/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Ny tråd: Indesign 2.0 bitmap output ?
Fra : Studio Smalbro


Dato : 24-11-02 14:44

Jeg så Kin Thraborgs indlæg i InDesign-tråden og fik lyst til at høre hvad
andre mener om det. Min oplevelse med at afleverer digitale opgaver, er det
i en vis forstand er blevet vanskeliger med fremkomsten af pdf. Med mindre
man er sikker på hånden og har adgang til eks. Pistop eller Color Chameleon,
så er det ikke så lige til at checke om den compositte pdf man afleverer er
iorden. Og hvor ligger ansvaret? Min oplevelse er egentlig at der er sket et
stort skred hen i retning af at grafikeren skal være ualmindelig teknisk
begavet for at kunne aflevere fejlfrie filer.
Kh
Bjørn



 
 
Villy Erichsen (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Villy Erichsen


Dato : 24-11-02 16:50

Studio Smalbro wrote:

> Jeg så Kin Thraborgs indlæg i InDesign-tråden og fik lyst til at høre hvad
> andre mener om det. Min oplevelse med at afleverer digitale opgaver, er det
> i en vis forstand er blevet vanskeliger med fremkomsten af pdf. Med mindre
> man er sikker på hånden og har adgang til eks. Pistop eller Color Chameleon,
> så er det ikke så lige til at checke om den compositte pdf man afleverer er
> iorden. Og hvor ligger ansvaret?

For lukkede filer som PDF, EPS, ADS og Xads samt lignende filer ligger ansvaret
alene hos afsenderen af filen.
Seriøse firmaer checker indkomne filer med Pit Stop eller hvad der nu kan være
relevant for fil typen - og giver en tilbagemelding om evt. fejl og en
vejledning i hvordan det kan rettes.
Men også her er der problemer - fejlmeldingerne er ikke altid korrekte - en
korrupt fil kan smutte igennem - og det ser man først i trykket.
Typisk PDF filer fra InDesign og Illustrator hvor den indbyggede PDF export
funktion er brugt.
Omvendt kan der være fejlmeldinger i en fil - der er OK.

> Min oplevelse er egentlig at der er sket et
> stort skred hen i retning af at grafikeren skal være ualmindelig teknisk
> begavet for at kunne aflevere fejlfrie filer.

Det har du ret i. Og selv om man får råd og vejledning fra f. eks. Danske
Reklamebureaures Brancheforening er det ikke sikkert at der virker efter
hensigten.
Et eks.: Jeg modtog en PDF fil (en avis annonce) fra et reklamebureau der havde
distilleret et Quark 4.1 dokument efter ovennævnte anvisninger. Filen kunne
ikke hentes ind i Quark 4.1. Ikke åbnes i Acrobat 5.0, Photoshop 7.0,
Illustrator 10.0 - kort sagt den kunne ikke anvendes til noget som helst.
Jeg sendte så indstillingsfilen til Distiller som vi bruger i firmaet - sammen
med et par skærmdumps af Quarks udskriftsindstillinger .
Fik så en ny fil der virkede.

Min egen oplevelse er at PDF som nu er standarden indenfor reklamebureauer og
aviser er en sikker og god måde at levere produkterne på.
Dog skal filerne være distilleret via Acrobat Distiller og bed modtageren om at
få en indstillingsfil der passer til behovet (en Settings fil til Distiller)
Vi producerer 100+ avissider hver uge - og sender dem som PDF filer til
trykkeriet. Ender de først der er der stort set aldrig problemer.
Problemerne bliver stort set altid fanget når vi distillerer filerne - det kan
så være en PostScript fejl - eller en dårlig font - det kan man læse i loggen.
Men det er meget sjældent at det sker - jeg vil tro engang hvert halve år - ud
af mange tusinde filer.

Den værste synder er Corel Draw - jeg har endnu ikke fået en PDF fil jeg kan
bruge til noget fra dette program - et lokalt Reklamebureau kører udelukkende
med Corel Draw på PC - det er en pestilens.
De prøvede så at sende EPS filer i stedet - kæmpe filer som heller ikke duede
(1/4 sides avis annonce på 15 MB)
Jeg gik så over til dem og fulgte med i hvad der skete (har selv Corel Draw til
Mac) - bad dem om at gemme som en Illustrator fil (ai) med alle fonte omsat til
kurver. Ny fil str. 4 MB. (og det virkede)
I filen var et indscannet billede som jeg fik leveret separat og brugte til at
lave det samme dokument i Illustrator - filstørrelse= 1 MB.
Fejlen er at Corel Draw producerer nogle vanvittigt store filer når der indgår
et farveforløb. Forløbet bliver simpelthen splittet op i hundrede (tusindvis)
af enheder med hver sit eget lille del af forløbet. Det samme gjorde
Illustrator for meget længe siden.

--
Venlig hilsen
Villy Erichsen



Kim Thranborg (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Kim Thranborg


Dato : 24-11-02 17:38


"Studio Smalbro" <studio@smalbro.dk> skrev i en meddelelse
news:3de0dbb2$0$128$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Jeg så Kin Thraborgs indlæg i InDesign-tråden og fik lyst til at høre hvad
> andre mener om det. Min oplevelse med at afleverer digitale opgaver, er
det
> i en vis forstand er blevet vanskeliger med fremkomsten af pdf.

Om det er blevet vanskeligere ved jeg ikke rigtig om jeg vil give dig ret i,
men ganske rigtigt er muligheder og krav ændret i forhold til tidligere.
Rent faktisk er pdf jo blot endnu en mulighed udover dem vi har haft i
længere tid, og når alt kommer til alt har man stadig muligheden i slutledet
(produktion/trykkeri) for at gå ind og "pille" uanset om det er åbne
dokumenter fra Quark, PageMaker, indesign osv. eller det er pdf'er.
For nogle kan pdf være en fordel med muligheden for at integrere skrifter og
grafik og dermed undgå at der mangler noget, ligesom kompressionen kan være
en fordel. For andre kan dokumenterne være så komplekse at man skal være ret
sikker på hånden for at lave en pdf der med sikkerhed virker fejlfrit i
produktionen.

>Med mindre
> man er sikker på hånden og har adgang til eks. Pistop eller Color
Chameleon,
> så er det ikke så lige til at checke om den compositte pdf man afleverer
er
> iorden. Og hvor ligger ansvaret? Min oplevelse er egentlig at der er sket
et
> stort skred hen i retning af at grafikeren skal være ualmindelig teknisk
> begavet for at kunne aflevere fejlfrie filer.

Netop ansvarsdelen og de mange tekniske muligheder kan volde problemer i
begge ender. Derfor tilbyder vi alle kunder, store som små, at hjælpe med
indstillingerne ved generering af pdf'en, eller at sende en "joboptions" til
distiller. I enkelte tilfælde har vores teknisk ansvarlige enddog været ude
hos kunden for at installere og konfigurere deres udstyr til at lave pdf'er
som passer til vores produktion. Tilbagevendende kunder tilbydes instruktion
i at benytte PitStop's freeware-udgave til selv at kontrollere om de mest
basale ting er ok (skrifter, billedopløsning, farver osv.). Sidst men ikke
mindst laver vi altid et prøvetryk som leveres til godkendelse. I enkelte
tilfælde hos tilbagevendende kunder sættes produktionen i gang uden at
kunden godkender prøvetrykket, men kun efter aftale og vi har alligevel
lavet et som vi selv gennemgår for mistænkeligheder inden der trykkes på
start.

Inden dette går hen og bliver ren salgspropaganda vil jeg tilføje at vi
meget ofte oplever pdf'er som rent teoretisk ikke overholder kravene. Det
kan være fonte der ikke er embedded, eller en illustration der ikke er sat
til overprint, og man står så i den situation at skulle vælge om man vil
reagere overfor kunden, eller blot rette det i pdf'en og/eller benytte vores
egen udgave af fonten. Den situation har man i grunden altid kunnet opleve
uanset om kunden leverer som pdf eller åbne dokumenter fra diverse
programmer. Faktisk har det imho ofte tidligere været sådan at trykkeriet
benyttede sine egne skrifter idet kunden ikke havde sendt dem med
dokumenterne, hvorimod det med de rigtige indstillinger i distiller ikke er
noget man skal huske at medsende - det sker helt af sig selv.

Humlen i det, efter mit synspunkt er kort og godt at pdf er et supplement
til de hidtil gængse dokumentformater. Alt efter hvor skrap man er til at
lave dem har det faktisk åbnet for nogle ekstra muligheder i forhold til
tidligere, og uanset om man leverer dokumenter, eps'er eller pdf'er til
trykkeriet kan man opleve de samme eller ihvertfald ensartede
problemstillinger.


--
Med venlig hilsen
Kim Thranborg
Projektleder
Bookpartner A/S
http://www.norhaven.dk/Default.asp?ID=247
kim@thranborg.dk





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste