|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Den årligt tilbagevendende begivenhed.... ~ Fra : Trine Stubbe Teglbjæ~
 | 
 Dato :  20-11-02 12:07
 | 
 |  | Ja, så kom den tid hvor jeg endelig fik taget mig sammen til
 at få taget kattene til dyrlægen.... Alle 3 stykker. Jeg havde bestilt
 kasser til de to - jeg havde nær kaldt dem de to små ;) mere herom
 senere - der går herhjemme og skulle også hente et bur til Nala som
 går ude hos svigermor som nogen ved.
 På vejen ud ser jeg at vores dyrlæge reklamerer med Feliway
 både som spray og kontaktdimmer og jeg ser en lækker lille folder der
 forklarer noget om at begge dele er supergodt ved transport af nervøse
 katte.... *HAPS!* Det sku jeg da ha. Som nogen muligvis kan huske var
 især Nala så bange sidst at hun sked i kassen på vej hjem og smurte
 både sig selv og kassen ind i tyndt afføring :(
 Alle 3 kasser fik derfor et par forsvarlige sprøjt - og bilen
 fik osse lige et enkelt pust...Åh en jammer - Oscar og Mulle som jo
 havde vist sig mest stabile sidst blev hentet først. De miavede
 højlydt fra det øjeblik kasserne smækkede i og til de kom ind ad døren
 hos dyrlægen godt 25 minutter senere! Men altså - med
 miavende/jamrende katte ud til svigermor hvor jeg med forbløffende
 lethed fangede Nala. I kasse med hende og så startede hun såmen osse -
 det var hyggeligt med de der sidste 10 minutter ud til dyrlægen - 3
 missedamer i kor!
 Næsten ankommet til dyrlægen breder en duft af lort sig jo så
 i bilen - lykkeligvis er kasserne jo bygget sådan at hullerne sidder
 forholdsvist højt oppe. Men jeg må indrømme at jeg havde travlt med at
 finde ud af hvem det var - inden vedkommende kat gik i panik og smurte
 sig selv totalt ind :( (Lissom sidst) Alt i alt fik jeg slæbt kattene
 ind og fandt ud af at det var Mulle men at hun dog ikke havde lagt sig
 i det eller noget andet. Ud af kassen med hende - selvfølgelig stak
 hun jo så af da jeg skulle til at sætte hende ind i
 konsultationsrummet. Og da hun kom derind igen efter en forsigtig jagt
 var hun rystende af angst det lille pus. Al den tid hun ikke lige var
 på bordet for at blive kigget efter lå hun bag Nalas kasse op ad
 væggen og puttede sig sammen til en lille hårbolle. Hverken
 Feliway-dufttingen som min kære dyrlæge havde i stikkontakten eller
 det Feliway jeg lige smurte på hænderne virkede til at have en skid
 effekt :((
 Til gengæld var mislingen sund og rask - ingen kommentarer om
 vægten, fine ører, ingen mislyde på hjerte/lunger og de fineste bisser
 han stort set havde set på en kat nogensinde. Faktisk fik alle 3 katte
 den bedømmelse - Nala havde endda ikke noget tandsten at kradse i så
 jeg var jo faktisk pavestolt! Endda begyndte Nala at spinde mens hun
 sad i transportkassen og da hun var blevet undersøgt var hun totalt
 kælen og møvede rundt om mine ben osv..... Det eneste der var et
 bemærke at hun havde et sår på forbenet som hun har fået penicillin
 for. Der er ikke nogen der ved hvad hun har lavet - men hun halter
 ikke og virker sådan set heller ikke øm - men da såret vædsker lidt
 får hun så penicillin for sikkerhedens skyld.
 I øvrigt fik begge de to små (Åh ja - det skal jeg lige huske
 at fortælle) klippet kløerne. Og igen havde han sjældent set så lange
 klør på en kat - så han forstod sådan set godt at de hang i alle vegne
 (Godt at vi har trægulv). Men som nævnt - det med "de to små og den
 store" det holder sgu ikke mere. Faktisk vejer Oscar mest - men hun er
 samtidig osse den der har kraftigst knoglebygning. Nala vejer lige
 200g mindre og Mulle den lille fis - et helt kilo mindre end Nala! Men
 nu glemte jeg jo at veje transportkasserne så jeg ved ikke hvad de
 vejer unden kasser ;)
 Heldigvis har hverken Mulle eller Oscar vist taget den store
 skade af at komme til dyrlæge. Jeg var ellers bange for at det ville
 knække den tillid de var ved at vise til os - når de nu i forvejen er
 så nervøst anlagt. Men heldgivis har begge vist høj haleføring efter
 de er kommet hjem og har fået 20 minutter at komme sig i - og begge
 har været oppe og villet kæle med mig. Selv om jeg jo er deres onde
 mor og Rene er deres rare far som delte Oral Care ud da de kom hjem og
 sådan noget ;) Men jeg hader nu at tage dem til dyrlæge - de kan sgu
 ikke lide det!
 
 
 /Trine.
 What We Do in Life Echoes in Eternity.
 
 
 |  |  | 
  Sander (20-11-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Sander
 | 
 Dato :  20-11-02 15:44
 | 
 |  | 
 "Trine Stubbe Teglbjærg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
 news:86qmtucj29h98sc88o046u8mrdoahkthgq@4ax.com...
 > Heldigvis har hverken Mulle eller Oscar vist taget den store
 > skade af at komme til dyrlæge. Jeg var ellers bange for at det ville
 > knække den tillid de var ved at vise til os - når de nu i forvejen er
 > så nervøst anlagt. Men heldgivis har begge vist høj haleføring efter
 > de er kommet hjem og har fået 20 minutter at komme sig i - og begge
 > har været oppe og villet kæle med mig. Selv om jeg jo er deres onde
 > mor og Rene er deres rare far som delte Oral Care ud da de kom hjem og
 > sådan noget ;) Men jeg hader nu at tage dem til dyrlæge - de kan sgu
 > ikke lide det!
 Det lyder som et større projekt, at få misserne til dyrlæge. Det er da vidst
 godt, at det kun er 1 gang om året, så nu kan du og misserne da slappe af
 lidt igen   : )
 Har du prøvet, at have dem afsted enkeltvis og evt. uden transportkasse ? Da
 vi hentede Tarzan fra Fyn til Jylland, lå han på skødet, af min mand og sov
 det meste af vejen. De gange, han har været hos dyrlæge har han også siddet
 på passagersædet i bilen eller på selepuden bagi ( til vores datter ). Nede
 hos vores dyrlæge er der et katteventeværelse, hvor han kan gå løs, til
 doktoren er klar, ellers har han bare siddet hos mig. Han har det heldigvis
 fint med dyrlægebesøg, dog kunne han vidst godt undvære de hunde, som har
 skulle ind, før eller efter ham.
 Nu er Tarzan heldigvis en forholdsvis rolig mis, som er ligeglad med, at få
 klippet kløer, køre bil osv. Jeg tror vores datter og to sønner har trænet
 ham. De elsker at ae, nusse og bære rundt på ham.
 Hvor bliver man dog, meget mere knyttet til en kat, som er inde hele
 tiden......
 Mvh. www.tjekmig.dk |  |  | 
  Trine Stubbe Teglbjæ~ (20-11-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Trine Stubbe Teglbjæ~
 | 
 Dato :  20-11-02 16:28
 | 
 |  | On Wed, 20 Nov 2002 15:43:36 +0100, "Sander" <sander@tjekmig.dk>
 wrote:
 
 
 >Det lyder som et større projekt, at få misserne til dyrlæge. Det er da vidst
 >godt, at det kun er 1 gang om året, så nu kan du og misserne da slappe af
 >lidt igen   : )
 
 Det er det også - det kan godt være at det kun tager omkring ½
 time alt inklusive hos dyrlægen - men det tager mindst en time at få
 hentet transportkasser osv. og få hentet dem allesammen =)
 
 >Har du prøvet, at have dem afsted enkeltvis og evt. uden transportkasse ?
 
 Jeg kan ikke se fordelen i at tage Mulle og Oscar afsted hver
 for sig. Men måske nok Nala. Hun er i øvrigt den eneste jeg tør køre
 med løst i bilen af flere årsager. Hun er stille og rolig. En
 nysgerrig og venlig kat som gerne vil kunne se ud på verden og som
 frem for alt kan finde ud af at ligge stille. Faktisk har jeg flere
 gange kørt hjem med hende uden at tage kassen med. =) Men de to små
 øgler? Niks - først og fremmest er de nervøst anlagt - jeg kan ikke
 engang komme til dem uden at lokke med foder. De kommer kun når de vil
 nusses og kun hvis man befinder sig i sengen, sofaen eller ved sit
 skrivebord - folk der står op er per definition faaarlige..... Det går
 galt - jeg er bange for at de går i panik.
 
 Da
 >vi hentede Tarzan fra Fyn til Jylland, lå han på skødet, af min mand og sov
 >det meste af vejen. De gange, han har været hos dyrlæge har han også siddet
 >på passagersædet i bilen eller på selepuden bagi ( til vores datter ). Nede
 >hos vores dyrlæge er der et katteventeværelse, hvor han kan gå løs, til
 >doktoren er klar, ellers har han bare siddet hos mig.
 
 Jamen, det kan hverken Mulle eller Oscar. De er ikke
 skødekatte overhovedet.
 
 >Nu er Tarzan heldigvis en forholdsvis rolig mis, som er ligeglad med, at få
 >klippet kløer, køre bil osv. Jeg tror vores datter og to sønner har trænet
 >ham. De elsker at ae, nusse og bære rundt på ham.
 >Hvor bliver man dog, meget mere knyttet til en kat, som er inde hele
 >tiden......
 
 Oscar og Mulle bærer man ikke bare rundt på - de er svære at
 fange og de kan ikke lide at blive båret/holdt fast. Og de er ellers
 indekatte..... Men de er blevet meget bedre end de har været....
 hvilket var grunden til at jeg var nervøs for om de måske gik tilbage
 til deres gamle totaltskræmte stil igen .... Men det gjorde de
 gudskelov ikke! :)
 
 /Trine.
 What We Do in Life Echoes in Eternity.
 
 
 |  |  | 
   Sander (20-11-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Sander
 | 
 Dato :  20-11-02 16:53
 | 
 |  | 
 "Trine Stubbe Teglbjærg" <snoe@nospam.dk> skrev i en meddelelse
 news:0v9ntus0f2tm9ute9scbkp4osk0cn5jo8a@4ax.com...
 >
 > Jeg kan ikke se fordelen i at tage Mulle og Oscar afsted hver
 > for sig. Men måske nok Nala. Hun er i øvrigt den eneste jeg tør køre
 > med løst i bilen af flere årsager. Hun er stille og rolig. En
 > nysgerrig og venlig kat som gerne vil kunne se ud på verden og som
 > frem for alt kan finde ud af at ligge stille. Faktisk har jeg flere
 > gange kørt hjem med hende uden at tage kassen med. =) Men de to små
 > øgler? Niks - først og fremmest er de nervøst anlagt - jeg kan ikke
 > engang komme til dem uden at lokke med foder. De kommer kun når de vil
 > nusses og kun hvis man befinder sig i sengen, sofaen eller ved sit
 > skrivebord - folk der står op er per definition faaarlige..... Det går
 > galt - jeg er bange for at de går i panik.
 Hvor gamle er de ?  Måske kommer det med tiden ? Tarzan var også svær, at
 lokke fra sit gemmested under sofaen, i begyndelsen.
 > Oscar og Mulle bærer man ikke bare rundt på - de er svære at
 > fange og de kan ikke lide at blive båret/holdt fast. Og de er ellers
 > indekatte..... Men de er blevet meget bedre end de har været....
 > hvilket var grunden til at jeg var nervøs for om de måske gik tilbage
 > til deres gamle totaltskræmte stil igen .... Men det gjorde de
 > gudskelov ikke! :)
 Nu ved jeg ikke, hvor gamle dine katte er, men hvis de ikke er så gamle
 endnu, skal tilliden nok komme hen ad vejen. Det er jo heller ikke alle
 katte, der kan lide, at blive båret på. Tarzan har vi fået af min moster.
 Han har fra helt lille killing, været vant til, at blive båret på, da hun
 også har børn. Børnene brugte mest tid på Tarzan, af de killinger der var i
 kuldet. Mine bedsteforældre har en halvbror til ham. Den vil heller ikke
 bæres og den vil kun snakkes med og nusses af mine bedsteforældre.
 Når der først er fremgang med kattene, tror jeg, at der skal mere til, end
 et dyrlægebesøg,  for at de skulle gå tilbage til deres gamle stil.
 Mvh. www.tjekmig.dk |  |  | 
    Trine Stubbe Teglbjæ~ (20-11-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Trine Stubbe Teglbjæ~
 | 
 Dato :  20-11-02 17:00
 | 
 |  | On Wed, 20 Nov 2002 16:53:22 +0100, "Sander" <sander@tjekmig.dk>
 wrote:
 
 
 >Hvor gamle er de ?  Måske kommer det med tiden ? Tarzan var også svær, at
 >lokke fra sit gemmested under sofaen, i begyndelsen.
 
 De er jo så 1½. Og vi har haft dem siden de var 12 uger. Så de
 burde jo altså have vænnet sig til os.
 
 >Nu ved jeg ikke, hvor gamle dine katte er, men hvis de ikke er så gamle
 >endnu, skal tilliden nok komme hen ad vejen. Det er jo heller ikke alle
 >katte, der kan lide, at blive båret på. Tarzan har vi fået af min moster.
 >Han har fra helt lille killing, været vant til, at blive båret på, da hun
 >også har børn. Børnene brugte mest tid på Tarzan, af de killinger der var i
 >kuldet. Mine bedsteforældre har en halvbror til ham. Den vil heller ikke
 >bæres og den vil kun snakkes med og nusses af mine bedsteforældre.
 
 Vores katte har altid været i hænder - og de er blevet nusset
 og kælet og båret og alting. Lissom mange andre katte sammesteds fra -
 men de er de eneste der er blevet så nervøse.
 
 >Når der først er fremgang med kattene, tror jeg, at der skal mere til, end
 >et dyrlægebesøg,  for at de skulle gå tilbage til deres gamle stil.
 
 Mjaeh - nu synes jeg jo ikke at det tydede ret godt at Mulle
 lå og rystede i al den tid hun var hos dyrlægen - og hyperventilerede.
 Hele kassen var savlet til da vi kom hjem og savlet hang i gardiner
 fra hendes mund.  Faktisk efterrystede hun et godt stykke tid efter de
 kom hjem. Sådan - bare et enkelt ryst i ny og næ.
 
 
 /Trine.
 What We Do in Life Echoes in Eternity.
 
 
 |  |  | 
     Kate (20-11-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kate
 | 
 Dato :  20-11-02 23:00
 | 
 |  | 
 
            Trine Stubbe Teglbjærg <snoe@nospam.dk> wrote in 
 news:i5cntu88rlvgfv5bjkktdoqi4080u79hie@4ax.com:
 
 >      De er jo så 1½. Og vi har haft dem siden de var 12 uger. Så de
 > burde jo altså have vænnet sig til os.
 Sofie er 12 år og hun har været hos mig siden ca. 14-16 ugersalderen og 
 hun hader også at blive båret på. Hun er ikke og bliver aldrig 
 skødekat. Larm og højrystet tale kan også få hende til at forsvinde som 
 dug for solen.
 Dog er hun ikke _så_ bange for at blive taget til dyrlægen som Oscar og 
 Mulle, men hun synger også om sine kvaler på turen derhen    Når jeg kommer hjem og lukker kassen op stryger hun som regel direkte 
 ind under sengen, men kommer dog hurtigt frem igen når hun opdager at 
 det er overstået for denne gang.
 Selvom Sofie hader transportkassen af et godt hjerte ville jeg heller 
 aldrig lader hende være løs i en bil, jeg ville simpelthen ikke stole 
 nok på hende. Heller ikke Johan, men det er lige så meget hans 
 nysgerrighed der kunne forårsage ulykker.
 Nå, Trine, det var da godt at det trods alt gik så godt og at disse 
 bisser var i fin form. Så er der et helt år til at forberede sig på 
 næste tur    -- 
 Kate
 REMOVE skal ikke fjernes ved svar
 REMOVE nothing on answer
            
             |  |  | 
      Trine Stubbe Teglbjæ~ (21-11-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Trine Stubbe Teglbjæ~
 | 
 Dato :  21-11-02 21:25
 | 
 |  | 
 
            On 20 Nov 2002 21:59:50 GMT, Kate <joeyREMOVE@oliwer.dk> wrote:
 >Sofie er 12 år og hun har været hos mig siden ca. 14-16 ugersalderen og 
 >hun hader også at blive båret på. Hun er ikke og bliver aldrig 
 >skødekat. Larm og højrystet tale kan også få hende til at forsvinde som 
 >dug for solen.
    Det kan jeg så godt forstå at katte måske ikke er så vilde
 med. Men for hulen da - nogen gange skal man blot bevæge sig og de
 stikker af. :/
 >Dog er hun ikke _så_ bange for at blive taget til dyrlægen som Oscar og 
 >Mulle, men hun synger også om sine kvaler på turen derhen       Jeg har aldrig haft en kat med der nød at køre bil ;) Så jeg
 er jo ikke ligefrem overrasket.
 >Når jeg kommer hjem og lukker kassen op stryger hun som regel direkte 
 >ind under sengen, men kommer dog hurtigt frem igen når hun opdager at 
 >det er overstået for denne gang.
    Det samme her og det er da osse fint nok. Men det var lidt
 ubehageligt at se Mulle have oversavlet hele kassen i skræk :(
 >Nå, Trine, det var da godt at det trods alt gik så godt og at disse 
 >bisser var i fin form. Så er der et helt år til at forberede sig på 
 >næste tur       Altså jeg er jo sindsygt stolt af deres fine bisser - alle 3!
 Som sagt - Nala havde ikke noget overhovedet.....
 /Trine.
 What We Do in Life Echoes in Eternity.
            
             |  |  | 
       Kate (21-11-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kate
 | 
 Dato :  21-11-02 23:19
 | 
 |  | Trine Stubbe Teglbjærg <snoe@nospam.dk> wrote in
 news:sqfqtugutfo6hjisue002g210j67dbt6rs@4ax.com:
 
 > On 20 Nov 2002 21:59:50 GMT, Kate <joeyREMOVE@oliwer.dk> wrote:
 >
 >
 >>Sofie er 12 år og hun har været hos mig siden ca. 14-16
 >>ugersalderen og hun hader også at blive båret på. Hun er ikke og
 >>bliver aldrig skødekat. Larm og højrystet tale kan også få hende
 >>til at forsvinde som dug for solen.
 >
 >      Det kan jeg så godt forstå at katte måske ikke er så vilde
 > med. Men for hulen da - nogen gange skal man blot bevæge sig og de
 > stikker af. :/
 
 Sådan var det faktsik også med Oliwer. Han kunne hvæse af mig hvis jeg
 gik hurtigt igennem stuen med noget han ikke kunne genkende. Det gjorde
 mig ofte både ked og frustreret, men ellers var han jo så sød og
 dejlig. Han var tilgengæld skødekat så det ville noget.
 
 > Men det var lidt
 > ubehageligt at se Mulle have oversavlet hele kassen i skræk :(
 
 Det har jeg så heldigvis aldig oplevet. Før jeg fik bil og brugte en
 dyrlæge i Glostrup, ca. ½ times bustur herfra oplevede jeg engang at
 Sofie blev så forskrækket over en lastbil at hun hamrede hovedet ind i
 lågen på transportkassen og fik en hudafskrabning. Nej, hvor havde jeg
 det dårlig. Efter den tur tog jeg ikke til dyrlægen i myldretiden når
 jeg var nødt til at tage bussen.
 
 --
 Kate
 
 REMOVE skal ikke fjernes ved svar
 REMOVE nothing on answer
 
 
 |  |  | 
  Elwarth (20-11-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Elwarth
 | 
 Dato :  20-11-02 16:19
 | 
 |  | 
 
            Hej alle
 > Ja, så kom den tid hvor jeg endelig fik taget mig sammen til
 > at få taget kattene til dyrlægen.... Alle 3 stykker.
 Da jeg læste disse linier, tænkte jeg ups!, det skal vi da også, så jeg
 skyndte mig afsted. Nu er vi lige kommet hjem igen, jeg var afsted med Kitti
 og Frida. Det med koncerten undervejs er lige sådan her. Gudskelov tager det
 kun 3 minutter at køre til vores dyrlæge.
 Dommen var klar og forventet: "Det er synd, de har så mange ekstra kilo at
 slæbe rundt på!"
 Det ved vi jo godt, men Abbie skal lige være noget større, før vi dropper
 killingefoderet. Men man får jo lidt røde ører alligevel    Ellers var de fine og tog vaccinationen i stiv pote. Det er værre, når det
 er mig, der skal stikkes i    Venligst
 Dorthe
            
             |  |  | 
 |  |