/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord

Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Hvad er en 'DIV' ?
Fra : Gitte Brinck

Dato : 11-12-02 09:57

Mit kendskab til HTML er yderst begrænset. Jeg arbejder bare med
det, uden helt at vide hvad visse koder egentligt betyder. Er der
nogen der kort vil forklare mig betydningen af følgende:

- DIV
- Validere
- TBODY

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP ???
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Jesper Brunholm (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Brunholm

Dato : 11-12-02 10:08

Gitte Brinck wrote:
> Mit kendskab til HTML er yderst begrænset. Jeg arbejder bare med
> det, uden helt at vide hvad visse koder egentligt betyder. Er der
> nogen der kort vil forklare mig betydningen af følgende:

> - DIV

Division - kendetegnet af i udgangspunktet at være en blok i 100% bredde

> - Validere

Når noget validerer er det gyldig kode i henhold til en standard. Den
omtalte standard er som regel html4, xhtml1 eller CSS

> - TBODY

Table body - jeg vil blankt indrømme at jeg ikke bruger tagget.

Du må derfor lede på www.w3.org efter en uddybende forklaring, det har
dog den fordel at du samtidig får redskabet til at få besvaret lignende
spørgsmål fremover, da standarderne, attributterne osv. er ret godt
gennemgået der (omend til tider i en uforståelig informationsstruktur

mvh

Jesper Brunholm

--
H.C. Andersen-Centret med nyt design: <http://www.andersen.sdu.dk/>
Phønix - dansk folk-musik fra unge musikere - <http://www.phonixfolk.dk/>

Jens Gyldenkærne Cla~ (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~

Dato : 11-12-02 11:41

Gitte Brinck skrev:

> - DIV

Et tomt element til blokvisning. De fleste elementer i html har en
foruddefineret markeringsfunktion - fx h[1-7] (overskrifter),
strong (kraftig fremhævning) og ul (ikke-sorteret liste).
To elementer er anderledes - nemlig div og span. De fortæller ikke
noget om hvad de indeholder, men kan bruges til at opdele en side i
mindre dele - og først og fremmest at sætte css-kode på disse dele.
Div er et blok-element mens span er et inline-element (inline og
block er beskrevet i css-dokumentationen, kapitel 9:
<http://www.w3.org/TR/REC-CSS2/visuren.html#box-gen>)

Det anbefales at man kun benytter tomme elementer (div og span)
hvis der ikke findes et passende "normalt" element - altså der er
ingen grund til fx at skrive <span class="fed"> når man kan bruge
<strong> eller <strong class="ekstrafed">.
Div er dog ofte det bedste valg til layout på en side - hvis man
fx skal placere tekst eller billeder uden for det normale flow på
en side.

> - Validere

Det første man bør gøre hvis man har problemer med en side. Man kan
bruge valideringstjenesten på w3.org: <http://validator.w3.org>.
Selvom man ikke har problemer med en side er det en god ide at
validere den - på den måde giver man andre brugere de bedste
forudsætninger for at kunne se siden korrekt.

Onlinevalideringen kan kun kontrollere syntaks - det kan altså
sagtens lade sig gøre at lave en 100 % valid side der ser herrens
ud i en eller flere browsere. Derfor må man stadig selv sørge for
at kontrollere om siderne virker fornuftigt. Hvis man har mulighed
for det helst i flere browsere.

> - TBODY

Udgør sammen med THEAD og TFOOT elementer til at gruppere rækker i
en tabel. Se forklaring og definitioner her:
<http://www.w3.org/TR/REC-html40/struct/tables.html#h-11.2.3>

--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Charlotte Gørtz (12-12-2002)
Kommentar
Fra : Charlotte Gørtz

Dato : 12-12-02 11:04

Gitte Brinck wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:
> Mit kendskab til HTML er yderst begrænset. Jeg arbejder bare med
> det, uden helt at vide hvad visse koder egentligt betyder. Er der
> nogen der kort vil forklare mig betydningen af følgende:

Hej

Jeg har set du allerede har fået 2 svar. Men tilføjer nogle links
der er noget nemmere at forstå end w3.

> - DIV
DIV er ikke "rigtig" HTML, men CSS. CSS kan man bruge sammen med
HTML.
Her kan du læse om hvordan du kan bruge CSS sammen med HTML
http://html.dk/tutorials/css/introduktion.asp
http://html.dk/tutorials/css/
> - Validere
Her er forklaret om vailidering. Både HTML, XHTML og CSS kan blive
valideret. http://html.dk/tutorials/xhtml/lektion5.asp

> - TBODY
Her er en detaljeret beskrivelse og et eksempel af tbody
http://www.html.dk/dokumentation/html4/tags/tbody/

Du kan slå alle tags op her for en detaljeret beskrivelse:
http://www.html.dk/dokumentation/html4/

Charlotte

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP ???
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Jens Gyldenkærne Cla~ (12-12-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~

Dato : 12-12-02 12:26

Charlotte Gørtz skrev:

>> - DIV

> DIV er ikke "rigtig" HTML, men CSS.

Nej. Div er et html-element, _ikke_ et css-element. Et hovedformål
med div er at kunne lægge css-kode ind på en del af en webside, så
div er rigtignok nært knyttet til css - men det er altså stadig en
(x)html-kode.

Bortset fra det var det en udmærket idé med et par danske
henvisninger.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Charlotte Gørtz (12-12-2002)
Kommentar
Fra : Charlotte Gørtz

Dato : 12-12-02 14:30

Jens GyldenkærneClausen wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:
> Charlotte Gørtz skrev:
>
> >> - DIV
>
> > DIV er ikke "rigtig" HTML, men CSS.
>
> Nej. Div er et html-element, _ikke_ et css-element. Et hovedformål
> med div er at kunne lægge css-kode ind på en del af en webside, så
> div er rigtignok nært knyttet til css - men det er altså stadig en
> (x)html-kode.

Hej Jens
Det var ikke for at korrigere på det der allerede var sagt. Det var
nærmere et forsøg at give en lidt mere enkel forklaring. Når
kendskabet til HTML er yderst begrænset, kan det jo være CSS er et
ukendt begreb. Jeg ville ikke selv forstå hvad en "DIV" er hvis jeg
ikke kendte lidt til CSS. Det var et forsøg på at give et mindre
"teknisk" svar og ikke for at lave en debat om DIV er det ene eller
det andet.
Charlotte

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP ???
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Jens Gyldenkærne Cla~ (12-12-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~

Dato : 12-12-02 14:44

Charlotte Gørtz skrev:

>>> DIV er ikke "rigtig" HTML, men CSS.
>>
>> Nej. Div er et html-element, _ikke_ et css-element.

> Det var ikke for at korrigere på det der allerede var sagt.
> Det var nærmere et forsøg at give en lidt mere enkel
> forklaring.

Det var som sådan også en god idé.

> Når kendskabet til HTML er yderst begrænset, kan
> det jo være CSS er et ukendt begreb. Jeg ville ikke selv
> forstå hvad en "DIV" er hvis jeg ikke kendte lidt til CSS.

Jeg synes faktisk at din henvisning til websider om css var rigtig
god. Men jeg mener at dit udsagn "DIV er ikke "rigtig" HTML, men
CSS" forvirrer mere end det gavner. Ud fra det du skrev ville jeg
tro at div var et css-element, og måske lede efter flere
oplysninger på en af de css-sider du henviste til.

> Det var et forsøg på at give et mindre "teknisk" svar og ikke for
> at lave en debat om DIV er det ene eller det andet.

Så lad os slutte her. For at mane enhver tvivl i jorden:
Div er et html-element der bruges til at lægge css ind på dele af
en webside.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408857
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste