|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | 150 kg sprængstof. Dødsfald af lufttryk? Fra : Thomas Hjort
 | 
 Dato :  28-10-02 21:43
 | 
 |  | Hvis man har 150 kg sprængstof f.eks TNT som detoneres, hvor tæt skal man
 være på for at omkomme af trykket? Og hvad er ca. sikkerhedsafstand så man
 undgår skader ved lufttrykbølgen?
 
 Mvh Thomas
 *Og jeg planlægger ikke et attentat, men fundere over risikofaktore ved
 antiterror-indsatsen i Moskva :)*
 
 
 
 
 |  |  | 
  Martin Larsen (28-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Martin Larsen
 | 
 Dato :  28-10-02 22:42
 | 
 |  | 
 "Thomas Hjort" <dsl54291@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:apk7ft$1p5g$1@news.cybercity.dk...
 > Hvis man har 150 kg sprængstof f.eks TNT som detoneres, hvor tæt skal man
 > være på for at omkomme af trykket? Og hvad er ca. sikkerhedsafstand så man
 > undgår skader ved lufttrykbølgen?
 >
 > Mvh Thomas
 > *Og jeg planlægger ikke et attentat, men fundere over risikofaktore ved
 > antiterror-indsatsen i Moskva :)*
 >
 De genstande der fragtes med trykbølgen skal du vel også tage i betragtning?
 tænder og knogler mv :-|
 
 Mvh
 Martin
 
 
 
 
 |  |  | 
  Jesper G. Poulsen (29-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jesper G. Poulsen
 | 
 Dato :  29-10-02 09:00
 | 
 |  | "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message
 news:apkavo$kc2$1@sunsite.dk...
 > De genstande der fragtes med trykbølgen skal du vel også tage i
 betragtning?
 > tænder og knogler mv :-|
 
 Søm og skruer...
 
 
 --
 Med venlig hilsen/best regards
 Jesper G. Poulsen
 
 
 
 |  |  | 
  Per A. Hansen (29-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per A. Hansen
 | 
 Dato :  29-10-02 09:58
 | 
 |  | 
 Thomas Hjort <dsl54291@vip.cybercity.dk> skrev i en
 news:apk7ft$1p5g$1@news.cybercity.dk...
 
 > Hvis man har 150 kg sprængstof f.eks TNT som detoneres, hvor tæt skal man
 > være på for at omkomme af trykket? Og hvad er ca. sikkerhedsafstand så man
 > undgår skader ved lufttrykbølgen?
 
 Med en hastighed på ca. 8000 m/s er sikkerhedsafstanden
 ganske betragtelig. Uden jeg kender det præcise tal vil jeg
 mene, at det er noget større end den aktuelle bygning.
 Foruden skader på hørelsen ville risiokoen for skader pga
 nedfaldende genstande og bygningsdele meget stor - men
 de fleste i lokalet ville uden tvivl være dræbt af trykbølgen inden.
 
 > Mvh Thomas
 > *Og jeg planlægger ikke et attentat, men fundere over risikofaktore ved
 > antiterror-indsatsen i Moskva :)*
 
 Så er vi mere rolige.
 
 
 --
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
 
 |  |  | 
  Thomas Hjort (29-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Hjort
 | 
 Dato :  29-10-02 12:09
 | 
 |  | 
 "Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
 news:F3sv9.28$kv6.508@news.get2net.dk...
 >
 > Thomas Hjort <dsl54291@vip.cybercity.dk> skrev i en
 > news:apk7ft$1p5g$1@news.cybercity.dk...
 >
 > > Hvis man har 150 kg sprængstof f.eks TNT som detoneres, hvor tæt skal
 man
 > > være på for at omkomme af trykket? Og hvad er ca. sikkerhedsafstand så
 man
 > > undgår skader ved lufttrykbølgen?
 >
 > Med en hastighed på ca. 8000 m/s er sikkerhedsafstanden
 > ganske betragtelig. Uden jeg kender det præcise tal vil jeg
 > mene, at det er noget større end den aktuelle bygning.
 > Foruden skader på hørelsen ville risiokoen for skader pga
 > nedfaldende genstande og bygningsdele meget stor - men
 > de fleste i lokalet ville uden tvivl være dræbt af trykbølgen inden.
 
 Findes der mon ikke nogle tabeller hvor man specifikt kan aflæse
 sikkerhedsafstande og den slags? Jeg diskutere nemlig med en på en anden NG
 som påstår at sikkerhedsafstanden for 150 TNT er 15 meter, hvilket jeg
 finder fuldstændig usandsynligt.
 
 Mvh Thomas
 
 
 
 
 |  |  | 
   Lasse Reichstein Nie~ (29-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lasse Reichstein Nie~
 | 
 Dato :  29-10-02 17:41
 | 
 |  | 
 
            "Thomas Hjort" <dsl54291@vip.cybercity.dk> writes:
 > Findes der mon ikke nogle tabeller hvor man specifikt kan aflæse
 > sikkerhedsafstande og den slags? Jeg diskutere nemlig med en på en anden NG
 > som påstår at sikkerhedsafstanden for 150 TNT er 15 meter, hvilket jeg
 > finder fuldstændig usandsynligt.
 Det lyder mere som sikkerhedsafstanden for 150 g end for 150 kg. Jeg
 mener 150 g er mere end der er i en håndgranat (dræbende på 15 m), men
 den er jo også bygget til at lave fragmenter.
 Hvis det er fragmenter man bekymrer sig om, så er en kilometer et
 bedre gæt på en sikkerhedsafstand, men så skal man også have dækning
 (det sagde de var nok for 300 kg da jeg var inde og springe, men det var
 kun øvelse, ikke rigtigt sprængstof).
 Sikkerhedsafstanden er nok også en del større end garanteret-død-
 afstanden. 
 <URL:http://www.globalsecurity.org/military/library/policy/army/fm/90-10/90-10ape.htm> Dette url har nogle sikkerhedsafstande for sprængstof, og de siger 465
 m for 45 kg sprængstof (jeg ved ikke om det er C4, som vist er
 stærkere end TNT).
 /L
 -- 
 Lasse Reichstein Nielsen  -  lrn@hotpop.com 
 'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.' 
            
             |  |  | 
    Thomas Hjort (29-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Hjort
 | 
 Dato :  29-10-02 18:49
 | 
 |  | 
 "Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@hotpop.com> skrev i en meddelelse
 news:y98hfba6.fsf@hotpop.com...
 > "Thomas Hjort" <dsl54291@vip.cybercity.dk> writes:
 >
 > > Findes der mon ikke nogle tabeller hvor man specifikt kan aflæse
 > > sikkerhedsafstande og den slags? Jeg diskutere nemlig med en på en anden
 NG
 > > som påstår at sikkerhedsafstanden for 150 TNT er 15 meter, hvilket jeg
 > > finder fuldstændig usandsynligt.
 >
 > Det lyder mere som sikkerhedsafstanden for 150 g end for 150 kg. Jeg
 > mener 150 g er mere end der er i en håndgranat (dræbende på 15 m), men
 > den er jo også bygget til at lave fragmenter.
 >
 > Hvis det er fragmenter man bekymrer sig om, så er en kilometer et
 > bedre gæt på en sikkerhedsafstand, men så skal man også have dækning
 > (det sagde de var nok for 300 kg da jeg var inde og springe, men det var
 > kun øvelse, ikke rigtigt sprængstof).
 >
 > Sikkerhedsafstanden er nok også en del større end garanteret-død-
 > afstanden.
 >
 >
 <URL:http://www.globalsecurity.org/military/library/policy/army/fm/90-10/90- 10ape.htm>
 > Dette url har nogle sikkerhedsafstande for sprængstof, og de siger 465
 > m for 45 kg sprængstof (jeg ved ikke om det er C4, som vist er
 > stærkere end TNT).
 Tak for det. Jeg smider lige dette link i fjæset på ham :)
 Mvh Thomas
            
             |  |  | 
   Rasmus Ladekjaer Ped~ (30-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Rasmus Ladekjaer Ped~
 | 
 Dato :  30-10-02 16:12
 | 
 |  | > Jeg diskutere nemlig med en på en anden NG
 > som påstår at sikkerhedsafstanden for 150 TNT er 15 meter, hvilket jeg
 > finder fuldstændig usandsynligt.
 
 Vil du fortælle hvilken NG ?
 
 --
 Rasmus
 
 
 
 
 |  |  | 
    Thomas Hjort (30-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Hjort
 | 
 Dato :  30-10-02 22:38
 | 
 |  | 
 "Rasmus Ladekjaer Pedersen" <ilmabg@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:aposhv$d75$1@sunsite.dk...
 > > Jeg diskutere nemlig med en på en anden NG
 > > som påstår at sikkerhedsafstanden for 150 TNT er 15 meter, hvilket jeg
 > > finder fuldstændig usandsynligt.
 >
 > Vil du fortælle hvilken NG ?
 
 Jada.
 news:dk.politik
 
 tråden "bedøvet med tåregas" .
 
 Mvh Thomas
 
 
 
 
 |  |  | 
  Mikkel Christensen (31-10-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mikkel Christensen
 | 
 Dato :  31-10-02 04:07
 | 
 |  | 
 
            "Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
 news:F3sv9.28$kv6.508@news.get2net.dk...
 >
 > Thomas Hjort <dsl54291@vip.cybercity.dk> skrev i en
 > news:apk7ft$1p5g$1@news.cybercity.dk...
 >
 > > Hvis man har 150 kg sprængstof f.eks TNT som detoneres, hvor tæt skal
 man
 > > være på for at omkomme af trykket? Og hvad er ca. sikkerhedsafstand så
 man
 > > undgår skader ved lufttrykbølgen?
 >
 > Med en hastighed på ca. 8000 m/s er sikkerhedsafstanden
 > ganske betragtelig. Uden jeg kender det præcise tal vil jeg
 > mene, at det er noget større end den aktuelle bygning.
 > Foruden skader på hørelsen ville risiokoen for skader pga
 > nedfaldende genstande og bygningsdele meget stor - men
 > de fleste i lokalet ville uden tvivl være dræbt af trykbølgen inden.
 >
 Puha, er 8000m/s ikke lige i overkanten for TNT? Jeg mener ikke den er på
 mere end 4-5000m/s.
 Pentrit der er et af de stoffer med højest detonationshastighed i gruppen
 ligger vist på 7???m/s...
 Ud over trykbølgen skal man nok også tage varmebølgen i betragtning. Jeg vil
 mene den må være øjeblikkeligt dræbende for alle i bygningen hvis 150kg
 detoneres på en gang!
 Her kommer trykbølgen som noget sekundert.
 --
 ------> END <------
 Mikkel Magnus Christensen
 barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk ------> END <------
            
             |  |  | 
  bdg (09-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : bdg
 | 
 Dato :  09-01-03 22:49
 | 
 |  | 
 
            For at starte et sted, vil jeg fortælle, at da man sprang atombomben i
 Japan under 2. Verdenskrig, svarede det til 3.750.000 kg TNT
 (trinitrotoluol). TNT er et højeksplosivt sprængstof, som fra starten er
 mættet med ilt, hvilket gør, at den ikke som mange andre sprængstoffer
 skal bruge den omkringværende luft/ilt for at have virkning. Derfor kan
 man sammenligne TNT og atombomber. Ved sprængning af 150 kg. TNT, var
 der nok ikke den store tvivl om, at folk i teaterbygningen ville
 omkomme, og at bygningen vil få katastrofale skader. Men hvis man havde
 anbragt 150 kg laveksplosivt sprængstof, (f.eks. gammeldags dynamit)
 ville følgerne fra sprængningen få langt større konsekvenser for bygning
 og personer. Dette skal ses i lyset af, at laveksplosivt sprængstof med
 sin lave hastighed giver et mindre chok,  men har en meget større
 volumen i sprængningsøjeblikket.
 Eks.:  Hvis du har en sten på 1m³ og placerer 25 gram laveksplosivt
 sprængstof i kernen, vil du kunne flække stenen i otte - ti dele,
 hvorimod den MÅSKE vil flække over i to dele ved højeksplosivt
 sprængstof.
 Mvh.  Bo
 -- 
 Leveret af:
http://www.kandu.dk/ "Vejen til en hurtig løsning"
            
             |  |  | 
  Henning Makholm (09-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henning Makholm
 | 
 Dato :  09-01-03 23:25
 | 
 |  | Scripsit "bdg" <bdg.news@kandu.dk>
 
 > TNT er et højeksplosivt sprængstof, som fra starten er mættet med
 > ilt, hvilket gør, at den ikke som mange andre sprængstoffer skal
 > bruge den omkringværende luft/ilt for at have virkning.
 
 Mig bekendt medbringer alle sprængstoffer deres eget
 oxidationsmiddel. Et sprængstof er karakteriseres ved at det hurtigt
 udvikler en stor mængde gas når det detonerer. Det er der ikke tid til
 hvis det skal forlade sig på O2 tilført fra den omgivende luft.
 
 Skellet mellem høj- og lavekplosive sprængstoffer trækkes ved om
 detonationen forplanter sig gennem sprængstoffet med mere eller mindre
 end lydens hastighed.
 
 > anbragt 150 kg laveksplosivt sprængstof, (f.eks. gammeldags dynamit)
 
 Dynamit er højeksplosivt. Laveksplosiver er fx sortkrudt eller
 knaldgasser.
 
 --
 Henning Makholm                                "Okay, okay, life's a beach."
 
 
 |  |  | 
   zigge (10-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : zigge
 | 
 Dato :  10-01-03 16:36
 | 
 |  | 
 "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
 news:yah4r8iufkf.fsf@pc-043.diku.dk...
 > Mig bekendt medbringer alle sprængstoffer deres eget
 > oxidationsmiddel. Et sprængstof er karakteriseres ved at det hurtigt
 > udvikler en stor mængde gas når det detonerer. Det er der ikke tid til
 > hvis det skal forlade sig på O2 tilført fra den omgivende luft.
 Korekt...
 > Skellet mellem høj- og lavekplosive sprængstoffer trækkes ved om
 > detonationen forplanter sig gennem sprængstoffet med mere eller mindre
 > end lydens hastighed.
 >
 > Dynamit er højeksplosivt. Laveksplosiver er fx sortkrudt eller
 > knaldgasser.
 Korekt, men både sortkrudt og knaldgasser kan brænde med overlydshastighed.
 Der imod er f.eks. sortkrudts forbrændingshastighed stærkt trykafhængig,
 lægger du en stribe sortkrudt og antænder brænder det forholsvist langsomt
 (bruges til visse typer lunte) men pakker du det i en lukket beholder
 "sprænger" det (kanonslag).
 Selve sammensætningen af krudtet er også medvirkende til at bestemme
 forbrændingshastigheden, mængden af svovl bestemmer hvor letantændeligt
 krudtet er og tilsætning af forskellige metaller, brug af stivelse, sukker
 mm istedt for trækul, er altsammen med til at påvirke forbrændingshastighed
 og gasudviklingen.
 Det der gør den store forskel, er hvor hurtigt et sprængstof forbrænder og
 hvor stor gasmængde der udvikles ved forbrændingen. Når man vælger hvilken
 type sprængstof der skal anvendes til et givet formål ser man på mange
 faktore; pris, forbrændingshastighed, gasudvikling pr. vægt, stabilitet,
 holdbarhed, vandabsorbering og miljøbelastning... Det er altså ikke bare at
 vælge det der siger mest BANG    Så vidt jeg ved er nitroglyserin stadig
 det "stærkeste" alm. sprængstof der findes, men det bruges af indlysende
 årsager ikke så meget    //zigge
            
             |  |  | 
    Bertel Lund Hansen (10-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen
 | 
 Dato :  10-01-03 17:19
 | 
 |  | 
 
            zigge skrev:
 >vælge det der siger mest BANG    Så vidt jeg ved er nitroglyserin stadig
 >det "stærkeste" alm. sprængstof der findes
 Nu ved jeg ikke hvad der ligger i ordet "almindelig", men jeg
 lånte en gang et lille hæfte hvor der var opskrifter på
 sprængstof som var kraftigere og mere sikkert at omgås end
 nitroglycerin. Det fremgik at det let kunne fremstilles af
 købmandsvarer, men opskriften var på amerikansk, og jeg gad ikke
 slå efter hvilke stoffer det var.
 -- 
 Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg |  |  | 
     zigge (10-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : zigge
 | 
 Dato :  10-01-03 18:36
 | 
 |  | 
 "Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
 news:igst1v0o5a7tj3lvr31fol02eo86j2er50@news.stofanet.dk...
 > Nu ved jeg ikke hvad der ligger i ordet "almindelig"...
 He - næ, der ligger vel det i det at hvis man er sprænstofekspert (ikke mig
   så er der nogle stoffer man "almindeligvis" bruger.
 Ang. opskrifter, så er de jo fuldt tilgængelge på nettet - f.eks.
 kemishow.dk, men selvom det er spændende læsning skal man alligevel tænke
 sig om før man starter på noget hjemme på køkkenbordet. Da jeg var 10-12 år,
 eksperimenterede jeg en del med hjemmelavede raketter - et held at jeg
 stadig har alle fingerne.. ikke et eksempel til efterfølgelse. Og heldigvis
 var det "før" internettet gav svar på alt    //zigge
            
             |  |  | 
   Mikkel Christensen (12-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mikkel Christensen
 | 
 Dato :  12-01-03 16:44
 | 
 |  | 
 
            "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
 news:yah4r8iufkf.fsf@pc-043.diku.dk...
 > Scripsit "bdg" <bdg.news@kandu.dk>
 >
 > > TNT er et højeksplosivt sprængstof, som fra starten er mættet med
 > > ilt, hvilket gør, at den ikke som mange andre sprængstoffer skal
 > > bruge den omkringværende luft/ilt for at have virkning.
 >
 > Mig bekendt medbringer alle sprængstoffer deres eget
 > oxidationsmiddel. Et sprængstof er karakteriseres ved at det hurtigt
 > udvikler en stor mængde gas når det detonerer. Det er der ikke tid til
 > hvis det skal forlade sig på O2 tilført fra den omgivende luft.
 >
 > Skellet mellem høj- og lavekplosive sprængstoffer trækkes ved om
 > detonationen forplanter sig gennem sprængstoffet med mere eller mindre
 > end lydens hastighed.
 >
 En detonation foregår altid ved overlydshastighed, det er netop sådan en
 detonation defineres. En eksplosion hvor "forbrændingen" forplanter sig
 hurtigere end lydens hastighed.
 > > anbragt 150 kg laveksplosivt sprængstof, (f.eks. gammeldags dynamit)
 >
 > Dynamit er højeksplosivt. Laveksplosiver er fx sortkrudt eller
 > knaldgasser.
 >
 Jeg mener (er ikke sikker) at sort krudt både kan detoneres og forbrændes.(i
 så fald skulle det vist være to forskellige reaktioner).
 Ved detonationen rives atomerne/molekylerne ud af deres struktur og danner
 nye stoffer der er gasformige i stedet for faste.
 Jeg mener ikke man her kan tale om en forbrænding.
 En forbrænding er en ren reaktion mellen ilt og andre materialer.
 --
 ------> END <------
 Mikkel Magnus Christensen
 barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk ------> END <------
            
             |  |  | 
    Brian Lund (12-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Brian Lund
 | 
 Dato :  12-01-03 23:56
 | 
 |  | > > > TNT er et højeksplosivt sprængstof, som fra starten er mættet med
 > > > ilt, hvilket gør, at den ikke som mange andre sprængstoffer skal
 > > > bruge den omkringværende luft/ilt for at have virkning.
 > >
 > > Mig bekendt medbringer alle sprængstoffer deres eget
 > > oxidationsmiddel. Et sprængstof er karakteriseres ved at det hurtigt
 > > udvikler en stor mængde gas når det detonerer. Det er der ikke tid til
 > > hvis det skal forlade sig på O2 tilført fra den omgivende luft.
 > >
 > > Skellet mellem høj- og lavekplosive sprængstoffer trækkes ved om
 > > detonationen forplanter sig gennem sprængstoffet med mere eller mindre
 > > end lydens hastighed.
 > >
 >
 > En detonation foregår altid ved overlydshastighed, det er netop sådan en
 > detonation defineres. En eksplosion hvor "forbrændingen" forplanter sig
 > hurtigere end lydens hastighed.
 >
 > > > anbragt 150 kg laveksplosivt sprængstof, (f.eks. gammeldags dynamit)
 > >
 > > Dynamit er højeksplosivt. Laveksplosiver er fx sortkrudt eller
 > > knaldgasser.
 > >
 > Jeg mener (er ikke sikker) at sort krudt både kan detoneres og
 forbrændes.(i
 > så fald skulle det vist være to forskellige reaktioner).
 > Ved detonationen rives atomerne/molekylerne ud af deres struktur og danner
 > nye stoffer der er gasformige i stedet for faste.
 > Jeg mener ikke man her kan tale om en forbrænding.
 > En forbrænding er en ren reaktion mellen ilt og andre materialer.
 
 Jeg er ret sikker på at sort krudt _ikke_ kan detonere :)
 
 
 
 
 |  |  | 
     Mikkel Christensen (13-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mikkel Christensen
 | 
 Dato :  13-01-03 00:05
 | 
 |  | 
 
            "Brian Lund" <vult2@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:3e21f282$0$166$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
 > > > > anbragt 150 kg laveksplosivt sprængstof, (f.eks. gammeldags dynamit)
 > > >
 > > > Dynamit er højeksplosivt. Laveksplosiver er fx sortkrudt eller
 > > > knaldgasser.
 > > >
 > > Jeg mener (er ikke sikker) at sort krudt både kan detoneres og
 > forbrændes.(i
 > > så fald skulle det vist være to forskellige reaktioner).
 > > Ved detonationen rives atomerne/molekylerne ud af deres struktur og
 danner
 > > nye stoffer der er gasformige i stedet for faste.
 > > Jeg mener ikke man her kan tale om en forbrænding.
 > > En forbrænding er en ren reaktion mellen ilt og andre materialer.
 >
 > Jeg er ret sikker på at sort krudt _ikke_ kan detonere :)
 >
 Jeg kan huske jeg en gang fik min far til at fortælle om det plastiske
 sprængstof han var med at at producere da han var i militæret.
 Han sagde det faktisk bare var sortkrudt i en stabilisator.
 Og at det detonerede ganske udemærket.
 Om han huskede forkert skal jeg ikke kunne sige.
 Men jeg ved da der er sprændstoffer der både kan brænde og detonere.
 Det kan også være det bare opfører sig på samme måde stabiliseret i
 "modellervoks" som når det er lukket inde, og øger sin sprængkraft
 betragteligt i forhold til en forbrænding i fri luft.
 --
 ------> END <------
 Mikkel Magnus Christensen
 barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk ------> END <------
            
             |  |  | 
      zigge (13-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : zigge
 | 
 Dato :  13-01-03 01:52
 | 
 |  | 
 "Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> wrote in message
 news:avssc5$83o$1@sunsite.dk...
 > Jeg kan huske jeg en gang fik min far til at fortælle om det plastiske
 > sprængstof han var med at at producere da han var i militæret.
 Det må godt nok være mange år siden    > Han sagde det faktisk bare var sortkrudt i en stabilisator.
 > Og at det detonerede ganske udemærket.
 >
 > Om han huskede forkert skal jeg ikke kunne sige.
 > Men jeg ved da der er sprændstoffer der både kan brænde og detonere.
 >
 > Det kan også være det bare opfører sig på samme måde stabiliseret i
 > "modellervoks" som når det er lukket inde, og øger sin sprængkraft
 > betragteligt i forhold til en forbrænding i fri luft.
 En detonation er når alt sprængstoffet reagere på en gang, i modsætning til
 en forbrænding hvor reaktionen sker i en fremadskridende front. Hvis
 sortkrudt placeres i en lukket beholder og antændes vil trykket og
 temperaturen stige til et punkt hvor hele den resterende sats antændes
 samtidigt pga den øgede temperatur, og der sker altså en detonation.
 Det der mest af alt kendetegner sprængstoffer i modsætning til let
 antændelige brændstoffer, er at de selv bære deres iltningsmiddel.
 Sprængningen sker ved en redoxreaktion som ved en forbrænding men da der er
 et iltningsmiddel tilstede i forvejen går det mange gange hurtigere end ved
 en forbrænding hvor brændstoffet skal tage ilten fra luften.
 Ser man på sammensætningen af sortkrudt i sin simpleste form, er
 iltningsmiddlet salpeter og brændstoffet trækul, man tilsætter svovl fordi
 det har et lavt antændelsespunkt og derved er med til at gøre krudtet
 nemmere antændeligt og give  det en højere forbrændingshastighed, den samme
 effekt fås også ved at tilsætte metaller til krudtet.
 Plastiske sprængstoffer er en fællesbetegnelse for en stor gruppe
 sprængstoffer, der for en del af dem er kendetegnet ved at de er basseret på
 en reaktion med nitrogen og (ilt?), det er altså ikke bare sortkrudt der er
 pakket ind i modellervoks. Plastisk betyder at det er formeligt og derfor
 den med moddelervokset, som det kan minde om i visse tilfælde.
 //zigge
            
             |  |  | 
       Mikkel Christensen (13-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mikkel Christensen
 | 
 Dato :  13-01-03 02:06
 | 
 |  | 
 
            "zigge" <laser.snabela@pc.dk> skrev i en meddelelse
 news:3e220dc2$0$71712$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 >
 > "Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> wrote in message
 > news:avssc5$83o$1@sunsite.dk...
 >
 > > Jeg kan huske jeg en gang fik min far til at fortælle om det plastiske
 > > sprængstof han var med at at producere da han var i militæret.
 >
 > Det må godt nok være mange år siden    >
 Det var vist i 70'erne.
 Han ventede til han havde færdiggjort sin uddannelse som kemiingeniør og
 derfor ville de gerne bruge ham til deres afdeling for kemisk krigsførelse
 og sprængstof.
 Jeg mener den hed noget med ABC-teknisk et eller andet.
 De lærte om fabrikering og brug af sprængstoffer og kemiske våben ud over
 3mdrs almindelig kamptræning.
 Han har bla. fortalt de analyserede nogle af telefonboks bomberne fra den
 tid for at give hjælp til politiet.
 Plus banale ting som hvordan man lettest sprænger en telefonpæl over med
 Pentrit sprængsnor osv.
 > > Det kan også være det bare opfører sig på samme måde stabiliseret i
 > > "modellervoks" som når det er lukket inde, og øger sin sprængkraft
 > > betragteligt i forhold til en forbrænding i fri luft.
 >
 > En detonation er når alt sprængstoffet reagere på en gang, i modsætning
 til
 > en forbrænding hvor reaktionen sker i en fremadskridende front. Hvis
 > sortkrudt placeres i en lukket beholder og antændes vil trykket og
 > temperaturen stige til et punkt hvor hele den resterende sats antændes
 > samtidigt pga den øgede temperatur, og der sker altså en detonation.
 >
 I mit leksikon er detonation defineret ved at reaktionens hastighed
 overskrider lydens.
 Det reagerer iøvrigt ikke på en gang. Der er tale om en trykbølge der
 forplanter sig gennem materialet med meget høj hastighed.
 For TNT mener jeg den ligger på omkring 4km/s
 > Det der mest af alt kendetegner sprængstoffer i modsætning til let
 > antændelige brændstoffer, er at de selv bære deres iltningsmiddel.
 Nu ved jeg ikke hvad du mener med sprængstoffer.
 Men almindeligt krudt der bare brænder ved antændelse medbringer også selv
 sit eget ilt.
 > Plastiske sprængstoffer er en fællesbetegnelse for en stor gruppe
 > sprængstoffer, der for en del af dem er kendetegnet ved at de er basseret
 på
 > en reaktion med nitrogen og (ilt?),
 Det er vel fordi du tænker på sprængstoffer som nitroglycering og TNT hvor
 det er nitrat grupper der adskilles og danner nye gasformige produkter.
 > det er altså ikke bare sortkrudt der er
 > pakket ind i modellervoks. Plastisk betyder at det er formeligt og derfor
 > den med moddelervokset, som det kan minde om i visse tilfælde.
 >
 At det er plastisk er så vidt jeg ved bare et spørgmsål om den stabilisator
 man opbevarer stoffet i.
 F.eks. et modellervokslignende stof som du også selv skriver.
 F.eks. er Pentrit i sprængsnorer et pulver(mener jeg). Mens Pentrit som
 plastisk sprængstof kaldes Bonogel.
 --
 ------> END <------
 Mikkel Magnus Christensen
 barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk ------> END <------
            
             |  |  | 
        zigge (13-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : zigge
 | 
 Dato :  13-01-03 04:09
 | 
 |  | 
 "Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> wrote in message
 news:avt3fr$bfm$1@sunsite.dk...
 > Han har bla. fortalt de analyserede nogle af telefonboks bomberne fra den
 > tid for at give hjælp til politiet.
 > Plus banale ting som hvordan man lettest sprænger en telefonpæl over med
 > Pentrit sprængsnor osv.
 Pentrit - er det ikke det der er i de små kanonslag man kalder "strygere"?
 Og hvordan sprænger man lettest en telefonpæl over med sprængsnor ?    //zigge
 PS: Teknisk set ved jeg godt at 4Km/s ikke er samtidigt, men det er dæleme
 tæt på...
            
             |  |  | 
         Lasse Reichstein Nie~ (13-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lasse Reichstein Nie~
 | 
 Dato :  13-01-03 10:32
 | 
 |  | 
 
            "zigge" <laser.snabela@pc.dk> writes:
 > Pentrit - er det ikke det der er i de små kanonslag man kalder "strygere"?
 Nej, det håber jeg da ikke. Det er noget nemt formbart sprængstof.
 Ganske stabilt, man kan slå på det med en hammer for at få den rigtige
 form, hvis man er træt i fingrene. Det er ca. 1,2 gange så kraftigt
 som trotyl (per vægtenhed).
 > Og hvordan sprænger man lettest en telefonpæl over med sprængsnor ?    Skal den have to eller tre omgange? :)
 /L
 -- 
 Lasse Reichstein Nielsen  -  lrn@hotpop.com 
 'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.' 
            
             |  |  | 
         Mikkel Christensen (13-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mikkel Christensen
 | 
 Dato :  13-01-03 12:22
 | 
 |  | 
 
            "zigge" <laser.snabela@pc.dk> skrev i en meddelelse
 news:3e222db8$0$71688$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 >
 > "Mikkel Christensen" <barefoot@jaha.dk> wrote in message
 > news:avt3fr$bfm$1@sunsite.dk...
 >
 > > Han har bla. fortalt de analyserede nogle af telefonboks bomberne fra
 den
 > > tid for at give hjælp til politiet.
 > > Plus banale ting som hvordan man lettest sprænger en telefonpæl over med
 > > Pentrit sprængsnor osv.
 >
 > Pentrit - er det ikke det der er i de små kanonslag man kalder "strygere"?
 Jeg har nu hørt det er dynamit men jeg skal ikke kunne sige det.
 Jeg mener Pentrit kræver en detonator for at sprænge.
 > Og hvordan sprænger man lettest en telefonpæl over med sprængsnor ?    Man vikler sprængsnoren to gange om pælen og sætter den til detonation hvor
 efter pælen bliver fålet i stykker(mega boooom).
 Sprængsnoren skulle ikke være tykkere end en normal ledning, så man må tage
 hatten af for dens effekt!
 > PS: Teknisk set ved jeg godt at 4Km/s ikke er samtidigt, men det er dæleme
 > tæt på...
 >
 Ja ok så:)
 --
 ------> END <------
 Mikkel Magnus Christensen
 barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk ------> END <------
            
             |  |  | 
          Brian Lund (20-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Brian Lund
 | 
 Dato :  20-01-03 22:48
 | 
 |  | <snip>
 
 > > Pentrit - er det ikke det der er i de små kanonslag man kalder
 "strygere"?
 >
 > Jeg har nu hørt det er dynamit men jeg skal ikke kunne sige det.
 > Jeg mener Pentrit kræver en detonator for at sprænge.
 
 Hverken det ene eller det andet, der er ikke noget højeksplosivt ved
 strygere! (har skilt flere af dem ad)
 Det er bare et almindeligt pulver krudt, måske en afart af sort krudt... Det
 er såmænd ikke så meget anderledes end det man bruger i f.eks. en (nytårs)
 raket.
 
 Brian
 
 
 
 
 |  |  | 
           Digit (22-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Digit
 | 
 Dato :  22-01-03 00:24
 | 
 |  | "Brian Lund" ræsonnerede, og skrev d. 20 jan 2003:
 
 >> > Pentrit - er det ikke det der er i de små kanonslag man kalder
 > "strygere"?
 >> Jeg har nu hørt det er dynamit men jeg skal ikke kunne sige det.
 >> Jeg mener Pentrit kræver en detonator for at sprænge.
 
 > Hverken det ene eller det andet, der er ikke noget højeksplosivt ved
 > strygere! (har skilt flere af dem ad)
 > Det er bare et almindeligt pulver krudt, måske en afart af sort
 > krudt... Det er såmænd ikke så meget anderledes end det man bruger i
 > f.eks. en (nytårs) raket.
 
 Faktisk har det meget lidt med "sortkrudt" at gøre (C, forskellige
 nitrater og S).. før i tiden brugte man kaliumchlorat og noget meget fint
 alu"støv" (såkaldt pyroaluminium) til de forskellige salutter. Men
 grundet chloratens ustabile natur bruger man idag (noget dyrere, men mere
 stabil) perchlorat. Du kan kende blandingen på det karakteristiske "alu
 look".
 
 Mange krudt fabrikker gik til grunde i starten af 1900 tallet netop
 grundet chlorat+alu blandingen. Og det er da også dette stof man en
 årgang kunne frembrínge med "dagligdags" kemikalier fra eks. Matas (disse
 varer er heldigvis pillet af hylderne idag).
 
 "Krudt" er laveksplosivt (eg. kan bringes til antænding med eks. en
 flamme fra en lighter), hvor pentrit er højeksplosivt og skal
 "detoneres" til antænding. En korrekt blandet salut med
 perchlorat+pyroalu vil kunne bringe pentrit til antænding (det ville en
 "hundeprop" sådan set også kunne gøre).
 
 Militæret bruger primært pentrit som detonator (når de fx skal bringe
 trotyl til sprænging). Pentrit er det aktive stof i "explosive
 cord/sprængsnor" som typisk antændes med en "knald tændstik" (et lille
 varmeelement støbt ind i x-krudt).
 
 --
 /Digit
 
 »Vejret skifter. Skygger falder.
 Ny duft i blæsten - forfald.
 Kokain, Uzier, , kør forbi og
 skyd løs.
 Døden er kasserer. Alle betaler«
 Sørgesangene
 
 
 |  |  | 
 |  |