/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Prest Joh. Monrad i Aastrup f. 1647 / Pres~
Fra : Per Nermo


Dato : 13-11-02 12:29

Jeg etterlyser anene til flg. sogneprester i Danmark og Norge :

a) Hr. Johannes Monrad (1647-1725) til Aastrup, Danmark, som var
g.m. Dorthe Elisabeth Klinge, død 1695, og hadde sønnen
Anton Monrad (1686-1745), sogneprest i Gamle Haderslev,
g. 1) Trulle Eisboll og 2) Johanne Dorothea Wedel, sistnevnte mor
til Lago Monrad, f. 1733, bosatt i Bjert, g. Hedevig Holst,
foreldre til Johannes Monrad (1765-1840), som var
regimentskirurg i Verdal, Nord-Trøndelag

b) Hr. Frederik Eriksen Monrad (1648-1712), prost i Øyer i
Gudbrandsdalen, g.m. Birgitte Cold, formandens datter, som
antakelig var søster av Frantz Andersen Cold (1646-1720)
sogneprest i Vinger, Hedmark, fra 1687. Frederik og Birgitte
hadde barna Christian Wolfgang og Margrethe. CW overtok
presteembedet i Øyer i 1698 og hadde det til sin død i 1738.

Jeg søker altså anene til a) og b). Kan de være slektninger,
ev. brødre ?

Den nevne regimentskirurg i Verdal, Johannes Monrad (1765-1840),
født i Haderslev, giftet seg i 1803 til Østre Ekle i Verdal med enken
Anne Catharina Meyer (1744-1823), og senere (1832) i med Martha
Nicoline Angell Lysholm Bernhoft (1789-1869), som 2.g. giftet seg i
1847 med landhandler Johannes Groth Monrad (1806-1873), fra
Vilstrup i Vejle.

Sistnevnte JGM var s. av Jens Fredrik Groth f. 1779 og Birgitte
Christine Monrad (1773-1809) fra Vejsel, d. av Johannes Monrad,
sogneprest i Hvejsel (1763-96) og Øster Snede (1796-), g. i Vejle 1768
med Anna Ingeborg Stine Carstensen fra Hvejsel.

Kan sistnevnte Johannes Monrad være barnebarn av før nevnte
a) Johannes Monrad (1647-1725) ? Hva het faren av JM i Ø. Snede ?


Jeg håper på hjelp til å oppklare noe av dette.

Vennlig hilsen

Per Nermo
nermo@online.no

 
 
Steen Christensen (13-11-2002)
Kommentar
Fra : Steen Christensen


Dato : 13-11-02 18:16

Hej Per -

"Per Nermo" <nermo@online.no> wrote in message
news:m2c4tuoldalm4q0v0p0vmc87fi580sqtat@4ax.com...
> Jeg etterlyser anene til flg. sogneprester i Danmark og Norge :
>
> a) Hr. Johannes Monrad (1647-1725) til Aastrup, Danmark, som var
> g.m. Dorthe Elisabeth Klinge, død 1695, og hadde sønnen ...
>

Johannes Jørgensen Monrad, født 09.10.1647 Svenstrup sogn, Sønderborg amt,
død 1725 Gammel Haderslev sogn, Haderslev amt, sognepræst i Aastrup sogn,
Haderslev amt. Gift 1.gang 12.09.1676 med Dorothea Elisabeth Klinge , 2.gang
10.09.1696 med Gjertrud Justdatter Lauenstein (hun er min ane).

> Jeg søker altså anene til a) og b). Kan de være slektninger,
> ev. brødre ?
>

Johannes' far har formentlig heddet Jørgen Monrad, jf. mellemnavnet.

Venlig hilsen Steen.


-----
Steen Christensen
email: stchr@mail.dk
web: http://stchr.homepage.dk




jensaxel (13-11-2002)
Kommentar
Fra : jensaxel


Dato : 13-11-02 21:17

Monradfamilien er meget stor, jeg har ikke medtaget alle børnene.

1. Johannes Monrad f. 00 00 1566, Ulzen, g. 00 00 1590, Anne Vogt, f. 00 00
1574, Sønderborg, d. 9 mar 1645, Ketting. Johannes døde 6 feb 1623,
Ketting, begr. 11 feb 1623, Ketting. AMAA 123: Johannes Monrad var kun 13
år gammel ved faderens død og mistede ligeledes tidligt sin moder, hvilket
han bittert bekager i sin postil. I min ungdom blev jeg alt for tidlig
berøvet begge mine forældre, men fuldførte dog mine studeringer, uagtet
lykken var mig ugunstig. Han måtte derfor slå sig igennem på en kummerlig
måde, og endnu i sin alderdom begræd han, at han for armods skyld ikke kunne
gøre anderledes og bedre fremgang. 1582 var Johannes Monrad på grund af sin
hjælpeløshed i huset hos den pommerske adelsmand Jørgen Svade, der stod i
dansk tjeneste. Denne mand blev sammen med Ditlev Brockdorff af kong
Frederik II sendt til Holsten, da Reinfeld kloster med mere gods skulle
overdrages til hertug Hans den Yngre som arv efter farbroderen Hertug Hans
den Ældre. Ved denne lejlighed fik Ditlev Brockdorff på første pintsedag
overrakt et lille digt af Johannes Monrad, som derved vandt en velynder i
adelsmanden, der ydede ham understøttelse, så han kunne fortsætte sine
studier. Først syslede han med filosofi, dog mest med fysik og astrologi,
men da han af mangel på midler ikke kunne udføre det, han havde lyst til,
og videnskaberne selv ikke syntes at kunne skaffe ham et levebrød, endnu
mindre fremme hans og andres salighed, lagde han sig efter teologi. Han har
vist nok studeret ved universitetet i Rostock, da han senere havde en del
venner i denne by. 1588 blev han informator hos hr. Ditlev Rumohr for den
unge Henning Rumohr, og hermed banedes vejen for ham til at blive præst. Han
var kun 23 år gammel, da han 21 nov 1589 blev kaldet til sognepræst ved
Ketting menighed. Da Monrad overtog embedet efter Carsten Rød, var
præstegården meget forfalden, og han måtte derfor, som han selv skriver,
bruge megen møje på at istandsætte dette hus, der ynkeligt faldt sammen, at
få orden i sit husvæsen, grave fiskedamme og anlægge og pleje frugt- og
lysthaver. Sønnesønnen Johannes Monrad henviser til, at der i Karsten Røds
tid i nogle år kunne sås 18 ørtug af allehånde korn, i andre 20 ørtug, og at
der årlig bjergedes fra 12 til 16 læs hø. Den tredje del af jorden lå til
fælled og fægang, og præstens jord, der lå mellem de Kettings mænds i alle 3
marker, foruden hans lykker eller lunde, var fra gammel tid regnet for 16
ørtugs kornskyld. Denne jord blev af Johannes Monrad med megen oprydning og
stort arbejde i moser, kær, ager og eng mærkeligt og meget forbedret. Ved
magelæg indfriede han en del mindre skovlodder og lykker, og af sin gode ven
Ditlev Rumohr til Rumohrsgaard fik han 3 kåd i Ketting, et stykke land i
Heierhals og træer til plantning af hegn (Chr Knudsen XI 27). At han også
viste sig som en dygtig og nidkær mand i sin præstegerning, ses deraf, at
han allerede 10 apr 1599 blev provst over kirkerne på Als. Dette embede
voldte ham adskillige bryderier med bøndernes mange restancer i tienden, der
skulle inddrives af præsterne som kirkeværger, hvis de da ikke selv ville
betale gælden, og med hertugen, der ved at nedlægge gårde ofte berøvede
kirker, præster og degne deres lovlige tiende, eller også tit tog et stykke
jord til sig, der tilhørte kirken og dens mænd. Sådan noget kunne nok
skaffe en ung og dygtig provst, der ville gå rettens vej, ubehageligheder,
og han måtte drages med mange vrangvillige folk, der både hemmeligt og
åbenlyst stod ham imod. 1608 kort efter pinse var Johannes Monrad som provst
til stede i Skt Nicolai Kirke i København og hyldede her på den alsiske
gejstligheds vegne den udvalgte prins Christian, og her genså han sin
fordums herre Jørgen Svade (ligprædiken over Ditlev Rumohr, Chr Knudsen VII
34-38). Monrad var en flittig mand på sit studerekammer, og hans værker, der
alle er skrevne på latin, skaffede ham et navn ude og hjemme. Her skal kun
nævnes hans lykønskningsdigt til Prins Christian (001604), hans digte af
den hellige historie (1584), Evangelieforklaringen (1611) og postillen
(1614). Universitetet i Rostock hædrede ham derfor 1613 med den filosofiske
magistergrad og titlen -Poeta laureatus-. Af ligprædikener fra hans hånd
kendes to, over Ditlev Rumohr til Dyttebøl (Rostock 1610) og over Agnes
Hedvig, Hertug hans den yngres gemalinde (1616). Johannes Monrad der i sit
liv havde gennemgået mange og langvarige sygdomme døde den 6 feb 1623 og
begravedes i kirken 11 feb. Sognepræsten Jesper Hansen fra Asserballe, der
samme år blev provst, holdt ligprædiken over teksten Daniel 12, 2: Og mange
af dem som sove i støvets jord, skulle opvågne, somme til evigt liv, og
somme til skam, til evig afsky (Nordborg kb). Ligstenen over Johannes
Monrad, der ved istandsættelsen af kirken i tiden mellem 1850 og 1860,
solgtes til ejeren af gården Lysholm, bar indskriften: Perpetua erit memoria
justi. Her hviler i Herren død hæderlig og højlærd mand, hr. Johannes
Monradius, Lüneborg, Poeta laureatus, sognepræst til Ketting Kjerche på 34
år, provst på Alsøe i 24 år, som døde 6 feb 1623 sit alders 57 år med sin
kære hustru, hæderlige og gudfrygtige matrone Anna Vagets, som døde 9 mar
1654 hindes alders 71 år. Hvilke Gud velsignede i deres 33 års meget
kjærlige ægteskab med 11 børn. Til den ene side vi sønner og til den anden
side vi døtre, på hin sten læstes endnu: Hr David, præst til Oksbøl og siden
til Ketting, Johannes, præst til Tontoft, Hr Erik, præst i Middelfart, til
Helliggeist i København og bisp i Ribe. Hr Ditlev, præst til Sønderby og
Helnæs i Fyn. Nu var her nok en, men den var så afslidt, at man kun på nogle
få steder kunne læse. Dette var bl.a. også nogle fruentimmere (Chr Knudsen
XXI 75). Nordborg kb: 6 feb 1623 udåndede i heren vor provst Johannes
Monrad, han blev begravet 11 feb. Ligprædiken blev holdt af hr Jesper i
Adserballe. Text. Dan. 12: De mange som sove etc.
Børn:
2. i David Monrad f. 18 sep 1591.
3. ii Johannes Monrad f. 00 00 1593.
4. iii Cathrine Monrad f. 00 00 1595.
5. iv Margrethe Monrad f. 00 00 1597.
6. v Elisabeth Monrad f. 00 00 1603.
7. vi Dorthe Monrad f. 00 00 1604.
8. vii Erik Johansen Monrad f. 1607.
9. viii Detlef Johansen Monrad f. 13 nov 1613.

Anden Generation

2. David Monrad f. 18 sep 1591, Ketting, g. (1) 00 00 1616, Cathrine Madsen,
f. Oxbøll, d. 00 00 1631, Ketting(?), g. (2) 4 sep 1631, i Ketting, Cathrine
Petræus. David døde 6 aug 1653, Ketting. nævnes som fadder i Sønderborg 29
okt hos Peder Rumohr, 30 nov 1627 hos Christen Gammelgaard, 18 sep 1635 hos
Morten Schnider, Fødested : Kettinge; Als Sdr.Hrd. Achelis 1263: David
Monrad var ved universitetet i København 25 jul 1612, Rostock aug 1612, 1614
kapellan personel i Havnbjerg, 1616 kapellan i Oksbøl, 1623 sognepræst i
Ketting. Provst. David Monrad nævnes 1618 som fadder hos sognepræsten
Christen Brunkertsen i Havnbjerg. 2 feb 1627 ofrede han sin svoger,
sognepræsten i Nordborg Andreas Brandt 1 rigsgylden, 2 feb 1632 en
rigsdaler. 1635 nævnes han som fadder i Sønderborg. Arends II 81, W II 74,
III 739, J 1599, 1624, 1644, 1646. Rost Matr, V.f.K. 2 rk IV 216, 221, 232.
Giessing III 198. Cathrine: 5 børn Cathrine: nævnes som fadder 4 mar 1631
hos Hans Ehl i Sønderborg, 20 sep 1635 hos Peder Thomsen i Sønderborg, 11
okt 1645 hos Jørgen Cramer, nævnes som fadder i Sønderborg 1631-1645, 10
børn.
Børn:
i Mathias Monrad f. 0 jan 1617, Lavensby, dbt. 26 jan 1617, Havnbjerg.
ii Cathrine Monrad f. 0 jan 1622, Oksbøl, dbt. 20 jan 1622, Oksbøl.
10. iii Anne Cathrine Davidsen Monrad f. 31 dec 1623.
11. iv Johannes Monrad f. 30 maj 1627.
v barn _____ f. jun 1632, Ketting, dbt. 24 jun 1632, Ketting.
Nordborg kb: 24 jun var præsten i Nordborg til barsel i Ketting og gav 1
rhin. Gylden. Jeg gætter på, at det er hos en af Monrads børn.
vi barn _____ f. jul 1633, Ketting, dbt. 23 jul 1633, Ketting.
vii barn _____ f. jun 1642, Ketting, dbt. 5 jun 1642, Nordborg. 5 jun
1642 skriver præsten i Nordborg, at han var til barsel i Ketting, og at hans
hustru Magdalene var fadderske, gav 1 rigsgylden. Jeg antager, at han var
til barsel hos sin svoger David Monrad, hvorfor dette barn er placeret her.
12. viii Birgitte Monrad f. 0 feb 1647.

3. Johannes Monrad f. 00 00 1593, Ketting, g. 00 00 1616, Magdalene
Hironimusdatter, f. 00 00 1598, d. 10 jun 1638, Nordborg, begr. 14 jun 1638,
Nordborg. Johannes døde 25 jul 1621, Nordborg. Achelis 1174: Johannes
Monrad var ved universitet i Rostock okt 1608, magister samme sted 14 okt
1613 (Helk), ved universitetet i København 22 mar 1615, 1615 skolemester i
Sønderborg, 1616 kapellan i Nordborg og senere samme år sognepræst der. Det
er vist ham der 1618 som M. Johannis nævnes som fadder hos sognepræsten
Christen Brunkertsen i Havnbjerg. Arends II 82, Helk 39, W II 450, J 1650,
Rost. Matr. V.f.K. 2 rk IV 216, IV 219, Sønderborg latinskole 21. Magdalene:
hun blev introduceret af kappelanen hr. Lauritz 21 okt 1621 som Magdalene,
salig Magisters, altså må hun dette år kort før kirkebogens start have fået
den yngste af sine tre sønner med Johannes Monrad. 30 nov 1634 var hun udi i
Hørup til hr Jacobs slegfredsdatters kost. Gav 1 rdl. Nordborg kb: Den 10
jun 1638 imellem løverdag og 3 trin. Søndag natten kl halvejs 12 døde min
hjertensallerkæreste hustru Magdalene, efter at hun havde ligget til sengs
i 3 uger fra den løvertag trin. kl 12 om middag hun blev syg. Og tog hun en
smuk ende, som hun i det sidste fornom og tilforn altid påkaldte Gud og
sagde: Gud i Himmerig hjælpe mig! og idelig råbte: Jesus, Jesus, Jesus
hjælp mig! Jesus opløs mig! Så hun derefter ligesom kom i en sød søvn, og
døde førend man blev det var udi hr Dominicus hustrus og andre godtfolks
nærværelse. Gud erfreue hendes Seele ewiglig og give legemet en sanfte ro i
graven til den yderste dag. Gud une hende og mig da at findes og sankes i
Himmeriges rige for sin søn jesu christi vor herre og broders skyld Amen.
Hendes alder var 40 år. Hendes ægteskabsstand med sin forrige husbond hr
magister Johannes Monrad varede 5 år, og havde de tilsammen 3 sønner, så
døde han 1621. Med mig var samme stand 16 år, så døde hun. Gud unde mig,
som nu sørgelig igen lever, Christelig at leve og salig at døe. Amen herre,
Jesu Amen. Hun blev begraven torsdag 14 jun. Ligprædikensamme tid gjorde
provsten hr Jesper til Adserballe, og blev ofret over hende 3 rdl. Til og
fra kirke fulgtes hendes lig velbårne strenge hr hofmester Christopher
Offenberg på slottet, ærlige og velbårne jomfru Dorothea Marie von Rhede,
fyrstelig nådes hertugindens kammerjomfru velbårne fru Anne Schach.
Desligeste ganske præsteskab her i landet og samtlige hoffolk, fyrstelig
nådes befalingsmænd og tro tjenere med fruentimmer, som alle var til bords
efter prædiken. Og var også det ganske sognefolk tilstede, af hvilke de
ældste og forstandere i byerne, samt kirkens medhjælper og bistand var og
indbuden til måltid.
Børn:
i Hans Monrad. blev 25 feb 1629 sat i Sønderborg skole ifølge Nordborg
kirkebog, og ifølge samme kirkebog blev han 15 apr 1630 sat udi Odense
skole og kom han udi 3 lektie at sidde. Gud hjælpe ham udi sin bog at
forfremmes, og altid at komme videre fort. 15 aug 1634 var han eller hans
lillebror fadder hos Jost Foged i Holm.
ii Hironimus Monrad. 11 maj 1631 førte hans stedfader ham ud til dr.
Mancini at lade ham kurere. Gud velsigne dertil. 24 feb 1637 stod han fadder
hos Hironimus Skomager, 11 jun hos Henrik Møller i Vestermølle.
iii Adam Monrad f. 0 sep 1621, Nordborg, d. 0 jan 1622, Nordborg,
begr. 1 feb 1622, Nordborg. I Nordborg kb skriver præsten 1 feb 1622: Blev
min s. stifsøn, aet. 20 septimani, begravet, lagt i kirken (efterfulgt af
nogle latinske ord), det må være hans forgængers yngste søn.

4. Cathrine Monrad f. 00 00 1595, Ketting, g. Poul Jensen Evald, f. 00 00
1594, d. 0 jun 1651, Ulkebøl, begr. 23 jun 1651, Ulkebøl. Cathrine døde >
1651. nævnes som fadder i Sønderborg 24 sep 1624 hos Christen Gammelgaard,
Hr Pouls frue til Ulkebøl nævnes som fadder i Sønderborg 1624, Poul: nævnes
som fadder i Sønderborg 30 nov 1627 hos Christen Gammelgaard, 17 jul 1636
hos Christian Hansen, Arends I 231: Poul Ewald var diakon i Havnbjerg
1619-1621, sognepræst i Ulkebøl 1621-1651. W III 429. J 1620, J1641. D.S. 1
rk V 320. K.S. 3 rk V 116, V.f.K 2. rk VIII 109. AMAA 111: Poul Jensen
Ewald indviedes 12 dec 1619 til sit embede af biskoppen i Odense dr. theol
Hans Mikkelsen, som den 12 aug 1629 visiterede Ulkebøl kirke og fandt
ungdommen overmåde vel undervist. Nogle år senere synes bønderne i Ulkebøl
sogn at have vægret sig ved at yde visse tiender til præsten, for den 13
maj 1633 henvendte bispen sig til amtsskriver Hans Jebsen i Sønderborg og
bad ham om at lade Poul Jensen i Ulkebøl få tiende af ærterne hos bønderne.
Af Nordborg kb kan læses: 28 jun 1637 var der calent udi Ulkebøl sogn. Hr
Pouls tekst var den 6. salme, som han explicerede. 9 trinitatis 1648 var jeg
til præstecalent udi Ulkebøl og prædikede hr Poul over 1. Johannes 3, 13.
AMAA 149: Hr Poul begærede 1645 en gammel prædikestol af Tontoft kirke for
sin svagheds skyld, at han deraf kunne holde bedestunden, og samme år gav
man hr Anders til Tontoft for en gammel prædikestol 6 mk. Poul Evald nævnes
som fadder i Sønderborg 1636.
Børn:
13. i Agathe Ewald f. 0 dec 1620.
ii Johannes Ewald f. 0 maj 1622, Ulkebøl, dbt. 12 maj 1622, Ulkebøl.
Achelis 2266: Johannes Ewald (Pauli Janus) gik i skole i Odense, ved
universitet i København 22 jul 1647. Helk 2266: Johannes Ewald ved
universitetet i København 13 maj 1648. Gedicht an Georgius Jessaeus (Achelis
2228); Joannes Pauli Enevaldus Holsatus. (DKB Kat. 14-231, 4°).
iii barn _____ f. 0 apr 1624, Ulkebøl, dbt. 18 apr 1624, Ulkebøl.
Dette barn ses af Nordborg kb, da sognepræsten der var til barsel hos hr
Poul af Ulkebøl.

5. Margrethe Monrad f. 00 00 1597, Ketting, g. (1) 10 nov 1622, Jacob
Hansen, f. ca 1594, Hørup, d. 22 mar 1639, Hørup, g. (2) 13 okt 1639, i
Hørup, Søren Nielsen Steenløs, f. 00 00 1612, Stenløse, d. 0 feb 1660,
Hørup, begr. 8 feb 1660, Hørup. Margrethe døde < 1657, Hørup. nævnes som
fadder i Sønderborg 12 maj 1626 hos Jørgen Brandt, 12 aug 1627 hos Jørgen
Brandt, 14 aug 1629 hos Henrik Henningsen, 24 dec 1637 hos tingskriver
Jørgen Clausen, Margrethe Monrad nævnes som fadder i Sønderborg 1626-1637
uden navn som hr Jacobs frue i Hørup, 14 aug 1629 med navnet Margrethe,
Jacob: Jacob Hansen nævnes som fadder i Sønderborg 15 okt 1624 hos Carsten
Køkkenskriver, 7 feb 1632 hos Christen Gammelgaard, Jacob Hansen blev
ordineret 18 aug 1622 og var sognepræst i Hørup 1622-1639. 7 feb 1632 er han
fadder hos Christen Gammelgaard i Sønderborg, 27 dec 1637 hos Claus Pram i
Sønderborg. 27 dec 1631 er han ifølge Nordborg kb på besøg hos præsten der.
W II 720, J 1615, KS 3 rk V 119, V f K 2 rk IV 219, 228, VIII 109. Søren:
Blochs Fyns Gejstlige 847: Søren Nielsen Steenløse er dimmiteret fra Odense
Gymnasium og immatrikuleret den 21 apr 1632 af rektor Magnus Johannes
Erasmus Brockmann, tog bacceleurgraden 20 maj 1634 af doktor Thomas Bang.
Af Biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641 ses følgende: 8 jan 1635
befalede Hans Mikkelsen rektoren, at han skulle finde ud af, om hr Nielses
søn i Stenløse ville modtage et hørerembede ved Odense Skole, 29 jan bad
Hr. Niels om udsættelse med hensyn til hørerembedet, indtil sønnen Søren var
vendt hjem fra universitetet. 28 feb 1638 blev Søren Nielsen på lensmandens
anmodning ordineret i Skt Knuds kirke til kapellan ved Skt Hans kirke, han
søgte samme år embede i Naksskov, men vendte tilbage derfra med afslag 22
sep 1638. 8 apr 1639 fik biskoppen brev fra den højbårne hertug Hans
Christian i Sønderborg om Hørup præsteembede, og sendte 9 apr Søren Nielsen
derhen, så at han kunne prædike før andre. Samme dag modtog biskoppen Hans
Ibsens brev om at ansætte Søren Nielsen til Hørup præsteembede, og om i
hans sted at ansætte hr Christen Lorentzen (sognepræst i Svenstrup, som var
kommet på kant med hertug Frederik i Nordborg). 13 apr 1639 vendte hr Søren
tilbage fra Als og forklarede bispen sagens udfald. 22 apr modtog bispen
brev fra Hans Ibsen, at Søren Nielsen var kaldet til Hørup. 20 apr 1640
sendte hr Søren i Hørup 1/2 tønde saltede ærter til bispen.
Børn:
14. i Samuel Steenløse f. 00 00 1640.

6. Elisabeth Monrad f. 00 00 1603, Ketting, g. (1) 21 sep 1623, i Ketting,
Jørgen Jensen Rhode, f. 00 00 1593, Asserballe??, d. ca 1625, Ketting, g.
(2) ca 1726, Søren Jensen, f. 1600, Rudkøbing, d. dec 1680, Lyø. Elisabeth
døde 00 00 1676. Jørgen: Achelis 1312: Jørgen Rhode blev født i Haderslev
eller Asserballe, ved universiret i Rostock maj 1614, Hamborg 14 aug 1615,
København 20 sep 1620, Test. København 9 jul 1623 som Georgis Johannes
Rhodius (Helk), rektor Nyborg 1621, kapellan Ketting 1623. Arends II 206,
Wiberg III 740, Had. Joh. s. 31, nr 75, J 1624, Rost. Mat, Giessing III
219, D.S. 1 rk V 279, K.S. 3 rk V 120, V.f.K. 2 rk VIII 109. Søren:
Giessing III 234: Hr Søren Jensen er født år 1600 på Langeland i Rudkøbing,
hvor hans fader var smed, som holdte ham der i nogen tid til skole, skikkede
ham siden til Odense. Derefter blev han kapellan i Ketting på Als efter hr
Jørgen Jensen Rhodius. Hr. Søren Jensen blev 1632 præst på Lyø, og det ved
sådan hændelse: Da han ville fra Fyn rejse hjem til Ketting på Als, blev han
i en stærk storm dreven ind på Lyø, som ligger mellem Fyn og Als. Præsten
hr. Knud Hansen Lund var just død på Lyø, hvor bønderne nu bad hr Søren
Jensen som nærværende at prædike for dem, som derpå kaldede ham ved følgende
kaldsbrev: Vi efterskrevne dannemænd Rasmus Jørgensen, Hans Rasmussen,
Lauritz Jørgensen, Anders Madsen, Hans Josephsen, Anders Lauritzen, Peder
Hansen og Michel Hansen, alle boende på Lyø, vitterliggør med det vort åbne
brev, at eftersom Gud allermægtigst haver henkaldet vores kiære sognepræst
hr. Knud Hansen, da have vi nu igenefter vor kjære øvrigheds ærlige og
velbyrdige mand Claus Brockenhuus til Broholm, landsdommer i Fyn, hans
tilladelse været forsamlede udi Lyø kirke, og nu der igen udvælget og
kaldet på vores egne og menige sognemænds vegne her sammesteds hæderlige og
vellærde mand hr Søren Jensen, at skal være vores rette pastor og
sognepræst udi salig hr Knuds sted, eftersom vi samdrægtig har været udi
Lyø kirke og gjort vor bøn til Guds allermægtigste om en dygtig og duelig
sognepræst og sjælesørger, da have vi nu efter sådan bøn til Guds
allermægtigste, og efter som vi af menige sognemænd haver taget fuldmagt,
os samtlige velberåd og med fri vilje og hue på vores egne og menige
sognemænds vegne med herredsprovst hæderlige og vellærde hr Morten Hansen,
sognepræst udi Fåborg, hans råd og samtykke udvalgt og i herrens navn
kaldet, og nu med dette vores åbne brev udvælger og kalder foreskrevne
hæderlige mand hr Søren Jensen til vores rette sognepræst og sjælesørger
til Lyø sogn og kirke, dog med sådanne vilkår, at hæderlige og vellærde
mand doktor Hans Mikkelsen, superintendant over Fyns stift, kender ham udi
liv og levnet god derfor, og bekvem til samme sted at betjene; da love vi
os alle og hver fornævnte sognemænd at ville holde og kende fornævnte hr.
Søren Jensen derefter for vores rette sognepræst og pastor og bevise ham
udi sit præsteembede al tilbørlig ære og lydighed, som vi ham pligtig ere,
og lade ham så og nyde til sit underholdning hans sædvanlige rente udi
offer, tiende, og al anden rettighed, som andre vores afgangne sognepræster
af arilds tid haft haver, og nu efter kongelige majestæts ordinans bør at
have ubehindret og til gode rede udi alle måder, og det hellere forbedre
end forringe, al den stund, og så længe han igen skikker sig imod os udi
lærdom og levnet som en ærlig og kristelig sognepræst bør at gøre, som han
for Gud og sin øvrighed bekende ville. Til ydermere vidnesbyrd trykker vi
fornævnte mænd vore indsegle neden på dette vort åbne frie kaldsbrev, som
er givet på vor almindeligheds vegne. Actum Lyø, den 26 aug anno 1632.
Nogle af børnene tog tilnavnet Rhodius efter hustruens første mand. Nogle
tillægger hr Søren Jensen samme navn, men da det hverken nævnes i bemeldte
hans kaldsbrev eller på hans prægtige epitapf i Lyø kirke, så er der ingen
grund til at nævne ham Rhodius. Da alder og svaghed nu nærmede sig, fik han
sin søn hr Jørgen Rhodius til sin kapellan 1674, der succederede faderen,
da han mæt af dage mat af arbejde, hensov i året 1680, da han havde levet
80 år og stået i offentlige embeder i 57 år. W II 353 III 745: Søren Jensen
blev student fra Odense 1619, imm. Københavns universitet 24 apr 1619,
rektor i Rudkøbing 1623, diakon i Ketting 1625, kaldet 3 jul 1625, ordineret
12 aug. Sognepræst på Lyø 1632. 2 sønner og 1 datter. Man kaldte ham Søren
Skræphat, fordi han ved falsk ed havde tilegnet sig et stykke engjord
(skræphulshat). Han aflagde præsteeden 12 aug 1625. KS 3 rk V 121. V.f K 2
rk VIII 109.
Børn:
i Hans Rhode f. 6 jan 1625, Ketting, dbt. 11 jan 1625, Ketting, g. (1)
18 sep 1662, Cecilie Andersen, f. < 1644, d. 3 feb 1664, g. (2) 6 aug 1665,
Magdalene Borchgreving, f. < 1647, d. 1672, g. (3) > 1673, Cecilie
Rosenberg. Hans døde 8 jun 1679, Viborg, begr. Århus Domkirke. Blochs Fyns
gejstlige II 489: Hans Rhode gik først i Rudkøbing skole, derefter i Odense
og fra gymnasiet er han dimitteret til Københavns universitet, hvor han blev
indskrevet 1644 i juni måned af rektor Magnus Jacob Finke, og udvalgte til
privat præceptor magister Eric Torm. 5 maj 1646 tog han bacceleurgraden
under dekan Johannes Svaningio. 6 maj 1660 blev han af biskoppen indsat til
at være conrektor i Odense skole, hvilket embede fra magister Gosmans
forflyttelse 1658 formedelst de almindelige uroligheder ved krigen ikke blev
før besat. 27 jun 1661 tog han magistergraden af professor Rasmus
Enevoldsen Brochmann efter at han den 22 jun havde været defendus og ved
promotionen holdt han gratiarum actio på vers. Samme år den 31 dec blev han
af biskoppen i Århus Dr Jacob Madsen den yngre kaldet til Conrektor og
sognepræst til Aaby, hvorfor han tog afsked fra Odense skole 11 jan 1662.
Endelig blev han skolens rektor efter Niels Krog og forestod embedet indtil
den 7 jun 1679, andre sætte den 6, 8, 9 jun, da han døde i Viborg og blev
i Århus Domkirke begravet. Han har gjort nogle skrifter og et latinsk
gravskrift over sig selv, se Worms Lexikon og Blochs Fyns gejstlige II 489,
samt Biografisk Leksikon. Wiberg I 17. Cecilie: Cecilie Andersen er
formentlig datter af sognepræst i Århus Anders Nielsen Regel (1615-23 dec
1661) og hustru Margrethe Mogensen.
ii Antobine Rhodius f. 1627, g. Rasmus Carlsen. Antobine døde 1691.
Rasmus: Giessing III 220: Rasmus Carlsen er degn på Lyø.
iii Johanne Sørensen Rhodius f. > 1627. ugift
iv Jens Sørensen f. > 1627. rådmand i Fåborg, omtales flere steder i
Fåborg bys historie.
v Anne Sørensen f. > 1627, g. Jens Christensen Bang, f. Assens, d. 31
maj 1697. Jens: Han var rektor i Fåborg, sognepræst på Avernakø, ordineret
1 apr 1660 som adjunctus et successor. Præstegården brændte 1661 eller 1662.
2 sønner og 2 døtre.
vi barn _____ f. dec 1631, Ketting, dbt. 7 dec 1631, Ketting. dette
barn ses af Nordborg kb, idet præsten der, skriver at han 7 dec 1631 var til
barsels til hr Sørens i Ketting.
15. vii Jørgen Sørensen Rhodius f. 1638.

7. Dorthe Monrad f. 00 00 1604, Ketting, g. 5 okt 1623, i Oksbøl, Peder
Clausen Brandt, f. 9 nov 1593, Sønderborg, dbt. 11 nov 1593, Sønderborg, d.
7 jun 1676, Oksbøl. Dorthe døde 11 nov 1643, Oksbøl. Blev introduceret 10
apr 1637 af sognepræsten i Nordborg ifølge dennes kirkebog. Peder: nævnes
som fadder i Sønderborg 11 aug 1620 hos Jørgen Brandt, 2 jun 1622 hos Claus
Becker, 10 jun hos Peder Rasmussen, 22 maj 1628 hos Jørgen Clausen, 11 nov
1635 hos Peder Paulsen. Faddere og faddergaver: Hertug Hans sendte et lybsk
markstykke, Paul Ucke, holdt barnet i hans nådes sted og gav 1 daler,
Johannes Secretarius gav 1 printzdaler, Magister Michael Nicolai 1/2 daler,
Carsten Sølvtjener 1/2 daler, Cathrine, Carsten Skrivers hustru 1
markstykke, Magdalene, Jørgen Marxens hustru 1/2 daler, Marine Møller 1/2
daler, Gertrud Oldfrue fra Kronborg, min moders broders frue en sølvske,
Cathrine, Jørgen Cortsens bar ham til kirken. Achelis 1477: Peder Clausen
var ved universitetet i Rostock feb 1620, 1620 lærer ved Sønderborg
latinskole, Testimonium København 29 mar 1623 (Helk), 1623 kapellan i
Oksbøl og 1630 sognepræst der. Peder Clausen er som Petrus Nicolai 11 aug
1620 fadder hos sin morbroder Jørgen Brandt. 1622 nævnes han som hører i
Sønderborg, da han 2 jun står fadder. Peder Clausen aflagde præsteeden 9 apr
1623 ifølge edsbog for Fyns Stift 1616-1651. Chr Knudsen IV 77: 7 jun 1676
blev præsten hr. Peder Clausen begravet af provsten 83 år gammel. Han har
altså levet, efter at hans svigersøn Martin Nissen fik embedet anno 1667.
Han må have nedlagt dette og være blevet emiritus, hvilket også kan ses af
kirkebogen for året 1667, da der læses Capzatus est NN pr patron der Petrum
Claudium emiritum. Dog har han i årene 1667-1672 ofte forrettet de kirkelige
handlinger for svigersønnen,når denne var fraværende: me absente, eller
forhindret ved sygdom: me ægretante. Især har han hyppigt begravet lig og
hjemmedøbt børn, og benævnes af denne gerne -Fader- per patrem. Dette
stemmer også med Jensens statistik: Anno 1623 tiltrådte hr. Peter Nicolai af
Sønderborg og stod her i 53 år. Nordborg kb: Den 20 apr 1623 fejrede og sang
hr. Peder i Oksbøl sin første messe og dom 17. trin stod hans bryllup, der
fejredes i 2 dage. Præsten i Nordborg er til barsels hos Peder Clausen 19
dec 1624 (fadder), dette er det eneste sted, at han skriver, at han er
fadder, og da han gæsteprædiker i Oksbøl kirke 21 maj 1632 giver han sin
guddatter Margrethe offerspengene. 27 jun 1638 var der calent udi Oksbøl,
og var hr Peders tekst Peders fiskefangst. Præsten i Nordborg er tillige
til barsels hos Peder Clausen 3 dec 1626, 8 mar 1629, 15 apr 1632, 16 okt
1634, 26 feb 1637, 14 feb 1639. Fra deres bryllupper får vi følgende navne
på børnene: Margrethe, Johannes, Nicolai, Anne, Marike, herved har vi
navnene på 5 af de seks børn. En Marie Pedersdatter af Oksbøl bliver i
Ketting gift med Lorentz Gartner ved Gammelgaard, om hun også er en datter
af Peder Clausen Brandt vides ikke. Arends I 146, Wiberg II 551, J 1646, DS
1 rk V 279, KS 3 rk V 119, VfK 2 rk IV 222, VIII 109, Sønderborg latinskole
24.
Børn:
i Margrethe Pedersen f. 0 dec 1624, Oksbøl, dbt. 19 dec 1624, Oksbøl,
g. 1 aug 1647, i Oksbøl, Jacob Cramer.
ii Anne Pedersen f. > 1625, g. 18 sep 1653, i Oksbøl, NN _____.
16. iii Johannes Pedersen f. ca 1630.
17. iv Nicolai Pedersen f. ca 1630.
18. v Marie Pedersen f. ca 1640.
19. vi Marike Pedersen f. ca 1640.
vii Christian Pedersen f. 1641, Oksbøl, dbt. 27 nov 1641, Oksbøl, d.
1646, Oksbøl, begr. 21 dec 1646, Oksbøl.

8. Erik Johansen Monrad f. 1607, Ketting, g. 3 sep 1637, i Flemløse,
Margrethe Jensen Bang, f. 17 mar 1616, d. 19 apr 1669. Erik døde 1650.
Achelis: Erik Monrad gik i skole Sønderborg, Nyborg, Gymnasiet i Odense,
universitetet i Rostock juli 1622, København 20 mar 1627, sognepræst i
Middelfart og Kauslunde ordineret 15 feb 1637, 1642 sognepræst ved
Helligåndskirken i København, Biskop i Ribe 30 aug 1643, Dr. Th. 1646, død i
København under et ophold i anledning af prins Christian (kong Chr. V s)
udvælgelse til tronfølger, meget anset for sit behagelige foredrag og
eksemplariske levned. Epitafium i Helligåndskirken. Se også Ehrencron
Muller V 414, DBL XI 461, Moller I 439. LKM, Worms 2/73, Nyerup og Kraft
Litteraturleksikon,. Margrethe Jensdatter Bang var datter sognepræst i
Flemløse Jens Nielsen Bang (født Klinte Grindløse 6 apr 1567) og hustru
Ellen Jensdatter. Jens Nielsen Bang døde 3 maj 1643.
Børn:
i Frederik Monrad f. jul 1648, Ribe, dbt. 16 jul 1648, Ribe, d. 1712,
Øyer.

9. Detlef Johansen Monrad f. 13 nov 1613, Ketting, g. 26 jul 1646, i
Sønderby, Karen Madsen Sass, f. 1626, Gamtofte, d. 6 apr 1690. Detlef døde
15 aug 1688, Sønderby. Achelis: Gymnasiet i Odense, Universitetet i
København 7 maj 1638, måske personlig kapellan i Sønderborg, personlig
kapellan i Sønderby på Fyn 1641, sognepræst der 1645. Han havde mange sjove
indfald, væddede med sin patron om en sølvkande om han turde tømme den på
prædikestolen, han gjorde det, anbefalede fra samme stol sin kone som et
duelighedens eksempel, da han i 1658 gik og uddelte vin, indkom der nogle
fjender i kirken og ville med magt tage ham kalken af hånden, men da han
mente at de kunne vel bie indtil han havde fuldført forretningerne stak de
ham et dybt sår i siden (Wiberg).
Børn:
i Elisabeth Ditlevsen Monrad g. Mouritz Isaksen, f. 1644, Assens, d.
21 feb 1695. Mouritz: Wiberg III 270: Mourits Isaksen var søn af Isak
Mouritsen foged i Baag herred og han blev student 1664 fra Herlufsholm.
Teologisk embedseksamen 24 okt 1667 med karakteren n. Han var vist gift 1
gang med Elisabeth Steensdatter Rhode fra Asserballe ( født 1654) Vielsen
fandt ifølge Nordborg kirkebog sted i Asserballe 23 juni 1679, hun var
datter af sognepræst i Asserballe Steen Poulsen Rhode (6 jan 1621 død 25
sep 1679) Moderen var Karen Jespersdatter. Mourits Isaksen blev capellan
personel 22 okt 1668 og præst i Sønderby ved Assens 1688. Det bør undersøges
om vielserne ikke var i modsat rækkefølge. Han havde 3 sønner og 3 døtre.

Tredie Generation

10. Anne Cathrine Davidsen Monrad f. 31 dec 1623, Ketting, g. 4 okt 1646, i
Ketting, Jørgen Lauritzen, f. 1609, Kerteminde, d. 1675, Åstrup. Anne døde
28 maj 1694, Åstrup, begr. 5 jun 1694, Åstrup. Jørgen: Haderslev herreds
præstehistorie og biskop Hans Mikkelsens dagbog: Jørgen Lauritzen blev
student fra Odense 1635, 15 mar 1638 var han udpeget til rektor til rektor i
Fåborg og blev af biskop Hans Mikkelsen anbefalet til præsten og byens råd.
27 jul 1638 tog bispen til Fåborg og visiterede skolen, børnene nogenlunde
underviste. 28 jul 13638 henvendte bispen sig til rådet. Mange klager.
Præst og borgmester forundte hver for sig en dags spisning udover de tre
dage, de hidtil havde givet ham. 8 nov 1639 visiterede bispen atter skolen,
alt i orden. Men noget må der have været i vejen for 1640 blev han afsat på
grund af skolens forsømmelse. 25 jan 1641 anbefalede bispen atter Jørgen
Lauritzen, der var valgt til rektor i Fåborg, til provsten og rådet. 28 jan
1641 indførte biskoppen, da rektor og konrektor var fraværende 2 hørere i
skolen, Niels Knudsen og Jørgen Jørgensen. Han anviste den første 4. klasse
og den anden 1. klasse. Om Jørgen Lauritzen skrev rådet i Fåborg og bad om,
at han ikke blev sat i spidsen for skolen på grund af den ligegyldige
forsømmelighed, som han tidligere havde udvist i sit skolearbejde der.
Dette samme råbte enstemmigt alle de borgere og børn, der var forsamlet på
rådhuset. Efter deres bøn gav bispen pladsen til den, der fortjente det.
Jørgen Lauritzen blev 28 apr 1641 rektor i Ærøskøbing, 1644 residerende
kapellan i Svenstrup, ordineret 22 nov 1644. Præsten i Nordborg gav ham
1645 2 mk til kost, og 1646 1 rdl. 1659 sognepræst i Aastrup. Børnene tog
navnet Monrad efter moderen. W III 238, J 180, 1624, 1641. R 273f. Giessing
III note A. KS 3 rk V 134, 143, 144. Fynske samlinger III 70 note.
Børn:
i Johannes Jørgensen Monrad f. 31 okt 1647, Svenstrup, d. 31 okt 1725,
Gl Haderslev.

"Per Nermo" <nermo@online.no> skrev i en meddelelse
news:m2c4tuoldalm4q0v0p0vmc87fi580sqtat@4ax.com...
> Jeg etterlyser anene til flg. sogneprester i Danmark og Norge :
>
> a) Hr. Johannes Monrad (1647-1725) til Aastrup, Danmark, som var
> g.m. Dorthe Elisabeth Klinge, død 1695, og hadde sønnen
> Anton Monrad (1686-1745), sogneprest i Gamle Haderslev,
> g. 1) Trulle Eisboll og 2) Johanne Dorothea Wedel, sistnevnte mor
> til Lago Monrad, f. 1733, bosatt i Bjert, g. Hedevig Holst,
> foreldre til Johannes Monrad (1765-1840), som var
> regimentskirurg i Verdal, Nord-Trøndelag
>
> b) Hr. Frederik Eriksen Monrad (1648-1712), prost i Øyer i
> Gudbrandsdalen, g.m. Birgitte Cold, formandens datter, som
> antakelig var søster av Frantz Andersen Cold (1646-1720)
> sogneprest i Vinger, Hedmark, fra 1687. Frederik og Birgitte
> hadde barna Christian Wolfgang og Margrethe. CW overtok
> presteembedet i Øyer i 1698 og hadde det til sin død i 1738.
>
> Jeg søker altså anene til a) og b). Kan de være slektninger,
> ev. brødre ?
>
> Den nevne regimentskirurg i Verdal, Johannes Monrad (1765-1840),
> født i Haderslev, giftet seg i 1803 til Østre Ekle i Verdal med enken
> Anne Catharina Meyer (1744-1823), og senere (1832) i med Martha
> Nicoline Angell Lysholm Bernhoft (1789-1869), som 2.g. giftet seg i
> 1847 med landhandler Johannes Groth Monrad (1806-1873), fra
> Vilstrup i Vejle.
>
> Sistnevnte JGM var s. av Jens Fredrik Groth f. 1779 og Birgitte
> Christine Monrad (1773-1809) fra Vejsel, d. av Johannes Monrad,
> sogneprest i Hvejsel (1763-96) og Øster Snede (1796-), g. i Vejle 1768
> med Anna Ingeborg Stine Carstensen fra Hvejsel.
>
> Kan sistnevnte Johannes Monrad være barnebarn av før nevnte
> a) Johannes Monrad (1647-1725) ? Hva het faren av JM i Ø. Snede ?
Han er søn af Anton Monrad
>
>
> Jeg håper på hjelp til å oppklare noe av dette.
>
> Vennlig hilsen
>
> Per Nermo
> nermo@online.no




"Per Nermo" <nermo@online.no> skrev i en meddelelse
news:m2c4tuoldalm4q0v0p0vmc87fi580sqtat@4ax.com...
> Jeg etterlyser anene til flg. sogneprester i Danmark og Norge :
>
> a) Hr. Johannes Monrad (1647-1725) til Aastrup, Danmark, som var
> g.m. Dorthe Elisabeth Klinge, død 1695, og hadde sønnen
> Anton Monrad (1686-1745), sogneprest i Gamle Haderslev,
> g. 1) Trulle Eisboll og 2) Johanne Dorothea Wedel, sistnevnte mor
> til Lago Monrad, f. 1733, bosatt i Bjert, g. Hedevig Holst,
> foreldre til Johannes Monrad (1765-1840), som var
> regimentskirurg i Verdal, Nord-Trøndelag
>
> b) Hr. Frederik Eriksen Monrad (1648-1712), prost i Øyer i
> Gudbrandsdalen, g.m. Birgitte Cold, formandens datter, som
> antakelig var søster av Frantz Andersen Cold (1646-1720)
> sogneprest i Vinger, Hedmark, fra 1687. Frederik og Birgitte
> hadde barna Christian Wolfgang og Margrethe. CW overtok
> presteembedet i Øyer i 1698 og hadde det til sin død i 1738.
>
> Jeg søker altså anene til a) og b). Kan de være slektninger,
> ev. brødre ?
>
> Den nevne regimentskirurg i Verdal, Johannes Monrad (1765-1840),
> født i Haderslev, giftet seg i 1803 til Østre Ekle i Verdal med enken
> Anne Catharina Meyer (1744-1823), og senere (1832) i med Martha
> Nicoline Angell Lysholm Bernhoft (1789-1869), som 2.g. giftet seg i
> 1847 med landhandler Johannes Groth Monrad (1806-1873), fra
> Vilstrup i Vejle.
>
> Sistnevnte JGM var s. av Jens Fredrik Groth f. 1779 og Birgitte
> Christine Monrad (1773-1809) fra Vejsel, d. av Johannes Monrad,
> sogneprest i Hvejsel (1763-96) og Øster Snede (1796-), g. i Vejle 1768
> med Anna Ingeborg Stine Carstensen fra Hvejsel.
>
> Kan sistnevnte Johannes Monrad være barnebarn av før nevnte
> a) Johannes Monrad (1647-1725) ? Hva het faren av JM i Ø. Snede ?
>
>
> Jeg håper på hjelp til å oppklare noe av dette.
>
> Vennlig hilsen
>
> Per Nermo
> nermo@online.no



Per Nermo (14-11-2002)
Kommentar
Fra : Per Nermo


Dato : 14-11-02 12:33


Mange takk til Steen og Jens Axel for utfyllende informasjon !

Per Nermo

Per Nermo (15-11-2002)
Kommentar
Fra : Per Nermo


Dato : 15-11-02 12:29

On Wed, 13 Nov 2002 21:16:54 +0100, "jensaxel" <jensaxel@oncable.dk>
wrote:

>2. David Monrad f. 18 sep 1591, Ketting,
> g. (1) 1616, Cathrine Madsen, f. Oxbøll, d. 1631, Ketting(?),
> g. (2) 4 sep 1631, i Ketting, Cathrine Petræus.
> David døde 6 aug 1653, Ketting.
> Børn
> i Mathias Monrad f. jan 1617, Lavensby, dbt. 26 jan 1617, Havnbjerg.
> ii Cathrine Monrad f. jan 1622, Oksbøl, dbt. 20 jan 1622, Oksbøl.
> 10. iii Anne Cathrine Davidsen Monrad f. 31 dec 1623.
> 11. iv Johannes Monrad f. 30 maj 1627.
> v barn _____ f. jun 1632, Ketting, dbt. 24 jun 1632, Ketting.
> vi barn _____ f. jul 1633, Ketting, dbt. 23 jul 1633, Ketting.
> vii barn _____ f. jun 1642, Ketting, dbt. 5 jun 1642, Nordborg.
> 12. viii Birgitte Monrad f. feb 1647.

Jens Axel, er det mulig for deg å liste barn og barnebarn av
nummer 10, 11 og 12 i det ovenstående ?

Jeg har forøvrig sett en "nr. 13" :
Anna Elisabeth Davidsdatter Monrad f. 1544 (34 ?), død 1720, begravet
i Assens kirke (Kjærum, Odense ?), g.m. Jørgen Markussen.
Kan dette stemme ?

Vennlig hilsen
Per Nermo
nermo@online.no

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408532
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste