| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | XP pro Fra : PerMand | 
  Dato :  08-11-02 00:21 |  
  |   
            Hej Gruppe !
 
 Håber at at få hjælp til følgende problem: På min arbejdsplads har vi
 lige fået installeret Xp pro på vores computere, og vi er alle koblet
 op på et fælles netværk. Så længe jeg bruger min " egen " Pc er der
 ingen problemer, men så snart jeg logger på via en anden end den jeg
 plejer at bruge, kan jeg ikke finde de mapper og dokumenter etc. som
 jeg har lagt ind på min " egen ". Eller sagt på en anden måde: det er
 kun på den computer at f. eks billeder er langt ind på computeren, at
 man igen kan få adgang til disse !!!! Kan det være rigtigt ???
 
 Jeg troede at når man loggede på med sit password startede pc´en op
 med den brugerprofil som tilhører mig, med det baggrundsbillede og de
 mapper og dokumenter der tilhører mig, uanset hvilke computer
 tilknyttet netværket man bruger.
 
 Det kan da ikke være rigtigt at man SKAL bruge den samme pc hver gang
 man logger på netværket. Især ikke da vi ikke har vores egen pc: dem
 vi har adgang til står tværtimod spredt rundt i huset dels i " pc øer
 ", dels i forbindelse med med vores fælleslokaler.
 
 Eller er der noget jeg har misforstået ??? Eller er det de " betroede
 " medarbejdere der der står for indførelsen af vores nye IT der har
 overset noget ??
 
 På Forhånd Tak
 
 Merete
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Hans (08-11-2002) 
         
	
            | Kommentar Fra : Hans | 
  Dato :  08-11-02 02:46 |  
  |   
            PerMand wrote:
 >
 > Jeg troede at når man loggede på med sit password startede pc´en op
 > med den brugerprofil som tilhører mig, med det baggrundsbillede og de
 > mapper og dokumenter der tilhører mig, uanset hvilke computer
 > tilknyttet netværket man bruger.
 >
 > Det kan da ikke være rigtigt at man SKAL bruge den samme pc hver gang
 > man logger på netværket. Især ikke da vi ikke har vores egen pc: dem
 > vi har adgang til står tværtimod spredt rundt i huset dels i " pc øer
 > ", dels i forbindelse med med vores fælleslokaler.
 
 Sålænge der gemmes filer lokalt på de enkelte arbejdsstationer har du kun
 adgang til disse filer når du bruger din egen maskine. Det er selvfølgelig
 en mulighed at dele personlige filmapper på netværket, men det bliver noget
 rod at dele på kryds og tværs, og det vil være ret besværligt at
 administrere.
 
 Hvis det skal virke som du forventer skal firmaet have en fælles
 domæneserver, hvor alles arbejdsfiler er lagret på et fælles medie, opdelt i
 brugermapper. En domæneserver administrerer alle brugerprofiler og
 rettigheder, og det vil derfor være ligegyldig hvilken arbejdsstation du
 anvender, da serveren vil anvende dit logon til at bestemme hvilke mapper og
 filer du har adgang til på serverens lagermedie. Det vil typisk være et
 RAID-5 system.
 >
 > Eller er der noget jeg har misforstået ??? Eller er det de " betroede
 > " medarbejdere der der står for indførelsen af vores nye IT der har
 > overset noget ??
 
 Du har ikke misforstået noget, men det kunne tænkes at opgaven ikke har
 været specificeret og udtænkt godt nok fra starten.
 
 --
 mvh, Hans
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |