---

På www.retsal.dk så jeg følgende:

Plea bargain
Det amerikanske retssystems muligheder for indgåelse af aftaler mellem
anklagemyndighed og forsvaret i forbindelse med strafudmåling, strafbortfald
osv. Dansk ret antages ikke at have mulighed for sådan aftaleindgåelse

Det rejser for mig følgende spørgsmål:
1. har man mulighed for en sådan aftale indgåelse
2. burde de jurister der laver siden ikke vide om man har muligheden eller
ej


--
Med venlig hilsen

Peter K. Nielsen

---

> 1. har man mulighed for en sådan aftale indgåelse
> 2. burde de jurister der laver siden ikke vide om man har muligheden eller
> ej

Som du har læst, det har man ikke.

Når de skriver, at det antages, at man ikke har den mulighed i dansk ret,
betyder det, at man fortolker de danske regler vedrørende det at rejse
tiltale mm. sådan, at reglerne udelukker denne mulighed.

padre

---

Padre wrote:
>
> Når de skriver, at det antages, at man ikke har den mulighed i dansk
> ret, betyder det, at man fortolker de danske regler vedrørende det at
> rejse tiltale mm. sådan, at reglerne udelukker denne mulighed.

OK godt svar, men det rejser så det næste spørgsmål: vil det sige at der i
dansk retspraksis endnu ikke er forsøgt at indgå en sådan aftale? Eller
hvordan skal jeg forstå dit udsagn om at "man tolker"?


--
Med venlig hilsen

Peter K. Nielsen

---

"Peter K. Nielsen" <peter-nspamnejtak@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:aqvmb8$258$1@sunsite.dk...

[klip]

> OK godt svar, men det rejser så det næste spørgsmål: vil det sige at der i
> dansk retspraksis endnu ikke er forsøgt at indgå en sådan aftale? Eller
> hvordan skal jeg forstå dit udsagn om at "man tolker"?

Kan kan ikke lave aftalen - det er juridisk set ikke muligt, hvorfor det
ikke praktiseres.

/Peter

---

On Wed, 13 Nov 2002 23:21:06 +0100, "Peter K. Nielsen"
<peter-nspamnejtak@post4.tele.dk> wrote:

>1. har man mulighed for en sådan aftale indgåelse

Ja og nej. Man kan ikke - som det vist nok er muligt i USA - forhandle
frit om alt mulig.

Men det er givetvis sådan, at der kan foregå drøftelser mellem
anklagemyndighed og forsvarer om sagen. Man kunne f.eks. forestille
sig at den sigtede erkender "simpel vold" (strfl. §244), men at
anklagemyndigheden mener at forholdet skal betegnes som "grov vold"
(strfl. §245).

Anklagemyndigheden kan derfor "vælge" mellem en hurtig, sikker og
enkel sag om §244-vold eller en længerevarende og måske usikker
retssag om §245-vold.

I sådan en situation tror jeg ikke det er udelukket at der "aftales"
en tilståelsessag om §244-vold.

Ligeledes kan man vel forestille sig at en person sigtes for en lang
række forhold, men kun kan tilstå nogle af dem. Så kunne
anklagemyndigheden vel nok vælge at opgive tiltale for de omstridte
punkter og gennemføre en tilståelsessag på resten.

Sådanne situationer er jo ikke egentlige "aftaler", men kan dog
alligevel være interessant for begge "parter".


--
Jakob Paikin

---

Jakob Paikin wrote:
>
> Ja og nej. Man kan ikke - som det vist nok er muligt i USA - forhandle
> frit om alt mulig.
>
> Men det er givetvis sådan, at der kan foregå drøftelser mellem
> anklagemyndighed og forsvarer om sagen. Man kunne f.eks. forestille
> sig at den sigtede erkender "simpel vold" (strfl. §244), men at
> anklagemyndigheden mener at forholdet skal betegnes som "grov vold"
> (strfl. §245).
>
> Anklagemyndigheden kan derfor "vælge" mellem en hurtig, sikker og
> enkel sag om §244-vold eller en længerevarende og måske usikker
> retssag om §245-vold.
>
> I sådan en situation tror jeg ikke det er udelukket at der "aftales"
> en tilståelsessag om §244-vold.
>
> Ligeledes kan man vel forestille sig at en person sigtes for en lang
> række forhold, men kun kan tilstå nogle af dem. Så kunne
> anklagemyndigheden vel nok vælge at opgive tiltale for de omstridte
> punkter og gennemføre en tilståelsessag på resten.
>
> Sådanne situationer er jo ikke egentlige "aftaler", men kan dog
> alligevel være interessant for begge "parter".

Tak for et godt svar, som er skrevet så selv jeg kan forstå det men det
jeg tænkte på da jeg stillede spørgsmålet gik nu mere på den "handel" der
tilsyneladende foregår i USA hvor en tiltalt slipper billiger mod tilgengæld
at vidne imod sine medskyldige. har man den mulighed i dansk ret??
--
Med venlig hilsen

Peter K. Nielsen

---

Scripsit "Peter K. Nielsen" <peter-nspamnejtak@post4.tele.dk>

> men det
> jeg tænkte på da jeg stillede spørgsmålet gik nu mere på den "handel" der
> tilsyneladende foregår i USA hvor en tiltalt slipper billiger mod tilgengæld
> at vidne imod sine medskyldige. har man den mulighed i dansk ret??

Nej, det ville være ganske i strid med almindelig dansk retsfølelse.
Sådan et "købt" vidneudsagn bør retten heller ikke kunne fæste videre
lid til - det ville jo være den rene hekseproces.

Hvis du er ude efter paragraffer, opregner retsplejelovens §721 og
§722 udtømmende mulighederne for at opgive på- eller tiltale helt
eller delvist. Straffelovens §84 opregner grunde til at domstolen
kan nedsætte en straf - her er vidneudsagn mod medanklagede, eller
noget der ligner, ikke opført.

Hvis anklagemyndigheden gav sig til at nedsætte strafpåstanden til
mindre end hvad der ellers ser ud til at kunne fældes dom for,
misligholder den sin opgave. Jeg vil gå ud fra at en anklager der
forsøger at indgå sådan en "aftale", vil kunne straffes efter
straffelovens §147.

--
Henning Makholm "Uh ... a picture of me with my hair pinned up
in a towel and standing in front of a grid without a
trace of makeup? *Are you out of your rock-happy mind?*"

---

Henning Makholm skrev:

> Hvis anklagemyndigheden gav sig til at nedsætte strafpåstanden til
> mindre end hvad der ellers ser ud til at kunne fældes dom for,
> misligholder den sin opgave. Jeg vil gå ud fra at en anklager der
> forsøger at indgå sådan en "aftale", vil kunne straffes efter
> straffelovens §147.

§ 147 anvendes i to situationer:

1) Hvis der bliver anvendt ulovlige midler for at opnå tilståelse eller
forklaring, f.eks. hvis politiet tilbyder en sigtet noget heroin for at opnå
en tilståelse.

2) Anvendelse af materielt ulovlige strafprocesuelle tvangsindgreb, f.eks.
foretager en anholdelse uden at de materielle betingelser er opfyldt.

Jeg mener derfor ikke, at § 147 kan anvendes i den situation, du beskriver.

--
Reino

---

Scripsit "Reino Andersen" <reino@gettwonet.dk>
> Henning Makholm skrev:

> > Hvis anklagemyndigheden gav sig til at nedsætte strafpåstanden til
> > mindre end hvad der ellers ser ud til at kunne fældes dom for,
> > misligholder den sin opgave. Jeg vil gå ud fra at en anklager der
> > forsøger at indgå sådan en "aftale", vil kunne straffes efter
> > straffelovens §147.

> § 147 anvendes i to situationer:

> 1) Hvis der bliver anvendt ulovlige midler for at opnå tilståelse eller
> forklaring, f.eks. hvis politiet tilbyder en sigtet noget heroin for at opnå
> en tilståelse.

Jeg mener at Peter beskriver anvendelse af et ulovligt middel (nemlig
et løfte om uhjemlet at nedsætte strafpåstanden mod kronvidnet) for at
opnå en (vidne)forklaring.

--
Henning Makholm "og de står om nissen Teddy Ring."

---

Henning Makholm skrev:

> Jeg mener at Peter beskriver anvendelse af et ulovligt middel (nemlig
> et løfte om uhjemlet at nedsætte strafpåstanden mod kronvidnet) for at
> opnå en (vidne)forklaring.

Tja, det kan vel diskutteres om det er et ulovligt middel.

Så vidt jeg ved har der været sager, hvor en tiltalt har opnået mindre straf
end sine medtiltalte ved at have givet oplysninger, som har ført til en
opklaring af sagen (modsat de medtiltalte).

--
Reino

---

On 14 Nov 2002 21:16:35 +0100, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:

>Hvis du er ude efter paragraffer, opregner retsplejelovens §721 og
>§722 udtømmende mulighederne for at opgive på- eller tiltale helt
>eller delvist. Straffelovens §84 opregner grunde til at domstolen
>kan nedsætte en straf - her er vidneudsagn mod medanklagede, eller
>noget der ligner, ikke opført.

Teoretisk kan man vel forestille sig, at anklagemyndigheden nedlægger
påstand om mindre straf til en person, der har medvirket til
opklaringen af sagen, end til nogle medtiltalte?


--
Jakob Paikin, advokat
Advokatkontoret Fabritius Tengnagel & Heine. www.dklaw.dk

Bemærk at ovenstående ikke er egentlig advokatrådgivning, samt i øvrigt er min personlige opfattelse og ikke nødvendigvis advokatkontorets.

---

Scripsit Jakob Paikin <jp@dklaw.dk>
> On 14 Nov 2002 21:16:35 +0100, Henning Makholm <henning@makholm.net>

> >Hvis du er ude efter paragraffer, opregner retsplejelovens §721 og
> >§722 udtømmende mulighederne for at opgive på- eller tiltale helt
> >eller delvist. Straffelovens §84 opregner grunde til at domstolen
> >kan nedsætte en straf - her er vidneudsagn mod medanklagede, eller
> >noget der ligner, ikke opført.

> Teoretisk kan man vel forestille sig, at anklagemyndigheden nedlægger
> påstand om mindre straf til en person, der har medvirket til
> opklaringen af sagen, end til nogle medtiltalte?

Ja, og jeg vil heller ikke påstå at det ikke forekommer i praksis. Jeg
forsøgte at argumentere for at anklagemyndigheden ikke har hjemmel til
at gøre sådan. Jeg opfatter "minder strafpåstand" som en form for
"delvis opgivelse af tiltale", men det er måske ved nøjere eftertanke
ikke helt ordret tilfældet.

--
Henning Makholm "I Guds Faders namn, och Sonens, och den Helige
Andes! Bevara oss från djävulens verk och från Muhammeds,
den förbannades, illfundigheter! Med dig är det värre än med
någon annan, ty att lyssna till Muhammed är det värsta av allt."