/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Balistisk mysterium
Fra : Per Madsen, Aalborg


Dato : 23-11-02 20:23

Jeg er amatørfotograf med interesse for high-speed-flash-fotografering.
En teknik hvor man udnytter at lysglimtet fra en fotografisk blitz er
meget kortvarigt. Typisk 40 - 80 mikrosekunder.
Det korte lysglimt kan fastfryse hurtige bevægelser og af og til give
anledning til undren.
Mit seneste forsøg gik ud over en almindelig lyspære, som jeg skød
med en luftbøsse:

http://www.fotokritik.dk/?x=/kritik.html_pic=18973

Skudretningen er fra højre mod venstre og haglet ses i en tåge af
glasstøv til venstre for pæren.
Det, der undrer mig, er den store mængde og udbredelsen af glasskår
fra indgangshullet. Jeg ville forvente, at der næsten ikke var glasskår
udenfor indgangshullet.
I en lyspære, var der i gamle dage vakum, måske er der nu om dage
en inaktiv luftart under tryk. Det kunne forklare fænomenet.
En anden tanke jeg har haft er, at haglets hastighed (100 - 150 m/S)
måske danner en tunnel med undertryk i luften, som kan suge glasskår
bort fra pærens indgangshul, men det forklarer ikke, at pæren buler udaf
på indgangssiden.
Det var mine gætterier, hvad mener I...

På forhånd tak
Per Madsen



 
 
Bertel Lund Hansen (23-11-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-11-02 20:44

"Per Madsen, Aalborg"
<per_madsen@(slet-parantesen)digital-camera.dk> skrev:

>Det var mine gætterier, hvad mener I...

Jeg har også et gæt: Kugleformen er stabil og modstår det første
anslag. Glassets elasticitet bevirker så at det splintres (eller
i hvert fald spredes) ved tilbagesvingningen hvor der ikke er
noget til at holde imod.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per Madsen, Aalborg (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Per Madsen, Aalborg


Dato : 24-11-02 22:41

Uden at dette er tænkt som en afslutning af debatten, vil
jeg lige sige tak for mange forskellige bud på fænomenet.

Jeg finder det meget spændende, at der er flere teorier,
som inspirerer til flere forsøg - og mere griseri med glasskår

Det, at glasset buler indad på indgangssiden og derefter springer
tilbage, når haglet gennembryder glasset med deraf følgende brud
og spredning af glasset, burde kunne eftervises, ved at tage en række
billeder med forskellig grad af penetration på indgangssiden.

Ligeledes finder jeg det interessant at se, hvad der sker, mens haglet
opholder sig inde i pæren, som Palle er inde på.

Jeg må hellere starte en indsamling af pærer, for det vil nok kræve
en del skud, at opbygge en fornuftig sekvens.

PS. Tak til Preben Riis Sørensen for en spektakulær ide

Med venlig hilsen
Per Madsen



Martin Larsen (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 24-11-02 23:08

"Per Madsen, Aalborg" <per_madsen@(slet-parantesen)digital-camera.dk> skrev i en meddelelse
news:3de14779$0$5761$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Jeg må hellere starte en indsamling af pærer, for det vil nok kræve
> en del skud, at opbygge en fornuftig sekvens.

Jeg tror bestemt at du ville få en større oplevelse ud af
at bruge helt glasklare pærer.
Og så vil jeg foreslå et forsøg hvor kuglen kommer indefra.
Det kunne arrangeres ved at brække fatningen af.

Har du prøvet at lave flere exponeringer på samme billede
(strobo-lys) ?

Mvh
Martin



palle (24-11-2002)
Kommentar
Fra : palle


Dato : 24-11-02 23:16

Har tænkt lidt mere over det:

Jeg tror faktisk at implosionen trækker for meget luft med ind i pæren
sammen med trykbølgen foran kuglen at der egentlig sker en lille eksplosion
inde i pæren og luften kun kan komme ud af indgangshullet inden kuglen
rammer indersiden
..
Hvis kuglen har trykbølgen med ind i pæren vil du måske kunne se at pæren
vil begynde at bule inden kugle rammer indersiden. Men er kun gætterier!!!

Håber du offentliggør dine billeder ville da være interesant og se om nogle
af os havde ret.



LR (25-11-2002)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 25-11-02 00:11

Punkter en pære og tag et billede i en vakuumklokke!

Hehe!

Mvh,

Lasse

"Per Madsen, Aalborg" <per_madsen@(slet-parantesen)digital-camera.dk> wrote
in message news:3de14779$0$5761$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Uden at dette er tænkt som en afslutning af debatten, vil
> jeg lige sige tak for mange forskellige bud på fænomenet.
>
> Jeg finder det meget spændende, at der er flere teorier,
> som inspirerer til flere forsøg - og mere griseri med glasskår
>
> Det, at glasset buler indad på indgangssiden og derefter springer
> tilbage, når haglet gennembryder glasset med deraf følgende brud
> og spredning af glasset, burde kunne eftervises, ved at tage en række
> billeder med forskellig grad af penetration på indgangssiden.
>
> Ligeledes finder jeg det interessant at se, hvad der sker, mens haglet
> opholder sig inde i pæren, som Palle er inde på.
>
> Jeg må hellere starte en indsamling af pærer, for det vil nok kræve
> en del skud, at opbygge en fornuftig sekvens.
>
> PS. Tak til Preben Riis Sørensen for en spektakulær ide
>
> Med venlig hilsen
> Per Madsen
>
>



LR (23-11-2002)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 23-11-02 21:34

Måske danner projektilet et overtryk (pga. "vakuum-tunnelen") under sin
bevægelse inde i pæren. Trykket og glasskårene pustes derfor løbende ud
gennem indgangskullet.

Mit gæt forklarer også hvorfor samme effekt ikke ses ved udgangshullet. Men
den er måske ikke helt holdbar, da jeg ikke kan se, hvorfor vakuumtunnelen
ikke kollapser før overtrykket når at komme ud af pæren... måske er der
forskel på hastigheden af de to tryks udbredelse.

Mvh,

Lasse




"Per Madsen, Aalborg" <per_madsen@(slet-parantesen)digital-camera.dk> wrote
in message news:3ddfd5c5$0$5759$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Jeg er amatørfotograf med interesse for high-speed-flash-fotografering.
> En teknik hvor man udnytter at lysglimtet fra en fotografisk blitz er
> meget kortvarigt. Typisk 40 - 80 mikrosekunder.
> Det korte lysglimt kan fastfryse hurtige bevægelser og af og til give
> anledning til undren.
> Mit seneste forsøg gik ud over en almindelig lyspære, som jeg skød
> med en luftbøsse:
>
> http://www.fotokritik.dk/?x=/kritik.html_pic=18973
>
> Skudretningen er fra højre mod venstre og haglet ses i en tåge af
> glasstøv til venstre for pæren.
> Det, der undrer mig, er den store mængde og udbredelsen af glasskår
> fra indgangshullet. Jeg ville forvente, at der næsten ikke var glasskår
> udenfor indgangshullet.
> I en lyspære, var der i gamle dage vakum, måske er der nu om dage
> en inaktiv luftart under tryk. Det kunne forklare fænomenet.
> En anden tanke jeg har haft er, at haglets hastighed (100 - 150 m/S)
> måske danner en tunnel med undertryk i luften, som kan suge glasskår
> bort fra pærens indgangshul, men det forklarer ikke, at pæren buler udaf
> på indgangssiden.
> Det var mine gætterier, hvad mener I...
>
> På forhånd tak
> Per Madsen
>
>



stephan [1957] (23-11-2002)
Kommentar
Fra : stephan [1957]


Dato : 23-11-02 22:34

Man ser lige det samme naar man skyder en aeble...
http://www.esu8.org/~stmarys/edgerton/apple.html
Ogsaa "aeblemos" udenfor indgangshullet... og her er der ikke tale om
vakuum.
Flere billeder paa http://www.andrew-whitehurst.net/applestill.html.

/stephan


Per Madsen, Aalborg <per_madsen@(slet-parantesen)digital-camera.dk> wrote in
message news:3ddfd5c5$0$5759$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Jeg er amatørfotograf med interesse for high-speed-flash-fotografering.
> En teknik hvor man udnytter at lysglimtet fra en fotografisk blitz er
> meget kortvarigt. Typisk 40 - 80 mikrosekunder.
> Det korte lysglimt kan fastfryse hurtige bevægelser og af og til give
> anledning til undren.
> Mit seneste forsøg gik ud over en almindelig lyspære, som jeg skød
> med en luftbøsse:
>
> http://www.fotokritik.dk/?x=/kritik.html_pic=18973
>
> Skudretningen er fra højre mod venstre og haglet ses i en tåge af
> glasstøv til venstre for pæren.
> Det, der undrer mig, er den store mængde og udbredelsen af glasskår
> fra indgangshullet. Jeg ville forvente, at der næsten ikke var glasskår
> udenfor indgangshullet.
> I en lyspære, var der i gamle dage vakum, måske er der nu om dage
> en inaktiv luftart under tryk. Det kunne forklare fænomenet.
> En anden tanke jeg har haft er, at haglets hastighed (100 - 150 m/S)
> måske danner en tunnel med undertryk i luften, som kan suge glasskår
> bort fra pærens indgangshul, men det forklarer ikke, at pæren buler udaf
> på indgangssiden.
> Det var mine gætterier, hvad mener I...
>
> På forhånd tak
> Per Madsen
>
>



Preben Riis Sørensen (23-11-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 23-11-02 23:28


stephan [1957] <nejtak@ingenspam.dk> skrev i en
news:3ddff4c1$0$244$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Man ser lige det samme naar man skyder en aeble...
> http://www.esu8.org/~stmarys/edgerton/apple.html
> Ogsaa "aeblemos" udenfor indgangshullet... og her er der ikke tale om
> vakuum.
> Flere billeder paa http://www.andrew-whitehurst.net/applestill.html.
>
> /stephan
>
>
> Per Madsen, Aalborg <per_madsen@(slet-parantesen)digital-camera.dk> wrote
in
> message news:3ddfd5c5$0$5759$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> > Jeg er amatørfotograf med interesse for high-speed-flash-fotografering.
> > En teknik hvor man udnytter at lysglimtet fra en fotografisk blitz er
> > meget kortvarigt. Typisk 40 - 80 mikrosekunder.
> > Det korte lysglimt kan fastfryse hurtige bevægelser og af og til give
> > anledning til undren.
> > Mit seneste forsøg gik ud over en almindelig lyspære, som jeg skød
> > med en luftbøsse:
> >
> > http://www.fotokritik.dk/?x=/kritik.html_pic=18973
> >
> > Skudretningen er fra højre mod venstre og haglet ses i en tåge af
> > glasstøv til venstre for pæren.
> > Det, der undrer mig, er den store mængde og udbredelsen af glasskår
> > fra indgangshullet. Jeg ville forvente, at der næsten ikke var glasskår
> > udenfor indgangshullet.
> > I en lyspære, var der i gamle dage vakum, måske er der nu om dage
> > en inaktiv luftart under tryk. Det kunne forklare fænomenet.
> > En anden tanke jeg har haft er, at haglets hastighed (100 - 150 m/S)
> > måske danner en tunnel med undertryk i luften, som kan suge glasskår
> > bort fra pærens indgangshul, men det forklarer ikke, at pæren buler udaf
> > på indgangssiden.
> > Det var mine gætterier, hvad mener I...
> >
> > På forhånd tak
> > Per Madsen
> >
> >
>
>

Inden vi konkluderer videre, må vi vide hvad der er i en lyspære. Jeg mener
det er en inaktiv gas under lavt tryk = en brøkdel af en atmosfære. Deraf
vel lyden når man smadrer dem (ved uheld naturligvis).

Æblekommentar: Det vil naturligvis sprøjte når noget trænger ind i et æble
med lydhastighed eller over. Jeg tror ikke det har noget at gøre med
undertryk bag kuglen, som må være noget meget kortlivet noget. Der er
derimod en solid gang hvirvler efter en kuglebane. Det fænomen gør det
muligt at følge en riffelkugles bevægelse med øjnene i den rette lysvinkel,
lidt skråt bag skytten. Man ser en flimrende streg arbejde sig hen til
skiven.

Æhøm: Hvis man ved et uheld kommer til at ramme et æg med et luftgevær, får
man en voldsom 'omeletvirkning'. Det må være fordi der når at opstå et
betragteligt overtryk inden skallen giver efter. Denne virkning er nærmest
væk hvis man bruger en salonriffel, her når der ikke at blive noget tryk, og
det ser ikke nær så 'flot' ud.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



LR (24-11-2002)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 24-11-02 00:06

Hej igen,

Jeg har ombestemt mig - jeg tror ikke det har noget med lufttryk at gøre
overhovedet.

Tænk på luftens elasticitet. Udbredelse af et tryk af den størrelse der er
tale om er (vist nok) temmelig langsom i forhold til en riffelkugles
bevægelse. Billedsekvensen er taget over et tidsrum, der er så kort, at
lufttryk derfor ikke kan have indflydelse på noget i nogen betydelige
afstande.

Derimod er det sikkert trykket på materialet der får det til at bugge. På
billedet af pæren kan vi se, at udgangområdet er formet helt anderledes end
indgangsshullet. Derfor må overfladens facon også spille en rolle. Konkave
flader kan modstå større pres udefra end indefra (afhænger selvf. af
materialet), og spændingerne er helt forskellige.

Det kunne være et skægt fysisk eksperiment at finde ud af sandheden. Det
ville kræve at man skød på forskellige objekter, både hule, åbne og lukkede,
med forskellige faconer.

Alt i alt tror jeg altså, at det er objektets overfladefacon og krafternes
udbredelse i materialet, der er afgørende.

Mvh,

Lasse

"Per Madsen, Aalborg" <per_madsen@(slet-parantesen)digital-camera.dk> wrote
in message news:3ddfd5c5$0$5759$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Jeg er amatørfotograf med interesse for high-speed-flash-fotografering.
> En teknik hvor man udnytter at lysglimtet fra en fotografisk blitz er
> meget kortvarigt. Typisk 40 - 80 mikrosekunder.
> Det korte lysglimt kan fastfryse hurtige bevægelser og af og til give
> anledning til undren.
> Mit seneste forsøg gik ud over en almindelig lyspære, som jeg skød
> med en luftbøsse:
>
> http://www.fotokritik.dk/?x=/kritik.html_pic=18973
>
> Skudretningen er fra højre mod venstre og haglet ses i en tåge af
> glasstøv til venstre for pæren.
> Det, der undrer mig, er den store mængde og udbredelsen af glasskår
> fra indgangshullet. Jeg ville forvente, at der næsten ikke var glasskår
> udenfor indgangshullet.
> I en lyspære, var der i gamle dage vakum, måske er der nu om dage
> en inaktiv luftart under tryk. Det kunne forklare fænomenet.
> En anden tanke jeg har haft er, at haglets hastighed (100 - 150 m/S)
> måske danner en tunnel med undertryk i luften, som kan suge glasskår
> bort fra pærens indgangshul, men det forklarer ikke, at pæren buler udaf
> på indgangssiden.
> Det var mine gætterier, hvad mener I...
>
> På forhånd tak
> Per Madsen
>
>



Jeppe Stig Nielsen (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 24-11-02 14:44

LR wrote:
>
> Tænk på luftens elasticitet. Udbredelse af et tryk af den størrelse der er
> tale om er (vist nok) temmelig langsom i forhold til en riffelkugles
> bevægelse. Billedsekvensen er taget over et tidsrum, der er så kort, at
> lufttryk derfor ikke kan have indflydelse på noget i nogen betydelige
> afstande.

Haglets fart er vel meget mindre end trykbølgens udbredelse (der er
sammenlignelig med lydhastigheden)? »Chokket« udbreder sig endnu hur-
tigere igennem selve glasset.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Hans H.V. Hansen (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 24-11-02 22:20

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
....
> Haglets fart er vel meget mindre end trykbølgens udbredelse (der er
> sammenlignelig med lydhastigheden)? ....

Hvorfor skriber du ikke: "....udbredelse[shastighed] (der er
lydhastigheden)"?

For det er den vel?


--
med venlig hilsen
Hans

Henning Makholm (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 24-11-02 22:32

Scripsit h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V. Hansen)
> Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:

> > Haglets fart er vel meget mindre end trykbølgens udbredelse (der er
> > sammenlignelig med lydhastigheden)? ....

> Hvorfor skriber du ikke: "....udbredelse[shastighed] (der er
> lydhastigheden)"?

Ved meget store trykforskelle bliver dynamikken ikke-lineær. Derfor
udbreder egentlige chokbølger sig (så vidt jeg husker) hurtigere end
den sædvanlige lydhastighed.

--
Henning Makholm "The great secret, known to internists and
learned early in marriage by internists' wives, but
still hidden from the general public, is that most things get
better by themselves. Most things, in fact, are better by morning."

Claus Rasmussen (24-11-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 24-11-02 15:41

slet-parantesen wrote:

> http://www.fotokritik.dk/?x=/kritik.html_pic=18973

Smadderflot !


> Det, der undrer mig, er den store mængde og udbredelsen af glasskår
> fra indgangshullet. Jeg ville forvente, at der næsten ikke var glasskår
> udenfor indgangshullet.

Der er vel tre mulige forklaringer: Den ene er, at splinterne ikke kommer
fra selve indgangshullet men fra ydersiden af glasset omkring indgangs-
hullet. Kaster du en sten hårdt mod noget glas, vil nogle splinter komme
fra steder der ligger relativt langt fra det sted, hvor stenen rammer. Det
kan være disse splinter, vi ser.

Den anden forklaring er, at den trykbølge, som haglet skubber foran sig
skaber et lokalt overtryk, der blæser splinterne bagud:

+ |
+ |
+\
+\
#>
+/
+/
+ |
+ |

På tegningen illustrerer '+' trykbølgen og '#' haglet.

Den sidste forklaring er, at du har taget billedet på et tidspunkt, hvor
der ikke længere er noget undertryk i pæren. Så vidt jeg kan se, er der
store huller i glasset omkring udgangshullet og jeg spekulerer på, om den
sky af glas man ser omkring indgangshullet ikke er blæst ud af pæren af
den indstrømmende luft fra udgangshullet. Det er en hypotese, du kan teste
ved at fange haglet mens det er endnu er inde i pæren og derfor ikke har
lavet noget udgangshul endnu.

-Claus


Pettersen (07-12-2002)
Kommentar
Fra : Pettersen


Dato : 07-12-02 00:25

Claus Rasmussen:
> Per Madsen:
>> Det, der undrer mig,
>> er den store mængde og udbredelsen af glasskår fra indgangshullet.
>> Jeg ville forvente,
>> at der næsten ikke var glasskår udenfor indgangshullet.
....
> Kaster du en sten hårdt mod noget glas,
....
> jeg spekulerer på, om den sky af glas man ser omkring indgangshullet
> ikke er blæst ud af pæren af den indstrømmende luft fra udgangshullet.

Det er ikke sikkert jeg bidrager med noget nyt,
men jeg syntes at billedet er meget illustrende i sig selv.

Kom til at tænke på engang jeg missede et sneboldskast,
og der gik en rude.
Hullet var cirkelrundt og ikke meget større end snebolden.
Iøvrigt var ruden hel.

Når man ser billedet af pæren,
kan man jo netop sammenligne ud- og ind-gangshul.
Det er meget tydeligt
at de fleste revner stråler ud fra indgangshullet.
Desuden synes de ikke at fortsætte om på bagsiden af pæren.
Ugangshullet minder for mig at se
mere om det jeg lavede med en snebold.
En stor forskel på de to huller er,
at udgangshullet ikke i samme grad
kan være påvirket af en eventuel trykforskel.

Jeg vil tro at kuglen river en del luft med ind i pæren.
Dermed skabes et overtryk som let sprænger en skadet pære.
Bemærk at nogle af glaskårene fra indganghullet
er næsten lige så langt væk fra indgangshullet som kuglen.
Dette kunne tyde på at luftrykket er skabt af kuglen,
og det ikke er noget, som allerede har været i pæren før skuddet.
Jeg tror, at de mindste glasskår skyldes kuglens anslag,
mens de større kommer af overtryk i pæren.

Jeg forestiller mig,
at kuglen i første omgang laver et lille ind- og ud-gangshul,
hvor glasset fra hullerne pulveriseres.
Den luft, som kuglen river med ind i pæren,
presses ud af det første hul sammen med det pulveriserede glas.
Pæren kan ikke modstå overtrykket fordi den er skadet,
og den revner ud fra indgangshullet fordi det er der først,
og overtrykket tabes før udgangshullet opstår.

Det kunne være interessant at vide
om glasskårene efter forsøget svarede til billedet,
eller om det hele blev knust til ukendelighed.

/Roald


palle (24-11-2002)
Kommentar
Fra : palle


Dato : 24-11-02 18:22

Nu har jeg fulgt lidt med og mit svar er måske lidt lig med de andres, men
jeg tror at kuglen skubber en bølge foran sig som den tager med ind i pæren
sammen med glasstøvet.
Bølgen rammer så indersiden af glasset og fordeler sig til hver sin side
indtil den når rundt og spyr ud af indgangshullet, men om det er rigtig ved
jeg ikke.
Det betyder jo at kuglen egentlig skal blive inde i pæren længe nok til at
trykbølgen kan nå rundt og komme ud af indgangshullet og om det kan lade sig
gøre ved jeg ikke... men alt anden lige tror jeg det er noget i den retning.




Carsten Svaneborg (25-11-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 25-11-02 15:21

slet-parantesen wrote:
> Mit seneste forsøg gik ud over en almindelig lyspære, som jeg skød
> med en luftbøsse:
> http://www.fotokritik.dk/?x=/kritik.html_pic=18973
Det er et ret godt billed!

Det kunne være interessant at se det samme for en et plant stykke
glas, og så et stykke glas hvor du har gennem sigtig tape på den
ene side. (dvs. som i en bilrude)

> I en lyspære, var der i gamle dage vakum, måske er der nu om dage
> en inaktiv luftart under tryk. Det kunne forklare fænomenet.
> En anden tanke jeg har haft er, at haglets hastighed (100 - 150 m/S)
> måske danner en tunnel med undertryk i luften, som kan suge glasskår
> bort fra pærens indgangshul, men det forklarer ikke, at pæren buler udaf
> på indgangssiden.

Lydhastigheden er 300m/s. dvs. 2-3 gange hurtigere end haglet,
og lydhastigheden er den hastighed som tryk ændringer i luften
udbreder sig med.

Dvs. at meget rundt regnet så kan "tunnelen" ikke være længrer end
haglets diameter/ 2-3 dvs. blot ganske få milimeter bag haglet
vil trykket være normalt.

Ligeledes vil der ikke være nogen shockbølge før haglet fordi
det flyver langsommere end lyden. Hvis det nu fløj med lydens
hastighed så ville der være et område bag haglet hvor der var
undertryk, men længden ville være sammenlignelig med haglets
diameter.

Det mest sandsynelige er at der er overtryk i pæren, og det er
derfor splinterne flyver udaf.

Det ville dog være interessant med samme billed men med en
punkteret pære så trykket er udlignet. Alternativt kunne
pæren sættes under tryk så effekten blev stærkere, men
det kræver nogen forsigtighed. Problemet med glas er jo at
det ikke er let at se på røntgenbilleder. ;*)

Det kunne også være sjovt istedet at at skyde igennem, så
blot at skyde så haglet lige strejfer toppen af pæren, men
nok til at smadre den.

Det kunne også være interessant at punktere pæren og så
fylde den med en eller anden væske, f.eks. vand eller
olie og så hvilken effekt det har. Der bør komme noget
kavitations efter haglet så man burde kunne se dets bane
hvis pæren er gennemsigtig.

Du kunne også prøve at sætte noget gennemsigtigt tape
på den ene side af pæren, og så skyde ind igennem det tapet
område. Derved reduceres effekten af splinter.

Bilruder består af to glassider med en plastikhinde
imellem sig, derved undgås det at en masse glassplinter
river sig fri ved sammenstød. Så det er samme ide.

Gad vide hvordan det ville se ud hvis pæren var fyldt med
røg, så man kunne tage et billed af den luft som haglet
trak med sig ud af pæren? Det ville kræve en ret fin timing,
og en meget tæt røg.

Hvis hvis du fylder en balon med røg og skyder igennem
den, og tager et snapshot mens den springer?

(kræver også mindre arbejde med at fjerne skår)

Mht. tryk så kunne det være interessant at tage en gennemsigtig
plastik flaske, f.eks. at en cola flaske og sætte den under tryk.
Med en kompressor fra et gammelt køleskab/fryser kan man sagtens
lave et så stort tryk at flasken springer (larmer også enormt
meget).

Pumper du flasken op, og så bruger haglet til at springe den,
så kunne det være interessant at se hvordan den rives fra
hinanden. Og der kommer ikke så mange glasskår fra at springe
cola flasker.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

palle (25-11-2002)
Kommentar
Fra : palle


Dato : 25-11-02 15:48


"Carsten Svaneborg" <zqex@nowhere.on.the.net> skrev i en meddelelse
news:7kbtra.pk3.ln@0.0.0.0...
> slet-parantesen wrote:
> > Mit seneste forsøg gik ud over en almindelig lyspære, som jeg skød
> > med en luftbøsse:
> > http://www.fotokritik.dk/?x=/kritik.html_pic=18973
> Det er et ret godt billed!
>
> Det kunne være interessant at se det samme for en et plant stykke
> glas, og så et stykke glas hvor du har gennem sigtig tape på den
> ene side. (dvs. som i en bilrude)
>

Den med glasset syntes jeg også ville være en fin ide, fordi hvis et stykke
plant glas også opfører sig på samme måde som pæren er vi jo ovre i noget i
stil med et nedslag.

Lisom meteoritter der slår ned i jorden eller en vandråbe som rammer
overfladen af vandet, begge danner jo også en slags opdrift af jord eller
vand bag sig. Måske er det bare det samme der sker med pæren??

Kiggede også på billedet af æblet og der er jo ikke noget tryk indeni.
http://www.andrew-whitehurst.net/applestill.html.



Carsten Svaneborg (25-11-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 25-11-02 16:33

palle wrote:
> Lisom meteoritter der slår ned i jorden eller en vandråbe som rammer
> overfladen af vandet, begge danner jo også en slags opdrift af jord eller
> vand bag sig. Måske er det bare det samme der sker med pæren??

Men det er en fundamental forskel på at skyde igennem en tynd stiv
flade som glasset i en pære, og så at skyde ind i et volumen af
plastisk materiale som jord, vand og æble.

Glas er så stift at det springer istedet at for at deformere elastisk,
hvis du tænker dig at du stød ind i et volumen af glas, så ville du
ikke se et krater med ringe omkring, men derimod blot en masse
splinter der går radielt ud fra hvor du rammer.

Jeg ville også forvente at jo hurtigere du skyder et projektil
gennem en rude, jo mindrer bliver skaden (hvis vi negligere
deformation af projektilet), fordi glasset projektilet rammes
vil pulveriseres mere effektivt og derfor dårligere istand til
at overføre impuls fra projektilet til glasset i nærheden af hullet.

Til sidst vil du ende med et hul, der har en radius som projektilet,
og stort set ikke nogen skade rundt omkring hullet.

Skyder du ind i et volumen, så skal du omsætte kinetisk energi
til varme og deformation, og derfor vil krateres størrelse
sandsyneligt vokse (med kvadratet af?) hastigheden.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Magnus Rohde (26-11-2002)
Kommentar
Fra : Magnus Rohde


Dato : 26-11-02 11:25

Carsten Svaneborg <zqex@nowhere.on.the.net> wrote:

> Mht. tryk så kunne det være interessant at tage en gennemsigtig
> plastik flaske, f.eks. at en cola flaske og sætte den under tryk.
> Med en kompressor fra et gammelt køleskab/fryser kan man sagtens
> lave et så stort tryk at flasken springer (larmer også enormt
> meget).
>
> Pumper du flasken op, og så bruger haglet til at springe den,
> så kunne det være interessant at se hvordan den rives fra
> hinanden. Og der kommer ikke så mange glasskår fra at springe
> cola flasker.

Hvor meget tryk kan en Colaflaske holde til?

Magnus

Bjarke Dahl Ebert (28-11-2002)
Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert


Dato : 28-11-02 02:41

"Carsten Svaneborg" <zqex@nowhere.on.the.net> wrote in message
news:7kbtra.pk3.ln@0.0.0.0...

> Mht. tryk så kunne det være interessant at tage en gennemsigtig
> plastik flaske, f.eks. at en cola flaske og sætte den under tryk.
> Med en kompressor fra et gammelt køleskab/fryser kan man sagtens
> lave et så stort tryk at flasken springer (larmer også enormt
> meget).

Trykket kan også laves med tøris og varmt vand.
Men pas på: http://www.darwinawards.com/personal/personal2002-21.html



Bjarke





Carsten Svaneborg (28-11-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 28-11-02 13:51

Bjarke Dahl Ebert wrote:
>> Med en kompressor fra et gammelt køleskab/fryser kan man sagtens
>> lave et så stort tryk at flasken springer
> Trykket kan også laves med tøris og varmt vand.

Fordelen ved en kompressor er netop brugen af en lang
forlængerledning, og man kan hive stikket ud.

Jeg ville personligt ikke røre ved din kombination, netop
fordi det ikke er til at vide hvornår den springer.
Enten eksplodere den i hovedet på en, eller også springer
den aldrig, og i mellemtiden kan uskyldige folk komme
i nærheden af flasken.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Per Madsen, Aalborg (28-11-2002)
Kommentar
Fra : Per Madsen, Aalborg


Dato : 28-11-02 21:43

Endnu en gang tak for gode input.

Carsten Svaneborg, din ide med vand i en gennemsigtig
pære faldt på et tørt sted
Jeg har længe haft lyst til at fange et hagl i vand i for-
ventning om at dette ville være ret spektakulært.
Jeg havde en plastpose i tankerne, men havde ikke
de store forventninger til resultatet, på grund af posens
optiske egenskaber. En skrøbelig pære må være ideel
til formålet.
Iøvrigt skal du have tak for en perlerække af ideer og
afklaringen af hvor beskeden "vakuum-tunnellen" er.

Jeg vil også foretrække køleskabskompressoren (som
er en lille monsterkompressor med enormt tryk) frem
for Bjarkes tøris-metode. Men til Bjarke skal lyde en
tak for et godt grin, da jeg blev ledt ud ad tangenten,
og læste adskellige darwin'er.

Med venlig hilsen
Per Madsen









Bertel Lund Hansen (28-11-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 28-11-02 22:35

Per Madsen, Aalborg skrev:

>for Bjarkes tøris-metode. Men til Bjarke skal lyde en
>tak for et godt grin, da jeg blev ledt ud ad tangenten,
>og læste adskellige darwin'er.

Ditto, men jeg synes at en hel del af dem lugter af opspind.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per Madsen, Aalborg (29-11-2002)
Kommentar
Fra : Per Madsen, Aalborg


Dato : 29-11-02 01:04


"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:kv2duuov7sig61unafnnv1bupkacp8okog@news.stofanet.dk...
> Per Madsen, Aalborg skrev:
>
> >for Bjarkes tøris-metode. Men til Bjarke skal lyde en
> >tak for et godt grin, da jeg blev ledt ud ad tangenten,
> >og læste adskellige darwin'er.
>
> Ditto, men jeg synes at en hel del af dem lugter af opspind.
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

Enig, men underholdningsværdien er stor, og der er ikke noget
så ødelæggende for en god historie - som fakta

Med venlig hilsen
Per Madsen




Bjarke Dahl Ebert (29-11-2002)
Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert


Dato : 29-11-02 22:58

"Per Madsen, Aalborg" <per_madsen@(slet-parantesen)digital-camera.dk> wrote
in message news:3de6aef8$0$6126$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Enig, men underholdningsværdien er stor, og der er ikke noget
> så ødelæggende for en god historie - som fakta

Jep, "det er ligegyldigt om historien er sand - bare den er god"

Troværdigheden øges dog en smule af at de klassificerer historier som "urban
legend", "confirmed true by Darwin" og "unconfirmed".
Ved nogle historier beder de også læserne om hjælp til at få dem
verificeret. Normalt er avisudklip nok til at de accepterer dem, men man har
jo dog hørt om aviser der hoppede på vandrehistorier.


Bjarke






Jacob Bunk Nielsen (01-12-2002)
Kommentar
Fra : Jacob Bunk Nielsen


Dato : 01-12-02 15:46

"Bjarke Dahl Ebert" <bebert@tiscali.dk> writes:

> Trykket kan også laves med tøris og varmt vand.

Jeps

Det var vi nogle stykker der prøvede for 7-8 år siden da de der
halvliters colaflasker udkom og der blev reklameret med at de var
"unbreakable". Det fik vi hurtigt lavet om på med lidt tøris og noget
lunkent vand.

> Men pas på: http://www.darwinawards.com/personal/personal2002-21.html
>

Så galt gik det heldigvis ikke.
Vores "bombe" sprang ude midt på en øde fodboldbane.

Så vidt jeg husker var det bunden der røg af flasken.

--
Jacob - www.bunk.cc
If you can't read this, blame a teacher.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408534
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste