---

Det var oprindeligt meningen, at "Lady" først skulle komme søndag aften,
men vi har flyttet det til i aften, så hun har en dag til at falde til, hvor
vi alle er hjemme. Til hverdag er det kun mig selv og mine to unger der er
hjemme, da Martin jo arbejder. Vi ser frem til at ta' imod hende, men det er
dog lidt trist, da sønnen af hende der har hunden, er meget knyttet til
hende.

Vi har aftalt med tidl. ejer, at hendes søn hjælper med at få hunden her om
og at han så bliver her lidt i aften, hvor jeg så tager en lille snak med
ham. De bor' 2 minutters gang fra os, så han kan se hende alt hvad han vil.
Desværre er han DAMP-barn og det ses jo ofte at DAMP børn kommunikerer godt
med dyr og knytter sig meget stærkt til dem, så vhis der er nogen af jer her
inde, der har lidt mere forstand på det at skille børn og dyr fra hinanden,
modtager jeg gerne gode råd med kyshånd. Moderen er desværre ikke videre
kometent til at hjælpe knægten, da den efterhånden står på øl-vin og sprut
omme hos hende hele tiden!

Trist man ikke også kan ta' børnene fra hande, da specielt sønnen med DAMP
er en dejlig dreng, når blot han bliver tacklet rigtigt. Drengen mangler
sejre og mangler at blive bekræftet så det basker!!!

R. Ilsøe
(PS. Undskyld det ½-OT'ede indlæg)

---

Stakkels dreng. Kunne han ikke få lov at besøge Lady hos jer?? Hvis du er
interesseret kan jeg prøve at sætte dig i forbindelse med en svensk, voksen
DAMP-patient, hun vil måske kunne hjælpe bedre.

--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk

"R. Ilsøe" <maa@no-spam-vejen-net.dk> skrev i en meddelelse
news:TQ4o6.27$Tm5.33932468@news.mobilixnet.dk...
> Det var oprindeligt meningen, at "Lady" først skulle komme søndag aften,
> men vi har flyttet det til i aften, så hun har en dag til at falde til,
hvor
> vi alle er hjemme. Til hverdag er det kun mig selv og mine to unger der er
> hjemme, da Martin jo arbejder. Vi ser frem til at ta' imod hende, men det
er
> dog lidt trist, da sønnen af hende der har hunden, er meget knyttet til
> hende.
>
> Vi har aftalt med tidl. ejer, at hendes søn hjælper med at få hunden her
om
> og at han så bliver her lidt i aften, hvor jeg så tager en lille snak med
> ham. De bor' 2 minutters gang fra os, så han kan se hende alt hvad han
vil.
> Desværre er han DAMP-barn og det ses jo ofte at DAMP børn kommunikerer
godt
> med dyr og knytter sig meget stærkt til dem, så vhis der er nogen af jer
her
> inde, der har lidt mere forstand på det at skille børn og dyr fra
hinanden,
> modtager jeg gerne gode råd med kyshånd. Moderen er desværre ikke videre
> kometent til at hjælpe knægten, da den efterhånden står på øl-vin og sprut
> omme hos hende hele tiden!
>
> Trist man ikke også kan ta' børnene fra hande, da specielt sønnen med DAMP
> er en dejlig dreng, når blot han bliver tacklet rigtigt. Drengen mangler
> sejre og mangler at blive bekræftet så det basker!!!
>
> R. Ilsøe
> (PS. Undskyld det ½-OT'ede indlæg)
>
>

---

> Stakkels dreng. Kunne han ikke få lov at besøge Lady hos jer??

Jo, han kan besøge hende alt hvad han vil. Han kommer her i forvejen en del.

> Hvis du er
> interesseret kan jeg prøve at sætte dig i forbindelse med en svensk,
voksen
> DAMP-patient, hun vil måske kunne hjælpe bedre.

Det kunne være skønt, ja. Bare han kan engelsk. Det kunne også være enormt
lækkert hvis han vil fortælle lidt om, hvordan det er at ha' DAMP, så vi kan
hjælpe drengen bedere, nu, vhor han kommer her så meget som han gør.

R. Ilsøe

---

> Trist man ikke også kan ta' børnene fra hande, da specielt sønnen med DAMP
> er en dejlig dreng, når blot han bliver tacklet rigtigt. Drengen mangler
> sejre og mangler at blive bekræftet så det basker!!!

Det får lige mit blodtryk op - jeg har en søn, der er DAMP, og jeg har hele
hans liv hørt nøjagtigt den samme gang "ævl" fra andre, der ikke kender ham
specielt godt. "I hvor er han en dejlig knægt, han fejler da ingenting. Du
tackler ham bare forkert" - det er muligt, men hvor f.......... var i henne,
da han bankede mig til en tur på skadestuen, eller da huset for 20. gang var
smadret, fordi han gik amok???
DAMP er ikke et spørgsmål om sejre eller om at blive bekræftet, det er et
mareridt af værste skuffe, som hele familien lider under.

Og lad du blot knægten se hunden så meget han ønsker. Interessen aftager ret
pludseligt, når den ikke er i nærheden, når han har brug for det. Husk dog
at holde øje med ham - DAMP-børn er nok knyttet til dyr, men er ikke særligt
lydhøre over for dyrenes behov. Det er egne behov, de opfylder.

Mvh Maria

---

> DAMP er ikke et spørgsmål om sejre eller om at blive bekræftet, det er et
> mareridt af værste skuffe, som hele familien lider under.


Hov, hov, du, læs lige min mail rigtigt... eller vær sikker på du ikke
misforstår noget før du angriber mig. Jeg har en fætter med DAMP også og ved
udemærket hvad det er! Der hvor jeg vil hen, med at han "blot" mangler nogen
sejre i hverdagen osv. er, at forældrene ikke giver ham _det_!! Det har
intet med hans DAMP at gøre. Jeg ved udemærket hvor hårdt det er at ha' et
DAMP-barn og har set mange konflikter barnet og forældren imellem, men
forældrene gør absolut IKKE livet lættere for knægten ved at ignorere ham,
smide ham på værelset i tide og utide og kritisere alt hvad han laver,
samtidig med at de råber og skriger efter hans små søskende. Knægten er en
dejlig dreng, når bare han får sine piller mod DAMP'et. Han er selv meget
opmærksom på at få pillerne for han ved hvor godt det gør ham, men hvad
nytter det at drengen inderst inde er sød og fornuftig, når forældrene
faktisk modarbejder ham? Når han lever et liv med svigt den ene gang efter
den anden?

De har fået tilbudt hjælp fra alle sider, de har fået fortalt at de skal
sørge for at ha' en struktureret hverdag osv., men de gør intet ved det.
Hjælpen fejer de af og den strukturerede hverdag ender i svigt, svigt og
atter svigt. Knægten kommer ofte her og er en helt anden her (når han har
fået pillerne that is!. Der er ikke råben og skrigen, han ved hvor han
har os osv. (ikke skiftende husregler som hjemme hos ham selv)

Og ja, jeg ved godt med DAMP-børn og dyr alene sammen. For mig er det
primære _nu_ at få gjort afskeden mellem ham og hunden så mild som muligt og
så er jeg som sådan ligeglad med hvor meget han vil besøge hunden når den
flytter ind her. Knægten's forældre er lige gået fra hinanden, så den
stakkels dreng har nok om ørene. Han får muligheden at komme alt hvad han
vil, så er det så op til ham at bestemme hvor meget det skal være. DAMP
barn, kolikbaby, mongol, benløs, uanset hvad barnets handicap var, ville jeg
altid gi' dem muligheden for at holde kontakt til deres (tidliger) kæledyr.

Ja, det er et mareridt at være skuffe som hele familien lider under, det må
være skrækkeligt. Børnene ved jo, i gode perioder godt hvor svære de kan
være at ha' med at gøre. Problemet med pågældende familie er bare at det
ikke virker som om forældrene (moderen specielt) er klar over at det ikke
kun er forældrenes problem, men også et problem for drengen for ikke at
nævne hans 3 små søskende.

Nu må du ikke forstå det sådan, at jeg ikke føler med forældrene til
DAMP-børn, for det gør jeg virkelig, hvilket også er en af grundene til, at
vi har hjulpet så meget med knægten som vi har, så køl du bare ned igen og
ta' en ordentlig slurk Alminox mod det sure opstød!

R. Ilsøe

PS. Vores unger er iø. helt vilde med knægten og han med dem, så så længe
det går fint, ja så er det jo godt for alle parter.

---

> Hov, hov, du, læs lige min mail rigtigt... eller vær sikker på du ikke
> misforstår noget før du angriber mig.

Det var ikke meningen at angribe dig personligt, men som sagt får sætningen
mit blodtryk til at stige faretruende. Jeg beklager, at jeg ikke udtrykte
mig klart nok.

Og du har så absolut ret i at det er synd for knægten, og jeg er glad for at
du gør adskillelsen af hund/barn så smertefri som muligt for begge parter.

Mvh Maria

---

Hej Rinnie.
Puha, din historie bliver mere og mere tragisk :(
Ang at skille børn og dyr; Forklar drengen med dine egne ord _hvorfor_ Lady
nu skal bo hos jer! (Lad være med at "rakke" ned på hans forældre - det tror
jeg nu heller ikke du vil gøre! - børn er fantastisk loyale)... Men sig
noget i retning af at Lady meget gerne vil være sammen med sin bror osv...
Jeg ved godt at det er at "menneskeliggøre" hundens reaktioner, men børn har
nu engang lettere ved at forstå ting, hvis de sættes ind i et univers,
barnet selv kan relatere til!!!
Tilbyd ham at han _altid_ kan komme og besøge Lady!!!! Evt gå en lille tur
med hende.... Men lad være med at sige noget om at Lady også vil savne ham -
det _kan_ være med til at give drengen dårlig samvittighed, og det er da
vist det sidste knægten har brug for, som du beskriver det!

>Trist man ikke også kan ta' børnene fra hende, da specielt sønnen med DAMP
er en dejlig dreng, når blot han bliver tacklet rigtigt. Drengen mangler
sejre og mangler at blive bekræftet så det basker!!!
<> Se der er der faktisk noget man kan gøre! Alle borgere i dette land har
indberetningsPLIGT til det sociale udvalg i kommunen, såfremt et barn er
truet i dets udvikling. Dette gælder ikke kun ved egentlig fysisk
børnemishandling, men også i sådanne sager, hvor der "bare" er tale om
"almindelig" omsorgssvigt!!!!
Er drengen diagnosticeret som DAMP??? hvis han er, så må han jo også være
tilknyttet en eller anden form for specialforanstaltning (om ikke andet evt
støttepædagog i børnehave e.lign) Tag kontakt til hans institution/skole og
fortæl dem, at han i den nærmeste fremtid kan være trist og ked fordi Lady
er flyttet... Lad være med at "fiske" efter oplysninger ang
familien -pædagoger/lærere har tavshedspligt! - men du kan jo sagtens lade
et ord falde om moderens spiritusforbrug, der gør hende totalt uegnet som
hundeejer!!! Pæd./lærere kan sagtens "læse mellem linjerne" ved sådan en
oplysning! Og kan på den måde måske blive bekræftet i nogle mistanker....

(Jeg ved godt at jeg lige har givet "opskriften" på "den emsige
sladdertante", men det er sq* børns velfærd det her handler om!!!! Og så er
jeg altså ikke så sart...
Havde det kun været hunden det drejede sig - tja, enhver kan jo komme til at
dumme sig, og tro at de havde det fornødne overskud til en hund... det gør
jo ikke automatisk mennesker til dårlige forældre for deres børn!!!)

Mvh Ann

---

Hej

som en tilføjelse til sidste indlæg, kan jeg kun sige: ring til
socialforvaltningen, fortæl dem om situationen (alkoholisk mor, skilsmisse,
DAMP, 4 børn, råben og skrigen). Som borger i DK har man oplysningspligt
hvis man har kendskab til at børn eller unge mistrives.

Ang. hvad du kan sige til drengen: hvorfor ikke fortælle ham, at Lady skal
bo hos jer da hans forældre skal skilles, hvad har han fået at vide hidtil?

Mvh.
Sofie


Ann K. skrev i meddelelsen ...
>Hej Rinnie.
>Puha, din historie bliver mere og mere tragisk :(
>Ang at skille børn og dyr; Forklar drengen med dine egne ord _hvorfor_
Lady
>nu skal bo hos jer! (Lad være med at "rakke" ned på hans forældre - det
tror
>jeg nu heller ikke du vil gøre! - børn er fantastisk loyale)... Men sig
>noget i retning af at Lady meget gerne vil være sammen med sin bror osv...
>Jeg ved godt at det er at "menneskeliggøre" hundens reaktioner, men børn
har
>nu engang lettere ved at forstå ting, hvis de sættes ind i et univers,
>barnet selv kan relatere til!!!
>Tilbyd ham at han _altid_ kan komme og besøge Lady!!!! Evt gå en lille tur
>med hende.... Men lad være med at sige noget om at Lady også vil savne
ham -
>det _kan_ være med til at give drengen dårlig samvittighed, og det er da
>vist det sidste knægten har brug for, som du beskriver det!
>
>>Trist man ikke også kan ta' børnene fra hende, da specielt sønnen med DAMP
>er en dejlig dreng, når blot han bliver tacklet rigtigt. Drengen mangler
>sejre og mangler at blive bekræftet så det basker!!!
><> Se der er der faktisk noget man kan gøre! Alle borgere i dette land har
>indberetningsPLIGT til det sociale udvalg i kommunen, såfremt et barn er
>truet i dets udvikling. Dette gælder ikke kun ved egentlig fysisk
>børnemishandling, men også i sådanne sager, hvor der "bare" er tale om
>"almindelig" omsorgssvigt!!!!
>Er drengen diagnosticeret som DAMP??? hvis han er, så må han jo også være
>tilknyttet en eller anden form for specialforanstaltning (om ikke andet evt
>støttepædagog i børnehave e.lign) Tag kontakt til hans institution/skole og
>fortæl dem, at han i den nærmeste fremtid kan være trist og ked fordi Lady
>er flyttet... Lad være med at "fiske" efter oplysninger ang
>familien -pædagoger/lærere har tavshedspligt! - men du kan jo sagtens lade
>et ord falde om moderens spiritusforbrug, der gør hende totalt uegnet som
>hundeejer!!! Pæd./lærere kan sagtens "læse mellem linjerne" ved sådan en
>oplysning! Og kan på den måde måske blive bekræftet i nogle mistanker....
>
>(Jeg ved godt at jeg lige har givet "opskriften" på "den emsige
>sladdertante", men det er sq* børns velfærd det her handler om!!!! Og så er
>jeg altså ikke så sart...
>Havde det kun været hunden det drejede sig - tja, enhver kan jo komme til
at
>dumme sig, og tro at de havde det fornødne overskud til en hund... det gør
>jo ikke automatisk mennesker til dårlige forældre for deres børn!!!)
>
>Mvh Ann
>
>

---

> som en tilføjelse til sidste indlæg, kan jeg kun sige: ring til
> socialforvaltningen, fortæl dem om situationen (alkoholisk mor,
skilsmisse,
> DAMP, 4 børn, råben og skrigen). Som borger i DK har man oplysningspligt
> hvis man har kendskab til at børn eller unge mistrives.

Ja, der er flere der har gjort det, men desværre har kommunerne ofte svært
ved at få fingeren ud! Heldigvis bor sønnen ved faderen sammen med den
ene søster, men det gør det jo ikke lettere for de sidste to søstre. Moderen
er ikke alkoholiker skal det lige siges, hun opfører sig nærmest som en
teenager. *suk* Hvor er det dog trist at se, hvad der sker med folk. Ind til
for 2 mdr. siden var hun en udemærket (ikke super god dog) mor. Da var
problemet "bare" at forældrene råbte og skreg af hinanden. Jeg holder i
hvert fald et skarpt øje på børnene og det ved jeg at _mange_ i omr¨det gør.

> Ang. hvad du kan sige til drengen: hvorfor ikke fortælle ham, at Lady skal
> bo hos jer da hans forældre skal skilles, hvad har han fået at vide
hidtil?

Jo, han kender sandheden og det er også hvad han har fået at vide. Dre er
bare så mange andre sider af sagen for et barn. Jeg snakkede med ham her til
aften og fortalte ham det som jeg så det, uden at sætte hans forældre i
dårligt lys. "Din mor har taget en fornuftig beslutning. Hun har ikke tid
til Lady, så derfor er det fint hun bor her hos os. Jeg er hjemme ved hende
hver dag og skal nok passe lige så godt på hende som du har gjort. Du kan
selvfølgelig komme og besøge hende når du vil." Det trøstede ham også meget
at se hvpr fint Bimmer og Lady kommer ud af det med hinanden, så
"afleveringen" gik fint.

Nu er hundene igang igen, efter en god lur, med at lege, tumle, snuse
numser og Bimmer tar' en ordentlig ridetur på hende ind i mellem, hvilket
han naturligvis får lov til. Det er jo ham der boede her først af de to.
Lady tar' det fint. De kommer bare super godt ud af det med hinanden og Lady
har allerede lært at man her i huset bliver siddende til man får "fri." Det
to' ca. 10 cek. at lære hende det, da hun var meget opmærksom på, hvad
Bimmer gjore når jeg sage et ord.

Hun vil virkelig lære og hun gør alt for at lære, så min optimisme er
steget yderliger, da mit indtryk af hende, hvor hun boede før, var at hun
avr en kuk-forvirret hund. Sådan er det ikke. I hvert fald ikke her omme.

Nå, det blev lige til en lille update også. I morgen skal vi ud og træne
"opmærksomhedstræning" (Hav din opmærksomhed på mig når vi går plads så du
ikke ender 7 meter foran mig når jeg stopper osv.). Hun har tilsyneladende
aldrig lært at gå på plads på samme måde som Bimmer har... At det er sjovt
at gå på plads, for "mor" laver ind i mellem noget hvor jeg virkelig skal
bruge hovedet og kroppen. Lady har lært at det _ikke_ er sjovt _ikke_ at gå
på plads og det er så det. Hun gør det af "frygt" (ikke underkastende) og
ikke af lyst. Det er lysten jeg vil ha' frem!

Fortsat go' weekend.

R. Ilsøe