Bo Hedegaard wrote :
> Jeg har et problem med, at mit kode ikke accepterer " tegnet fra en
> Access db. (F.eks. 32" TV ), jeg regner med at det har noget med gøre
> med at " tegnet bruges til funktionerne i ASP !!!
>
> Er det et almindeligt problem, eller er det bare her ?, Hvis ...er der
> da en som har et godt råd
Dit problem skyldes, at ASP (VBscript versionen) bruger " til at afslutte
streng-variable med. Derfor forvirres parseren i ASP, når der pludselig i
en variabel er et af disse tegn "midt i". Det du skal gøre er at "escap'e"
dine citationstegn. Dette gøres ved at udskifte hvert citationstegn med "",
dvs to citationstegn.
Dette gøres med funktionen Replace()
Generelt fungerer funktionen således:
Replace(strToSearch,strFind,strReplaceWith)
Med andre ord gøres det således:
<%
option explicit
dim strTmp
strTmp = Replace(strToEscape,chr(34),chr(34) & chr(34))
%>
chr(34) er ASCII-værdien for citationstegnet ".
--
Jesper Stocholm
http://stocholm.dk
Ny FAQ for dk.edb.internet.webdesign.serverside.asp
se
http://asp-faq.dk