"Ebbe Hansen" skrev:
> Min kones fingre på den ene hånd virkede næsten følelsesløse, med
> en underlig sovende fornemmelse. Hendes læge så næsten ikke på
> den før han skrev recept på gigtpiller, og sagde at det var en
> nerve der var kommet i klemme. Jeg føler mig lidt frusteret,
> gigtpiller mod en nerve i klemme, kan da ikke passe.
> hun har en del slidgigt i ryggen men...
> Hvad mener i ?
Det lyder, som om hun har carpaltunnel syndrom.
Jeg har fundet følgende:
"Håndleddet er i forvejen tætpakket, så når det udsættes for et
konstant tryk udefra, irriteres seneskederne, hvilket gør at der
udskilles et trævlet stof, som igen forværrer pladsforholdene.
Symptomerne er smerte ved tryk på håndleddet og ved brug af håndens
muskler.
Carpaltunnelsyndrom er seneskedehindebetændelse, hvor de opsvulmede
håndledssener tilmed trykker på den nerve, der innerverer de fleste af
de muskler, som bøjer fingrene, samt det meste af huden på håndfladen.
Det konstante tryk på nerven nedsætter næringstilførselen til nerven
og der opstår ødem (væskeophobning), som igen forøger trykket".
Gigtpillerne virker ved at mindske væskeophobningen, så den
snurrende/døde fornemmelse skulle gå væk eller blive bedre. Så den er
god nok med gigtpillerne, hvis hun har carpaltunnel syndrom. Bliver
det ikke bedre med pillerne, skal i måske overveje en ortopædkirurg og
evt. operation.
--
Kat
---
Fysisk og psykisk velvære
www.symbiose.subnet.dk