"Niels Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev
> Så vidt jeg kan se, så handler det primært om synlighed, og
> her hjælper det ikke døjt, at billederne er super-flotte,
Det handler om at få besøgende til at komme første gang
- her er synlighed i relevante indeks og søgemaskiner
væsentlig.
Derefter handler det om at få folk til at komme igen og
gerne at få dem til at anbefale siden til andre.
- her er nøgleordene at indholdet skal svare til brugernes
forventninger hvad angår indhold og kvalitet, ligesom det
skal holdes opdateret. Desuden at sitet er brugervenligt.
Mange af de fotosites jeg har set tilsidesætter brugervenligheden,
laver smarte menusystemer mv., som man skal bruge tid på at
sætte sig ind i. Jeg tror man skal have et meget specielt budskab,
hvis brugerne gider sætte sig ind i noget særligt (eller hente fonte/
plug-ins) for at se sitet.
> for det kan de søgemaskiner der indexerer sitet ikke se, det
> er jo blot nogle "dumme" maskiner, som læser sitets tekst-
> mæssige indhold.
Det er rigtigt! Optimering til søgemaskiner er en ofte tilsidesat
diciplin, selv på store prof. sites.
> Super gode billeder kan kun fastholde de besøgende, men hvis
> der kun er 30 - 50 eller 100 billeder på sitet, så er de jo
> rimmelig hurtigt gennemset, og så er den prut slået.
Jeg kommer nu ofte tilbage til mine yndlingssider for at gense
billeder, eller for at vise et bestemt billede til andre, men det er
da ikke en ulempe hvis der er kommet nyt
> Og når man som mig, har drevet et on-line galleri i et par år,
> så bliver man altså nogen gange overrasket over hvad det er
> for nogle billeder der købes, og nej det er sjældent de
> billeder som man selv synes er de bedste, der efterspørges.
Det tror jeg gerne. Da jeg lavede lyddias brugte jeg også
arkivbilleder, for det var ikke alt jeg/vi kunne nå at optage selv.
Det vi købte var meget ofte billeder af helt konkrete situationer,
eller billeder med en bestemt ting på, billeder taget under bestemte
vejrforhold og så videre.
Det kunne også være billeder af hverdagsliv i fremmede lande,
en sydafrikansk bus, en læge-patientsituation fra Mexico, en
fransk cafe osv.
I øvrigt er det pudsigt som vi ofte synes hverdagsbilleder fra
fremmede egne er spændende. Et billede af en lille sort dreng
med store brune øjne er typisk mere tiltrækkende i vores
nordeuropæiske øjne, end en lille vinterbleg og blåøjet knægt.
> og en hjemmeside med billeder er også et udstil-
> lingsvindue, der kan gi' nogle gode bestillingsopgaver.
Ja. Jeg har selv fået en del henvendelser om konkrete opgaver,
direkte foranlediget af min hjemmeside og det endda før der
var andet end familiebilleder.
> Her i gruppen, er der inden for det sidste års tid, nok
> postet mindst 100 henvisninger, til små billedsierier og
> fotoalbums, som alle havner i glemslen, når de er gennemset.
Vi er mange der gerne vil vise billeder. Jeg tror en god del
"bare" er interesserede i den umiddelbare respons og ikke
tænker på deres billeder kan have en kommerciel værdi.
Det synes jeg egentlig er fint nok - når jeg tænker på
freelancefotograferne, der ved grød ikke har lette vilkår.
> Antallet af billeder på disse sites ligger typisk 30 til 100
> stk., så alle disse fotografer kunne uden vidre skabe et
> fælles fotogalleri, der indeholder 3 - 10.000 billeder, og
> lur mig, hvis ikke disse folk mindst har 5 eller 10 gange
> så mange billeder i deres gemmer.
Jeg er enig i der er et stort potentiale, men jeg tror ikke en
overvejende del er interesserede i at kommercialisere deres
billeder. Det er tankevækkende at selv freelancefotograferne
tilsyneladende er tilbageholdende med et fælles projekt - jeg
kan ikke gennemskue om de ikke har "opdaget" nettet, eller
om de er bange for at drukne i et stort projekt.
--
Lotte M
http://www.lotte-m.dk
http://www.handiinfo.dk