"Per Madsen" <permand@cool.dk> skrev
>
> På trods af at jeg har lyttet til dem siden '83 og har næsten alt hvad
> de har lavet af singler,LP'er osv, havde jeg aldrig set dem live før.
Det må ha' været guddommeligt for dig. Så selv bandet 4 gange i 80'erne. Men
er lige meget oppe at køre hvergang stadigvæk.
> Det var virkeligt en stor oplevelse at se så dygtig en musiker udfolde
> sig close-up. Det virker som om han har et kæmpe overskud i sit spil.
Netop. Det er måske derfor folk synes han virker lidt arrogant. Bemærkede at
han var den eneste der ikke bar øresnegel, hvilket sikkert skyldes at han
kender alle numrene 100% på rygmarven.
> Savnede "Dune Tune", Mr. Pink" og "43" og ..ja jeg kunne sgu godt havde
> stået der og hørt de førstte 4-5 skiver fra ende til anden....
Ja. F.eks. The Early Tapes, Level 42, The Pursuit Of Accidents, Standing In
The Light og True Colours.
Lige netop de 3 numre du nævner kunne have været riiiigtigt fede at høre.
Men det er jo en Greatest Hits-tour de er på, så der er skruet lidt ned for
'baggadak'-tommelen. Desværre. Dream Crazy var dog lidt derhenad.
> >
> > Mange Level 42-fans savner jo Mike Lindup, men hans erstatning på
keyboardet
> > er en rigtig god idé. Manden er jo super-funky.
>
> Synger meget som Lindrup og spilller fedt, men virkede på mig som en
> "Fransk klovn"
>
Ingen sammenligning med Mike, men Lyndon Connah får jo heller ikke så meget
plads. Han er sku' en habil keyboardspiller, synes jeg. Desuden mangler vi
jo også Wally Badarou, som jo også fyldte en del keybordlyd i lydbilledet på
skiverne.
> Holdsworth kender jeg ikke fra andet en Level 42, men han skulle være en
> af de dygtigste fusions guitarister i UK. Har han ikke spillet sammen m.
> McLaughlin??
> >
Nja. Tror jeg nu ikke. Han har lavet en del helt fantastiske plader i eget
navn, som er meget jazz-fusions agtigt. Han spiller helt uhyggeligt og 'er
bestemt ikke for børn'. Sjovt at han netop medvirker i et band som Level42
som jo er en lidt anden genre. Men det kunne jo betyde at mange jazzfolk kan
høre noget i Level42.
Men apropos fik jeg lige historien om dannelsen af Level 42:
Mark havde været på Isle Of Wright og høre en koncert med Mahavishnu
Orchester, hvori netop john MacLoughlin spillede, da han på færgen hjem
mødte Gould-brødrene. (De oprindelige trommer og guitar). De faldt i snak og
sådan startedes Level 42. Senere mødte de Mike Lindup i London og så var
bandet samlet som vi kender det.
>
> Nogenlunde enig. Jeg har dog ikke meget fidus til det de lavede på
> "Guaranteed" og "Forever now". Ville elske hvis de lavede noget jazz'et
> fusionsagtigt, hvor rammerne er lidt bredere og interessante.
> >
Jeg synes Guaranteed er en fantastisk skive, men den er da noget andet end
den oprindelige Level42-lyd. Holdsworth og Gary Husband løfter hele
herligheden til noget der minder om det mere avancerede jazz. Prøv at høre
'If you were mine' fra Guaranteed. Der trykker Holdsworth den ok af.
> > Hvad angår kritiken af Mark, som værende selvglad, fordi han klappede,
mener
> > jeg den er lidt banal.
>
> Jeg synes nu heller ikke han virkede selvglad,- prøvede bare at fyre
> lidt op under publikum.
Nemlig!
> > For det første virkede han utroligt spilleglad og
> > veloplagt og for det andet kunne hans opførsel måske tolkes som et
forsøg på
> > at peppe et lidt træt og stillestående publikum op.
>
> Jeg stod 2-3 meter fra ham, og var hæs og havde ondt i hænderne, af at
> synge, klappe og hoppe
> Fed saxofonist forøvrigt!!!!
>
Der var nogle der var meget tændte. Jeg selv inkl. Men jeg mener nu nok at
man ku' ha lokket et par ekstranumre mere ud af dem...
Prøv også, hvis du kan få fat på den, at høre 'The Essential' fra Marks
soloskive 'Influences' fra 1984. DET gynger! Og for mig, sammen med
Guaranteed-udgivelsen, beviset på at Mark gik på kompromis med sig selv for
at tjene skejser på numre som 'Lessons In Love' og alt det der.
N I E L S