/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Hvilket program til logo med tykke kanter ~
Fra : jakob


Dato : 08-12-02 21:12

Jeg har et 2d sort hvidt logo som jeg gerne vil have
transformeret/genskabt som et logo med noget dybde, bløde kanter og
reflekser ala klaptræet på http://www.idvdthemepak.com/

Hvilket værktøj/program vil være velegnet til dette ?


MVh


Jakob

 
 
Digit (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Digit


Dato : 08-12-02 22:21

"jakob" ræsonnerede, og skrev d. 08 dec 2002:

> Jeg har et 2d sort hvidt logo som jeg gerne vil have
> transformeret/genskabt som et logo med noget dybde, bløde kanter og
> reflekser ala klaptræet på http://www.idvdthemepak.com/

> Hvilket værktøj/program vil være velegnet til dette ?

Adobe Photoshop eller lign.

Eventuelt 3D.

--
/Digit

»Vejret skifter. Skygger falder.
Ny duft i blæsten - forfald.
Kokain, Uzier, , kør forbi og
skyd løs.
Døden er kasserer. Alle betaler«
Sørgesangene

jakob (08-12-2002)
Kommentar
Fra : jakob


Dato : 08-12-02 22:50

In article <Xns92DEE2AF8B7CDDigit0wnYou@Utopia.Dk>,
Digit@Gnaveren.invalid says...
> "jakob" ræsonnerede, og skrev d. 08 dec 2002:
>
> > Jeg har et 2d sort hvidt logo som jeg gerne vil have
> > transformeret/genskabt som et logo med noget dybde, bløde kanter og
> > reflekser ala klaptræet på http://www.idvdthemepak.com/
>
> > Hvilket værktøj/program vil være velegnet til dette ?
>
> Adobe Photoshop eller lign.


Det har jeg prøvet uden tilfredsstillende resultat. Jeg har brugt emboss
eller lignende, men kan ikke lave en særlig tyk kant uden at det kommer
til at se fake ud.

Men hvis du har et fif til at lave det i photoshop vil jeg da gerne høre
mere


Hygge

Jakob

Digit (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Digit


Dato : 09-12-02 19:42

"jakob" ræsonnerede, og skrev d. 08 dec 2002:

>> > Jeg har et 2d sort hvidt logo som jeg gerne vil have
>> > transformeret/genskabt som et logo med noget dybde, bløde kanter og
>> > reflekser ala klaptræet på http://www.idvdthemepak.com/

>> Adobe Photoshop eller lign.

> Det har jeg prøvet uden tilfredsstillende resultat. Jeg har brugt
> emboss eller lignende, men kan ikke lave en særlig tyk kant uden at
> det kommer til at se fake ud.

Hvilken version bruger du? Du kan med garanti "klaptræficere" dit logo med
layer styles, tålmodighed og lidt snilde.

> Men hvis du har et fif til at lave det i photoshop vil jeg da gerne
> høre mere

Jeg skal nok se dit logo først. Post en kopi på www et sted og link herinde
(jeg er sikkert ikke den eneste der vil give en hånd med).



--
/Digit

»Vejret skifter. Skygger falder.
Ny duft i blæsten - forfald. Kokain, Uzier, , kør forbi og skyd løs.
Døden er kasserer. Alle betaler« Sørgesangene

piakj (08-12-2002)
Kommentar
Fra : piakj


Dato : 08-12-02 22:34

Jeg ville nok benytte (adobe) photoshop ellers er der også programmet
paint shop pro fra jasc. afhænigt af hvilket du benytter skal du ind og
bruge 3 D transform/ ell lign.

"jakob" skrev d. 08-12-02 21:12 dette indlæg :
> Jeg har et 2d sort hvidt logo som jeg gerne vil have
> transformeret/genskabt som et logo med noget dybde, bløde kanter og
> reflekser ala klaptræet på http://www.idvdthemepak.com/
>
> Hvilket værktøj/program vil være velegnet til dette ?
>
>
> MVh
>
>
> Jakob

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


jakob (08-12-2002)
Kommentar
Fra : jakob


Dato : 08-12-02 22:51

In article <JJOI9.62421$HU.4459881@news010.worldonline.dk>,
piakj.news@kandu.dk says...
> Jeg ville nok benytte (adobe) photoshop ellers er der også programmet
> paint shop pro fra jasc. afhænigt af hvilket du benytter skal du ind og
> bruge 3 D transform/ ell lign.


Ka du evt komme med et mere udførligt hint til hvordan dette kunne gøres
i photoshop, jeg har prøvet med emboss, men syntes ikke at det blev
tilfredsstillende.

mvh

Jakob

itgrafen (08-12-2002)
Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 08-12-02 23:12

"jakob" skrev d. 08-12-02 21:12 dette indlæg :
> Jeg har et 2d sort hvidt logo som jeg gerne vil have
> transformeret/genskabt som et logo med noget dybde, bløde kanter og
> reflekser ala klaptræet på http://www.idvdthemepak.com/
>
> Hvilket værktøj/program vil være velegnet til dette ?
>
Hej Jacob

der er for mig ikke så meget tvivl om at det logo er lavet i Adobe
Photoshop

venlig hilsen
dorthe

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Madsen (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 09-12-02 03:19

jakob skrev:

> Jeg har et 2d sort hvidt logo som jeg gerne vil have
> transformeret/genskabt som et logo med noget dybde, bløde kanter
> og reflekser ala klaptræet på http://www.idvdthemepak.com/

Spørgsmålet er om det klaptræ ikke er lavet med et eller andet
3D-program. Jeg kan ikke lige spotte det, men umiddelbart ser det
sådan ud.

Med Photoshop kunne man gøre noget i retning af dette her:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/channels>

Det er en gemt markering som har fået tilføjet lidt Gaussian Blur
inde i kanalen og derefter er den slørede kanal blevet valgt inde i
Filter > Render > Lighting Effects. Herinde kan man så bestemme hvor
høj rundingen skal være vha. 'Height'-skyderen. Man kan også vælge
at lade rundingen gå nedad ved at fjerne fluebenet i 'White is
high'. Jo mere Gaussian Blur du giver kanalen, jo mere blød og bred
vil rundingen blive når du tilføjer Lighting Effects.

Der er uhyre mange variationsmuligheder. Hvis du f.eks. tilføjer
lidt støj til kanalen via Filter > Noise > Add Noise, så vil du få
en effekt af at logoet er bygget op af sand når du giver kanalen
Lighting Effects. Jo mere støj, jo grovere sand.

Selve lyskilden inde i Lighting Effects har også meget at sige.
Hvis du ændrer på den, så får du også en anden effekt i logoet, så
her gælder det om at prøve sig frem indtil man rammer det man vil
have.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

jakob (09-12-2002)
Kommentar
Fra : jakob


Dato : 09-12-02 10:10

In article <Xns92DF21C26F472copy.if.you.wish@madsen.tdcadsl.dk>,
nospam@madsen.tdcadsl.dk says...
> jakob skrev:
>
> > Jeg har et 2d sort hvidt logo som jeg gerne vil have
> > transformeret/genskabt som et logo med noget dybde, bløde kanter
> > og reflekser ala klaptræet på http://www.idvdthemepak.com/
>
> Spørgsmålet er om det klaptræ ikke er lavet med et eller andet
> 3D-program. Jeg kan ikke lige spotte det, men umiddelbart ser det
> sådan ud.
>
> Med Photoshop kunne man gøre noget i retning af dette her:
> <http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/channels>
>

Hej, det er præcis sådan en effekt jeg er på jagt efter, er det hele
lavet i ps fra bunden af ?

Nu er jeg ikke superbruger af ps og har ikke rodet med channels før, men
er hele effekten tilført en flad illustration via brug af channels eller
hvad ?


MVH


Jakob

Madsen (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 09-12-02 19:17

jakob skrev:

> er det hele lavet i ps fra bunden af ?

Ja. Øjnene er godt nok tegnet i Illustrator, men de kunne lige så
godt være lavet i Photoshop.

> Nu er jeg ikke superbruger af ps og har ikke rodet med channels
> før, men er hele effekten tilført en flad illustration via brug af
> channels eller hvad ?

Ja.
Følgende er f.eks. øjnene på det screenshot som jeg sendte tidligere,
som ikke har fået tilføjet en 3D-effekt endnu:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/01_flade_oejne.png>

I dette eksempel vil jeg gerne have dybde i det blålige omrids og i
de sorte pupiller i øjnene, så det markerer jeg. Det er jo f.eks.
hurtig gjort med tryllestaven:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/02_markeret.png>

Herefter kopierer jeg laget med øjnene på, så jeg har mulighed for
at komme tilbage til udgangspunktet. Det er som regel altid en god
ting at have mulighed for det. Det kopierede lag giver jeg et
sigende navn. Det gamle lag med øjnene bliver så slukket så det
ikke kan ses i billedet.
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/03_kopi_af_lag.gif>

Markeringen som vi lavede tidligere skal nu gemmes. Det kan gøres
i menuen Select > Save Selection. Kald den gemte kanal hvad du vil.
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/04_gem_markering.gif>

Nu er du så klar til at rode med den gemte kanal, så du går ind i
Kanal- eller Channels-paletten. Start med at kopiere den gemte kanal.
Det kan du gøre på samme måde som da du kopierede laget.
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/05_kopier_kanal.png>

Giv kopien et sigende navn:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/06_navngiv_kanal.png>

Det næste er nu at få fjernet den markering som løber i selve billedet.
Det nemmeste er at trykke Ctrl + D. Alternativet er at gå op i Select
og her vælge Deselect.
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/07_deselect.png>

Nu kan du prøve at give den kanal, som jeg i dette eksempel har
kaldt 'Kanal til 3D', noget Gaussian Blur via menuen Filter > Blur >
Gaussian Blur. Det skal ikke være det helt vilde. En radius på 4 til
5 pixels er nok ikke helt ved siden af, men det kommer jo så an på
størrelsen af grafikken og hvordan rundingen på grafikken skal se ud.
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/08_gaussian_blur.png>

Gå tilbage til Lag- eller Layers-paletten og sørg for at det lag som
skal laves til 3D er valgt:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/09_tilbage_til_lag.png>

Nu er du klar til at tilføje dybde til logoet.
Det kan du som tidligere nævnt lave med filteret ved navn Lighting
Effects som befinder sig i Filter > Render-menuen.
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/10_render.png>

Herinde har du et hav af muligheder med forskellige lyskilder,
forskellig farve lys, om lyset skal være metallisk eller plastisk
osv. Start med at vælge den kanal som skal bruges til 3D-effekten:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/11_texture_channel.png>

Herefter kan du så evt. dreje lyskilden rundt så den kommer oppe fra
omkring kl. 11 i stedet for nede fra kl. 5. Det gør du ved at tage ved
punktet på den oval som løber rundt om det lille preview og trækker:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/12_roter_lyskilde.png>
Bemærk at du også kan sprede lyset ved at trække ovalen bredere på
midten. Det kan du selvfølgelig også variere ovre i lysindstillingerne,
men pas på med at du ikke overeksponerer. Altså tilfører så meget lys
at farverne, eller de lyse områder i logoet brænder ud. Det ser ikke
for smart ud, medmindre at man virkelig ønsker den effekt forstås. :)

Jeg vælger at stille det sådan her:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/13_lyskilde_kl_11.png>

Nu kan du så prøve med forskellige indstillinger på skyderen nede i
bunden. Hvis du trækker den mod venstre så bliver rundingen lavere.
Trækker du mod højre så bliver den højere. Hvis du fjerner fluebenet
i 'White is high' så vil rundingen i stedet gå nedad i billedet.

Det kunne ende i noget ala det her:
<http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/14_faerdig.jpg>
(Der er tilføjet lidt slagskygge på laget 'Logo til 3D').

Som nævnt i: <news:Xns92DF21C26F472copy.if.you.wish@madsen.tdcadsl.dk>
- så vil du få en helt anden effekt hvis du f.eks. tilføjer lidt støj
til den kanal som du giver Lighting Effects. Et eksempel på det kan du
se her: <http://home18.inet.tele.dk/madsen/photoshop/3d/15_stoej.jpg>
Jo større mængde støj du tilfører (Filter > Noise > Add Noise), jo
grovere overflade.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Peter Loumann (09-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 09-12-02 22:50

On Mon, 09 Dec 2002 19:17:19 +0100, Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk>
wrote:

>[en fornem tutorial til phtoshop!]

Et flot stykke arbejde, du har givet dig tid til her! Jeg håber, Jakob
sætter pris på det. Ellers gør jeg, og sikkert mange andre. Er røget i
gemmeren.

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

Storm (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 10-12-02 09:09

Peter Loumann <peloda@tiscali.dk> wrote:

> On Mon, 09 Dec 2002 19:17:19 +0100, Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk>
> wrote:
>
> >[en fornem tutorial til phtoshop!]
>
> Et flot stykke arbejde, du har givet dig tid til her! Jeg håber, Jakob
> sætter pris på det. Ellers gør jeg, og sikkert mange andre. Er røget i
> gemmeren.

Madsen er hermed nomineret til årets dk.edb.grafik pris

--
Venlig hilsen
Nina Storm

jakob (10-12-2002)
Kommentar
Fra : jakob


Dato : 10-12-02 16:16

Hej Madsen og andre

Tusind tak for den meget udførlige beskrivelse. Jeg vil dykke ned i den
i løbet af næste uge da jeg har lidt travlt i denne, men jeg er meget
glad for at få så detaljeret en fremgangsmåde

Fedt at du gider

Venlig hilsen


Jakob

Madsen (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 10-12-02 04:15

Peter Loumann skrev:

> Et flot stykke arbejde, du har givet dig tid til her!

Det tog nu ikke så forfærdelig lang tid, men tak. :)
Jeg glemte lige at nævne, at helt sorte overflader ikke er nemme at
få dybde i vha. den metode som jeg har beskrevet. Jakob snakkede jo
om at han sad med et sort/hvid logo.

Hvis der med det menes, at det er et logo som er stillet til gray-
scale / gråtoner i Photoshop, så skal det laves om til RGB. Lighting
Effects er nemlig ikke tilgængelig i grayscale. En 100 % sort
overflade som skal have tilført dybde kan man udfylde med f.eks.
R=40, G=40, B=40 inden man tilfører Lighting Effects. Mere skal der
ikke til for at få dybdefornemmelsen frem.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Madsen (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 10-12-02 14:55

Storm skrev:

> Madsen er hermed nomineret til årets dk.edb.grafik pris

Pjat, men tak. Den pris vil jeg så købe en bette ting for. ;)

--
Med venlig hilsen
Madsen.

itgrafen (09-12-2002)
Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 09-12-02 08:33

Hej Jacob

en af de enkleste måder at lave logoet på i Photoshop er:
skriv teksten hen over det baggrundsbillede du vælger
> dobbeltklik på tekstlaget i lagpanelet
> sæt flueben i drop shadow
>sæt flueben i farveoverlægning og vælg hvilken farve du ønsker (marker
farvevælg linien)

så nemt er det at lave de runde kanter.
sig til hvis du også gerne vil have tv scanlines

venlig hilsen
dorthe

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


itgrafen (09-12-2002)
Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 09-12-02 08:37

hej igen Jacob

jeg glemte at sige at samme metode kanbruges til baggrundsbilledet også
så må den bare ikke hedde baggrund, Klip evt. billedet ud og lig det i
et lag for sig

vh
dorthe

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


jakob (09-12-2002)
Kommentar
Fra : jakob


Dato : 09-12-02 10:10

In article <hzXI9.62720$HU.4503088@news010.worldonline.dk>,
itgrafen.news@kandu.dk says...
> hej igen Jacob
>
> jeg glemte at sige at samme metode kanbruges til baggrundsbilledet også
> så må den bare ikke hedde baggrund, Klip evt. billedet ud og lig det i
> et lag for sig


Tak for tippet, det vil jeg lige prøve af


MVH

Jakob

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste