Henrik Dk skrev:
> På en del (usunde) fødevarer står der
> Indeholder en Phenylalaninkilde
> Hvad der det for et stof og hvad er hensigten med at tilsætte det ?
Det kunstige sødemiddel Aspartam nedbrydes i kroppen til methanol (som
igen nedbrydes til formaldehyd og myresyre) og de to aminosyrer phenyl-
alanin og aspartat.
Normalt nedbrydes phenylalanin til tyrosin af enzymet phenylalanin-
hydroxylase, men hos folk som mangler dette enzym pga. en arvelig syg-
dom, phenylketonuri (PKU, Føllings syge), bliver phenylalaninen ikke
nedbrudt, men ophobes i stedet i blodet til skade for hjernevævet.
"Behandlingen" af PKU går ud på at man sørger for at spise en kost
der er fattig på phenylalanin, og altså bør man heller ikke indtage
stoffer der nedbrydes til phenylalanin, som fx Aspartam.
Aspartam har e-nummeret E951. Læs evt. <
http://www.e-nummer.dk/>
(sitet bruger frames, så tast selv nummeret ind foroven).
Læs evt. videre på
<
http://dmoz.org/World/Dansk/Sundhed/Sygdomme_og_lidelser/Ernæring_og_stofskifte/PKU/>.
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam