Krammemusen wrote:
>
> Hej igen.
må jeg lige komme med en lille anmodning??
er du ikke sød at klippe det væk du ikke direkte svarer på og så svare lige
under det du svarer på.... det gør meget for overskueligheden og så er vi
alle sammen fri for at skulle downloade så meget irelevant data ;)
> Selvfølgelig vil jeg svare. Ja jeg er meget sårbar og farer måske
> lidt for hurtigt i flint - undskyld for det.
no prob... bare prøv at tage en dyb indånding næste gang ;)
> MCO:
> + de er langhårede, flotte, nysgerrige, kælne, aktive osv.
> - de er enormt store
jeg har lige fundet lidt forskellige beskrivelser.....
Af temperament får Maine Coon katten helt speciel i sin adfærd. Den er fræk
og kan være direkte uartig. For killinger/ungdyr foregår alt i løb. Den er
hurtig og smidig også selv om den bliver stor og tung. En han vejer normalt
mellem 6-8 kg., hunnerne 4-7 kg.
Man må være klar over, at de er med i ALT. Faktisk ligner de meget hunde i
deres adfærd, og de elsker menneskekontakt. De trives fint indendørs, men
lukkede døre tolereres ikke.
Et andet særpræg for Maine Coon kattene, er at de sidder og skraber på
gulvet, eller slår med poten i deres vandskål, før de drikker. Denne adfærd
menes at være et levn fra deres oprindelse som naturkat i de kolde egne af
Nord Amerika, Og mange ejere oplever, at de tager deres mad med poterne og
spiser.
Der er, som hos andre naturkatte, forskel på sommer -og vinterpels. Der kan
også være forskel på pelskvaliteten på ude- og indekatte. Udekattene får en
kraftigere, noget mere fedtet pels.
Selv om pelsen er en naturpels, som burde kunne holde sig selv, er der dog
forskel på konstant at leve ude i det fri, og have busk og krat til at
"rede" pelsen, og til at være indendørs. Det er derfor nødvendigt at rede
katten igennem en gang i mellem, for at holde den fri for døde og løse hår,
specielt i fældetiden
og denne her:
Maine Coonen udvikler sig langsomt, og opnår ikke deres fulde størrelse før
de er mellem tre og fem år. Deres dispositioner forbliver killinge-agtige
gennem hele deres liv, de er store, blide og af naturen gode fjollehoveder.
Maine Cooner elsker at lege og mange vil glade erhverve små ting.
Temperament
Selvom Maine Cooner er meget menneske orienterede katte, er de ikke
overafhængige. De forsøger ikke konstant at tiltrække din opmærksomhed, men
nyder at være i selskab med deres ejer, undersøgende hvilket aktivitet du er
i gang med og hjælper når de kan. De er ikke som en generel regel
"skøde-katte" men som alle andre er der nogle få Maine Coon der foretrækker
skød. De fleste Maine Cooner vil holde sig tæt ved, formentlig optage stolen
ved din side i stedet. Maine Coonerne vil følge dig fra rum til rum og vente
udenfor en lukket dør for at gense dig. En Maine Coon vil være din
følgesvend, din ven, din kammerat men næsten aldrig dit lille barn.
Maine Cooner er afslappede og tager det stille og roligt næsten ligegyldigt
hvad de laver. Hannerne plejer at være klovnen mens hunnerne beholder deres
værdighed, men begge er legesyge livet igennem. Så kommer de godt ud af det
med børn og hunde såvel som andre katte. De er ikke så vertikalt orienterede
som andre racer, foretrækker at jage ting på jorden gribende efter dem med
deres lange poter, dog ingen tvivl om at de instinktivt er gode musejægere.
De fleste Maine Cooner kan trænes til at acceptere snor. Maine Cooner er
vanedyr og trænes let hvis de forbinder det med noget de gerne vil (de
træner også let mennesker).
Beskrivelse
De vigtige træk ved Maine Coonen er deres hoved og krops form og strukturen
og det strittende hår i deres pels. Deres hoved er en smule længere end det
er bredt, præsenterende en blid profil med høje kindben og ører der er
store, brede i bunden, moderat strittende og godt foret indvendig. De er sat
godt op på hovedet med ca. en ørelængde imellem. Los-agtig behåring på
ørerne er foretrukket. Nakken skal være medium lang, torsoen lang og
brystkassen bred. Halen skal være mindst lige så lang som torsoen. En af
deres fineste træk er øjnene, som er store, runde og udtrykkende og sidder i
en smule skæv vinkel. Alt i alt skal en Maine Coon præsentere en fremtræden
af en godt afbalanceret og rektangulær kat.
> NFO:
> + stærk psyke, flotte, lang pels, aktive osv.
> - vil måske hellere klare sig selv, er en overlever der ikke er så
> afhængig af mennesket, bestemt
og om norsk skovkat kan siges:
Skovkatten er modig og frygtløs. Den har i generationer lært, at den bedste
form for forsvar, er et angreb. Dette giver en meget stærk karakter med
stærke nerver. Skovkatte bliver ikke nervøse eller rastløse. De tager enhver
ændring med overraskende ro og vænner sig let til nye situationer.
Samtidig er skovkatten en livlig, opvakt og stærk kat. Der er intet der bør
afholde folk fra at holde skovkat i lejlighed, men det er nødvendigt at have
gode klatre- og/eller kradsefaciliteter. Et højt klatretræ eller en
højtsiddende hylde, tilfredsstiller fuldt ud kattens behov for motion. Det
er selvfølgelig også muligt for kattene at færdes udendørs. Vælger man denne
løsning, vil man utvivlsomt se, at skovkatten sætter pris på at klatre i
havens højeste træer. På vej ned af stammerne, ser man at de næsten løber
ned og at dette ikke sjældent foregår med hovedet først. Norske skovkatte og
specielt hunnerne er fantastiske jægere. De fanger let en fugl i flugten.
Hvis de holdes indendørs, vil det foretrukne bytte dog være fluer og
lignende.
Den norske skovkat trives fortrinligt sammen med andre katteracer, med hunde
og med børn. Skovkatten knytter sig i reglen stærkt til en person, som den
følger i tykt og tyndt. Den er ikke uvenlig og uinteresseret over for resten
af familien, så længe den i stille stunder, når der er problemer, sygdom
eller fødsel, kan få lov at være sammen med sit foretrukne familiemedlem.
Hvis flere medlemmer af en familie ønsker at opbygge et tæt forhold med en
skovkat, er det en god ide at anskaffe en kat til hver. Katten vil iøvrigt
sætte pris på samværet med "racefæller" når den er alene.
Som avlsdyr er skovkatten sund og ukompliceret. Den sætter pris på ejerens
engagement i dens livs højdepunkter så som parring og fødsel, men kan
selvfølgelig sagtens håndtere sagen alene.
Skovkattens intelligens og dens energiske og livlige opførsel stiller
selvfølgelig krav til ejeren, hvis katten skal trives både fysisk og
psykisk. Skovkatten elsker at træne gennem leg. Den lærer let at gå i snor,
at apportere et "bytte" eller at springe på kommando. Hvis man sikrer sig at
skovkatten har noget at lege med, og at den får brugt sine muskler, er
belønningen en glad, smuk og interessant kammerat for både børn og voksne.
> Birma:
> + sød kat, rar, kælen, afhængig, nysgerrig, hjælper meget til, flot
> - svære at avle på for at få de præcis rette handsker og kiler frem.
Birmaen er en masket langhårskat, også kaldet semilanghåret, med hvide
poter. Den er medium af kropsbygning og størrelse, med et dejligt hoved, der
skal ligne en blød trekant med en middel lang næse uden stop, blot let
indadbøjet. Profilen er afrundet med små ører og hagen gerne kraftig. Halen
er halvlang og dejlig busket, der til tider bæres som et spørgsmålstegn.
Øjnene fuldender billedet af denne smukke kat - de er dyb klar blå! Formen
på øjnene er afrundet let til oval.
Birmakattens pragtfulde pels er silkeagtig og halvlang. Det vil sige, at man
får en kat med en pels, der er lidt længere end en korthårskat, og alligevel
ikke så lang som en perserkats. Omkring halsen skal pelsen danne en krave,
og på bagbenene får pelsen det til at se ud, som om katten har
"isbjørnebukser" på. Da pelskvaliteten er silkeagtig med kun lidt under
pels, er pelsplejen yderst overkommelig, og katten kan også være udekat uden
at den kommer til at ligne en uldtot. Birmaen elsker dog som regel
opmærksomhed og vil gerne børstes.
Denne smukke kat fås i en række maskefarver: brun og blå - som var de
oprindelige farver, chokolade, lilla, rød og creme, samt tortie (skild-
padde). Dertil kommer tabbyvarianter i alle farverne. Der er altså noget for
en hver smag. Kropsfarven svinger alt efter varianten, men gylden beige på
selve kroppen og lysere på bugen er det idelle. Poterne er Birmaens
"varemærke". De skal være helt hvide uden farvede pletter. Forpoterne skal
se ud, som om de er dyppet i hvid maling, og på bagpoterne skal det hvide
ende i en spids. Helt perfekt er det hvis "sporene" ender som et omvendt V.
Det er meget svært at lave aftegningerne på poterne perfekt, og langt de
fleste Birma killinger bliver da også solgt som krammeeksemplarer.
Birmaens vigtigste fortrin er dens temperament. Det er en særdeles blid og
kærlig kat, der er kendt for at være glad og munter. Men bliv ikke snydt af
dette blide væsen. Birmaen er yderst intelligent og hvis der er noget den
vil opnå, vil den smi-gre Henriette Rud Thomsen indtil den får det
gennemført. Den er legesyg og glad for børn, og den forstår at hygge sig med
såvel mennesker som dyr. Herhjemme ser jeg min Birma vise hensynsløs
kærlighed til vores hund, som ikke altid synes, at en fjerbusk af en hale
lige op i næsen er sagen.
Birmaen er meget snakkende, og ofte kan man føre hele samtaler med katten !
Da den er så kontaktsøgende, bør den ikke overlades en hel dag til sig selv,
uden selskab af en anden kat eller en hund. Hvis man tænker på at anskaffe
en kat nummer to, kan dette dog godt vente, indtil Birmaen er blevet ældre -
så kan man nyde hver killing for sig. Ved anskaffelse af en kat mere, tænker
de fleste mennesker: "hvad nu hvis katten ikke er så interesseret i os
mere?". Med en Birma skal man overhovedet ikke spekulere på dette, den
elsker selskab, og bliver gladeligt ved med at "hjælpe" dens mennesker med
at redde seng, vaske vinduer, rydde rydde op i skabe osv., resten af tiden
tilbringer den så med kattevennen i fælles "nusning"og med at lege og sove.
Det er absolut anbefalelsesværdigt at købe et krammeeksemplar, hvis man
ønsker katten til hyggekat og ikke som udstillingskat, idet disse er noget
billigere - og personligheden ved katten er jo den samme.
> Svar nok? ellers må du skrive igen
mine beskrivelser
MCO - korte træk: Stor, egenrådig, nysgerrig, afslappede, "vild" pels,
jordbundne, vanedyr, hund i forklædning, stor personlighed.....
NFO - Korte træk - knytter sig meget til et menneske, kan lide højder, gode
jægere, nemme at træne, halvlang pels - knapt så vild at se på....
Birma - korte træk - silkeagtig pels, blid og kærlig, glad og munter,
intelligent, snakkene, elsker selskab, hjælper meget...
jeg må indrømme at noget i nogle af dine beskrivelser ( det du skriver du
kan lide ved de enkelte racer) ikke helt stemmer overens med noget af det
jeg kender til racerne..... derfor har jeg postet disse andre beskrivelser
ligesom jeg også synes dine beskrivelser mere beskriver katte generelt ikke
racen i sig selv..... og det er altså ikke en kritik af dig..... blot en
observation......
feks til sammenligning hvis jeg skulle beskrive hvad jeg er vild med ved
somalien så vil jeg skrive: en forholdsvis lille slank elegant kat,
frygtløs, elsker mennesker, er meget aktiv, meget legesyg ( nærmest som en
killing hele livet), meget glad, meget alting, smuk farve ( den vildtfarvede
især) hurtig som lynet, aktiv som bare pokker, silkeblød pels.... det samme
gælder for abyen bortset fra at pelsen på denne kat er kort, hvilket på en
måde gør katten mere "vild" at se på, og blot fremhæver dens smukke farve og
slanke træk.... i det hele taget en kat der er meget "på".....
jeg savner lidt at du fortæller hvad det er der facinerer dig....... forstår
du hvad jeg mener??
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.