/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
En uge med Anakin - eller: Historien om st~
Fra : Stina H. Diderichsen


Dato : 08-11-02 00:32

Så er der ved at være gået en uge siden Anakin Skywalker flyttede ind
hos os og det har godt nok været en oplevelsesrig uge.

Fie, der er 8 år gammel og altid har været enekat, er RET træt af ham!
I starten var det bare brummen og hvæsen og hun var virkelig ræd for
ham. Men nu er de gået over til slåssemodellen - mest fordi at Anakin
synes at den allersjoveste leg der findes er at ligge på lur og
angribe Fie. Det synes den humorløse dame altså bare ikke om.

Hun er heller ikke vant til al den aktivitet. Han løber rundt hele
tiden og splitter hele huset ad og hvis hun prøver at ignorere støjen
bliver hun angrebet. Han ligger i hendes hængekøje. Han spiser hendes
mad. Han drikker af hendes vandskål. Han leger med hendes yndlingsmus.
Han sidder på hendes kradsetræ. Han bruger hendes bakke. Han snakker
hele tiden. Han spreder sit legetøj over hele huset. Han sover på
hendes mor. Han går på bordene og det må man altså ikke her. Han er i
det hele taget en udpræget killingepestilens.

Men det bliver bedre. Nu har Felifriend fundet vej til Anakin og det
har allerede betydet at de kan stå næse mod næse uden at Fie prøver at
lyde som Darth Wader (hvilket hun ellers har fundet var nærliggende) -
dog ikke så længe ad gangen, men jeg er fortrøstningfuld. Men det skal
jeg jo være mens jeg plejer mit til-blods-revne-lår der lige har været
indblandet i en situation hvor Fie skulle ligge på skødet og Anakin
pludselig mente at han skulle være med. Det var der så delte meninger
om og de kom pote-fast til udtryk på mit lår. Av.
Men lige nu går den vilde kattejagt, rundt i hele lejligheden. Det er
godt der ikke er underboere her.

Jeg må erkende at jeg har begået en pædagogisk kæmpe-fadæse. Jeg lod
mig inspirere her i gruppen til at købe en bold til guf, hvor Anakin
så skulle lære at vende bolden og hoppe på bolden til guffet kommer
ud. Så langt så godt.
Desværre faldt det så uheldigt sammen, at Anakin samme dag som han
lurede den fidus også fik øje på undulaten i fugleburet.
Hmmm... Det må så være samme princip, eller hvad? Argh.

Men vi er lykkelige for ham. Manden i huset (eller snarere ham der var
det før Anakin flyttede ind) ville jo absolut under ingen
omstændigheder have en kat til. Slut. Nej. Niks. Og så var han i
øvrigt bedøvende ligeglad med at jeg var af en anden mening.
Han er nu konverteret til en sær form for Anakin-religion. Enhver af
kattens bevægelser og tossede påfund bliver fulgt med største
interesse. Det er den ultimative - og gengældte - kærlighed.

Og jeg bliver vækket hver morgen af en blød lille ting der sjosker
rundt i mit ansigt og lægger sig til rette helt op ad min hals.
Altså bortset fra i går hvor jeg vågnede ved at Anakin var ved at æde
antennen til clockradioen.

For dem der ikke ved hvor uskyldig en norsk skovkat kan se ud er der
kommet et par billeder i albummet:

<http://makeashorterlink.com/?J57E62162>


--
"Kærlighed er en lille hest, der ikke er sur"
- Glimmer Glenn

 
 
Louise Viborg (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Louise Viborg


Dato : 08-11-02 06:03

Hej Stina!

Så er der ved at være gået en uge siden Anakin Skywalker flyttede ind
> hos os og det har godt nok været en oplevelsesrig uge.

L: Det har skam også været 12 oplevelsesrige uger her *G*
>
> Fie, der er 8 år gammel og altid har været enekat, er RET træt af ham!
> I starten var det bare brummen og hvæsen og hun var virkelig ræd for
> ham. Men nu er de gået over til slåssemodellen - mest fordi at Anakin
> synes at den allersjoveste leg der findes er at ligge på lur og
> angribe Fie. Det synes den humorløse dame altså bare ikke om.

L: Er hun sådan, rigtig kat??!!! *G*
>
> Hun er heller ikke vant til al den aktivitet. Han løber rundt hele
> tiden og splitter hele huset ad og hvis hun prøver at ignorere støjen
> bliver hun angrebet.

L: Nååh ja, sådan kan man jo også få opmærksomhed *G*

Han ligger i hendes hængekøje. Han spiser hendes
> mad. Han drikker af hendes vandskål. Han leger med hendes yndlingsmus.
> Han sidder på hendes kradsetræ. Han bruger hendes bakke. Han snakker
> hele tiden. Han spreder sit legetøj over hele huset. Han sover på
> hendes mor. Han går på bordene og det må man altså ikke her. Han er i
> det hele taget en udpræget killingepestilens.

L: Det er da også for dårligt!!!!!
>
> Men det bliver bedre. Nu har Felifriend fundet vej til Anakin og det
> har allerede betydet at de kan stå næse mod næse uden at Fie prøver at
> lyde som Darth Wader (hvilket hun ellers har fundet var nærliggende) -
> dog ikke så længe ad gangen, men jeg er fortrøstningfuld. Men det skal
> jeg jo være mens jeg plejer mit til-blods-revne-lår der lige har været
> indblandet i en situation hvor Fie skulle ligge på skødet og Anakin
> pludselig mente at han skulle være med. Det var der så delte meninger
> om og de kom pote-fast til udtryk på mit lår. Av.

L: Hov for søren da. Han leger da vidst med sin sygesikring, hva....

> Men lige nu går den vilde kattejagt, rundt i hele lejligheden. Det er
> godt der ikke er underboere her.

L: Jo, tak *G*
>
> Jeg må erkende at jeg har begået en pædagogisk kæmpe-fadæse. Jeg lod
> mig inspirere her i gruppen til at købe en bold til guf, hvor Anakin
> så skulle lære at vende bolden og hoppe på bolden til guffet kommer
> ud. Så langt så godt.
> Desværre faldt det så uheldigt sammen, at Anakin samme dag som han
> lurede den fidus også fik øje på undulaten i fugleburet.
> Hmmm... Det må så være samme princip, eller hvad? Argh.

L: ....og hvad endte historien så med. Fik han rystet fuglen ud eller
hvad? *G*
>
> Men vi er lykkelige for ham. Manden i huset (eller snarere ham der var
> det før Anakin flyttede ind) ville jo absolut under ingen
> omstændigheder have en kat til. Slut. Nej. Niks. Og så var han i
> øvrigt bedøvende ligeglad med at jeg var af en anden mening.
> Han er nu konverteret til en sær form for Anakin-religion. Enhver af
> kattens bevægelser og tossede påfund bliver fulgt med største
> interesse. Det er den ultimative - og gengældte - kærlighed.

L: Fedest *G* Men det sagde du jo også allerede da vi afleverede ham. At
han garanteret blev fars misser
>
> Og jeg bliver vækket hver morgen af en blød lille ting der sjosker
> rundt i mit ansigt og lægger sig til rette helt op ad min hals.
> Altså bortset fra i går hvor jeg vågnede ved at Anakin var ved at æde
> antennen til clockradioen.

L: Hvad skal du også med den når du har ham??? *G*
>
> For dem der ikke ved hvor uskyldig en norsk skovkat kan se ud er der
> kommet et par billeder i albummet:
>
> <http://makeashorterlink.com/?J57E62162>

L: *VRÆÆÆÆLLLL* Det virker ik!!!!!!

Kæmpe knuser til dig og knuserer nuser til Anakin Glæder mig sådan
til at se alle de små igen her til Odense udstillingen Og tænk sig,
vi skal vare barnepige for Amatyst også

Knus fra Louise
Shuno Zahra's norske skovkatte
www.shunozahra.dk

- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Britta Larsen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Britta Larsen


Dato : 08-11-02 10:14


"Louise Viborg" <shunozahraKATTE@BAKKErodsen.dk> skrev:
> <http://makeashorterlink.com/?J57E62162>

Tror siden er nede

>
> L: *VRÆÆÆÆLLLL* Det virker ik!!!!!!


kunne ikke lige finde et andet sted at forkorte links her er det direkte
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/nyhedsgruppen/album_show.php?album=226&this_
folder=223&limit_start=0&limit_user=15

så må i lige sætte det sammen :)

Hilsen

Britta Larsen



Louise Viborg (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Louise Viborg


Dato : 08-11-02 20:21

Ååårrrh lille skattedreng Nusser nusser

Knus fra Louise
Shuno Zahra's norske skovkatte
www.shunozahra.dk




>
> 'Louise Viborg' <shunozahraKATTE@BAKKErodsen.dk> skrev:
> > <http://makeashorterlink.com/?J57E62162>
>
> Tror siden er nede
>
> >
> > L: *VRÆÆÆÆLLLL* Det virker ik!!!!!!
>
>
> kunne ikke lige finde et andet sted at forkorte links her er det direkte
> http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/nyhedsgruppen/album show.php?album=226&this
> folder=223&limit start=0&limit user=15
>
> så må i lige sætte det sammen :)
>
> Hilsen
>
> Britta Larsen
>




Med venlig hilsen
Louise Viborg
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Jesper Brunholm (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Brunholm


Dato : 08-11-02 10:16

Stina H. Diderichsen wrote:
> For dem der ikke ved hvor uskyldig en norsk skovkat kan se ud er der
> kommet et par billeder i albummet:
>
> <http://makeashorterlink.com/?J57E62162>

Det virker vist ikke - må jeg ikke kraftigt opfordre til at lave links
som også virker når makeashorterlink bliver træt af dem - ved at sætte
<> om de lange links?

<http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/nyhedsgruppen/album_show.php?album=226&this_folder=223&limit_start=0&limit_user=15>

skulle gerne virke

(og det er nogle lækre billeder og et pragtfuldt indlæg!)

/Jesper


--
Pernille og Jespers katteside:<http://www.garion.dk/>
H.C. Andersen-Centret med nyt design: <http://www.andersen.sdu.dk/>
Phønix - dansk folk-musik fra unge musikere - <http://www.phonixfolk.dk/>


Henrik Pedersen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Pedersen


Dato : 08-11-02 17:02

Jesper Brunholm <nospam@brunholm-scharff.dk> writes:

> Stina H. Diderichsen wrote:
> > For dem der ikke ved hvor uskyldig en norsk skovkat kan se ud er der
> > kommet et par billeder i albummet:
> > <http://makeashorterlink.com/?J57E62162>
>
> Det virker vist ikke - må jeg ikke kraftigt opfordre til at lave links
> som også virker når makeashorterlink bliver træt af dem - ved at sætte
> <> om de lange links?

Det virker fint hos mig...
Men jeg er jo heller ikke MS-slave...*GG*

> <http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/nyhedsgruppen/album_show.php?album=226&this_folder=223&limit_start=0&limit_user=15>
>
> skulle gerne virke
>
> (og det er nogle lækre billeder og et pragtfuldt indlæg!)

JAAHH soedde lille mitter..

> /Jesper

--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
http://misbamsen.dk
Denne msg er lavet i & postet med gnus. Do not fear the Penguin

Ann Rudbeck (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 08-11-02 17:23

In article <m3k7jo124t.fsf@henrik.misbamsen>, Henrik Pedersen
<misbams-meow@edb.dk> wrote:

> > Det virker vist ikke - må jeg ikke kraftigt opfordre til at lave links
> > som også virker når makeashorterlink bliver træt af dem - ved at sætte
> > <> om de lange links?
>
> Det virker fint hos mig...
> Men jeg er jo heller ikke MS-slave...*GG*

Den går også rent igennem her...
Han er da for kær - selv om jeg har lidt ondt af det stakkels tidligere
enebarn

--
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck

Jesper Brunholm (11-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Brunholm


Dato : 11-11-02 11:00

Henrik Pedersen wrote:
> Jesper Brunholm <nospam@brunholm-scharff.dk> writes:
>>Stina H. Diderichsen wrote:
>>><http://makeashorterlink.com/?J57E62162>
>>
>>Det virker vist ikke - må jeg ikke kraftigt opfordre til at lave links
>>som også virker når makeashorterlink bliver træt af dem - ved at sætte
>><> om de lange links?
>
>
> Det virker fint hos mig...
> Men jeg er jo heller ikke MS-slave...*GG*

Nu er du jo ikke sød - jeg kan ikke gøre for at jeg ikke kan finde ud af
at baske en nix-box sammen

Det virker også fint hos mig nu, men bliver det ved med det?
Tidsperspektivet på nyhedsgrupper er potentielt ret langt, hvorimod
makeashorterlink ikke vil stille nogen garanti for deres fortsathed -
små firmaer _går_ desværre ned af og til

Der er ydermere den fordel at man faktisk kan se hvor man er på vej hen
hvis man klikker på linket

Endelig vil jeg mene at det er hurtigere for alle parter blot at sætte
"næb" om linket...

mvh

Jesper Brunholm

--
H.C. Andersen-Centret med nyt design: <http://www.andersen.sdu.dk/>
Phønix - dansk folk-musik fra unge musikere - <http://www.phonixfolk.dk/>


Trine Piltoft (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Trine Piltoft


Dato : 08-11-02 23:56

Hej Stina

>For dem der ikke ved hvor uskyldig
>en norsk skovkat kan se ud er der
>kommet et par billeder i albummet:

Han er fiiiiin :0)) Tillykke med ham.

Mvh. Trine


Kate (12-11-2002)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 12-11-02 22:58

ligge på lur og angribe Fie. Det synes den humorløse dame altså
> bare ikke om.

Gad vide om navnet har noget med det at gøre Sofie er altså også
ret humorforladt, det kan især Johan skrive under på.

> hele huset. Han sover på hendes mor. Han går på bordene og det må
> man altså ikke her. Han er i det hele taget en udpræget
> killingepestilens.

Hihi, velkommen i klubben. Lyder temmeligt meget som Mowgli, han gør
også alt det en kat slet ikke må og Sofie er godt nok noget træt af
ham. Specielt når han får opfordret Lante og Johan til en sam-fræs. Jeg
er også glad for at jeg ikke har underboer på de tider


> Jeg må erkende at jeg har begået en pædagogisk kæmpe-fadæse. Jeg
> lod mig inspirere her i gruppen til at købe en bold til guf, hvor
> Anakin så skulle lære at vende bolden og hoppe på bolden til
> guffet kommer ud. Så langt så godt.
> Desværre faldt det så uheldigt sammen, at Anakin samme dag som han
> lurede den fidus også fik øje på undulaten i fugleburet.
> Hmmm... Det må så være samme princip, eller hvad? Argh.

Hvordan går det så med fuglen. Heldigvis har Mowgli da ikke set nogen
sammenhæng mellem kaninen og foderbolden men han har dog fået vist
Lante hvordan den virker og det var altså ikke lige ham som skulle ha'
lidt ekstra mad, men han hygger sig nu meget godt med den bold.

> Og jeg bliver vækket hver morgen af en blød lille ting der sjosker
> rundt i mit ansigt og lægger sig til rette helt op ad min hals.
> Altså bortset fra i går hvor jeg vågnede ved at Anakin var ved at
> æde antennen til clockradioen.

Øj, lær lige Mowlgi det. Når han synes jeg er for længe om at vågne og
nusse om morgenen så nipper han forsigtigt i min næsetip og uanset han
ikke bider til, så gør det faktisk ondt, og man bli'r også lidt
forskrækket kl. 4.30 når der pludseligt sidder en højtspindende kat og
tygger i ens næse

> For dem der ikke ved hvor uskyldig en norsk skovkat kan se ud er
> der kommet et par billeder i albummet:
>
> <http://makeashorterlink.com/?J57E62162>

Han _ser_ altså nuttet ud

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

Stina H. Diderichsen (14-11-2002)
Kommentar
Fra : Stina H. Diderichsen


Dato : 14-11-02 19:08

Kate skrev i dk.fritid.dyr.kat at:

>Gad vide om navnet har noget med det at gøre Sofie er altså også
>ret humorforladt, det kan især Johan skrive under på.

Men NU sker der altså noget. Hidtil har der været noget hvæsen og
slåssen men siden i går aftes har Fie gået rundt og snakket og
pludret, mens hun har forsøgt at næsenusse Anakin. Nu er Anakin til
gengæld blevet så forvænt med slåsseriet at ethvert næsenus ender med
en pote i låget på Fie. un står bare og kiggerpå ham. Snakker lidt og
forsøger igen.
Så jeg venter spændt på den første hovedvask som jeg tror er tæt
undervejs.

>Hvordan går det så med fuglen.

Den lever stadig, men det er da vist også kun fordi den bliver flyttet
i et rum for sig selv når de er alene hjemme.

>Øj, lær lige Mowlgi det. Når han synes jeg er for længe om at vågne og
>nusse om morgenen så nipper han forsigtigt i min næsetip og uanset han
>ikke bider til, så gør det faktisk ondt, og man bli'r også lidt
>forskrækket kl. 4.30 når der pludseligt sidder en højtspindende kat og
>tygger i ens næse

Hi. Anakins vækkemetode kan dog også være lidt ubehagelig. Jeg så i en
anden tråd at Trine K.C. havde været forkølet og var vågnet ved at hun
ikke kunne trække vejret. Se det kan også ske når man har en killing,
der prøver at mokle sig til rette i ens ansigt.

Hvis dommeren i Odense bemærker at Anakins pels er lidt tynd, så er
det såmænd bare fordi jeg har slugt cirka halvdelen.

>Han _ser_ altså nuttet ud

Jaaaaa! Det er han også og så er han en rigtig kærlig lille putterøv.
Og meget hjælpsom - især når der skal ordnes kattebakke.


--
"Kærlighed er en lille hest, der ikke er sur"
- Glimmer Glenn

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste