Steffen Holm skrev:
> Siden er
http://skibumsen.dk
>
> Koden validerer næsten 100% pånær to fejl i framesiden, som
> dog ikke vises forkert :)
Nej - koden kan ikke valideres:
Fatal Error: no document type declaration; will parse without
validation.
Det er samtidig derfor der er så store forskelle på IE og Operas
visninger. Når der ikke er nogen doctypeerklæring går IE i quirks
mode (bagudkompatibelt). Indsæt en doctype - fx bare denne her:
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"
"
http://www.w3.org/TR/1999/REC-html401-19991224/loose.dtd">
og se om siden ikke ser anderledes ud i IE (advarsel - det er
sikkert ikke en forandring til det bedre).
Hvis du vil have siden til at kunne ses fornuftigt i flere browsere
bør du sætte en doctype og følge standarderne her. IE 6 vælger mode
ud fra et dokuments doctype [1] - og for at få størst mulig
overensstemmelse mellem visningerne i forskellige browsere skal du
sørge for at IE (og Mozilla for den sags skyld) viser dine sider i
standard-mode.
Se også følgende fra msdn:
<
http://msdn.microsoft.com/library/default.asp?url=/library/en-us/dnie60/html/cssenhancements.asp>
Noter:
======
[1] Dog skal doctypen stå allerførst hvis det skal virke - en indledende
xml-erklæring som fx kan bruges i xhtml-dokumenter vil få IE til
at tro at der ikke er nogen doctype, og dermed gå i quirks-mode.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html