---

Hej.
Jeg er ikke belæst, og måske derfor har jeg svært ved at forstå, at
planetbanerne er ellipser og ikke cirkler. Hvad er det der gør, at det er
(og bliver ved at være) ellipser? Umiddelbart ville jeg tro, at med tiden
ville banen blive mere og mere "cirkelformet", som en gummibold der hopper
mindre og mindre for hvert hop.

Vil en eller anden venlig sjæl beskrive dette på "ikke-universitets-sprog"
for mig?

Hilsen
Jesper.

---

Jesper Mikkelsen wrote:
> Jeg er ikke belæst, og måske derfor har jeg svært ved at forstå, at
> planetbanerne er ellipser og ikke cirkler.

Planetbaner er "næsten" cirkler. Kometer er derimod et bedre
eksempel på ellipser.

> Hvad er det der gør, at det er (og bliver ved at være) ellipser?
> Umiddelbart ville jeg tro, at med tiden ville banen blive mere
> og mere "cirkelformet", som en gummibold der hopper mindre og
> mindre for hvert hop.

Årsagen til at bolden hopper mindre og mindre er at den taber
energi. En planet eller en komet udsættes næsten ikke for
nogen form for friktion.

Du kan tænke på det som et spørgsmål om energier. Du har en
potentiel energi der afhænger af afstanden til solen, dvs.
den potentielle energi vokser med afstanden væk fra solen.
Du har samtidigt en kinetisk energi der kan opdeles i en
radial del og en tangential del, den radiale del er hastigheden
lige imod eller væk fra solen, og den tangentielle del er
hastigheden vinkelret på retningen imod solen.

Summen af potentiel og kinetisk energi er konstant fordi der ikke
er nogen friktion. Hvis vi ser bort fra den kinetiske energi
vinkelret på retningen imod solen så har du en svingning hvor
den mekaniske energi svinger fra potentiel energi langt fra solen
til kinetisk energi tæt på solen, men summen er som sagt konstant.

Hvis du havde haft en friktion så ville denne radielle
svinging dæmpes og du ville ende med en cirkelbane.

Årsagen til at planeterne bevæger sig i næsten cirkulære
baner er formodeligt at de er skabt fra støv der har samlet
sig til en planet. Støvet har ikke haft nogen særlig radial
hastighed, hvorfor planet baner næsten er cirkulære. Dvs.
alt den kinetiske energi ligger i bevægelse vinkelret på
retningen mod solen, og den potentielle energi er derfor
konstant, og derfor er afstanden til solen også konstant.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

>
> Årsagen til at planeterne bevæger sig i næsten cirkulære
> baner er formodeligt at de er skabt fra støv der har samlet
> sig til en planet. Støvet har ikke haft nogen særlig radial
> hastighed, hvorfor planet baner næsten er cirkulære. Dvs.
> alt den kinetiske energi ligger i bevægelse vinkelret på
> retningen mod solen, og den potentielle energi er derfor
> konstant, og derfor er afstanden til solen også konstant.
>
> --
> Mvh. Carsten Svaneborg

Næsten.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

>
> Summen af potentiel og kinetisk energi er konstant fordi der ikke
> er nogen friktion. Hvis vi ser bort fra den kinetiske energi
> vinkelret på retningen imod solen så har du en svingning hvor
> den mekaniske energi svinger fra potentiel energi langt fra solen
> til kinetisk energi tæt på solen, men summen er som sagt konstant.


Tak for svaret.
Nu blev jeg lidt klogere, men også lidt mere forvirret.
En kometbane er en ellipse, ok, men den ene ende af ellipsen er jo "tæt" på
solen, og den anden ende af ellipsen er langt fra solen.

Jeg troede faktisk, at en planet's ellipse var symetrisk i sin bane om
solen, således at den 2 gange om året er længst væk fra solen (ellipsens
ender) og to gange om året er tættest på solen. Men det er måske ikke
korrekt? Grunden er, at dagene tiltager/aftager i længde med stigende
hastighed frem til midtpunktet mellem korteste og længste dag, hvorefter
hastigheden aftager igen. Denne stigning/faldning af hastigheden er næsten
konstant forår/efterår.

Hilsen
Jesper

---

> Tak for svaret.
> Nu blev jeg lidt klogere, men også lidt mere forvirret.
> En kometbane er en ellipse, ok, men den ene ende af ellipsen er jo "tæt"
på
> solen, og den anden ende af ellipsen er langt fra solen.
>
> Jeg troede faktisk, at en planet's ellipse var symetrisk i sin bane om
> solen, således at den 2 gange om året er længst væk fra solen (ellipsens
> ender) og to gange om året er tættest på solen. Men det er måske ikke
> korrekt? Grunden er, at dagene tiltager/aftager i længde med stigende
> hastighed frem til midtpunktet mellem korteste og længste dag, hvorefter
> hastigheden aftager igen. Denne stigning/faldning af hastigheden er næsten
> konstant forår/efterår.
>
> Hilsen
> Jesper
>
>

Det ene brændpunkt i ellipsen er Solen, altså er vi kun 'tæt' på solen en
gang, om vinteren. Daglængdens ændringer ville også ændres hvis vi var i
cirkulært kredsløb. Ved ikke hvor meget ellipseformen har at sige her, men
jeg ved at det har noget at sige med dato for reelt længste/korteste dag.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen <preben@esenet.dk> wrote:
....
> Det ene brændpunkt i ellipsen er Solen, altså er vi kun 'tæt' på solen en
> gang, om vinteren.

eller rettere: *p.t*. om vinteren - om ca. 14 - 15.000 år bliver det
vist om sommeren(?)


--
med venlig hilsen
Hans

---

Scripsit h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V. Hansen)
> Preben Riis Sørensen <preben@esenet.dk> wrote:

> > Det ene brændpunkt i ellipsen er Solen, altså er vi kun 'tæt' på solen en
> > gang, om vinteren.

> eller rettere: *p.t*. om vinteren - om ca. 14 - 15.000 år bliver det
> vist om sommeren(?)

Du behøver ikke vente så længe. Bare tag til Argentina - så er du
tættest på Solen om sommeren.

--
Henning Makholm "Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit."

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
....
> Du behøver ikke vente så længe. Bare tag til Argentina - så er du
> tættest på Solen om sommeren.

Ja, den tanke slog også mig - ca. 5 sek. efter jeg havde klikket på
'Send'! :)


--
med venlig hilsen
Hans

---

In <3de29ea5$0$71637$edfadb0f@dread11.news.tele.dk> "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> writes:

[snip]
>> korrekt? Grunden er, at dagene tiltager/aftager i længde med stigende
>> hastighed frem til midtpunktet mellem korteste og længste dag, hvorefter
>> hastigheden aftager igen. Denne stigning/faldning af hastigheden er næsten
>> konstant forår/efterår.
>>
>> Hilsen
>> Jesper

>Det ene brændpunkt i ellipsen er Solen, altså er vi kun 'tæt' på solen en
>gang, om vinteren. Daglængdens ændringer ville også ændres hvis vi var i
>cirkulært kredsløb. Ved ikke hvor meget ellipseformen har at sige her, men
>jeg ved at det har noget at sige med dato for reelt længste/korteste dag.
>--
> M.V.H.
>Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk

Ellipseformen af jordens bane spiller stort set ingen rolle for
dagslængdeændringerne.
http://hjem.get2net.dk/bnielsen/solopned.html er lidt regnerier
fra min side over det tema.

mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)

---

> Det ene brændpunkt i ellipsen er Solen, altså er vi kun 'tæt' på solen en
> gang, om vinteren. Daglængdens ændringer ville også ændres hvis vi var i
> cirkulært kredsløb. Ved ikke hvor meget ellipseformen har at sige her, men
> jeg ved at det har noget at sige med dato for reelt længste/korteste dag.
> --
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>
>

Nå, jeg retter lige mig selv: Har nu fundet ud af at korteste/længste dag
ligger fast ved solhvervene, men om vinteren, hvor Jordens fart stiger, men
rotationen er konstant, begynder solen at gå senere ned allerede omkr. d.15.
dec., men begynder først at stå tidligere op omkr. d. 28. dec. Fænomenet er
mindre ved sommersolhverv.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

On Mon, 25 Nov 2002 22:20:17 +0100, "Jesper Mikkelsen"
<ikke_noget@endnu.dk> wrote:

>En kometbane er en ellipse, ok, men den ene ende af ellipsen er jo "tæt" på
>solen, og den anden ende af ellipsen er langt fra solen.

Sådan er det også for planeter.

>Jeg troede faktisk, at en planet's ellipse var symetrisk i sin bane om
>solen, således at den 2 gange om året er længst væk fra solen (ellipsens
>ender) og to gange om året er tættest på solen. Men det er måske ikke
>korrekt?

Nej, Solen er ikke placeret i midtpunktet af ellipsen. Den er placeret
i et af de to punkter, der kaldes fokuspunkter. Det var astronomen
Johannes Kepler (1571-1630) der opdagede dette faktum, som derfor i
dag kaldes Keplers 1. lov.

>Grunden er, at dagene tiltager/aftager i længde med stigende
>hastighed frem til midtpunktet mellem korteste og længste dag, hvorefter
>hastigheden aftager igen. Denne stigning/faldning af hastigheden er næsten
>konstant forår/efterår.

Nej, dagen længde har (næsten) ingenting at gøre med Jordens afstand
til Solen. Årstidernes skiften og dagens længde skyldes at Jorden
hælder. Jordens akse danner en vinkel på ca. 23,5 grader med Jordens
baneplan (som kaldes ekliptika). Når der er sommer på vore
breddegrader skyldes det at den nordlige halvkugle vender mod Solen.
Dvs. at vi får meget mere lys indstrålet. Lyset kommer både mere
lodret ned og over en større del af døgnet. Nord for polarcirklen er
Solen på visse dage synlig hele døgnet. Dette får temperaturen af
luft, vand og jord til at stige.

Med venlig hilsen Sven.

"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)

---

On Tue, 26 Nov 2002 10:51:52 +0100, Sven Nielsen
<sven@SPAMINGO_scientist.com> wrote:

> Jordens akse danner en vinkel på ca. 23,5 grader med Jordens
>baneplan (som kaldes ekliptika).

For lige at rette mig selv, så er det faktisk vinklen mellem ekliptika
og Jordens ækvatorialplan, der er 23,5 grader.

Med venlig hilsen Sven.

"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)

---

Jesper Mikkelsen wrote:
>
> Nu blev jeg lidt klogere, men også lidt mere forvirret.
> En kometbane er en ellipse, ok, men den ene ende af ellipsen er jo "tæt" på
> solen, og den anden ende af ellipsen er langt fra solen.
>
> Jeg troede faktisk, at en planet's ellipse var symetrisk i sin bane om
> solen, således at den 2 gange om året er længst væk fra solen (ellipsens
> ender) og to gange om året er tættest på solen. Men det er måske ikke
> korrekt?

Niks. Prøv at studere Java-programmet på siden

http://www.phy.ntnu.edu.tw/java/Kepler/Kepler.html


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> http://www.phy.ntnu.edu.tw/java/Kepler/Kepler.html

Der findes forresten også en dansk version

http://www.toender-gym.dk/mbs/fysik/ntnujava/Kepler/Kepler.html


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jesper Mikkelsen wrote:

> Hej.
> Jeg er ikke belæst, og måske derfor har jeg svært ved at forstå, at
> planetbanerne er ellipser og ikke cirkler. Hvad er det der gør, at det er
> (og bliver ved at være) ellipser? Umiddelbart ville jeg tro, at med tiden
> ville banen blive mere og mere "cirkelformet", som en gummibold der hopper
> mindre og mindre for hvert hop.
>
> Vil en eller anden venlig sjæl beskrive dette på "ikke-universitets-sprog"
> for mig?

Hvis du tænker dig at man smed en sten ud i rummet,
og den så bliver tiltrukket af solen,
så vil den bevæge sig indmod solen, og sandsynligvis ramme den.
men hvis stenen rammer ved siden af,
så vil den forsætte rundt om solen med høj fart,
og langt ud rummet igen i en oval bane, imens den taber fart.
på et tidspunkt stopper solen stens fulgt, og den vender tilbage i sin bane,
imens den falder hurtigere og hurtigere.

Banerne om solen er ovale fordi planterne falder ned mod solen og slynges ud
igen.
Solen kan ikke fange planterne når de er tættest på da de så er forhurtige.

Da rummet er lufttomt så hopper planternene meget længe rundt op solen.
Gummivoldeten bliver lidt varmere når den hopper, og vamen tages fra hoppene .