/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Level 42 i torsdags
Fra : Per Madsen


Dato : 08-12-02 04:28

Var der nogen herfra, der var på Train i torsdags og høre Level 42.
Damn, hvor var det fedt. Claypool og Flea er fede men for s... hvor
spiller Mark King den vildeste bas. Har set alle tre spille, med King
var vildest!!! Anden stil end de andre fænomener, men for vildt!!!

Per


 
 
zcully (08-12-2002)
Kommentar
Fra : zcully


Dato : 08-12-02 18:59

"Per Madsen" <permand@cool.dk> wrote in message
news:1fmuuvm.12zx1k0zm5bk4N%permand@cool.dk...
> Var der nogen herfra, der var på Train i torsdags og høre Level 42.
> Damn, hvor var det fedt. Claypool og Flea er fede men for s... hvor
> spiller Mark King den vildeste bas. Har set alle tre spille, med King
> var vildest!!! Anden stil end de andre fænomener, men for vildt!!!
>
> Per

Ja er du vild det var fedt...
Et af de eneste minusser ved koncerten var bare at han virkede næsten for
selvglad. Når folk jublede eller klappede stod han og klappede med !!!!

Jeg har også set de 2 nævnte og en anden specielt vild bassist Fieldy
(bassisten i Korn). Der syntes jeg så også Mark King er guden, selvom de
spiller fedt på hver deres måde. Han må være deres forbillede

/Zcully



Kim Petersen (08-12-2002)
Kommentar
Fra : Kim Petersen


Dato : 08-12-02 22:57

> Et af de eneste minusser ved koncerten var bare at han virkede næsten for
> selvglad. Når folk jublede eller klappede stod han og klappede med !!!!

Nu var jeg der ikke men... Tror du ikke det kunne være at han klappede ad
publikum, dvs. han var begejstret for den måde de var med på?



N I E L S (10-12-2002)
Kommentar
Fra : N I E L S


Dato : 10-12-02 02:07

Mark er mesteren på sit felt. Stanley Clark og Marcus Miller, som vi også
har hørt 'plugge' er også fede, men ikke så specialiserede. Mark spiller jo
trommer på sin bas med et så stort rytmisk overblik at man næsten blir'
forpustet. Desuden mestrer han jo, som i torsdags i høj grad osse det mere
traditionelle 'fingerspil' som f.ex. i nummeret 'Almost there'. Desuden
synger han splaske funky.

Mange Level 42-fans savner jo Mike Lindup, men hans erstatning på keyboardet
er en rigtig god idé. Manden er jo super-funky.

Specielt Gary Husband (drums) var meget i øjenfaldende i torsdags. Han
ligger simpelt hen så super tight og bakker Mark rigtigt godt op. De to
udgør den hårdeste rytmesektion inden for den pop'ede afdeling, jeg kender.
Ikke underligt at Gary også spiller med så store jazzfolk som f.ex Allan
Holdsworth.

Eneste ikke overvældende præstation var lillebroderen Nathan King, men han
skal jo også 'bare' ligge og spille rytme-guitar, hvilket han gjorde
fortræffeligt.

Alt i alt en fantastisk rundtur i 'de gamle numre'. De første 2/3 af
koncerten gyngede i 80-højder, hvor den sidste del var en opremsning af
hits'ne "Runnin' in The Family', 'Lessons In Love' og alt det andet pladder,
som Level 42 prøvede at score kassen på inden det gik ned ad bakke for dem.

Hvor jeg dog savner stilarten og håndværket i nutidens musik. Jeg har endnu
ikke hørt noget at det 'programmerede' plastic-musik, som jo er så moderne,
der overgår det Gary Husband og Mark laver.

Hvad angår kritiken af Mark, som værende selvglad, fordi han klappede, mener
jeg den er lidt banal. For det første virkede han utroligt spilleglad og
veloplagt og for det andet kunne hans opførsel måske tolkes som et forsøg på
at peppe et lidt træt og stillestående publikum op.

N I E L S



Per Madsen (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Per Madsen


Dato : 10-12-02 11:02

N I E L S <underlig@msn.com> wrote:

> Mark er mesteren på sit felt. Stanley Clark og Marcus Miller, som vi også
> har hørt 'plugge' er også fede, men ikke så specialiserede. Mark spiller jo
> trommer på sin bas med et så stort rytmisk overblik at man næsten blir'
> forpustet. Desuden mestrer han jo, som i torsdags i høj grad osse det mere
> traditionelle 'fingerspil' som f.ex. i nummeret 'Almost there'. Desuden
> synger han splaske funky.

På trods af at jeg har lyttet til dem siden '83 og har næsten alt hvad
de har lavet af singler,LP'er osv, havde jeg aldrig set dem live før.
Det var virkeligt en stor oplevelse at se så dygtig en musiker udfolde
sig close-up. Det virker som om han har et kæmpe overskud i sit spil.
Savnede "Dune Tune", Mr. Pink" og "43" og ..ja jeg kunne sgu godt havde
stået der og hørt de førstte 4-5 skiver fra ende til anden....
>
> Mange Level 42-fans savner jo Mike Lindup, men hans erstatning på keyboardet
> er en rigtig god idé. Manden er jo super-funky.

Synger meget som Lindrup og spilller fedt, men virkede på mig som en
"Fransk klovn"

> Specielt Gary Husband (drums) var meget i øjenfaldende i torsdags. Han
> ligger simpelt hen så super tight og bakker Mark rigtigt godt op. De to
> udgør den hårdeste rytmesektion inden for den pop'ede afdeling, jeg kender.
> Ikke underligt at Gary også spiller med så store jazzfolk som f.ex Allan
> Holdsworth.

Holdsworth kender jeg ikke fra andet en Level 42, men han skulle være en
af de dygtigste fusions guitarister i UK. Har han ikke spillet sammen m.
McLaughlin??
>
> Eneste ikke overvældende præstation var lillebroderen Nathan King, men han
> skal jo også 'bare' ligge og spille rytme-guitar, hvilket han gjorde
> fortræffeligt.
>
> Alt i alt en fantastisk rundtur i 'de gamle numre'. De første 2/3 af
> koncerten gyngede i 80-højder, hvor den sidste del var en opremsning af
> hits'ne "Runnin' in The Family', 'Lessons In Love' og alt det andet pladder,
> som Level 42 prøvede at score kassen på inden det gik ned ad bakke for dem.
>
> Hvor jeg dog savner stilarten og håndværket i nutidens musik. Jeg har endnu
> ikke hørt noget at det 'programmerede' plastic-musik, som jo er så moderne,
> der overgår det Gary Husband og Mark laver.

Nogenlunde enig. Jeg har dog ikke meget fidus til det de lavede på
"Guaranteed" og "Forever now". Ville elske hvis de lavede noget jazz'et
fusionsagtigt, hvor rammerne er lidt bredere og interessante.
>
> Hvad angår kritiken af Mark, som værende selvglad, fordi han klappede, mener
> jeg den er lidt banal.

Jeg synes nu heller ikke han virkede selvglad,- prøvede bare at fyre
lidt op under publikum.

> For det første virkede han utroligt spilleglad og
> veloplagt og for det andet kunne hans opførsel måske tolkes som et forsøg på
> at peppe et lidt træt og stillestående publikum op.

Jeg stod 2-3 meter fra ham, og var hæs og havde ondt i hænderne, af at
synge, klappe og hoppe
Fed saxofonist forøvrigt!!!!

>
> N I E L S

Per

N I E L S (11-12-2002)
Kommentar
Fra : N I E L S


Dato : 11-12-02 02:07

"Per Madsen" <permand@cool.dk> skrev

>
> På trods af at jeg har lyttet til dem siden '83 og har næsten alt hvad
> de har lavet af singler,LP'er osv, havde jeg aldrig set dem live før.

Det må ha' været guddommeligt for dig. Så selv bandet 4 gange i 80'erne. Men
er lige meget oppe at køre hvergang stadigvæk.

> Det var virkeligt en stor oplevelse at se så dygtig en musiker udfolde
> sig close-up. Det virker som om han har et kæmpe overskud i sit spil.

Netop. Det er måske derfor folk synes han virker lidt arrogant. Bemærkede at
han var den eneste der ikke bar øresnegel, hvilket sikkert skyldes at han
kender alle numrene 100% på rygmarven.

> Savnede "Dune Tune", Mr. Pink" og "43" og ..ja jeg kunne sgu godt havde
> stået der og hørt de førstte 4-5 skiver fra ende til anden....

Ja. F.eks. The Early Tapes, Level 42, The Pursuit Of Accidents, Standing In
The Light og True Colours.

Lige netop de 3 numre du nævner kunne have været riiiigtigt fede at høre.
Men det er jo en Greatest Hits-tour de er på, så der er skruet lidt ned for
'baggadak'-tommelen. Desværre. Dream Crazy var dog lidt derhenad.

> >
> > Mange Level 42-fans savner jo Mike Lindup, men hans erstatning på
keyboardet
> > er en rigtig god idé. Manden er jo super-funky.
>
> Synger meget som Lindrup og spilller fedt, men virkede på mig som en
> "Fransk klovn"
>

Ingen sammenligning med Mike, men Lyndon Connah får jo heller ikke så meget
plads. Han er sku' en habil keyboardspiller, synes jeg. Desuden mangler vi
jo også Wally Badarou, som jo også fyldte en del keybordlyd i lydbilledet på
skiverne.

> Holdsworth kender jeg ikke fra andet en Level 42, men han skulle være en
> af de dygtigste fusions guitarister i UK. Har han ikke spillet sammen m.
> McLaughlin??
> >

Nja. Tror jeg nu ikke. Han har lavet en del helt fantastiske plader i eget
navn, som er meget jazz-fusions agtigt. Han spiller helt uhyggeligt og 'er
bestemt ikke for børn'. Sjovt at han netop medvirker i et band som Level42
som jo er en lidt anden genre. Men det kunne jo betyde at mange jazzfolk kan
høre noget i Level42.

Men apropos fik jeg lige historien om dannelsen af Level 42:
Mark havde været på Isle Of Wright og høre en koncert med Mahavishnu
Orchester, hvori netop john MacLoughlin spillede, da han på færgen hjem
mødte Gould-brødrene. (De oprindelige trommer og guitar). De faldt i snak og
sådan startedes Level 42. Senere mødte de Mike Lindup i London og så var
bandet samlet som vi kender det.

>
> Nogenlunde enig. Jeg har dog ikke meget fidus til det de lavede på
> "Guaranteed" og "Forever now". Ville elske hvis de lavede noget jazz'et
> fusionsagtigt, hvor rammerne er lidt bredere og interessante.
> >

Jeg synes Guaranteed er en fantastisk skive, men den er da noget andet end
den oprindelige Level42-lyd. Holdsworth og Gary Husband løfter hele
herligheden til noget der minder om det mere avancerede jazz. Prøv at høre
'If you were mine' fra Guaranteed. Der trykker Holdsworth den ok af.

> > Hvad angår kritiken af Mark, som værende selvglad, fordi han klappede,
mener
> > jeg den er lidt banal.
>
> Jeg synes nu heller ikke han virkede selvglad,- prøvede bare at fyre
> lidt op under publikum.

Nemlig!

> > For det første virkede han utroligt spilleglad og
> > veloplagt og for det andet kunne hans opførsel måske tolkes som et
forsøg på
> > at peppe et lidt træt og stillestående publikum op.
>
> Jeg stod 2-3 meter fra ham, og var hæs og havde ondt i hænderne, af at
> synge, klappe og hoppe
> Fed saxofonist forøvrigt!!!!
>

Der var nogle der var meget tændte. Jeg selv inkl. Men jeg mener nu nok at
man ku' ha lokket et par ekstranumre mere ud af dem...

Prøv også, hvis du kan få fat på den, at høre 'The Essential' fra Marks
soloskive 'Influences' fra 1984. DET gynger! Og for mig, sammen med
Guaranteed-udgivelsen, beviset på at Mark gik på kompromis med sig selv for
at tjene skejser på numre som 'Lessons In Love' og alt det der.

N I E L S



Per Madsen (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Per Madsen


Dato : 11-12-02 10:32

N I E L S <underlig@msn.com> wrote:

> Det må ha' været guddommeligt for dig. Så selv bandet 4 gange i 80'erne. Men
> er lige meget oppe at køre hvergang stadigvæk.

Det var det Tog hjem fra Train kl. 0.30,- sov først kl. 4 ! Kunne
ikke få armene ned

> > Holdsworth kender jeg ikke fra andet en Level 42, men han skulle være en
> > af de dygtigste fusions guitarister i UK. Har han ikke spillet sammen m.
> > McLaughlin??

> Nja. Tror jeg nu ikke. Han har lavet en del helt fantastiske plader i eget
> navn, som er meget jazz-fusions agtigt. Han spiller helt uhyggeligt og 'er
> bestemt ikke for børn'. Sjovt at han netop medvirker i et band som Level42
> som jo er en lidt anden genre. Men det kunne jo betyde at mange jazzfolk kan
> høre noget i Level42.
Du har ret. Det her er fra Allmusic.com:
"By 1972, Holdsworth had joined progressive rockers Tempest, appearing
on the group's self-titled debut a year later. U.S. drummer Tony
Williams discovered Holdsworth around this time, which led to an invite
for the up-and-coming guitarist to replace John McLaughlin in Williams'
Lifetime project in 1975, as Holdsworth appeared on the Williams
recordings Believe It and Million Dollar Legs."

> Jeg synes Guaranteed er en fantastisk skive, men den er da noget andet end
> den oprindelige Level42-lyd. Holdsworth og Gary Husband løfter hele
> herligheden til noget der minder om det mere avancerede jazz. Prøv at høre
> 'If you were mine' fra Guaranteed. Der trykker Holdsworth den ok af.

Jeg tror jeg gi'r den lidt flere chancer

> Prøv også, hvis du kan få fat på den, at høre 'The Essential' fra Marks
> soloskive 'Influences' fra 1984. DET gynger! Og for mig, sammen med
> Guaranteed-udgivelsen, beviset på at Mark gik på kompromis med sig selv for
> at tjene skejser på numre som 'Lessons In Love' og alt det der.

Den har jeg allerede, og den holder stadigt,- her 17-18 år efter den
blev udgivet. Specielt side 2 er kanon. Den er efter min mening på højde
med de bedst af de gamle Level plader.

Har forresten surfet lidt rundt efter oplysninger omkring de gamle
medlemmer. Phil, Mike og Mark lader til at klare sig fin, men Boon er
vist faldet lidt af på den. Hørte et par samples af noget af det musik
han laver nu, og det er bestemt ikke værd at lytte til.

Tænker på om de alle fire egenligt er sikret økonomisk resten af livet,
eller om kassen er ved at være tom. Undrer mig lidt over at Mark
turnerer med de gamle Level nr., når han nu f.eks. har spillet 17
udsolgte koncerter på Wembley Areana i træk i deres (pop-) velmagtsdage.
Måske har han brugt for pengene!? Anyway, jeg er jo kun glad for han
gider

Per


Sune Salminen (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Sune Salminen


Dato : 11-12-02 19:10

Per Madsen wrote:
> N I E L S <underlig@msn.com> wrote:

Snip

>> Specielt Gary Husband (drums) var meget i øjenfaldende i torsdags.
>> Han ligger simpelt hen så super tight og bakker Mark rigtigt godt
>> op. De to udgør den hårdeste rytmesektion inden for den pop'ede
>> afdeling, jeg kender. Ikke underligt at Gary også spiller med så
>> store jazzfolk som f.ex Allan Holdsworth.
>
> Holdsworth kender jeg ikke fra andet en Level 42, men han skulle være
> en af de dygtigste fusions guitarister i UK.

Tillad mig at anbefale LP/CD'en "One of a kind" fra 1979 med Bill Bruford
(trommeslageren fra Yes).
Her er en side hos CDNow.com: http://tinyurl.com/3fsu

-Sune



N I E L S (12-12-2002)
Kommentar
Fra : N I E L S


Dato : 12-12-02 03:01

"Sune Salminen" <salminen@yournigerianspamcrap.doktor.dk> skrev> Tillad mig
at anbefale LP/CD'en "One of a kind" fra 1979 med Bill Bruford
> (trommeslageren fra Yes).
> Her er en side hos CDNow.com: http://tinyurl.com/3fsu
>
> -Sune
>
>

God anbefaling. Tak.
Hørte dog ikke nævnte skive. Men faldt lige over 'nerve' fra ALL HEAVEN
LOOSE, 1997. Det kører hamrende godt! Den du nævner ku' jeg ikke lige finde
udpluk af.
Fed bassist. Troede lige det var Pastorius. .o)

Nu vi er i den boldgade...
Taler vi trommeslagere, kommer jeg ikke uden om Steve Jordan på Steve
Khan-skiverne.

Får en hel lyst til at høre de to med Anthony og Manolo på Blades fra 1982.

N I E L S



Sune Salminen (12-12-2002)
Kommentar
Fra : Sune Salminen


Dato : 12-12-02 19:02

N I E L S wrote:
> "Sune Salminen" <salminen@yournigerianspamcrap.doktor.dk> skrev>

[Bill Bruford - One of a kind - http://tinyurl.com/3fsu]

> God anbefaling. Tak.
> Hørte dog ikke nævnte skive. Men faldt lige over 'nerve' fra ALL
> HEAVEN LOOSE, 1997. Det kører hamrende godt!

Den kan jeg ikke finde lydklip fra.

Den du nævner ku' jeg
> ikke lige finde udpluk af.

Der er lydklip på siden, tydeligt markeret med små noder. Kig igen!

> Fed bassist. Troede lige det var Pastorius. .o)
>
> Nu vi er i den boldgade...
> Taler vi trommeslagere, kommer jeg ikke uden om Steve Jordan på Steve
> Khan-skiverne.
>
> Får en hel lyst til at høre de to med Anthony og Manolo på Blades fra
> 1982.

Jamen, de står lige her. Så må du jo komme forbi og få en kop kaff'

The Blue Man (1978)
Arrows (1979)
Eyewitness (1981)
Blades (1982)
Casa Loco (1983)

Jeg kan bedst lide "Arrows"

-Sune



Sune Salminen (12-12-2002)
Kommentar
Fra : Sune Salminen


Dato : 12-12-02 20:15

Sune Salminen wrote:

Snip

> Jeg kan bedst lide "Arrows"

Sludder, der skulle have stået "Eyewitness".

-Sune



N I E L S (13-12-2002)
Kommentar
Fra : N I E L S


Dato : 13-12-02 01:47

"Sune Salminen" <salminen@yournigerianspamcrap.doktor.dk> skrev

> Der er lydklip på siden, tydeligt markeret med små noder. Kig igen!

Årh ja. Pt.1 lyder meget interessant. Forstår din tangent til Level 42.

> Får en hel lyst til at høre de to med Anthony og Manolo på Blades fra
> > 1982.
>
> Jamen, de står lige her. Så må du jo komme forbi og få en kop kaff'
>
> The Blue Man (1978)
> Arrows (1979)
> Eyewitness (1981)
> Blades (1982)
> Casa Loco (1983)
>


Wow. En musikalsk åndsfælle, indenfor så snævert en genre. Sjældent. Fed
Khan-samling.
Sæt bare kaffe over. Jeg medbringer cognac'en.

Har set Steve Khan live 2 gange.

Jeg så Khan, Anthony Jackson og en trommeslager jeg ikke kan huske hvem var,
måske Weckl eller Peter Erskine på Montmartre i Kbh, engang for 800 år
siden. Fantastisk forrygende oplevelse!

Til min første koncert med ham, samme sted tidligere, stødte 'vi' på Khan
ude i Nørregade i pausen, med en milkshake i hånden. Vi bombarderede ham med
spørgsmål om hvornår Jackson kom med på tur og roste Casa Loco-pladen. Han
kvitterede med uplanlagt at åbne 2. sæt med brudstykker af nummeret 'Casa
Loco' (tror jeg det var). Genialt.

Tror ikke mesteren Steve Jordan har spillet i danmark nogensinde. Men
Anthony kan man jo leve på et helt liv.

>> Jeg kan bedst lide "Arrows"

>Sludder, der skulle have stået "Eyewitness".

Har aldrig hørt 'Arrows', men 'Eyewitness' er et mesterværk.

N I E L S



Sune Salminen (13-12-2002)
Kommentar
Fra : Sune Salminen


Dato : 13-12-02 03:17

N I E L S wrote:
> "Sune Salminen" <salminen@yournigerianspamcrap.doktor.dk> skrev
>
>> Der er lydklip på siden, tydeligt markeret med små noder. Kig igen!
>
> Årh ja. Pt.1 lyder meget interessant. Forstår din tangent til Level
> 42.

Det var nu mest fordi Allan Holdsworth blev nævnt, han spiller nemlig på den
plade. Jeg kan iøvrigt bedst lide det rigtig gamle Level 42, jeg synes det
nye (efter Physical Presence) blev lidt for "poleret" for min smag.

>> Får en hel lyst til at høre de to med Anthony og Manolo på Blades fra
>>> 1982.
>>
>> Jamen, de står lige her. Så må du jo komme forbi og få en kop kaff'
>>
>> The Blue Man (1978)
>> Arrows (1979)
>> Eyewitness (1981)
>> Blades (1982)
>> Casa Loco (1983)
>>
> Wow. En musikalsk åndsfælle, indenfor så snævert en genre. Sjældent.
> Fed Khan-samling.

Ja! Min "Eyewitness" er en Japansk import vinyl med rigtig lækker lyd. Nu
har jeg ikke verdens fedeste anlæg, men jeg synes alt det andet Steve Khan
lyder underlig "fladt" sammenlignet med den.

> Sæt bare kaffe over. Jeg medbringer cognac'en.

Heh Fedt.

Tak for historien Niels!

-Sune



Sune Salminen (11-12-2002)
Kommentar
Fra : Sune Salminen


Dato : 11-12-02 19:05

N I E L S wrote:
> Mark er mesteren på sit felt. Stanley Clark og Marcus Miller, som vi
> også har hørt 'plugge' er også fede, men ikke så specialiserede. Mark
> spiller jo trommer på sin bas med et så stort rytmisk overblik at man
> næsten blir' forpustet. Desuden mestrer han jo, som i torsdags i høj
> grad osse det mere traditionelle 'fingerspil' som f.ex. i nummeret
> 'Almost there'. Desuden synger han splaske funky.
>
> Mange Level 42-fans savner jo Mike Lindup, men hans erstatning på
> keyboardet er en rigtig god idé.

Hvad.. Vil det sige, at falset-negeren ikke er med mere? Han var ellers fed
på sin Prophet 5.

-Sune



Per Madsen (12-12-2002)
Kommentar
Fra : Per Madsen


Dato : 12-12-02 09:53

Sune Salminen <salminen@yournigerianspamcrap.doktor.dk> wrote:

>
> Hvad.. Vil det sige, at falset-negeren ikke er med mere? Han var ellers fed
> på sin Prophet 5.
>
> -Sune

LOL!! Ja, han er gået solo,- og synger stadig falset

Per

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste