"Mirian" skrev:
> Hvad tror i? bruger man også betegnelsen "mus" når det ikke har med
computer
> at gøre?
Museskader fra computeren har intet med dig at gøre i dit tilfælde!
Det din lægen taler om, er et lillebitte stykke brusk der kan have
løsrevet sig dengang du slog armen og som nu _svømmer_ rundt inden i
leddet og giver dig dine symptomer.
Man kan ikke altid se disse bruskstykker på div. røntgenundersøgesler,
hvorfor man ofte laver en kikkertundersøgelse, hvor man så fjerner
musen, hvis der er en.
Erichsens Klinik (privat hospital) skriver flg:
"Mus i albuen
Et frit legeme i et led bestående af brusk med en knoglekerne kaldes
en mus, og kan undertiden ses i albuen. Opståelsesmekanismen er ofte
uklar, men må formodes at være et kraftigt stød, hvorved et stykke
brusk med underliggende knogle efter kortere eller længere tid river
sig løs fra overarmsknoglens ledflade. Symptomerne er smerter og ømhed
af albueleddet, samt hævelse og aflåsninger. Resultatet er pludselig
opstået smerter, og idet musen kommer i klemme mellem ledfladerne
blokerer den for bevægelse - ofte strækning.
Ved at slappe af i underarmen og derefter forsøge forsigtigt at bevæge
albuen, kan musen smutte ud af klemmen - hvorefter albuen kan bevæges
frit igen.
Behandlingen af mus i albuen er fjernelse af musen, og afhængig af
bruskskadens størrelse kan der blive tale om inforatio eller eventuelt
en mosaikplastik.
Er fjernelse af musen tilstrækkelig, kan albuen bevæges frit
umiddelbart efter operationen, og efter få uger kan alle aktiviteter
genoptages."
--
Kat
---
Fysisk og psykisk velvære
www.symbiose.subnet.dk