/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
IceStorm...
Fra : Brian Axelgaard [940~


Dato : 24-11-02 11:51

Min far og jeg hørte i går om subj. i TV-vejret. "IceStorm" bliver vist kun
brugt om den ekstreme form for isslag man oplever "over there". De snakkede
om underafkølede vanddråber som først fryser i det øjeblik at de rammer
jorden. Hvad er det er sker - kan nogen forklare det i en "Lægmands-Edition"
:)
Minder det om fænomenet med en sodavand der først fryser til is når den
åbnes?


På forhånd tak for opmærksomheden!



 
 
Jeppe Stig Nielsen (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 24-11-02 15:01

"Brian Axelgaard [9400]" wrote:
>
> Min far og jeg hørte i går om subj. i TV-vejret. "IceStorm" bliver vist kun
> brugt om den ekstreme form for isslag man oplever "over there". De snakkede
> om underafkølede vanddråber som først fryser i det øjeblik at de rammer
> jorden.

Netop: http://www.dmi.dk/f+u/info/leksikon.html#Isslag

Den faldende dråbe kan komme under 0 °C men alligevel forblive på
flydende form (underafkøling). I samme øjeblik den rammer fx et fortov
(der også er under 0 °C), vil den blive til is. Fortovet bliver på den
måde spejlglat og livsfarligt at gå på.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Ole Kvint (25-11-2002)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 25-11-02 09:59



Jeppe Stig Nielsen wrote:

> "Brian Axelgaard [9400]" wrote:
> >
> > Min far og jeg hørte i går om subj. i TV-vejret. "IceStorm" bliver vist kun
> > brugt om den ekstreme form for isslag man oplever "over there". De snakkede
> > om underafkølede vanddråber som først fryser i det øjeblik at de rammer
> > jorden.
>
> Netop: http://www.dmi.dk/f+u/info/leksikon.html#Isslag
>
> Den faldende dråbe kan komme under 0 °C men alligevel forblive på
> flydende form (underafkøling). I samme øjeblik den rammer fx et fortov
> (der også er under 0 °C), vil den blive til is. Fortovet bliver på den
> måde spejlglat og livsfarligt at gå på.

man må ned på knæ, selvom der er saltet og gruset.
Har prøvet det her i landet



Claus Rasmussen (25-11-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 25-11-02 11:17

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Den faldende dråbe kan komme under 0 °C men alligevel forblive på
> flydende form (underafkøling). I samme øjeblik den rammer fx et fortov
> (der også er under 0 °C), vil den blive til is. Fortovet bliver på den
> måde spejlglat og livsfarligt at gå på.

Det var så den tekniske forklaring

Efter et helt ernormt isslag gik (balancerede) jeg tur i universitetsparken
i Århus - der var stadig vissent løv på træerne, som nu var helt indkapslet
i is. Gadebelysningen oplyste og spejlede sig i bladene, og jeg har aldrig
set noget så flot og sælsomt. Det var lige som i et eventyr. En naturoplev-
else af de helt store

-Claus


Jens A (25-11-2002)
Kommentar
Fra : Jens A


Dato : 25-11-02 15:24

> Minder det om fænomenet med en sodavand der først fryser til is når
> den åbnes?

Når væske fryser vil det udvide sig, det kan det ikke i en lukket flaske,
derfor kan sodavand komme lidt under frysepungtet, uden at blive til is, når
du så lætter på låget, kan sodavanden udvide sig og dermed fryse til is.
Jeg ved ikke, om der er et overtryk i en faldende vanddråpe, der kan gøre
det samme, men så snakker vi helt små marginaler.
Mon ikke der er en anden der kan forklare det bedre.

Jens



Mikkel Christensen (26-11-2002)
Kommentar
Fra : Mikkel Christensen


Dato : 26-11-02 22:25

"Jens A" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:artbtg$m64$1@sunsite.dk...
> > Minder det om fænomenet med en sodavand der først fryser til is når
> > den åbnes?
>
> Når væske fryser vil det udvide sig, det kan det ikke i en lukket flaske,
> derfor kan sodavand komme lidt under frysepungtet, uden at blive til is,
når
> du så lætter på låget, kan sodavanden udvide sig og dermed fryse til is.
> Jeg ved ikke, om der er et overtryk i en faldende vanddråpe, der kan gøre
> det samme, men så snakker vi helt små marginaler.
> Mon ikke der er en anden der kan forklare det bedre.
>
> Jens
>

Så vidt jeg ved kan den krystalstruktur vandet danner ved frysning ikke
opstå af sig selv.
Ligesom regndråber ikke kan dannes uden der er f.eks. støvpartikler den kan
samle sig om, mener jeg også der skal være et fremmedlegeme til stæde
krystaliseringen kan begynde på.

En ren vanddråbe der falder med ca. 0C kan således ikke fryse til is før den
møder f.eks. et fortov eller en anden fast genstand som krystalstrukturen
kan starte på.

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk
------> END <------


Carsten Svaneborg (28-11-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 28-11-02 14:15

Mikkel Christensen wrote:
> Ligesom regndråber ikke kan dannes uden der er f.eks. støvpartikler
> den kan samle sig om, mener jeg også der skal være et fremmedlegeme
> til stæde krystaliseringen kan begynde på.

Normalt er det støv og andet skidt der leder til krystallisering,
men den kan også ske af sig selv, men ved en lavere temperatur.

Årsagen er at hvis du har vand ved lidt under 0 grader, så opstår
der spontant små is krystaller, vandmolekyler, der er med i is krystallet
har en lavere energi end vandmolekyler ved 0 grader i væske form.

Men der er også en overflade energi fordi vandmolekyler i væske
form ikke kan lide at være i nærheden af iskrystallet.

Dvs. energien af et krystal som funktion af størrelsen r
vil være E(r) = konst1 r² - konst2 r³ hvor konst1 og 2 er to
materiale afhængige parametre. (man kunne også addere et
led der afhænger af krumningen af overfladen, det vil have
formen +konst3/r )

For små r dominere overflade energien over "volumen" energien
og der en energi barriere med en kritisk størrelse rkrit, der
skal overvindes. Langt de fleste iskrystaller vil således
smelte igen, og væsken fryser derfor ikke. Hvis du køler nok
så øger du chancen for at et af dem når den kritiske størrelse,
og så reduceres energien ved at det kan vokser sig større og
større.

Dette er homogen nukleation.

Hvis du nu har skidt som f.eks. støv partiler i vandet, så kan
iskrystaller dannes på overfladen af støv partiklerne, de har
derved en reduceret overflade til vandet og energibarrieren er
derfor lavere og den kritiske størrelse er mindre.

Dette er heterogen nukleation. Og er det typiske tilfælde.

http://www.google.com/search?num=50&hl=en&lr=&ie=UTF-8&q=homogeneous+heterogeneous+nucleation+water&spell=1

Det betyder også at hvis du f.eks. har vanddråber i atmosfæren
så vil frysepunktet være en funktion af størrelsen af dråben,
specielt vil frysepunktet være lavere end for et glas vand.
Fordi volumen energien r³ kan være lille ifht. overflade energien.

Hvordan dette præcist hænger sammen, er vist noget som der
stadigt diskuteres, men som har relevans for klimamodeller
der forsøger at forudsige nedbør, og hvordan det påvirkes
af luft forurening og stråling fra solen.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste