Kære Venner,
I 1923 vandt min onkel, litograf Oskar Sperling, en konkurrence om en
sejlbåd af ovennævnte klasse: SSA.
Da jeg har arvet en halvmodel, er jeg interesseret i at grave nogle
oplysninger frem om typen, fx. hvor mange, der er bygget.
Desuden er jeg interesseret i tegningerne til den samt - hvis det er
muligt - nogle gode fotografier.
Jeg har kendskab til i hvert fald fem både (der skulle efter, hvad jeg
kan huske min onkel fortalte, være bygget omkring 12 stk.) af denne
type, idet navnene fremgår af min onkels papirer:
D13, "Nancy", Middelfart. Bygget i 1927 og fik certifikat i 1931.
D16, "Navira", bygget i 1937/1938 Svendborg (senere omdøbt til
Siesta").
D17, "India", Svendborg.
Desuden kan jeg af bladet "Sejlsport" fra 1923 se, at der findes en
"Ergo" samt en "Sakuntala", som er den, der har stået model til min
halvmodel og som må være den første, der blev bygget.
Hvis I har oplysninger om Sakuntala eller andre af denne type, vil jeg
være taknemmelig for en henvendelse.
På forhånd tak.
Toke
(Tidl. medlem af Kaløvig Bådelaug)
-----------------------
Toke.Norby@Norbyhus.dk
http://www.norbyhus.dk/