-12-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 16-12-02 11:51

On Sun, 15 Dec 2002 17:21:03 +0100
Peter Makholm <peter@makholm.net> wrote:

> "Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> writes:
>
> > Her forudsætter vi, at der er mindst ét artigt barn i hver husstand.
>
> Og det er nok her at regnestykket for alvor bryder sammen.

Problemet blev tage op i tv, sidste jul der var en kernefysiker , der
klarede det hele ved tænke sig julemanden, hans slæde, rensdyrende, og
gaverne fremstillet af kernestof. Så fyldte han nemlig ikke mere end en
kubikcentimeter.

Hans konklusion var at julemanden og hans arbejde julenat ikke
grundlæggende kunne siges at være naturstridigt, selv om det krævede nogle
meget specielle ting.

--
Poul-Erik Andreasen

Claus Rasmussen (19-12-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 19-12-02 13:56

Poul-Erik Andreasen wrote:

> Problemet blev tage op i tv, sidste jul der var en kernefysiker , der
> klarede det hele ved tænke sig julemanden, hans slæde, rensdyrende, og
> gaverne fremstillet af kernestof. Så fyldte han nemlig ikke mere end en
> kubikcentimeter.

Det er noget værre pladder. Enhver fysiker ved da, at Julemanden er en
kvantefunktion. Han behøves slet ikke rejse hele Jorden rundt, næ, han
udbreder sig jævnt over det hele, og det er også derfor, man ikke må se
ham lægge pakker under Juletræet. Ellers ville iagttagelsen af Julemanden
få kvantefunktionen til at kollapse og han ville være fanget, hvor han
blev set.

Lærer de overhovedet rigtig fysik på universitetet nu om dage ?

-Claus


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408534
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste